Først var de to i spil til posten som statsminister. Danskerne kunne ved folketingsvalget se frem til enten af få en rød regering med Mette Frederiksen som statsminister eller en blå regering med Jakob Ellemann som leder.
Så fornemmede Søren Pape, at der var et hul i markedet. Ellemann kunne ikke rigtig overbevise danskerne om, at han var den rette til posten, Meningsmålingerne var sløje, så det kunne Søren Pape da lige så godt melde sig som kandidat til.
Det skulle han aldrig have gjort, for siden er det væltet frem med historier om Søren Pape, der stiller ham i et ringere og ringere lys. Faktisk fik han til slut næsten Jakob Ellemann til at ligne en statsmand.
Moderaterne og Løkke i centrum
Men nu er der så sket det, at meningsmålingerne ser ud til, at Moderaterne bliver et stort parti og dermed får meget afgørende mandater i midten af dansk politik. Og duellen mellem Mette Frederiksen og Jakob Ellemann er nu blevet til en slags 4-kamp med alle muligheder i spil.
Hvilke temaer fylder så en hel masse i valgkampen indtil nu? Ud af det blå kom en biografi fra den fængslede FE-chef Lars Findsen med nyt fra cellen, og det har igen givet ny luft og ammunition til anklagerne om topstyring hos både Mette Frederiksen og hendes embedsfolk. Det kommer formentlig ikke til at ændre valget. Det er jo reelt lidt kedeligt og teknisk, men det er trods alt et tema, der kan bruges til at skyde efter statsministeren og regeringen.
Psykiatrien elsker politikerne at tale om, når der er valg, men situationen på området fortæller en historie om, at det er noget andet mellem valgene. For det er stadig underfinansieret, underbemandet og fyldt med elendige historier. Hvorfor. Gør. De. Så. Ikke. Noget. Ved. Det?
Har Løkke stjålet Støjbergs plads i solen?
Lars Løkke er kommet susende fra baghjul, og de fleste har tilsyneladende glemt det meste af hans lange karriere med GGGI og førsteklasses flybilletter, fiaskoen med COP15, snyd med boligkøen hos Jeudan og de mange udfordringer med at kende forskel på privat-Lars og politiker-Lars. Alt er tilsyneladende glemt eller i det mindste tilgivet og hvorfor?
Fordi han konstant taler om at ‘gøre tingene bedre’, og det er helt uagtet, om det handler om noget, han selv har sat i søen, eller om det er noget, andre har sat i gang. Alt er galt, og fornyelsen, Løkke tilbyder, er, at tingene skal gøres på en bedre måde.
Inger Støjberg er røget ud af spotlyset i takt med, at Løkke fylder mere og mere, men Danmarksdemokraterne ser stadig ud til at storme ind med 12 mandater, hvilket vil gøre dem lige så store som Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance, for Vanopslagh er trods boligsagen med flere former for svindel og overtrædelse af reglerne på vej mod et flot valg med Liberal Alliance, der står til at gå fra fire til 12 mandater.
Business as usual
Mindre bureaukrati har også fyldt en del i valgkampen. Det er vist efterhånden et tyndslidt mantra, der kommer frem, når der er valgkamp, for der sker ikke rigtigt noget, så snart valget er overstået, for hvordan skal det ellers kunne kontrolleres, at der sker det ude i virkeligheden, som politikerne beslutter på Christiansborg?
Valgkampen er i det store hele fyldt med en masse argumenter, der handler om, hvad modstanderne har gjort forkert, hvad de mangler at gøre, og hvorfor – motivtolkning er stadig moderne i politik – og det gælder begge sider, og derfor er det såmænd så-som-så, hvor meget klogere vi alle sammen bliver. Men man kan efterhånden også godt komme i tvivl om, hvorvidt det er meningen, vi skal blive klogere i det totalteater, vi kalder dansk politik.
Skriv første kommentar