Præsidentvalg odds

Det amerikanske præsidentvalg i USA afholdes d. 5. november 2024, når Demokraterne og Republikanerne skal dyste om amerikanernes stemmer. Kan Joe Biden blive siddende på det magtfulde embede, eller kommer kontroversielle Donald Trump tilbage på posten? Vi giver dig her de bedste odds på præsidentvalget i en samlet oversigt, ligesom du får gennemgang af kandidaternes jagt på embedet som næste præsident.

Odds på USAs næste præsident i 2024

Her får du bookmakernes bedste odds på Præsidentvalget. Oddsene opdateres løbende, og afsnittet bliver løbende udvidet i takt med, at bookmakerne åbner nye markeder for odds på det amerikanske præsidentvalg.

Glem ikke at tjekke flere politiske spilforslag hos SpilXperten.

Hvem bliver USAs næste præsident?

Odds er senest opdateret d. 1. november 2022 kl. 15:28. Odds kan ændre sig. Se flere odds på præsidentkandidaterne*.

Du finder Præsidentvalg odds hos betfair under “Politik” – “USA – præsidentvalg 2024” – “Valgets vinder”.

Aktuelt vurderer bookmakerne, at Donald Trump har gode chancer for at tilbageerobre tronen i 2024. Mens du venter på præsidentvalget, kan du oddse på det amerikanske midtvejsvalg i 2022.

100% bonus op til 1.000 kroner

Besøg Betfair*

*Reklamelink

• Eksklusivt til nye spillere. Min. overførsel 100 kr. Indbetaling og bonus skal gennemspilles 8 gange. Spil skal placeres på Sportsbook og til min. odds 1.95. Bonus er gyldig i 90 dage. Klik for fulde vilkår og betingelser.

Eksklusivt til nye spillere. Min. overførsel 100 kr. Indbetaling og bonus skal gennemspilles 8 gange. Spil skal placeres på Sportsbook og til min. odds 1.95. Bonus er gyldig i 90 dage. Klik for fulde vilkår og betingelser. Alle regler og vilkår

Hvem bliver nomineret demokrat?

Odds er senest opdateret kl. 15:31 d. 1. november 2022. Odds kan ændre sig. Se flere odds på præsidentkandidaterne*.

Hvem bliver nomineret republikaner?

Odds er senest opdateret kl. 15:32 d. 1. november 2022. Odds kan ændre sig. Se flere odds på præsidentkandidaterne*.

Hvem vinder Præsidentvalget 2024?

Der er spænding op mod Præsidentvalget 2024 den 5. november. Forsætter Joe Biden på posten? Kommer Donald Trump tilbage? Eller får vi et nyt ansigt som leder for den amerikanske befolkning? Vi gennemgår topkandidaterne til USAs præsidentvalg herunder.

Teksten herunder opdateres frem mod 2024-præsidentvalget i USA.

Trump er favorit i flest stater

Det pudsige er, at Trump er favorit i flest stater, men Biden spås til at vinde valget. Dette skyldes strukturen i det amerikanske valgsystem, hvor hver stat har et bestemt valgmandsstemmer alt efter størrelse. De valgmandsstemmer går til den kandidat, som får flest stemmer.

Trump er storfavorit i North Dakota, South Dakota, Idaho, Wyoming, Nebraska, Oklahoma, Kentucky, Tennessee, Alabama og West Virginia. Det alene forventes at give i alt 57 valgmandstemmer til Trump-kampagnen. På den anden side er Biden storfavorit i nogle af de største stater, som New York og Californien, og de to stater udgør alene 84 valgmandsstemmer.

Men der er stadigvæk 12 stater, hvor der ikke er en klar favorit.

De afgørende svingstater

I de sidste dage op mod valget har såvel Trump som Biden rejst svingstaterne tynde. Donald Trump afholdt fx fire vælgermøder i svingstaten Pennsylvania, hvor Biden afholdt to vælgermøder.

Det er også svingstaterne, som vil afgøre præsidentvalget. Der er på nuværende tidspunkt 12 stater, hvor hverken Trump eller Biden er soleklar favorit. Her er der især fokus på Texas, som har 38 valgmandsstemmer og Florida, som har 29 valgmandsstemmer, som kan blive afgørende for valget.

På skrivende tidspunkt er Trump favorit i fem ud af de tolv svingstater, og en af dem er Texas. På den anden side er Biden favorit i syv ud af de tolv svingstater, men der er tale om en minimal fordel, som du kan se nedenfor.

Data i tabellen er fra RealClearPolitics (aflæst d. 3. november kl. 07:55)

Fokus på Pennsylvania og Florida

FiveThirtyEight har analyseret sig frem til, at Pennsylvania og Florida kommer til at afgøre valget. FiveThirtyEight fastsætter en 37,4 procents sandsynlighed for, at Pennsylvania får en afgørende betydning i valget med sine 20 valgmandsstemmer, mens nummer to på listen er Florida med sine 29 valgmandsstemmer.

Hertil skal det nævnes, at Joe Biden kommer fra Pennsylvania, og det er sikkert årsagen til Trumps talrige vælgermøder i staten. Faktisk har Trump planlagt et af sine sidste vælgermøder til at være i Joe Bidens hjemby Scranton, Pennsylvania.

Der kan gå flere uger før vi har resultatet

Præsidentvalget løber af stablen den 3. november, men der er allerede flere millioner, som har stemt. Ifølge US Elections Project har omkring 93 millioner amerikanere stemt. Ved valget i 2016 stemte i alt 136,5 millioner amerikanske borgere, og det forventes, at omkring 150 millioner amerikanere vil stemme ved Præsidentvalget i 2020.

Der er mange, som venter i spænding på, hvem der vil vinde valget, og der kan gå flere uger før vi har det endelige resultat. Hvis der opstår den mindste tvivl, og enten Trump eller Biden beder om genoptælling af stemmerne, kan der gå flere uger, før vi ved, hvem der har vundet det største antal af de 538 valgmænd.

Status kort før præsidentvalget (26-10-2020)

Der er rekordhøj interesse i det amerikanske præsidentvalg, hvor amerikanerne skal vælge mellem Joe Biden og Donald Trump til at være præsident for landet. Bliver Trump genvalgt, eller bliver Biden den 46. præsident for USA? Vi tager en status kort før præsidentvalget den 3. november.

Det tegner på en rekordhøj valgdeltagelse

Mere end 60 millioner amerikanske vælgere har allerede (d. 26. oktober) sat sin stemme til valget, som løber af stablen den 3. november. Dette viser tal fra organisationen United States Elections Project, som analyserer data om Præsidentvalget.

De tal viser også, at to ud af tre af de personer, som allerede har stemt, er demokratiske vælgere, og her har den nuværende præsident Donald Trump muligvis haft en finger med i spillet. Mange republikanske vælgere er skeptiske, når det kommer til brevstemmer, og Trump har flere gange påstået at brevstemmer kan føre til valgsvindel. I den anden lejr udtalte Biden for nyligt, at han er glad for at så mange amerikanere har valgt at stemme allerede.

I forbindelse med valget i 2016 brevstemte 47 millioner amerikanere, og 90 millioner stemte på valgdagen, og det gav en valgdeltagelse på 55 procent. United States Elections Project spår det kommende valg til at nå op på 62,5 procent (150 millioner amerikanere).

Mens nogle mener, at det høje antal af brevstemmer er forbundet med en høj interesse i valget, peger andre på, at folk kan være bange for at blive smittet med COVID-19, og derfor foretrækker de at blive hjemme på valgdagen.

Amerikanerne er ikke tilfredse med håndteringen af COVID-krisen

Netop COVID-19 kan blive et afgørende tema i forbindelse med valget. Det var ellers et emne, som var forsvundet en smule fra dagsordenen, men det kom tilbage på alle folks læber, da Trump blev testet positiv for coronavirus i oktober. Ifølge data fra ABC News er det kun 35 procent af den amerikanske befolkning, som er tilfredse med Trump-administrationens håndtering af COVID-pandemien.

Trump bruger Hunter Biden til at vinde over Joe Biden

Trump-kampagnen fokuserer på Joe Bidens søn Hunter Biden, for at hente de sidste og afgørende stemmer før valget. Trump beskylder Joe Biden for at være en korrupt politiker, og han bruger Hunter Bidens computer, som et bevis på det.

Der er tale om en bærbar computer, som blev indleveret til reparation, og senere overlevet til FBI på grund af indholdet. Nu kort før valget, er der eftersigende dukket billeder op fra den computer, som identificerer Hunter Biden i intime situationer, mens han indtager euforiserende stoffer. Men det er endnu ikke blevet bekræftet, om computeren nogensinde har tilhørt Bidens søn.

Man kan kalde Hunter Biden for det sorte får i Biden-familien, og han har en historie med alkohol, stoffer og prostituerede, men det er ikke de emner, som kan belaste Biden-kampagnen.

Anklagerne går på, at Hunter Biden blev ansat af det ukrainske energiselskab Burisma, for at kunne påvirke Joe Biden, da han var vicepræsident for Obama-administrationen. På computeren skulle der eftersigende være en mail, som antyder, at Joe Biden deltog i et møde med det ukrainske selskab, da han var vicepræsident.

Trump-kampagnen bruger de nyligt offentliggjorte intime videoer til at bevise, at den omtalte bærbare computer tilhører Hunter Biden, og at såvel Hunter som Joe Biden er korrupte og mangler moral.

Løbet bliver tættere og tættere i svingstaterne

Det har længe tegnet til, at Joe Biden står til at vinde Præsidentvalget, og det skyldes især meningsmålinger fra de afgørende svingstater. Men her er der sket meget i løbet af de seneste uger, og ræset bliver tættere og tættere. Biden fører stadigvæk i ti ud af 12 svingstater, men det er værd at huske på, at meningsmålinger ikke altid er helt præcise.

Der er 12 potentielt afgørende svingstater, og Biden fører kun med tre procentpoint eller mere i fem ud af de svingstater. Her er der tale om skelsættende svingstater som Wisconsin, Michigan og Pennsylvania, hvor Trump vandt over Hilary Clinton i 2016.

I løbet af de seneste uger op imod valget har Trump også halet ind på Biden i afgørende stater som Arizona, Florida og Georgia. Til gengæld har han mistet point i Iowa og Texas.

Ifølge USA TODAY står Biden som favorit til valget med 51,4 % i meningsmålingerne, mens Trump står til at ende med 42,9 % af stemmerne. Det bliver et tæt og interessant løb.

Højdepunkter fra den sidste præsidentdebat før valget (23-10-2020)

Præsidentvalget nærmer sig med hastige skridt, og der blev ikke holdt tilbage ved nattens præsidentkandidatdebat, da de to kandidater mødtes ”i ringen” en sidste gang før valget den 3. november.

Amerikanerne lærte noget ved denne debat

Der var enorm forskel på nattens præsidentdebat i Nashville, Tennessee, og den første debat, der fandt sted for cirka en måned siden. Der var langt færre spydige kommentarer, og denne gang fik den amerikanske befolkning rent faktisk noget ud af debatten, som ikke blev afbrudt konstant.

Første tema – COVID-19

Siden den seneste debat har Donald Trump haft COVID-19, og det første spørgsmål i debatten handlede også om håndteringen af coronapandemien. Her lovede Trump den amerikanske befolkning, at der kommer vaccine inden for nogle få uger, men er det sandt?

Den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC) har anslået, at den brede befolkning i USA ikke kan blive vaccineret for COVID før midten eller slutningen af næste år. Dette blev den nuværende præsident udfordret på i debatten, og til det svarede han blot, at han anser sin tidsramme som værende mere realistisk end eksperternes.

Begge kandidater blev udfordret i forhold til immigration

Immigration fyldte massivt op mod Præsidentvalget i 2016, og det har ikke været lige så tilstedeværende denne gang. Men netop dette emne kom op i Præsidentkandidatdebatten i Nashville, Tennessee.

Ordstyreren Kristen Welker spurgte Donald Trump ind til de 545 børn, som er blevet skilt fra sine forældre, på grund af ”nultolerance”-politikken. Præsidenten undgik at svare direkte på spørgsmålet. I stedet fokuserede han på at Trump-administrationen arbejder på en plan, som skal forene familierne på ny.

Biden fik til opgave at forsvare sin håndtering af immigration, da han var Vicepræsident for Barack Obama. Her spurgte Ordstyreren Kristen Welker Biden indtil det rekordhøje antal af immigranter, som blev sendt tillbage til sine lande. Joe Biden erkendte, at Obama-administration begik fejl med sin immigrationspolitik, og at det tog for lang tid at rette op på de fejl.

Håndtering af klimaforandringerne kan blive afgørende

Der er over 43 millioner amerikanere, som allerede har afgivet deres stemme, men for det mindre antal tvivlere, der kan være tilbage, kan temaet om klimaforandringer måske blive afgørende. Her er der tale om et af de emner, hvor der er størst forskel mellem de to præsidentkandidater.

I løbet af de seneste fire år har Trump-administrationen fjernet miljøreguleringer for især olieindustrien, gasindustrien og kulindustrien, og ordstyreren Kristen Welker spurgte den nuværende præsident indtil, hvordan det har budt på helbredsproblemer for familier over hele landet. Igen undlod præsidenten at svare på spørgsmålet, og i stedet fremhævede han, hvor mange arbejdspladser det har skabt.

Da det blev Bidens tur til at håndtere emnet om klimaforandringer, sprang Trump til og spurgte sin modkandidat, om han planlægger at lukke ned for olieindustrien. Det bekræftede Biden, og han lover den amerikanske befolkning en grøn omstilling, som skal gennemføres inden 2050, hvis han vinder valget.

Det førte til, at Trump kom med en direkte appel til de amerikanske vælgere i Pennsylvania og Texas. Derudover sad Texas’ republikanske guvernør også klar ved tasterne, hvor han også sprang til og annoncerede på Twitter, at Biden planlægger at omstille olieindustrien, og det vil føre til nedlægning af omtrent 11 millioner arbejdspladser.

Trump fokuserede igen på økonomi, da han fremhævede, at Paris-aftalen har resulteret dårligt for landets økonomi, og at det har være fornuftigt at forlade den. På den anden side tog Biden skarp afstand fra Trumps håndtering ved at tegne sig selv som en mand, der rent faktisk tager klimaforandringerne alvorligt, og som satser på grøn omstilling.

Hvem vinder valget?

Joe Biden har stort set været foran Donald Trump i de nationale meningsmålinger hele året. Biden har ligget på omkring 50 % i løbet af de seneste måneder, og til tider har han haft en fordel på 10 procentpoint ift. sin modkandidat.

Med mindre end to uger til valget ligger Biden stadigvæk omkring 51 % i de nationale meningsmålinger, mens Donald Trump ligger på omkring 43 %.

Det bliver højst sandsynligt svingstaterne, der kommer til at afgøre valget. Her er der tale om 14 stater, og netop Texas og Pennsylvania, som nævnes længere oppe i forbindelse med klimaforandringerne, er to af svingstaterne.

Da vi skrev denne artikel (23. oktober 2020) lå Biden til at vinde i Pennsylvania, mens Trump lå til at vinde i Texas. Generelt fører Biden meningsmålingerne i 12 ud af 14 af svingstaterne, og det kan blive afgørende i sidste ende.

Første TV-debat mellem Trump og Biden: Sådan gik det (30-09-2020)

Der har nok aldrig været en så kaotisk præsidentdebat, som den debat, der fandt sted natten til onsdag. Debatten var den første af tre debatter mellem Donald Trump og Joe Biden i forbindelse med det kommende præsidentvalg i november.

Seerne havde nok brug for en pause
Præsidentdebatten varede 90 minutter, uden pauser med reklamer. Det var muligvis den første gang nogensinde, at seerne håbede på en spontan reklamepause. Forestil dig at overvære to personer, som taler i munden på hinanden i 90 minutter – sådan var debatten.

Chris Wallace blev til hovedpersonen
Ordstyrer Chris Wallace fra Fox News endte med at komme på alles læber efter debatten. Wallace havde den udfordrende opgave at få de to Præsidentkandidater til at behandle hinanden med respekt, og det var ikke et nemt job.

Omkring halvvejs i debatten bad Wallace de to Præsidentkandidater om at tale med færre afbrydelser, så ”vores land vil være bedre tjent”, men det skete ikke. Det blev til 90 minutter med afbrydelser og ukvemsord, som fløj fra højre til venstre.

Hvad fik vi ud af debatten?

Man kan sidde tilbage og tænke, at der ikke var noget produktivt ved denne debat. Dog var der indimellem løfter fra de to kandidater om, hvad de vil gøre, hvis de vinder Præsidentvalget. Der blev debatteret om klima, covid-19, raceuroligheder og Trumps skatteforhold.

Netop Trumps skatteforhold er et brandvarmt emne, da det for nyligt kom frem i New York Times, at han, i modsætning til tidligere Præsidenter, ikke ønsker at lægge sine skatteforhold frem for de amerikanske vælgere.

Ifølge New York Times betalte Donald Trump kun ca. 5.000 DKK i indkomstskat i såvel 2016, som 2017, men det afviste Trump i debatten med Biden. Trump sagde, at han har betalt flere millioner dollars i skat, og at han vil fremlægge sine selvangivelser, lige så snart at skattevæsenet bliver færdige med deres igangværende undersøgelse. Det har Trump nærmest sagt siden 2016.

Forlader Trump Det Hvide Hus, hvis han ikke vinder valget?
Der er flere personer, som er urolige for, at Donald Trump vil nægte at forlade Det Hvide Hus, hvis han ikke vinder valget. I debatten nægtede han at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han vil acceptere valgresultatet. Trump sagde blot, at der kan gå måneder, før vi finder ud af det.

Joe Biden holdt sig ikke tilbage
I debatten blev det til tider for meget for Joe Biden. Biden holdt ikke tilbage med sine verbale angreb.

Det første tema handlede om den amerikanske højesteret, og Donald Trumps nominering af Amy Coney Barrett som ny højesteretsdommer efter Ruth Bader Ginsburgs død. Trump gav ikke Biden mulighed for at tale ud en eneste gang, og det fik Biden til at bede Donald Trump om at holde sin kæft.

Omkring halvvejs i debatten gjorde Biden brug af sine to minutter til at tale direkte til vælgerne ved at kigge direkte i kameraet, også her blev Trump ved med at afbryde. Det fik Joe Biden til at kalde Trump en klovn, og det konkluderer dybest set, hvor kaotisk den første debat var.

Ingen vinder: Vælgerne taber i sidste ende

Ved en Præsidentdebat kigger man ofte på, hvem der er vinder, og hvem der er taber af debatten. Men det var hverken Biden eller Trump. Det var nok de amerikanske vælgere, som tabte den kaotiske og uværdige debat. Det var pinligt og katastrofalt for amerikanerne, som ikke blev klogere på, hvad de to kandidater ønsker at gøre bedre for USA.

Status for meningsmålingerne er, at 50,7 procent ville stemme på Biden og 42,5 procent på Trump. Alt kan ske frem mod Præsidentvalget den 3. november 2020.

Donald Trump og Joe Biden skal ”tilbage i ringen” ved de kommende Præsidentdebatter den 15. oktober i Miami (Florida) og den 22. oktober i Nashville (Tennessee). Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå.

August-status på Præsidentvalg: Trump vs. Biden

Længe var det Donald Trump, der var favorit til at vinde det amerikanske præsidentvalg, men sådan ligger landet ikke længere. Der er præsidentvalg i USA den 3. november 2020, og her skal amerikanerne op til urnerne for at vælge, om de ønsker Donald Trump eller Joe Biden som præsident. I denne afsnit kan du læse om, hvordan Biden er blevet til favoritten.

Joe Biden er favorit i de fleste svingstater
USA er delt op i 50 delstater, og hver stat har et bestemt antal valgmænd, som svarer til, hvor stor befolkningen er i staten. Der er i alt 538 valgmænd i USA, og derfor skal en præsidentkandidat have mindst 270 for at vinde.

Disse svingstater ender ofte med at afgøre det amerikanske præsidentvalg, og ved det kommende valg handler det om staterne Arizona, Florida, Georgia, Iowa, Michigan, Minnesota, Nevada, New Hampshire, North Carolina, Ohio, Pennsylvania, Texas, Virginia og Wisconsin.

Det vil sige, at der er tale om 14 ud af 50 delstater, som kan være med til at afgøre valget. På nuværende tidspunkt (21. august) peger meningsmålingerne på, at Joe Biden er favorit i ti ud af de 14 svingstater.

Det interessante er, at Joe Biden pt. er favorit i Arizona, Florida, Michigan, Ohio, Pennsylvania, og Wisconsin, hvor Trump ellers vandt ved Præsidentvalget i 2016.

Alt tyder på enormt valgnederlag for Trump
Trumps popularitet er dalet drastisk i 2020. Meningsmålingerne viser, at kun 40 procent af den amerikanske befolkning bakker op om Donald Trump. Derfor ser det sort ud for Trump, da ingen præsidentkandidat har vundet et præsidentvalg med så lidt opbakning, siden Harry Truman var præsident for landet mellem 1945 og 1953.

Meget peger på, at coronakrisen kommer til at koste Trump fire ekstra år i Det Hvide Hus. USA har en af verdens højeste dødsrater for COVID, og på samme tid har arbejdsløsheden nået nye rekordhøjder i stort set alle de amerikanske stater.

Hvis vi i stedet kigger på Joe Biden, ser det komplet modsat ud. Biden ser ud til at være en af de stærkeste kandidater, siden Ronald Reagan vandt en jordskredssejr i 1984. Biden ser endda ud til at opnå mere succes end Barack Obama i 2008.

I august accepterede Joe Biden nomineringen som demokraternes præsidentkandidat, og på samme tid holdt han en tale, hvor eksperterne vurderer, at han endog overmatcher Obama på taleevnerne.

Biden står dog sammen med såvel Barack som Michelle Obama, når det kommer til at vinde det kommende præsidentvalg. Biden brugte sin tale til at takke Barack Obama, som han var vicepræsident for i perioden 2009 til 2017.

Trump har mistet tillid fra amerikanerne ved at angribe videnskaben under coronakrisen. Michelle Obama udtaler, at Biden vil fortælle sandheden og sætte sin lid til videnskaben, når det kommer til at bekæmpe den aktuelle pandemi.

Joe Biden var generelt personlig, nærværende og politisk i sin tale, hvor han fandt en god balance mellem at angribe Trump og at informere USA om sine planer for at lede landet.

Samlet set tyder meget på, at Joe Biden vil vinde. Trump har historisk lav opbakning fra USA, og Biden er favorit i stort set alle svingstaterne. Det kan blive afgørende, at Biden er en god kandidat, da det siges, at der er mange republikanske amerikanere, som foretrækker at stemme på Biden fremfor Trump.

Coronavirus: Bringer pandemien Donald Trump tættere på, eller længere fra, genvalg?

Donald Trump har givet sig selv topkarakter for sin håndtering af den aktuelle Coronavirus-pandemi, men præsidenten møder alligevel en del kritik i flere medier. Mange af disse medier har Donald Trump traditionelt afvist med reference til ”Fake News”, men FOX er ofte gået fri. Selv i FOX er man dog begyndt at stille sig kritiske overfor præsidentens aktuelle lederskab, og det har givet anledning til sjælden mudderkastning dén vej på Twitter. Det kunne tyde på, at Donald Trump pt. mærker presset, og i skrivende stund (24-06-2020) er Joe Biden da også blevet favorit, når man kigger på Trump genvalg odds.

15. april: Trump under pres og Cuomo-kritik
Natten til onsdag d. 15. april (dansk tid) havde Donald Trump for alvor følelserne uden på tøjet i et pressemøde, hvor han nok engang gik til angreb på de fremmødte journalister. Han fik også nævnt, at han – enevældigt – bestemmer, hvornår USA er klar til at åbne – noget som New Yorks guvenør Andrew Cuomo efterfølgende har kaldt forfatningsstridigt.

24. april: Trump foreslår desinficerende indsprøjtning som corona-kur
En ny bølge af polemik er skyllet ind over præsident Donald Trump, efter at denne fredag d. 24. april foreslog folk at indsprøjte desinficering (som eks. blegemiddel) som middel mod coronavirus (noget som lægefaglige har problematiseret og taget kraftigt afstand til i kølvandet på bemærkningen). Siden har Donald Trump forklaret, at han blot var sarkastisk, men der hersker mildest talt delte meninger om, hvorvidt det nu også var tilfældet.

12. maj: Trump fortsætter med at give Kina skylden
Donald Trump har tilsyneladende lagt sig fast på “Blame China”-strategien, når journalister udfordrer hans håndtering af corona-pandemien. Det blev dog særligt genstand for samtale, da Donald Trump valgte at svare “Ask China” til en kinesisk-amerikansk journalist, der tog svaret ganske nært på et pressemøde tirsdag d. 12. maj 2020. Modstandere af Trump var hurtige til at komme på banen med racismeanklager, mens støtterne følte, at journalisten havde haft en provokerende facon – og at Donald Trump gjorde det rette ved at forlade pressemødet i kølvandet på optrinnet. Situationen har ikke umiddelbart påvirket Trump odds, der er tæt på uforandrede over de seneste dage.

25. maj: George Floyd-drab ryster verden
En tragedie indtraf i USA mandag d. 25. maj, da en hvid politibetjent dræbte sorte George Floyd. Sidstnævnte var fuldstændig forsvarsløs i situationen, og da drabet blev fanget på kamera, er racisme-debatten for alvor blusset op i det amerikanske. Det har senest medført en række protester og afbrændinger i Michigan, og Præsident Donald Trumps håndtering af hele forløbet har svækket hans favoritværdighed til genvalg betragteligt.

24. juni: Donald Trump under pres af Bolton-bog
Joe Biden har overhalet Donald Trump i kapløbet om at blive USAs næste præsident. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har netop udgivet en bog, som Donald Trump forsøge at tilbageholde, hvor præsidenten bliver beskyldt for en meget inkompetent håndtering af udenrigspolitiske anliggender.

Kanye West som præsident: Odds 1001

Overskriften siger vel det hele? Søndag d. 5. juli annoncerede Kanye West, at han ville stille op til Præsidentvalget i 2020, og selvom det endnu er uklart, om rapperen overhovedet har indgivet de relevante papirer (og således er opstillingsberettiget), har Unibet været hurtige til at sætte odds på Kanye West som præsident. I skrivende stund (d. 26. oktober kl. 21:50) tilbyder Unibet odds 1001 på Kanye West som den kommende præsident i USA.

Kan Joe Biden samle de demokratiske vælgere?

Alt tyder på, at Joe Biden bliver Demokraternes kandidat ved Præsidentvalget. Skal han kunne hamle op med Donald Trump, bliver han dog nødt til at få samling på tropperne – han skal have fat i de vælgere, der bakkede Bernie Sanders op. Hvor Joe Biden har ganske stærk tilslutning blandt afroamerikanere og middelklassen, stod Bernie Sanders stærkere hos de mindre bemidlede. Kan Joe Biden få en kvindelig vicepræsident ind, som eksempelvis Amy Klobuchar eller Elizabeth Warren, der begge ligger tættere på Bernie Sanders, er der måske bygget tilstrækkeligt bro til, at Donald Trump kan blive væltet af tronen.

21. august: Joe Biden bekræftet som Demokraternes præsidentkandidat
Det er nu et faktum, at Demokraternes bud på en kommende amerikansk præsident, er Joe Biden. Natten til fredag (dansk tid) holdt Joe Biden en tale til folket, og talen har generelt fået en positiv modtagelse i medierne.

Odds Trump: Donald Trump ikke længere favorit ved det amerikanske præsidentvalg

Rasmussen Reports gennemfører daglige målinger af Donald Trumps omdømme. Her har de seneste tal (senest tjekket d. 23. juni) peget på, at omkring 45 procent af de amerikanske borgere mener, at USA er blevet stærkere, mens Donald Trump har været præsident for landet. 53 procent mener, at USA er blevet svækket under præsidentens ledelse.

Historisk set har der været en klar sammenhæng mellem økonomien i USA og en siddende præsidents chance for at blive genvalgt. Derfor sad Trump oprindeligt i en stærk position, da USA havde en god økonomi og en lav arbejdsløshed, men det er blevet vendt på hovedet under coronapandemien.

Netop arbejdsløshed er et af Trumps fokusområder i forbindelse med hans kampagne for at blive præsident for landet på ny. Arbejdsløsheden lå på det laveste niveau siden 1969, inden corona, og det er gerne noget, som Trump tager æren for. I den anden lejr argumenterer Demokraterne for, at den gode økonomi skyldtes det arbejde, som Barack Obama gennemførte i perioden før, Trump kom til magten.

En anden årsag til Trumps tidlige favoritværdighed var blandt andet, at Wall Street ikke så den stærke demokratiske politiker Bernie Sanders som en hård konkurrent til Trump. Den amerikanske finansielle sektor så Sanders som alt for langt ude på venstrefløjen. Sanders stod stærkt blandt de progressive socialister, som er ude på venstrefløjen (siden har Sanders som bekendt trukket sig, hvorfor Joe Biden med al sandsynlighed bliver Donald Trumps modstander).

Impeachment: Donald Trump frifundet i historisk rigsretssag

Tidligt på året blev Donald Trump frifundet i den historiske rigsretssag. Trump er den tredje præsident i USAs historie, som har været stillet for en rigsret, hvor amerikanske politikere beslutter, hvorvidt en præsident skal afsættes.

Præsident Donald Trump var anklaget for at have misbrugt sit embede ved at afpresse Ukraine til at efterforske demokraten Joe Biden og Hunter Biden, som har været en del af bestyrelsen i et ukrainsk energiselskab ved navn Burisma i perioden mellem 2014 og 2019. Derudover var han også anklaget for at hindre Kongressen i at arbejde.

Efter en rigsretssag på omkring tre uger, stemte 48 for at kende Trump skyldig, men 52 stemte for at frikende Trump for at misbruge sit embede ved at afpresse Ukraine, ved at tilbageholde sikkerheds- og militær bistand. Derudover stemte 53 personer for at frikende Trump for at forhindre Kongressen i sin efterforskning, mens 47 personer stemte for at dømme ham skyldig.

Derfor var Trump langt fra at miste sin status som Præsident for USA, da der skulle to-tredjedele (67) senatorer til at kende ham skyldig. Donald Trumps parti, Republikanerne, sidder på 53 af pladserne, og derfor skulle individer fra hans eget parti gå imod ham, hvis han skulle kendes skyldig.

Den eneste republikaner, som gik imod Donald J. Trump, var Mitt Romney, der valgte at dømme Trump skyldig for magtmisbrug, men han frikendte ham for at forhindre Kongressen i sin efterforskning.

Senatets frifindelse af Præsidenten styrker uden tvivl hans position og hans favoritrolle til at vinde det næste Præsidentvalg. Men der er fortsat udfordringer for Trump, som kan føre til, at han måske på overraskende vis ikke kommer til at vinde på ny.

Modstandere af Trump: Dette er præsidentens udfordringer

Demokraterne er meget uenige om, hvem, der har nemmest ved at slå Trump. Meningsmålingerne har længe peget på, at Joe Biden er den stærkeste kandidat, når det kommer til, hvem, som har højest sandsynlighed for at vinde over Trump.

Mange mener også, at Trump kan være sin egen værste fjende. Det kan godt være, at langt de fleste amerikanere mener, at Trump er det bedste valg på grund af den lave arbejdsløshed og den stærke økonomi, men på den anden side er der stadigvæk mange, som er imod hans håndtering af den (manglende) amerikanske sundhedspleje.

Trump kom for nyligt ud på dybt vand, i forbindelse med sin tale ved State of the Union. Han løj en del, da han talte om den amerikanske sundhedspleje, og det er uden tvivl hans svageste punkt.

Mange personer ser velvære som et centralt element, når det kommer til deres personlige og økonomiske velvære, og derfor kan Trump tabe stemmer, hvis den amerikanske befolkning ønsker at fokusere mere på sundhed end på økonomi.

En undersøgelse af National Opinion Research Center i USA viste for nyligt, at kun 38 procent af den amerikanske befolkning var tilfredse med Trumps indsats for Sundhedsplejen i landet.

Faktisk kan Demokraterne få flest stemmer, men alligevel tabe valget til Republikanerne og Trump. Tilbage ved Præsidentvalget i 2016 fik den demokratiske politiker Hillary Clinton tre millioner flere stemmer end Trump, men hun tabte alligevel valget.

Det politiske system i USA er indrettet således, at der gives flere mandater til valgmandskollegiet små stater for at sikre, at de ikke bliver komplet domineret af de største stater alt efter befolkning. Du kender måske systemet, som også bruges i EU, når det kommer til fordeling af pladser i det Europæiske Parlament.

I 2016 vandt Trump ved at vinde tre nøglestater med mindre end en procent. I Florida, som er den fjerde afgørende svingstat, vandt Trump overlegent. I forbindelse med 2020-valget skal Trump igen regne med at tabe, når det kommer til det samlede antal stemmer, mens han, og det republikanske parti, skal håbe på, at de hiver de afgørende nøglestater hjem.

Her er der tale om Pennsylvania, Michigan og Wisconsin, hvor Republikanerne led nederlag i 2018. Derfor har Trump-lejren arbejdet hårdt på at vinde stemmer i netop de stater.

Nu er der en rekordlav arbejdsløshed i de tre stater, og en forbedret handelsaftale med Kina har blandt andet fremmest produktionsindustrien i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin. Det betyder, at Trump og republikanerne potentielt kan flytte mange stemmer. Men: Hvis handlen med Kina falder sammen, kan det også få den modsatte effekt.

Generelt går det altså glimrende for den amerikanske økonomi, men væksten har stadigvæk ikke hjulpet arbejderklassen, og det kan blive en udfordring for Trump, når det kommer til at genvinde valget.

Meningsmålinger: Opdateret stilling samt udvikling i odds

Vi vil frem mod præsidentvalget i november bringe opdaterede meningsmålinger fra New York Times, der samler alle de store analyseinstitutters målinger og kombinerer dem til én stor meningsmåling.

Ud fra målingerne vil vi også skrive odds (bet365) på hver kandidat, så du kan følge udviklingen.

Måling: Demokraternes kandidat

7. februar 2020
Joe Biden: 27 % (6,00)
Bernie Sanders: 24 % (2,30)
Elizabeth Warren: 14 % (15,00)
Michael Bloomberg: 8 % (4,00)
Peter Buttgieg: 7 % (6,00)
Amy Klobuchar: 5 % (51,00)
Andrew Yang: 4 % (51,00)
Tom Steyer: 2 % (151,00)

24. februar 2020
Bernie Sanders: 28 % (1,66)
Joe Biden: 16 % (9,00)
Michael Bloomberg: 15 % (4,00)
Elizabeth Warren: 13 % (41,00)
Peter Buttgieg: 10 % (9,00)
Amy Klobuchar: 7 % (81,00)
Tom Steyer: 2 % (201,00)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

5. marts 2020
Bernie Sanders: 29 % (6,50)
Joe Biden: 17 % (1,12)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

16. marts 2020
Joe Biden: 45 % (1,05)
Bernie Sanders: 34 % (21,00)
Tulsi Gabbard: <1 % (201,00)

23. marts 2020
Joe Biden: 52 % (1,04)
Bernie Sanders: 34 % (26,00)

Procentpointene er et udtryk for “National Polling Average”.

Opdateres løbende.

Sådan afgøres det amerikanske valg

Synes du, det er lidt svært at finde rundt i det amerikanske valg – og hvordan det hele afgøres? Så har vi strikket en guide sammen, som forklarer det enkelt og nemt.

– Allerede to år før selve valgdagen, skydes valgkampen i gang. Her melder de fleste kandidater deres kandidatur, uden det officelt er startet med kampagner og valgkampe.

– I februar starter de såkaldte primærvalg. Her skal hver stat vælge en demokratisk og republikansk kandidat. Hvert parti har deres egne afstemninger (og til tider regler). Hver start har X antal delegerede (afhænger af statens størrelse), som kandidaterne kan vinde. I nogle stater er det “winner takes it all”, mens andre stater fordeler de delegerede efter antal procent af stemmerne.

– Efter de første primærvalg falder flere kandidater ofte fra pga. dårlige resultater og det faktum, at valgkampen er ekstremt dyr.

– Første tirsdag i marts kaldes “Super Tuesday”. Her stemmer rigtig mange stater nemlig ved primærvalgene, hvilket gør dagen ekstremt vigtigt for alle tilbageværende kandidater.

– Den kandidat, som samler flest delegerede, nomineres ved partiernes konvent i juni og juli. Her “endorser” den tabende kandidat som oftest også den vindende og samler på den måde partiet mest muligt bag præsidentkandidaten.

– Efterfølgende startes den reelle valgkamp til præsidentembedet, når én republikaner og én demokrat er head-to-head frem til valgdagen i november.

– Valgkampen løber fra august og frem til valget i november, hvor de fleste kneb, smædekampagner, vælgermøder, TV-annoncer, sociale medier og meget mere tages i brug.

– På valgdagen stemmer befolkningen i hver start.

– Kandidaten, der får flest stemmer i en stat, får alle såkaldte valgmænd. Taber man med 0,1 %, får man altså INGEN valgmænd. Hver stat har tildelt valgmænd efter størrelse. Californien har eksempelvis flest med 55, mens Montana og Alaska kun har tre hver.

– Kandidaten, der har opnået flest af de 538 valgmænd, bliver USAs næste præsident. Der skal 270 af slagsen til for at vinde.

Gode links og genveje til USAs valg af præsident

Nærmest alle medier i hele verden dækker det amerikanske præsidentvalg intenst, og det er naturligvis også tilfældet herhjemme i Danmark. Hvis du tænker på at oddse på det amerikanske præsidentvalg, bør du dog holde øje med én bestemt side, som samler alle meningsmåler fra USA, ligesom du kan følge svingstater og meget mere. Denne er meget nyttig, så du kan vælge det bedste præsidentvalg odds eller følge vores anbefalinger.

Siden hedder RealClearPolitics.com.

Andre gode links til dækning af valget

– USAtoday.com

– New York Times

Præsidentvalg 2020 odds: Hvem bliver Donald Trumps modstander i 2020?

Hvem bliver Demokraternes kandidat til præsidentvalget i USA? Joe Biden har lagt sig solidt i førersædet efter indledende jævnbyrdighed mellem ham og Bernie Sanders, og det vil være en overraskelse af de større, hvis den tidligere vicepræsident bliver overhalet nu (pr. 9/4), hvor både Bernie Sanders, Michael Bloomberg og Peter Buttigieg er ude af racet.

Bernie Sanders
Bernie Sanders er blevet overhalet af Joe Biden som demokraternes mest oplagte præsidentkandidat. Bundrutinerede Bernie er feltets ældste kandidat, og det giver sig selv, at han har prøvet lidt af hvert i løbet af sine 78 år. Sanders har en solid følgerskare, men er han for ”rød” for det brede USA?

Opdatering 9/4: Sanders er ikke længere aktuel i kapløbet.

Joe Biden
En anden bundrutineret herre, 77-årige Joe Biden, stormer frem i meningsmålingerne for tiden. Biden varetog funktionen som Barack Obamas vicepræsident fra 2009 til 2017, og forud herfor var han i senatet fra 1973 til 2009. Du ved, hvad du får med Joe Biden, og måske det netop er, hvad amerikanerne ønsker oven på en turbulent Trump-tid?

Opdatering 21/8: Joe Biden er blevet bekræftet som præsidentkandidat for Demokraterne.

Michael Bloomberg
77-årige Michael Bloomberg, der varetog posten som New Yorks borgmester i 11 år fra 2002 til 2013, er også et centralt navn på den demokratiske liste over topkandidater. Michael Bloomberg har desuden en baggrund som meget succesfuld forretningsmand, og han befinder sig pt. i Top20 over verdens rigeste personer på Forbes liste.

Opdatering 4/3: Bloomberg er ikke længere aktuel i kapløbet.

Peter Buttigieg
… og så blev det ungt. Med sine blot 38 år har Peter Buttigieg levet mindre end halvt så længe som de øvrige demokratiske spidskandidater, men hvad Buttigieg ikke har i rutine, det har han i ungdommeligt gåpåmod. Peter Buttigieg er krigsveteran og offentligt homoseksuel. Peter Buttigieg har det meste af sin politiske karriere foran sig, og måske USA i virkeligheden bare er klar til noget nyt?

Opdatering 1/3: Buttigieg er ikke længere aktuel i kapløbet.