Guldnålen: De 3 bedste råd til EM Manager 2024 på Holdet.dk
Der er blot lidt mere end to døgn til EM Manager 2024 sparkes i gang med åbningskampen mellem Tyskland og Skotland.
Her får du Guldnålens tre bedste råd frem mod spilstart fredag aften.
1) Prioritér kampprogrammet i de første to runder
I de længere sæsonspil som fx Premier Manager køber vi ofte spillere ind til mere end to runder – nogle gange for at holde dem i et helt spil. Til EM Manager kigger vi primært på de første to runder i spillet, da der simpelthen er for mange tvivlsspørgsmål allerede til runde tre. Der vil komme skader, karantæner og favorithold som allerede har sikret sig en plads i ottendedelsfinalen efter de to første kampe i gruppen. En undtagelse til dette råd vil dog være de allerdyreste spiller i hver kæde, som simpelthen er for dyre at skifte fra runde til runde uden af barbere for meget af værdien væk i transfergebyr, fx Mbappe, Kane, Foden, De Bruyne og Bruno Fernandes.
Tyskland har umiddelbart det bedste kampprogram i de to første runder med hele 51% sandsynlighed for to sejre. Derefter kommer hhv. Belgien, England, Frankrig og Portugal, som alle har mellem 34-39% for seks point før den sidste kamp i gruppen. Udfordringen ved Tyskland er dog, at målene nemt kan og har været spredt ud mellem holdets mange offensive profiler i form af Havertz, Musiala, Wirtz, Füllkrug, Sane og Gündogan. Man kan med fordel kigge efter offensivprofiler, som står for en høj andel af xG for sit hold.
2) Undgå ”fyld” i form af spillere uden offensivt potentiale
Det kan virke attraktivt at gå efter billige startere fra de store favoritnationer. Dette er dog langt fra altid fordelagtigt. Hvis en spiller mangler offensiv appel er vi mere tilbøjelige til at kigge efter offensiv x-faktor fra nationerne under favoritter fx Schweiz, Ukraine og Tyrkiet.
Her er et par eksempler på ændringer vi ville lave på nogle populære herrer i spillet til samme pris:
- Declan Rice, England (9,0%) à Leandro Trossard, Belgien
- Adrien Rabiot, Frankrig (6,4%) à Christian Eriksen, Danmark
- Pierre-Emile Højbjerg, Danmark (13,0%) à Xherdan Shaqiri, Schweiz
Vi har på Førsteholdet sammensat 10 markspillere, hvor det ikke ville overraske os, hvis de hver især bidrog med offensiv vækst i de første to runder. Det skal dog siges, at vi forventer at skifte 1-3 af de billigere spillere efter første runde alt afhængigt af resultaterne.
3) Lid ikke af FOMO i åbningskampen
Det forventes at Maximillian Mittelstädt, Tyskland (3,5) starter på venstre back og Robert Andrich, Tyskland (3,0) på den defensive midtbane. Begge spillere vil stige i popularitet frem mod spilstart og få det sidste hop op, når/hvis det bekræftes, at de starter inde. En måde at skille sig ud på er dog at se uden om disse to ellers gode køb – især Mittelstädt.
Vi er hverken overbeviste om, at Mittelstädt starter i kamp to eller spiller 60 minutter i første kamp, hvis Tyskland (dog mod forventning) skulle komme bagud. Derfor ser vi andetsteds hen og betragter Tysklands forventede startopstilling med is i maven. Det kan vise sig at være forkert, men vi prioriterer som sagt offensivt målpotentiale højere. Derfor har vi fx fundet pengene til Virgil van Dijk (4,0), som forventes at sparke straffespark for Holland, der møder et Polen-mandskab uden Robert Lewandowski.
Fem hurtige fra Guldnålen
- Køb spilleren, ikke holdets favoritværdighed. Med kun syv runder i EM Manager, så gælder det om at ramme så mange mål som muligt i samtlige runder. Her tror vi på, at det kan betale sig at kigge mod offensivspillere fra mindre hold fremfor defensivt orienterede spillere fra storholdene.
- Skift kun billige spillere (under 4,5 mio.) mellem første og anden runde, da der er masser af gode muligheder som kan holdes i to runder. Du sparer derved transfergebyret.
- Køb med fordel ”kun” to dyre angribere (fx Mbappe og Lukaku) og hold evt. en angriberplads åben til runde to.
- Popularitetsprocenter på 10% og ned er rigeligt til at skille sig ud i en stor miniliga og på highscoren.
- Undgå danskerbias ift. Mæhle, Eriksen, Højlund, m.fl. selvom de kan være aktuelle i første runde.
EM Manager podcasts med Guldnålen
Guldnålen udkommer med en række podcasts i forbindelse med EM Manager 2024 på Holdet.dk. De første to episoder er allerede ude, og dem kan du lytte til her.
Dyst med i kæmpe EM Manager 2024 miniliga
Hop ind i Holdet.dk miniligaen med navnet Guldnålen – SpilXperten og dyst med om fede præmier!
- 1. præmie – 1.500 kr. supergavekort (GoGift)
- 2. præmie – 1.000 kr. supergavekort (GoGift)
- 3. præmie – 749 kr. gavekort til Unisport
Du kan følge Guldnålen både på X/Twitter og på Facebook.
Vil du skrue ekstra højt op for nørderiet, så besøg også Guldnålens hjemmeside.