Guldnålen #14: Så kører Newcastle-toget igen på trygge skinner
Fjerde runde i Premier Manager Forår 2023 byder på en dobbelt-runde for seks af holdene. Chelsea og Manchester City vil være favoritter i begge deres kampe, hvorimod Manchester United og Tottenham har et mere tvivlsomt program i sigte. Kigger vi 4-5 runder frem, har også Newcastle og Brentford et yderst fordelagtigt program.
Håland skød med løst krudt
Vi kigger tilbage på en runde, hvor Håland og Nketiah for første gang i dette spil ikke fik netmaskerne til at blafre.
Det var i den grad også en runde, hvor mange brændte nallerne på ”Doherty–Konate” skiftet.
Nu retter vi blikket frem mod en runde, hvor mange managers nok finder transferpungen op af lommen.
Newcastle-fortet og de tillokkende dobbelt-runder
Newcastles defensiv forsætter med at imponere, og de har nu holdt nullet i tre ud af tre runder.
Vi taler om Newcastles fremragende program og den store værdi, man kan finde i deres defensive spillere. Vi kan vist godt afsløre, at hele vores Newcastle-defensiv bliver på holdet.
I den kommende runde står Newcastle med den største sandsynlighed for sejr (61%) og clean-sheet (41%) for en enkeltstående kamp – men hvad med dobbelt-runderne hos Chelsea og Manchester City?
I podcasten dykker vi ned i mulighederne hos netop storholdene, som har to kampe til runden.
Vi sætter også kampprogrammet under lup og kigger på hvilke Chelsea-spillere, der har størst værdi i deres kommende dobbelt-runde mod Fulham og Crystal Palace. Er Kai Havertz et ”must-have”, og hvor stærke er Chelsea egentlig for tiden?
Vi lyttes ved og held og lykke i runde fire!
Tre anbefalinger fra Guldnålen
Forsvar: Rico Lewis, Manchester City (2.618.000)
Når Pep Guardiola sammenligner dig med Phillip Lahm, så har du gjort noget helt rigtigt. Unge Rico Lewis har spillet sig ind i varmen hos Pep og ligner efterhånden en relativt sikker starter.
Senest kom det til udtryk, da han afløste Cancelo i pausen i kampen mod Chelsea. Kan du få en startende spiller for City til 2,6 millioner, er det med at slå til. City må sammen med Arsenal være de største favoritter til titlen, og selvom de står med et udfordrende kampprogram, har de også to dobbelt-runder i sigte og masser af mulighed for vækst hos Lewis.
Midtbane: Bryan Mbeumo, Brentford (4.282.000)
Bryan Mbeumo og Brentford står med et af de bedste kampprogrammer, hvor de i de næste tre runder krydser klinger med; Bournemouth hjemme, Leeds ude og Southampton hjemme. I den kommende runde står de med 59% sandsynlighed for sejr, hvilket gør dem til rundens næststørste favorit.
Klubbens store angrebsstjerne Ivan Toney er tvivlsom med en skade, og i hans fravær steppede hans faste angrebsmakker Mbeumo op i sidste runde med en scoring. Vi tror, han forsætter målformen!
Angreb: Demarai Gray, Everton (3.223.000)
Med mål i hans seneste to kampe og en hjemmebanekamp mod Southampton, hvor Everton står som rundens tredjestørste favorit, ser vi stor værdi i Demarai Gray fra Everton.
Som et ekstra kirsebær på kagen sparker han endda også straffespark. Han er kun ejet af 0,4% i spillet, så hvis du gerne vil distancere dig fra vennerne i miniligaen, er han et oplagt bud.
Optaktsepisode til Premier Manager Forår Runde 4
For yderligere uddybninger og flere anbefalinger til Premier Manager, så lyt til optaktsepisoden og hør, hvem Guldnålen sætter på Guldnålen – Førsteholdet.
Du kan lytte til podcasten her:
Hold dig opdateret
Følg med på Guldnålen’s Facebook-side og få alle de seneste opdateringer.
Husk også at du kan følge Guldnålen’s profil på Holdet.dk, og automatisk blive inviteret til kommende miniligaer.
Holdet.dk udbydes af Swush.com | 18+