Folketingsvalg 2026: De store valgtemaer

På denne side gennemgår vi de 5 vigtigste temaer i forbindelse med det næste folketingsvalg, som afholdes tirsdag d. 24. marts 2026.

Vi kigger også nærmere på de seneste meningsmålinger.

Mette Frederiksen er favorit mål på folketingsvalg odds.

Top 5: De vigtigste valgteamer

Her gennemgår vi de 5 vigtigste temaer i forbindelse med det næste folketingsvalg.

De kan ændre sig – og gør det nok – løbende, men her er altså de aktuelle bud på de vigtigste valgemner.

Pension

Hvor længe skal danskerne egentlig arbejde? Socialdemokraterne mener godt nok, at de ikke skal gå hjem klokken 16 fra arbejde, for der arbejder russerne stadig, men Arne og hans kumpaner behøver måske trods alt ikke at arbejde, til de bliver 85, før de kan få Folkepension i fremtiden. I hvert fald har

Socialdemokratiet foreslået, at den automatiske stigning af pensionsalderen skal sætte farten ned.

For undertegnede betyder det for eksempel, at jeg vil kunne gå på pension som 71,5-årig frem for 72. Det kommer ikke til at afgøre, hvor jeg sætter mit kryds, så meget vil jeg godt afsløre.

Erhvervslivet og den blå del af Folketinget peger på, at det er endnu et gamble med fremtiden og mulighederne for erhvervslivet, hvis der skal pilles ved pensionsalderen endnu engang.

Troels Lund Poulsen har i stedet foreslået at forbedre Senior-pensionen, så nedslidte nu kan søge om pension allerede ni år før pensionsalderen frem for de nuværende seks år.

Velfærd og lavere priser

Dansk Folkeparti lavede en happening, hvor de solgte benzin til meget fordelagtige priser. USAs krig i Iran har skubbet til olieprisen, og gjort benzinen og dieselen dyrere, så det ramte lige ned i danskernes pengepung. Smart tænkt.

Dén slags er fremragende potentiale for at stikke ud. Hvor vil partierne hjælpe danskerne i hverdagen? Der er udsigt til et valg, hvor meget få vælgere kan flyttes i valgkampen, så det er med at skille sig ud og vise sig frem i kampen om dem, der så rent faktisk kan flyttes.

Sundhedsvæsenet, uddannelse og overførselsindkomster er steder, hvor markante løfter om løft for alvor kan gøre en forskel.

Formueskat

Jøsses formueskatten fylder meget, når man tænker på, at den kun rammer en meget lille del af danskerne.

Men den rammer selvfølgelig den del, der har lettest adgang til medierne – eller selv ejer medierne – og derfor får emnet ekstremt stor opmærksomhed.

Et samlet erhvervsliv og et par mere eller mindre skingre personlige repræsentanter for modstanden mod formueskatten fylder meget, og lige nu ligner det ikke en god sag for statsminister Frederiksen.

Store Bededag og udlændingepolitikken

Tematisk passer de lige så godt sammen som leverpostej og mayonnaise, men de får sig en fælles kategori her, fordi det var to af de emner, som mange kommentatorer pegede på, ville blive vigtige emner i valgkampen. Før valgkampen.

Det har vist sig, at alle partierne er meget enige om, at vi da sagtens kan se på at genindføre Store Bededag – det er bare et spørgsmål om finansiering, og de er også alle meget, meget enige om, at der skal føres en stram, stram udlændingepolitik.

De er selvsagt ikke helt enige, men det er nok efterhånden så marginale forskelle, at det kan være svært at føre valgkamp på, og derfor har de to emner været underligt fraværende indtil videre.

Med Socialdemokraternes store udspil i udlændingepolitikken 14 dage før selve valget har de sådan set bare listet en stribe stramninger op.

Det vil nok allermest åbne for, at der kan komme endnu mere omfattende forslag i forsøget på at markere sig og overbyde socialdemokraterne.

Måske kan udlændingepolitikken alligevel komme til at fylde noget.

Drikkevandet

I den første statsministerkandidat-duel mellem Mette Frederiksen (aktuel statsminister odds favorit) og Troels Lund Poulsen blev der gået hårdt til drikkevandet. For gambler Poulsen og Venstre med det rene danske drikkevand, når de endnu engang tillader landbruget at slippe for let i forhold til omkostningerne for naturen?

Efter en indledning på valgkampen helt uden klimamæssige spørgsmål på bordet har dette potentiale til for alvor at skabe splid og yppe kiv.

Frederiksen og Socialdemokratiet vil pege på, at Venstre er mere interesseret profit end mennesker, mens Venstre omvendt vil forsvare sig med, at det ikke nytte noget at udhule erhvervslivets muligheder for at skabe profit.

En historie så gammel som Adam og Eva.

Statsministerkandidaterne: Hvem sidder i hvilke træer?

Man skal være forsigtig med at klatre i træer, for det er ikke sikkert, man kan komme ned igen. Det gælder også i politik, hvad mange har måttet sande som for eksempel Anders Samuelsen og Liberal Alliance gjorde det for 10 år siden. 

Dansk Folkeparti elsker åbenbart at klatre i træer

Men af og til kan træer være den sidste udvej, og måske er det derfor, at Dansk Folkepartis formand Messerschmidt har været meget kategorisk i sin afvisning af Lars Løkke som en del af blå blok igen. Han er cirka lige så velkommen som en slagter i en veganerklub, har Messerschmidt spruttet. 

Løkke kan med næsten hvem som helst – bare ikke yderpartierne

Omvendt er Lars Løkke sædvanligvis ikke afvisende over for noget, hvis det bare kan forbedre hans position politisk, men han har dog afvist at samarbejde med yderpartierne uden helt at deklarere, hvem det så helt præcist er, så det er jo indtil videre en gratis omgang, men det er vist også dem, Moderaternes formand holder mest af. 

Messerschmidt gider ikke overraskende heller ikke muslimerne

Dansk Folkeparti stopper dog ikke ved Løkke, for de har også krav til en kommende blå regering, som skal sørge for en nettoudvandring af muslimer. At der skal flere ud, end der kommer ind. Ellers vil DF ikke være med.

Nogen vil sige, Messerschmidt markerer sig. Andre vil måske mene, han er ved at male sig op i et hjørne, hvorfra det kan blive svært at få politisk indflydelse.

Fadøl og Cola Zero

Et andet par, der heller ikke altid virker til at være på gækkebreve og gaver, er de tidligere partikammerater Lars Løkke og Inger Støjberg. 

De skred begge fra Venstre og lavede hver deres personkult i Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Den ene bygget på fadøl. Den anden på Cola Zero og toastbrød. 

De kan ikke udstå hinanden, og måske regner Løkke også Danmarksdemokraterne for et yderparti. For så kan de helt officielt heller ikke arbejde sammen. 

Som de ville sige i Jylland til folk i træer: Nu kommer do ne’ derfra!

Det vil vise sig, hvem der kommer ned, og hvem der bliver siddende længe efter mørkets frembrud. 

De seneste meningsmålinger

Megafon har foretaget en meningsmåling i midten af februar 2026, der viser, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står til en samlet tilbagegang på lidt mere end 11 procentpoint af stemmerne, og selv den håndfaste løsning af Grønlandskrisen ser ud til at have vigende effekt på de tre partier. 

Værst er det for statsminister Frederiksen og hendes rose-hold, der står til at gå mere end 6 procentpoint tilbage og dermed miste næsten en fjerdedel af stemmerne. 

Det flugter desværre for partiet alt for flot med de elendige socialdemokratiske valg både til Europa-parlamentet og kommuner og regioner i 2025, hvor socialdemokraterne også skuffede.

Tilsyneladende kan hverken løfter i nytårstalen eller milliarder i grams til endnu en omgang Check-lotteri få vælgerne tilbage i folden.

Troels Lund Poulsen og Venstre går også tilbage, men de går mindre tilbage end socialdemokraterne, og måske kan Poulsen og de andre landmænd så småt skimte en mulig regering i blå blok. Måske. 

I bunden af feltet ser det ud til, at Alternativet ryger ud, mens Borgernes Parti ikke kommer ind. Mindste parti på tinge ser ud til at blive Radikale Venstre, mens SF står til den største fremgang af alle.

Om folketingsvalget generelt

Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Folketinget vedtager alle gældende love i Danmark og har til opgave at vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og varetage internationalt samarbejde.

De politikere vi vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark, geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt.

Folketinget består af politikere med en længeregående uddannelse i ryggen såvel som erhvervsdrivende, lærere m.fl.

Til folketingsvalget skal vi vælge 179 medlemmer ind, med 2 medlemmer fra Grønland og 2 fra Færøerne.

Det næste valg er nr. 72 i Danmarks historie.

Det første folketingsvalg fandt sted d. 4. december 1849 efter, at den demokratiske forfatning Grundloven blev udstedt d. 5. juni samme år.