18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Tyskland valg odds

Hvem bliver den næste tyske kansler? Det er det store spørgsmål, som mange politisk interesserede stiller sig i disse dage. Angela Merkel har siddet på tronen i 16 år og har valgt ikke at stille op igen. Men bliver en ny regering med kansler fra SPD valgt d. 26. september 2021, eller forbliver CDU ved magten lidt endnu? Vi bringer dig her odds på det tyske valg samt en gennemgang af udvalgte kandidater og valgsystemet.


Odds på det tyske valg i 2021

Med valget lige rundt om hjørnet, er der masser af odds på valget i Tyskland. Se alle spilmuligheder nedenfor og klik dig direkte videre til bookmakeren med det højeste odds.

Hvem bliver den næste tyske kansler?
Olaf Sholz: 1,20 – SPIL HER >>*

Armin Laschet: 4,00 – SPIL HER >>*

Annalena Baerbock: 51,00 – SPIL HER >>*

Christian Lindner: 81,00 – SPIL HER >>*

Angela Merkel: 101,00 – SPIL HER >>*

Hvilket parti får flest stemmer?
SPD: 1,25 – SPIL HER >>*

CDU/CSU: 3,50 – SPIL HER >>*

Die Grünen: 34,00 – SPIL HER >>*

AfD: 51,00 – SPIL HER >>*

FDP: 51,00 – SPIL HER >>*

The Left: 101,00 – SPIL HER >>*

Flest stemmer: Head to head
SPD – Die Grünen: 1,02 – 9,00*

Die Grünen – AfD: 1,05 – 7,50*

FDP – AfD: 1,50 – 2,40*

CDU/CSU – Die Grünen: 1,05 – 7,50*

Odds er senest opdateret d. 26. september 2021 kl. 06:00. Odds kan ændre sig.


Kandidaterne til Bundeskansler

Vi giver dig her en gennemgang af de to største favoritter til at vinde valget og blive den næste tyske kansler.


Olaf Scholz
Olaf Scholz er den nuværende viceforbundkansler, og finansminister i Tyskland. Han er 63 år, og Scholz er født og opvokset i Hamborg. Han er uddannet jurist og er partner i advokatfirmaet Zimmermann, Scholz und Partner i Hamborg. Han blev valgt i den tyske forbundsdag “Bundestag” 1998 i partiet SPD. Olaf Scholz er desuden gift med SPD politiker Britta Ernst og bor i Potsdam, tæt på Berlin. Hans politiske karriere begyndte 1975, hvor han blev medlem af “Jusos”, SPD’s ungdomsparti. Fra 2011 til 2018 var Scholz 1. borgmester af Hamborg med sit parti SPD, hvorefter han blev finansminister i den nuværende tyske regering. Olaf Scholz’ kanslerprognose er nu mere positiv end nogensinde. Hans parti har nu fordelen på sin side – og tendensen stiger. Denne tendens taler klart til fordel for SPD, som også har efterladt De Grønne langt bagud i meningsmålingerne de seneste dage. Derudover har SPD klart den mest populære kandidat til kansler i deres rækker, som i modsætning til konkurrenten endnu ikke har gjort sig selv offentligt til grin. SpilXperten venter spændt på, hvad der vil ske i vores naboland den 26.9.


Armin Laschet
Armin Laschet stiller op for partiet CDU. Han har været forbundsformand for Merkels parti CDU siden januar 2021 og bundeskansler kandidat for partiet siden april. Han kommer fra den sydvesttyske by Aachen, som ligger op ad grænsen til Belgien og Holland. Laschet har læst jura og statskundskab og derefter både arbejdet som censor, journalist og taleforfatter. Sin nuværende kone Susanne lærte han at kende i en børne-og ungdomskor i folkeskolen, og de blev gift i 1985. Nu har parret tre voksne børn, en af dem er med næsten 100.000 followers på Instagram en kendt mode influencer.

Laschet er premierminister i delstaten Nordrhein-Westfalen og har længe været favorit til at blive den næste tyske bundeskansler. Dog har Laschet mistet noget tillid og dermed stemmer, da han under en tale af Frank-Walter Steinmeier ved oversvømmelserne i Tyskland kunne ses i baggrunden spøge med kolleger. Både dét og “maske-gate” (han blev beskyldt for at købe et stort antal masker fra et firma, hans søn har været influencer for) har givet Scholz og SPD et forspring. Dog skal vi vente til 26.9. for at se, hvem der i sidste ende overtager staffetten fra Angela Merkel.


Partierne i Tyskland

Vi giver dig her et overblik over de tre partier, der er favoritter til at få flest pladser i Parlamentet.


SPD
SPD har rødder helt tilbage til socialistlovens ophævelse i 1890. SPDs havde i mange år en marxistisk tankegang. I 1969-72 regerede partiet sammen med FDP. I september 1998 fik SPD kanslerposten og dannede en regering med Die Grünen. Regeringen satte som mål at nedbringe arbejdsløsheden, der omfattede mere end 4 millioner personer, men det blev vanskeligt pga. uforudsete konjuktursvingninger. Ved forbundsdagsvalget i september 2005 fik SPD 34,2 % af stemmerne og måtte indgå i en koalitionsregering sammen med CDU. Ved valget i 2009 blev det til 28 % procent af stemmerne, og de borgerlige fik flertal.


CDU/CSU
CDU blev grundlagt i 1945, og var før Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949 organiseret i de fire besættelseszoner. Som parti var CDU imidlertid en nyskabelse. Det var et konservativt folkeparti, der forsøgte at samle kristne inden for alle konfessioner. CDU sad på regeringsmagten i mange år, men i 1998 led partiet et stort nederlag, og de måtte overlade kanslerposten til SPD. I starten af 2000 fik partiet dog en opblomstringsperiode, hvor partiet sejrede ved diverse delstatsvalg, men i 2005 fik CDU kanslerposten tilbage, da Angela Merkel blev udnævnt som kansler. En styrke ved CDU er, at de har formået at samle tyskere i spektret fra midten til det mere konservative. CDU har omkring 25 procent kvindelige medlemmer.


Die Grünen
De Grønne er blandt de valgpartier i 2021 med en klar forbedring i forhold til valget for fire år siden. Det var 8,9% ved valget i 2017, mens det i 2021 endda var kort over 20 % i meningsmålinger og i toppen. Den nuværende valgprognose for 2021 forudser, at De Grønne ligger et sted mellem 15 og 20% ​​- stadig det bedste resultat nogensinde. Spændende at følge, hvor partiet ender i regeringen.


Om valgsystemet i Tyskland

Alle tyske startsborgere over 18 år har to stemmer med i stemmeboksen. Den ene, Erststimme, er en til en kandidat fra den valgkreds, hvor du er bosiddende (personlig stemme). Den stemme har indflydelse på, hvordan du bruger den anden stemme. Den anden stemme (Zweitstimme) er til et parti, der stiller op i din valgkreds. Tyskland er et parlamentarisk demokrati, fordi regeringen skal have flertal i parlamentet. Den tyske regeringsleder (forbundskansleren), som leder forbundsregeringen, skal have støtte af et flertal i Forbundsdagen. Det tyske politiske system er ligesom det danske et parti-demokrati, men det tyske parti har også grene af det engelske valgsystem med direkte valg i enkeltmandskredse. Spæregrænsen i Tyskland er 5 %, hvilket er meget højt, og det gør det meget svært for nye partier at få deres indtog i tysk politik.