18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Folketingsvalg odds

Det kommende folketingsvalg i Danmark er endnu ikke udskrevet, men bookmakerne har allerede nu sat odds på folketingsvalget. Hvem vinder valget? På denne side samler vi de bedste folketingsvalg odds. Spil på Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og alle de andre – og læs vores analyser til folketingsvalget.


Odds på folketingsvalget

Se de bedste folketingsvalg odds på det forestående valg her.

Hvem er statsminister efter næste valg?
Mette Frederiksen: 2,05 – SPIL HER >>*

Jakob Ellemann-Jensen: 3,00 – SPIL HER >>*

Søren Pape: 3,00 – SPIL HER >>*

Lars Løkke Rasmussen: 25,00 – SPIL HER >>*

Sofie Carsten Nielsen: 35,00 – SPIL HER >>*

Alex Vanopslagh: 40,00 – SPIL HER >>*

Inger Støjberg: 50,00 – SPIL HER >>*

Pia Olsen Dyhr: 150,00 – SPIL HER >>*

Pernille Vermund: 250,00 – SPIL HER >>*

Odds senest opdateret d. 22. september 2022 kl. 14:50. Odds kan ændre sig.

Mette Frederiksen er pt. favorit til et bevare nøglerne til statsministeriet efter det næste folketingsvalg. Søren Pape regnes for nærmeste udfordrer, og så følger Jakob Ellemann-Jensen. Læs om alle kandidaterne herunder, og bliv klogere på centraler temaer i valgkampen længere nede på siden.


Favoritterne og outsiderne ved folketingsvalget

Ifølge bookmakernes odds er statsminister Mette Frederiksen favorit til at beholde nøglerne til det øverste ministerium. De forskellige meningsmålinger har dog både været mere gunstige og værre for statsministeren. Særligt rapporten fra minkkommissionen har presset Mette Frederiksen, og de tre støttepartier SF, Enhedslisten og De Radikale har på skift været kritiske. 

Det er altså ikke rosenrødt for Socialdemokratiet, men de er stadig favoritter til at fortsætte som Folketingets største parti og dermed være blandt kandidaterne til statsministerposten. Sommerens meningsmålinger indikerer tæt på dødt løb mellem blokkene, som skiftes til at være et mulehår foran. Dét mulehår ser ud til at kunne bøjes, drejes og justeres af Lars Løkkes Moderater, som endnu ikke har peget på en statsministerkandidat. 

Hos blå blok har de nu to kandidater. Venstres Jakob Ellemann-Jensen har hele tiden været klar til at tage ansvaret, men med vigende målinger til ham og til regeringen har De Konservatives Søren Pape Poulsen fundet modet til at stå frem og erklære sig som kandidat. De to blå haner er vurderet nogenlunde med samme chance for at overtage statsministerstolen men aktuelt med et lille forspring til Søren Pape Poulsen. 

De to udbrydere fra Venstre, Lars Løkke og Inger Støjberg, er de to næste bud hos bookmakerne, men det siger nok mest, at det med stor sandsynlighed bliver enten Frederiksen, Ellemann-Jensen eller Pape Poulsen.

Oddsene på Lars Løkke er 25, mens Inger Støjberg er vurderet til omkring 50 gange pengene igen, hvis hendes mavefornemmelse indtager de fine saloner i København som statsminister. Odds 50 svarer til, at Støjberg har en lidt bedre chance for at blive statsminister, end der er for at Viborg FF vinder Superligaen, men der er dog større sandsynlighed for, AGF vinder guld, end for at Støjberg bliver statsminister.


Derfor er oddset lavest på Mette Frederiksen

Der er noget trygt ved at vide, hvad man har. Og der er altid en risiko ved at vælge noget nyt, for hvad er det præcist, hvad man får? Det vil give statsminister Mette Frederiksen en fordel ved det kommende Folketingsvalg. Og selv om de kritiske røster har været højlydte, viser diverse målinger, at det ikke står så skidt til igen for Mette Frederiksen, 

Sammenlignet med valget i 2019 står Socialdemokratiet til at miste tre mandater, og Mette Frederiksens popularitet er cirka på samme niveau, som den var før coronapandemien ramte. Dér nåede hun at stige til for en politikere helt uanede højder af popularitet, og nu er hun så tilbage på et mere normalt niveau. Så bookmakerne og vælgerne ved, hvad de kan forvente, og hvad de får med den siddende statsminister. Vi får mere af det, vi har fået i de forløbne tre år, og regeringen har allerede meddelt, at den går til valg på endnu en et-partiregering med Mette Frederiksen i spidsen. 

Spørgsmålet er så, om lige præcis dét, kommer til at bide socialdemokraterne og Mette Frederiksen i bagdelen. For støttepartierne har jo også stået på sidelinjen i de forløbne år og har en klar fornemmelse af, hvor meget og hvor lidt indflydelse de har, når det er en rent socialdemokratisk regering. Det kan vel godt risikere at tippe et par procenter, og for eksempel har De Radikale for længe siden sagt, at de ikke igen vil støtte en regering med kun ét parti.


Søren Pape og Jakob Ellemann-Jensen presser på

I midten af august valgte De Konservatives Søren Pape Poulsen at melde sig som statsministerkandidat. Hvis han får flere mandater bag sig end Venstres Jakob Ellemann-Jensen, er De Konservatives leder klar til at tage statsministerposten og ansvaret på sig. Dermed åbner han en flanke, for nu skal de i blå blok konkurrere internt. De Konservative er vokset, mens Venstre er skrumpet, så de to partier nu er cirka lige store. 

Men hvad betyder det for vælgerne? Hvilken politik får man, hvis man stemmer på blå blok? Ingen af de øvrige partier til højre for midten har lyst til at pege på, hvem de støtter, og med Inger Støjbergs Danmarksdemokrater i fin form og med stor opbakning i de seneste målinger, er det ikke givet, partiet bare lige danser efter en blå pibe. Men Støjberg har tidligere erklæret, at hun ikke mener, Ellemann-Jensen har, hvad der skal til for at samle blå blok. Og hvis Lars Løkke ender som kongemager, hvem peger han så på?

Søren Pape Poulsen vil gerne være statsminister - men bliver han det? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Pape Poulsen vil gerne være statsminister – men bliver han det? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Kommer Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen i folketinget

Svaret på ovenstående er et rungende ‘JA’ og et knap så rungende ‘Det er vist overvejende sandsynligt’. Ved den seneste meningsmåling fra Megafon ville Støjberg-demokraterne få mere end 10 procent af stemmerne og dermed 20 mandater. Løkke-raterne ville få omkring 3,5 procent af stemmerne, og det vil give fem mandater, og mange flere drevne politikere er der vel sådan set heller ikke i partiet, så det er måske meget godt ramt. 

Det er kun drypvist, det kommer frem fra de to, hvad de egentlig vil rent politisk, og de har begge holdt fast i, at folk jo godt ved, hvad de står for. Det stoler de åbenbart på er rigeligt til at komme i Folketinget, og det ser det ud til, de har ret i. Dansk Folkeparti står til at miste 12 mandater, mens Venstre ifølge målingen går 17 mandater tilbage. 

Men Venstre har jo så også mistet både Løkke og Støjberg samt Kristian Jensen. Dansk Folkeparti har vist allermest mistet serveretten på den stramme indvandrerpolitik. Men de knap 30 mandater er fordelt i runde tal på Støjbergs Danmarksdemokrater, Løkke Moderater og Nye Borgerlige, der står til at blive fordoblede fra fire til otte mandater. 


Dansk Folkepartis store deroute

Hvad i alverden er det for en nedsmeltning, der er foregået hos Dansk Folkeparti? I 2015 var det landets næststørste parti kun overgået af Socialdemokratiet. Det brugte Folkepartiet til en rolle som støtteparti med 37 mandater men ingen ministerbiler, intet ansvar og blot en spag rolle som selverklæret vagthund. 

Siden er det gået ned af bakke. Meget, meget ned af bakke. Kristian Thulesen-Dahl er ikke længere formand. Den post har Morten Messerschmidt overtaget. Samtidig med han har sagen om svindel med EU-midler hængende fra MELD og FELD. 

Der er til gengæld ryddet grundigt op i partiet, hvor flere profilerede medlemmer er forsvundet. Enten for at prøve lykken på egen hånd eller til Inger Støjbergs Danmarksdemokrater. Hvis de altså har fået lov. Tilbage er Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt, men nogle meningsmålinger indikerer at selv de to risikerer ikke at komme i Folketinget, da partiet balancerer på spærregrænsen. 

Kan Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti klare spærregrænsen? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Kan Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti klare spærregrænsen? Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix


Vigtige valgtemaer i 2022

Corona
Vi kan dårligt undgå at tale om corona. Oppositionspartierne vil stille spørgsmål til det hele. Til påvirkningen af erhvervslivet. Til det mentale helbred. Til det hysteri, de mener, der var. Til omkostningerne for samfundet. Til podernes lønninger, som skadede ‘gode, sunde, danske virksomheder’. Og selvfølgelig og formentlig allermest: Til sagen om aflivningen af de mange mink.

Der vil næppe dukke noget op, vi ikke allerede har hørt, men alle parter vil forsøge at fange og udstille hinanden på eventuelle fodfejl i debatten, og ellers vil det nok blive mest som at banke søm i, der allerede sidder fast. 

Mink
Mink får sit helt eget punkt. Minkkommissionens rapport indeholdt skarp kritik af både statsminister Mette Frederiksen og flere navngivne embedsfolk. Men der var ikke flertal i Folketinget for en uvildig advokatundersøgelse, og dermed er det i første omgang sparket til hjørne.

Det er temmeligt sandsynligt, at blå blok vil bruge muligheden for at stable en undersøgelse på benene som argument for stemmer til netop blå blok. Får de flertal, kan de sætte en undersøgelse i gang. 

Inflation
Usikkerhed om økonomien på grund af de stigende priser og den faldende købekraft. De stigende – voldsomt stigende – energipriser, og hvordan det hele skal balanceres, så danskerne ikke falder til bunds i krisen. Beskæftigelse fylder en del i dette tema, for har man et job, er man som regel bedre stillet end uden job. 

Udlændingepolitik
Ved sidste valg var der ikke mange partier i Folketinget, der ikke havde en strammere udlændingepolitik på tapetet. Der er forskel på, hvordan de formulerer det. Men der er givet bred enighed om, at der fortsat er problemer med integrationen. Her er også en problematik med kønnene.

By/Land
Et Danmark i balance og meget mindre fokus på de fine saloner i København, som kan føles meget, meget langt væk, når man er bosat i provinsen. Her vil det fylde, om der fortsat skal være udflytning af offentlige arbejdspladser og placering af uddannelsesinstitutioner rundt om i landet.

Og det helt store spørgsmål er vel egentlig, hvordan provinsen bliver et attraktivt valg for unge mennesker. For ellers kan man vel flytte nok så mange uddannelsespladser til provinsen, mens man måbende ser de unge flytte til landets store byer og efterlader tomme pladser på uddannelserne.

Klima
Selv om andre problemer har fyldt og stadig fylder meget, er der stadig en masse udfordringer med klimaet. Der er vel efterhånden kun få, der mener, det ikke behøver adresseres, men det bliver en kamp om, hvordan det bedst bliver balanceret, og da særligt i en periode med inflation, for det har indtil nu for det meste af Folketinget være en vigtig del af klimakampen, at det ikke må koste velfærd for danskerne.


De seneste meningsmålinger

Det er altid klogt at tage meningsmålinger med et gran salt. Så derfor har vi samlet links til meningsmålinger fra henholdsvis DR og TV2 nederst i dette afsnit. Der er andre afsnit, men de risikerer at være belagt med betaling, så det er de to, vi har links til. Tallene, der er taget udgangspunkt i, stammer fra Voxmeter, som du kan læse mere om på deres side. De har den 15. august frigivet nedenstående tal. 

Tabellen indeholder partibogstav, partiets navn, antal procent, der stemte på partiet til valget i 2019 og det nuværende tal: ‘Fra X procent til Y procent’. Derefter er der to tal i parentes, og det er mandattallene fra valget i 2019 og det antal mandater, den nuværende tilslutning ville give partiet, og endelig er der angivet, om det er plus, minus eller status quo i forhold til antallet af mandater, partiet ville få ifølge denne måling. 

Her kan man se, at Socialdemokratiet og De Radikale begge står til at gå fem mandater tilbage, mens både Enhedslisten og SF går en lille smule frem – faktisk er det dog så lidt, at den statistiske usikkerhed betyder, de reelt bør tælles med som status quo. Og i gruppen med status quo finder vi eller blot Veganerpartiet og Kristendemokraterne, der ser ud til ikke at blive repræsenterede i Folketinget. Ifølge disse tal. 

Der er aktuelt to store vindere: De Konservative, som står til at blive fordoblede fra 12 til 24 mandater, og det vil være et boost til formand Søren Pape Poulsens forsøg på at indtage statsministeriet. Den anden store vinder er Danmarksdemokraterne, som Inger Støjberg har stiftet, og de er altså målt til at brage ind i Folketinget med 17 mandater. 

A / Socialdemokratiet: Fra 25,9 procent til 23,9 procent. (48->43) -5 mandater
B / Radikale Venstre: Fra 8,6 procent til 6,3 procent. (16->11) -5 mandater
C / Konservative: Fra 6,6 procent til 13,3 procent. (12->24) +12 mandater
D / Nye Borgerlige: Fra 2,4 procent til 5,8 procent. (4->10) +6 mandater
F / SF: Fra 7,7 procent til 8,5 procent. (14->15) +1 mandat
G/ Veganerpartiet: Eksisterede ikke til 0,1 procent. (0->0) Status quo
I / Liberal Alliance: Fra 2,3 procent til 4,3 procent. (4->8) +4 mandater
K / Kristendemokraterne: Fra 1,7 procent til 1,0 procent. (0->0) Status quo
M/ Moderaterne: Eksisterede ikke til 2,2 procent. (0->4) +4 mandater
O / Dansk Folkeparti: Fra 8,7 procent til 2,5 procent. (16->4) -12 mandater
V / Venstre: Fra 23,4 procent til 13,4 procent. (43->24) -19 mandater
Æ/ Danmarksdemokraterne: Eksisterede ikke til 9,7 procent. (0->17) +17 mandater
Ø / Enhedslisten: Fra 6,9 procent til 8,1 procent. (13->15) +2 mandater
Å / Alternativet: Fra 3,0 procent til 0,5 procent. (5->0) -5 mandater


Meningsmålinger at gå på opdagelse i:
Epinion for DR – senest opdateret 29. juli
Megafon for TV2 – senest opdateret 8. juli


Om folketingsvalget generelt

Det danske parlament kaldes Folketinget og er den lovgivende magt i Danmark. Folketinget vedtager alle gældende love i Danmark og har til opgave at vedtage statens budgetter, kontrollere regeringen og varetage internationalt samarbejde. De politikere vi vælger ind i Folketinget, repræsenterer hele Danmark, geografisk, erhvervsmæssigt og aldersmæssigt. Folketinget består af politikere med en længeregående uddannelse i ryggen såvel som erhvervsdrivende, lærere m.fl. Til folketingsvalget skal vi vælge 179 medlemmer ind, med 2 medlemmer fra Grønland og 2 fra Færøerne. Det næste valg er nr. 72 i Danmarks historie. Det første folketingsvalg fandt sted d. 4. december 1849 efter, at den demokratiske forfatning Grundloven blev udstedt d. 5. juni samme år.


Bookmakere med odds på folketingsvalget

Flere og flere danske bookmakere er begyndt at udbyde odds på folketingsvalget. Vi anbefaler blandt andet, at du lægger vejen forbi Unibet, som har et pænt udbud.

Få 100% i velkomstbonus op til 1.000 kroner
18+. Regler og vilkår gælder. Til nye spillere ved indbetaling på min. 40 kroner. Maks. bonusbeløb: 1.000 kroner. Bonuspengene skal gennemspilles 8x på sport (min. odds 1.40) inden for 60 dage. Læs venligst de fulde regler og vilkår nederst på siden. StopSpillet.dk | ROFUS.nu | Spil Ansvarligt Alle regler og vilkår


Nu er du klar til at oddse på Folketingsvalget

Nu er du klar til at spille på Folketingsvalget, der forventes afviklet i efteråret 2022. Du kan se alle oddsene fra Unibet og de andre bookmakere på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister. God fornøjelse med folketingsvalget og dine spil.

Husk: Du er selvfølgelig altid velkommen til at supplere dine folketingsvalg odds med betting tips fra vores dygtige eksperter. Eksperternes spil tilgår løbende i ekspertpanelet.


1️⃣ Hvornår er der folketingsvalg?

Mette Frederiksen har endnu ikke udskrevet folketingsvalg. Det ventes at ske i efteråret 2022.

2️⃣ Hvem vinder folketingsvalget?

Aktuelt er Mette Frederiksen favorit til at vinde folketingsvalget og fortsætte som statsminister.