Præsidentvalg 2024: Valgkampens temaer i USA

Du har måske allerede besøgt vores side med præsidentvalg odds.

På siden her kan du nørde valgkampens temaer, ligesom vi bringer en tidslinje over begivenheder, der potentielt kan blive afgørende for valgets udfald d. 5. november 2024.

Valgkampen i USA buldrer afsted. Foto: AP Photo/Morry Gash/Alamy Stock Photo

Republikanernes kandidat – Donald Trump

Donald Trump er 78 år gammel, og han har tidligere ernæret sig som forretningsmand og mediepersonlighed. Nu er han primært politiker og stiller op til det amerikanske præsidentvalg. 

Det er tredje gang, Donald Trump stiller op som republikanernes kandidat til præsidentvalget. I 2016 vandt han valget i kamp med Hillary Clinton. I 2020 tabte han til Joe Biden, selv om Trump stædigt har påstået, at det var svindel, og at han vandt. 

Nu prøver han så at blive USAs præsident igen. Det gør han ved sin helt særlige blanding af heftige personangreb på den modsatte fløj og ved at hamre løs på sine to store kæpheste immigration og økonomi.

Demokraternes kandidat – Kamala Harris

Den siddende vicepræsident, Kamala Harris, har brugt det meste af valgkampen på at bakke Joe Biden op. 

Dét ændrede sig i slutningen af juli, hvor præsident Biden trak sig fra kapløbet, og nu er det Kamala Harris, der er udpeget til demokraternes præsidentkandidat.

Harris er 59 år, og hun er uddannet jurist og har arbejdet som anklager i en årrække. Hun trådte ind i politik som Californiens justitsminister i 2010, og i 2020 blev hun udpeget til vicepræsident. 

Nu er hun demokraternes bud på den næste person i verdens mest magtfulde stilling. Hun har dog et rygte som temmeligt holdningsmæssigt fleksibel blandt andet i forhold til dødsstraf, abort og i forhold til cannabis.

Kamala Harris taler til de demokratiske vælgere. Foto: Julia Beverly/Alamy Live News

Nøglebegivenheder i det amerikanske præsidentvalg 2024

Der er spænding op mod Præsidentvalget 2024 den 5. november. Vi gennemgår nogle af valgkampens højdepunkter herunder.

19. – 22. august 2024: Demokraternes officielle konvent

De første fire dage af uge 34 er der demokratisk konvent, og her er det den klare forventning, at Kamala Harris officielt bliver udpeget som demokraternes præsidentkandidat.

6. august 2024: Kamala Harris peger på sin vicepræsident-kandidat

Tim Walz er 60 år og demokratisk guvernør i Minnesota. 6. august blev han udpeget som vicepræsident-kandidat for Kamala Harris, og han introducerede et nyt begreb i valgkampen ved at kalde Trump og JD Pence for weird. Den term bed sig fast blandt demokraterne og er nu en udbredt måde at beskrive de republikanske modstandere på.

21. juli 2024: Præsidenten trækker sig fra kampagnen

Præsident Joe Biden er udsat for mere og mere kritik for sin alder og mentale tilstand. Mange demokratiske støtter undsagde præsidenten offentligt, og 21. juli valgte Joe Biden at trække sig fra valgkampagnen.

Han erklærede dog samtidig, at han ville fortsætte som præsident resten af sin periode.

Videpræsident Kamala Harris meddelte samme dag, at hun stillede op som præsidentkandidat for demokraterne.

13. juli 2024: Trump blev skudt på øret

Bare et par dage efter præsident Bidens NATO-topmøde ændrede fokus sig igen, for Donald Trump blev udsat for et attentatforsøg. På et vælgermøde stod Trump på scenen, da en 20-årig mand kravlede op på et tag godt 100 meter fra scenen og skød mod Donald Trump.

Skuddet ramte Trumps højre øre, og med blod løbende ned over kinden rejste han sig trodsigt med knyttet næve og råbte Fight, fight, fight til den chokerede men også ellevilde folkemængde.

11. juli 2024: Nato-topmødet og Bidens forvekslinger

I kølvandet på TV-debatten steg presset på præsident Joe Biden. Måske ville det være bedre, hvis han trak sig fra valgkampen? Måske skulle han lade en yngre kandidat komme til?

Stædigt blev han i kapløbet, og 11. juli var der NATO-topmøde, hvor præsident Biden holdt tale. Det gik mildest talt skævt. Først fik han understreget, at han havde fuld tillid til Vicepresident Trump. Otherwise I would not have chosen her. At bytte rundt på Harris og Trump er skidt, men det kan jo ske.

Desværre skete det samme lidt senere, men denne gang skulle præsidenten præsentere Ukraines præsident Volodymyr Zelinskyj. Han gav stolt ordet til President Putin. Hurtigt opdagede han selv fejlen og korrigerede det til, at Putin er manden, de i fællesskab skal besejre. Men det var ikke godt.

De mange stemmer fra kulisserne, der talte om præsident Bidens fremskredne alder fik mere og mere medvind.

27. juni 2024: Den store TV-debat

Joe Biden havde selvsikkert presset på for en meget tidlig TV-debat med Donald Trump. Den siddende præsident var overbevist om, at han kunne tumle Trump i en direkte debat på viden, fakta og visioner.

Det kunne han ikke. Konceptet var ellers grydeklart til fokus på one-liners og faktabaserede kommentarer, for modpartens mikrofon blev slukket, når den ene eller den anden havde ordet.

Det gjorde ikke noget godt for præsident Biden, der snøvlede, mumlede og forvildede sig ud i lange, snørklede sætninger, som han døjede med at få afsluttet meningsfuldt.

På et tidspunkt blev Trump spurgt, om han ville kommentere på det, Biden netop havde sagt, og Trump svarede: Jeg aner ikke, hvad han lige sagde, og det tror jeg heller ikke, han selv gør.

5. marts 2024: Super Tuesday

Hele 15 stater afholder primærvalg eller caucuses, og der er såmænd også et enkelt territorie, Samoa, der afholder deres valg. Sædvanligvis kan Super Tuesday bruges som rettesnor for, hvordan det kommer til at gå til valget i november.

27. februar 2024: Primærvalg i Michigan

Her vandt både Trump og Biden overbevisende sejre. Det mest bemærkelsesværdige er, at en stor del af de demokratiske vælgere forkastede Biden og stemte uncommitted.

Det vurderes at være primært unge og arabere, der er kritiske over for Bidens håndtering af krisen i Gaza. Det kan blive en problem for den siddende præsident.

24. februar 2024: Primærvalg i South Carolina

Det er det første af valgene i syden, og også her vandt Trump en klar sejr mod Nikki Haley, og endnu engang gentog hun, at hun har lovet at kæmpe helt frem til Super Tuesday – mindst! Hun var dog nok ekstra skuffet over nederlaget i South Caroline, hvor hun tidligere har været guvernør.

Trump taler ikke længere om Haley, for han er mere optaget af, at det republikanske parti ifølge ham er mere forenet end nogensinde.

23. januar 2024: Primærvalg i New Hampshire

Donald Trump vandt også det andet primærvalg, da han fik 54% af stemmerne i New Hampshire, mens Nikki Haley, der nu var eneste tilbageværende modstander, hentede 43 procent. 

Haley gav sig dog ikke og mente, at der stadig var meget god tid til at besejre først Donald Trump og derefter Joe Biden. Det fik Donald Trump til at sprutte af raseri, og han mente, at hun var blevet slået så grundigt, at hun burde trække sig med det samme.

15. januar 2024: Primærvalg i Iowa

Det blev en storsejr til Donald Trump i Iowa. Han distancerede konkurrenterne Ron DeSantis og Nikki Haley stort og løb med mere end halvdelen af stemmerne selv. 

Ron DeSantis trak sig efterfølgende fra kampen.

Hvilke emner tegner til at blive afgørende i valgkampen?

Sædvanligvis vil økonomien være den tungeste sten i vægtskålen hos amerikanske vælgere. Men der er ærlig talt ikke meget sædvanligvis over tingene i Guds Eget Land i disse år.

Så det kan sagtens vise sig at blive indvandrings-spørgsmålet, diskussionen om demokrati eller måske krigene i Ukraine og Gaza, der bliver afgørende. Her har vi listet emner op, der kan få stor indflydelse på valget.

Abort

Et af de mest ophedede områder for debat er spørgsmålet om abort eller ej. Kamala Harris vil have indført lovgivning på føderalt niveau, der sikrer adgang til abort i hele USA og for alle amerikanske kvinder. 

Donald Trump har omvendt flere gange rost sig selv for sin medvirken til højesterets omstødelse af Roe v Wade, der fjernede den konstitutionelle rettighed til abort.

I dag mener Trump, at spørgsmålet om abort skal rykkes ud i de enkelte stater, som så kan bestemme graden af mulighed for abort og eventuelle sanktioner, hvis man vælger at få en abort på trods. 

Klima og energi

Kamala Harris sagde sidste gang, hun stillede op som præsidentkandidat, at hun var imod boring efter olie. Som vicepræsident har hun modereret det synspunkt, og hun har i 2024 ikke talt om Biden-administrationens mål om at halvere USA udslip af CO2. 

Donald Trump er til gengæld helt klar på dette punkt. Han er lige så vild med olieboringer, som den danske sundhedsstyrelse og Søren Brostrøm er med sex. En del altså! 

Trump vil levere verdens billigste adgang til elektricitet og energi, og det vil han blandt andet ved at give tilskud og skattelettelser til firmaer, der borer efter olie. 

Demokrati

Kamala Harris har en fortid som offentlig anklager, og det giver hende et klart syn på demokratiet: Det hviler på lov og orden.

Derfor peger hun på de gange, Trump har overtrådt lovgivningen og er fundet skyldig, men når hendes tilhængere råber det lidt forslidte og ofte brugte Lock him up, svarer Harris nøgternt, at det må domstolene ordne. 

Efter nederlaget i 2020 til Joe Biden ville Trump ikke acceptere, at han havde tabt. Det har han indtil videre ikke forpligtet sig til denne gang heller. Hvad han derimod har lovet er, at de fængslede oprørere fra stormen på Capitol Hill 6. januar 2021.

Trump har også lovet, at han vil revolutionere hele det juridiske system fra top til bund, og det samme vil ske med FBI, der har rejst flere anklager mod ham i tidens løb. 

Immigration

Det er et ophedet emne, og Kamala Harris var hovedperson i Biden-administrationens forsøg på at kontrollere immigrationen til USA.

Hun nævner selv og ofte, at hun har erfaring med arbejdet fra sin tid i Californien, og når Trump anklager hende for ikke at have gjort noget, er det bedste argument fra Harris, at Trump og republikanerne i senatet afviste forslag med stramninger.

Donald Trump taler ikke så meget om muren mod Mexico længere. Nu vil han i stedet sætte gang i en masse-deportation og en gennemgribende revitalisering af hele systemet omkring opholdstilladelser.

Trump vil genindføre sit indrejseforbud for muslimer fra udvalgte lande for at undgå farlige fanatikere og galninge. Trump har også planer om at ændre reglen om, at hvis man er født i USA, er man automatisk amerikansk statsborger. Det skal ikke gælde, hvis ens forældre er i landet illegalt.

NATO/Ukraine

Biden-administrationen har været fast i sin støtte til Ukraine i krigen mod Rusland. Kamala Harris har ikke sagt noget andet i sin valgkamp endnu, så formentlig fortsætter hun med støtten til både Ukraine og NATO.

Harris har tidligere sagt, at det ville være tåbeligt at risikere alliancer over hele verden ved ikke at bakke Ukraine og NATO op.

Donald Trump har udtalt, at han er manden, der kan stoppe krigen, og hvis han bliver valgt, vil han endda stoppe krigen, før han bliver indsat ved at få begge parter til forhandlingsbordet.

Tidligere i 2024 udtalte Trump, at hvis ikke NATO-medlemmer lever op til deres økonomiske forpligtelser, vil han lade dem sejle deres egen sø og endda opfordre Rusland til at gøre, hvad de vil med de lande. 

Israel/Gaza

Krigen i Israel og Gaza er en gordisk knude. Kamala Harris forsøger at tale med to tunger, når hun siger, at Israel har ret til at forsvare sig selv, og at Hamas er en terrororganisation.

Samtidig taler hun for, at de civile i Gaza skal beskyttes bedre, og hun er fortaler for en 2-statsløsning, hvor de to lande kan sameksistere fredeligt ved siden af hinanden. 

Donald Trump støtter Israels kamp for at udrydde Hamas, men han er kritisk over for, at det tager så lang tid at få det overstået.

Donald Trump mener, man i USA skal slå hårdere ned på de pro-palæstinensiske protester på universiteter over hele landet, og hvis der er udenlandske studerende blandt de protesterende, skal de have frataget deres visum. 

Sådan afgøres det amerikanske valg

Synes du, det er lidt svært at finde rundt i det amerikanske valg – og hvordan det hele afgøres? Så har vi strikket en guide sammen, som forklarer det enkelt og nemt.

• Allerede to år før selve valgdagen, skydes valgkampen i gang. Her melder de fleste kandidater deres kandidatur, uden det officelt er startet med kampagner og valgkampe.
• I februar starter de såkaldte primærvalg. Her skal hver stat vælge en demokratisk og republikansk kandidat. Hvert parti har deres egne afstemninger (og til tider regler). Hver start har X antal delegerede (afhænger af statens størrelse), som kandidaterne kan vinde. I nogle stater er det “winner takes it all”, mens andre stater fordeler de delegerede efter antal procent af stemmerne.
• Efter de første primærvalg falder flere kandidater ofte fra pga. dårlige resultater og det faktum, at valgkampen er ekstremt dyr.
• Første tirsdag i marts kaldes “Super Tuesday”. Her stemmer rigtig mange stater nemlig ved primærvalgene, hvilket gør dagen ekstremt vigtigt for alle tilbageværende kandidater.
• Den kandidat, som samler flest delegerede, nomineres ved partiernes konvent i juni og juli. Her “endorser” den tabende kandidat som oftest også den vindende og samler på den måde partiet mest muligt bag præsidentkandidaten.
• Efterfølgende startes den reelle valgkamp til præsidentembedet, når én republikaner og én demokrat er head-to-head frem til valgdagen i november.
• Valgkampen løber fra august og frem til valget i november, hvor de fleste kneb, smædekampagner, vælgermøder, TV-annoncer, sociale medier og meget mere tages i brug.
• På valgdagen stemmer befolkningen i hver start.
• Kandidaten, der får flest stemmer i en stat, får alle såkaldte valgmænd. Taber man med 0,1 %, får man altså INGEN valgmænd. Hver stat har tildelt valgmænd efter størrelse. Californien har eksempelvis flest med 55, mens Montana og Alaska kun har tre hver.
• Kandidaten, der har opnået flest af de 538 valgmænd, bliver USAs næste præsident. Der skal 270 af slagsen til for at vinde.

Gode links og genveje til USAs valg af præsident

Nærmest alle medier i hele verden dækker det amerikanske præsidentvalg intenst, og det er naturligvis også tilfældet herhjemme i Danmark. Hvis du tænker på at oddse på det amerikanske præsidentvalg, bør du dog holde øje med én bestemt side, som samler alle meningsmålinger fra USA, ligesom du kan følge svingstater og meget mere. Denne er meget nyttig, så du kan vælge det bedste præsidentvalg odds eller følge vores anbefalinger.

Siden hedder RealClearPolitics.com.