18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Tips og spilforslag til De Olympiske Lege

De Olympiske Lege afvikles fra d. 23. juli til og med d. 8. august 2021, og i denne artikel tilgår løbende tips og spilforslag til begivenheden.


Aktuelle OL-tips


OL-tips under afvikling


Afviklede OL-tips

Jesper Carstens

24/07 2021 – 4:00 – Linjeløb i cykling (mænd)
Tip: Primoz Roglic eller Wout van Aert vinder linjeløbet ❌
(Ricard Carapaz)
Odds: 4,74
Bookmaker: Nordicbet*
Antal Units: 
2

Der er kun én rytter, der kan vinde OL, men jeg har alligevel et par vinderspil til OL. OL køres på en hård, hård rute, hvor de blandt andet skal passere Mt. Mikuni, der er 6,8 kilometer og stiger med 10,2 %. Det er dog en åben rute, og målstregen falder først senere.

Ruten er hård og man skal kunne klatre, men den åbne finale gør at nogen ryttere kan komme tilbage. Løbet køres den 24. juli, hvilket kun er seks dage efter Tour de France. Løbet falder så ovenikøbet i Japan, dvs. at tidszonerne er meget forskudt. Det kan godt kræve noget af en omvæltning. Normalt vinder Tour-ryttere løbene efter Tour de France.

På Mt. Mikuni er det givetvis Tadej Pogacar, der er den stærkeste, men jeg tror ikke, han kan holde hele vejen til målstregen. Det åbner for at der kommer lidt mere samling. Her tænker jeg primært på Primoz Roglic, der er hurtig på stregen, og måske endda Wout van Aert, der er hurtigst – men som klatrer lidt ringere. Belgieren kan måske komme tilbage.

Han vil dog opleve at rytterne kører mod ham – det vil Roglic i samme grad ikke opleve, for nok er han hurtig, men han bliver ikke betragtet som lige så hurtig som Wout van Aert.

Mine to spiltips til OL-løbet går på at Primoz Roglic vinder løbet til odds 10 hos Nordicbet (11 %), samt på at Wout van Aert vinder løbet til odds 9 hos Nordicbet (13 %). Primoz Roglic styrtede under Tour de France, men har haft tid til at få det bedre. Wout van Aert blev bedre og bedre under Tour de France, og fortsætter den formkurve, peaker han under OL. Jeg placerer to units på spillet – den optimale fordeling er 47,37 % på Primoz Roglic (0,95 units) og 52,63 % på Wout van Aert (1,05).

Bemærk: Bookmakerne har i  flere tilfælde oprettet en særskilt ”OL”-kategori, mens andre bookmakere – som fx Bet365 – har OL-odds i sportens kategori, her i ”Cykling”-kategorien. Hos Nordicbet finder du spillet under ”OL” => ”Cykling” => ”Cykling (Landevej)”.


Jesper Carstens

24/07 2021 – 4:00 – Linjeløb i cykling (mænd)
Tip: Bauke Mollema kører top3 i linjeløbet ❌
(Sluttede 4’er)
Odds: 13,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
1

OL i cykelløb ser ud til at blive en meget åben affære. Der er en hård stigning – Mt. Mikuni – der ville smadre det hele, hvis det var den afsluttende stigning. Det er den bare ikke – der er masser af kilometer efterfølgende.

Jeg går i det her top3-spil med en rytter, der plejer at komme stærkt ud af Tour de France: Bauke Mollema. Fra 2012 og frem til 2019 er han endt i top9 i Clasica San Sebastian, der normalt placeres en uge efter Tour de France. Siden 2016, hvor han vandt løbet, er han altid endt i top5.

Erfaringerne fra Clasica San Sebastian viser, at det er godt med Tour-ben. Det er allerbedst med de Tour-ben, der ikke har kæmpet med om sejren hver dag i det franske etapeløb, men derimod kun har kørt med på udvalgte dage. Altså meget lig Bauke Mollema.

Der er andre faktorer, der spiller ind her. De kører i Japan på et helt andet tidspunkt end normalt, og det er ikke sikkert, at de enkelte ryttere kan tilpasse sig tidsforskellen. Derudover har Bauke Mollema i år også kørt Giro d’Italia, så måske har han ikke samme Tour-ben som han plejer.

Jeg har 8 % på at Bauke Mollema kører i top3. Jeg har 2 % på at han vinder løbet. En del bookmakere giver odds 51, men jeg går hellere med Unibets odds 13 på at han vinder i top3, men i princippet er Bet365s odds 51 (med mulighed for E/W) også ret godt.


Jesper Carstens

24/07 2021 – 4:00 – Linjeløb i cykling (mænd)
Tip: Adam Yates slår Aleksandr Vlasov ✅
(9-59)
Odds: 1,72
Bookmaker: Bet365*
Antal Units: 
3

Adam Yates er en god ryttertype til dette OL. Han har ikke kørt et løb i noget nær tre måneder, men jeg er overbevist om at han har trænet udelukkende med henblik på OL – det fylder meget for briterne.

Adam Yates er en af de bedre klatrere i feltet. Han er bedre i ugelange etapeløb, end han er i Grand Tours, og han er ovenikøbet også rigtig skarp i endagsløb. Jeg tror, han er skarpere til det her løb end mange forventer, og det kan blive en fordel for ham, at han hverken har Giro eller Touren i benene.

Aleksandr Vlasov kommer med næsten samme udgangspunkt: han har ikke kørt løb siden Giro d’Italia (mere eller mindre), og han har således heller ikke Touren i benene. Han er også en glimrende klatrer. Modsat Adam Yates er Aleksandr Vlasov dog sit lands bedste bud – ja, nærmest eneste bud. Han kan ikke lukrere taktisk.

Adam Yates har en fordel i form af sin spurt, og det er den, der for alvor tipper fordelen over til Adam i denne duel.

1,72 – Bet365
1,70 – Unibet, LeoVegas, 888sport og Mr Green


Jesper Carstens

24/07 2021 – 4:00 – Linjeløb i cykling (mænd)
Tip: Sergio Higuita slår Dan Martin ❌
(81-16)
Odds: 1,85
Bookmaker: Bwin*
Antal Units: 
6

Jeg kan rigtig godt lide den her duel: Sergio Higuita kom ud af Tour de France som én af de absolut stærkeste ryttere. Han var flyvende i den sidste uge, og den form bør fortsætte frem mod OL, hvor han er en af mine klare outsidere. Det betyder, at jeg forventer at Higuita er én af de ti stærkeste over Mt. Mikuni.

Samtidigt er han hurtig i en gruppespurt. Også hurtigere end Dan Martin. Kommer de hjem i gruppe sammen, så vinder Sergio Higuita.

Dan Martin har både kørt Giro d’Italia og Tour de France. Han viste sig lidt i Tour de France, men på de dage, hvor han forsøgte at spille ud, havde han ikke benene til at gøre det færdigt. Han er en glimrende endagsrytter, og det taler til hans fordel, men bortset fra det bør Sergio Higuita være fornuftig favorit i den her duel.

Den er spilbar ned til odds 1,75.

1,85 – Bwin
1,80 – Unibet, 888sport, LeoVegas og Mr Green
1,76 – Come On, Onsidebetting


Mandag den 26. juli

Jesper Carstens

26/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Men
Tip: Mathias Flückiger vinder ❌
(Sluttede 2’er)
Odds: 13,00
Bookmaker: Nordicbet*
Antal Units: 
1

OL i mountainbike for mænd er en af de interessante discipliner ved OL. Det skyldes ikke mindst at Mathieu van der Poel har valgt at stille op. Det er ikke en pludselig beslutning, som Peter Sagan foretog for fem år siden. Derimod har han sigtet mod OL i mountainbike de seneste fire år.

Sammen med en anden cykelcross-stjerne (og landevejsprofil), Tom Pidcock), er han disciplinens favorit. De to ryttere deltog i Nove Mestro World Cuppen, hvor Pidcock vandt foran Mathieu van der Poel.

Men skal de være så store favoritter?

Det synes jeg ikke.

Mathieu van der Poel har kørt to mountainbikeløb i denne sæson uden at vinde. Ligeledes kommer han fra et Tour de France, han helst havde været fri for, og selvom han stoppede efter otte etaper, så kan det sidde lidt i benene – eller måske i hovedet. Tom Pidcock brækkede kravebenet i juni. Han er kommet tilbage siden, men uden gode resultater, og ved World Cup-løbet i Les Gets udgik han.

Mathieu van der Poel er min favorit, men jeg kan ikke sende så mange procenter på ham, som bookmakerne kan. Jeg tror, ruten passer bedre til Tom Pidcock, men jeg tror ikke, han er helt på toppen, og jeg har igen svært ved at finde procenter nok.

Det åbner op for langskud. Eller i al fald højere odds. Mest interessant er det at finde odds 13,00 på schweiziske Mathias Flückiger. Schweizeren har været den bedste rytter i denne sæson og han fører World Cuppen. Han vandt generalprøven i Les Gets, og han vandt også afdelingen forinden i Leogang, mens det blev til to tredjepladser i de øvrige World Cups.

Det vil sige, at vi reelt får odds 13 på sæsonens bedste rytter. Det hele handler naturligvis om at peake til OL. Det kan man dog stadig gøre, bare fordi man er god året rundt: Nino Schurter vandt OL i 2016, selvom han var god året rundt.

Apropos Nino Schurter: Han deltager også ved årets OL. Han har ikke kørt på et højt niveau, og jeg har svært ved at finde procenter nok på Schurter.

Procenter er der nok af til Mathias Flückiger. 10 %. Det giver fin værdi hos Nordicbet (odds 13), men også Bwin (odds 11).


Jesper Carstens

26/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Men
Tip: Ondrej Cink ender i top3 ❌
(Udgik)
Odds: 6,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
2

Et lille ekstra-spil til mandagens mountainbike-løb. Jeg synes, top3-oddset på Ondrej Cink er ganske fint betalt.

Ondrej Cink er en glimrende klatrer. Tjekken har gang i sin bedste sæson efter han vendte tilbage til mountainbike – han var kortvarigt landevejsrytter. Ruten her i Japan bør passe ham nogenlunde med de mange stejle stigninger.

Ved sæsonens fire World Cups er han blevet nummer fire to gange, mens det ved de to seneste World Cups er blevet til to andenpladser.

Selvfølgelig skal man tage højde for at der er kommet to ekstra favoritter til det her OL, der ikke har været her i store dele af sæsonen, men alt i alt virker odds 6 særdeles godt betalt for en af de bedste i denne sæson. Henrique Avancini giver tilsvarende odds 4, og han har intet vist i år.

Odds 4 er et mere fair odds for Ondrej Cink. Der er værdi hos Unibet, Bet25, Mr Vegas, 888sport og LeoVegas. Der kan også presses lidt værdi ud af oddset hos Betfair.


Jesper Carstens

26/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Men
Tip: Victor Koretzky ender i top3 ❌
(Sluttede 5’er)
Odds: 10,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
1

Et lille ekstra-spil til mandagens mountainbike-løb. Jeg synes, top3-oddset på Victor Koretzky er ganske fint betalt.

Victor Koretzky blev nummer to ved testløbet i 2019, og vi ved altså at det er en rute, han holder pænt meget af. Koretzky er blandt de ryttere, man forventer kæmper med om tronen, når den ældre generation – bestående af Schurter, Flückiger – så småt takker af.

Koretzky sejrede ved den første World Cup i Albstadt, og der er ingen tvivl om at han har et højt topniveau – men også tilsvarende lavt bundniveau. Som U23-rytter var han blandt de bedste

Der er odds 10 hos Unibet, Mr Vegas, LeoVegas og 888sport, mens Bet25 holder odds 9. Et fair odds er omkring odds 8.


Tirsdag den 27. juli

Jesper Carstens

27/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Women
Tip: Pauline Ferrand-Prevot vinder ❌
(Sluttede 10’er)
Odds: 12,00
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
1

Mountainbike-løbet ved OL har stort potentiale. Stort set alle er enige om at det er første gang siden mountainbike blev en del af OL i 1996, at det rent faktisk er en god rute, de skal køre på. Den japanske rute er både god og flot. Tilbage i 2019 kørte de et testløb, hvor der ganske vist var mange styrt, men i store træk var det en fin rute.

Ruten er teknisk og hård med mange stejle, korte stigninger.

Kigger man på World Cuppen har kvinderne kørt fire afdelinger. Loana Lecomte har vundet alle fire, og hun er således den helt store favorit til at vinde OL. Hun er blot 21 (bliver 22 i august), men ligner allerede sportens store stjerne. Hun kører dog i et stærkt felt med en masse profiler, der ved hvordan man timer formen. Jeg kunne sagtens forestille mig, at der pludselig kommer et par ryttere til det her OL, som ikke har vist meget i år.

Se bare tilbage til OL i Rio, hvor Jenny Rissveds vandt. Hun var begyndt at vise små tegn på potentiale, men at hun vandt OL var alligevel en overraskelse. Svenskeren er igen tilbage i topform og afgjort en man skal holde øje med. Det samme gælder Evie Richards, Jolanda Neff (der har kæmpet med skader) samt talenter som Blanka Kata Vas. Mange bookies har også danske Caroline Bohé langt fremme på resultatlisterne, og hun er også konsekvent én af de bedste U23-ryttere.

Min kandidat er dog Pauline Ferrand-Prevot. Den franske rytter er et multitalent, der er god i alle discipliner. En overgang var hun verdensmester i cykelcross, mountainbike og landevej på samme tid. I de senere år har hun fokuseret udelukkende på mountainbike, og hun har i år ét mål: OL. Jeg har 10 % på at hun kan lykkedes med projektet, og dermed er der fin værdi i odds 12 hos Unibet, LeoVegas, 888sport og Mr Green. Betfair holder odds 11.

Der er også andre interessante odds i puljen. Unibet holder odds 67 på Kate Courtney. Jeg kan godt finde 2 % på hende. Hun er god til at peake.


Jesper Carstens

27/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Women
Tip: Haley Batten i top3 i MTB-OL ❌
(Sluttede 9’er)
Odds: 10,00
Bookmaker: Bet25*
Antal Units: 
1

Bookmakeren indikerer at der er én storfavorit og yderligere to medaljekandidater til kvindernes mountainbikeløb. Jeg er enig i at der er én storfavorit i form af Loana Lecomte, men herefter er det ret åbent.

Der er mange stærke folk. Jeg går med en amerikaner som top3-kandidat. Unge Haley Batten er kun 22 år, men hun har allerede hentet to top3-placeringer i denne sæson fire World Cup-løb. I Albstadt blev hun nummer to, mens hun blev nummer tre i Nove Mesto. I de to seneste løb i Leogang og Nove Mesto er det gået mindre godt, og det er årsagen til det høje odds.

Er formen nedadgående? Det er den næppe – holdbarheden har været lidt ramt, men det er ingen hemmelighed, at mange ryttere vælger at fokusere 100 % på OL  i OL-år. Efter tredjepladsen i Nove Mesto kvalificerede hun sig til OL, og siden har fokus været på det.

Hun bør dog oddsmæssigt være nede i omkring odds 6,00. Både Bet25 og Unibet, Mr Green, LeoVegas og 888sport har spillet.


Jesper Carstens

27/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Women
Tip: Kate Courtney i top3 i MTB-OL ❌
(Sluttede 15)
Odds: 13,00
Bookmaker: Bet25*
Antal Units: 
1

Bookmakeren indikerer at der er én storfavorit og yderligere to medaljekandidater til kvindernes mountainbikeløb. Jeg er enig i at der er én storfavorit i form af Loana Lecomte, men herefter er det ret åbent.

Min joker i løbet hedder Kate Courtney. Hun er den rytter, der har det højeste topniveau i hele feltet sammen med Loana Lecomte og Jolanda Neff. Sidstnævnte var ude for en slem skade i slutningen af 2019 og brækkede hånden i Leogang (hvor hun blev nummer fire). Hun har ikke kørt siden.

Kate Courtney vandt VM i 2018 og var den bedste i store dele af 2019. I 2020 var sæsonen afkortet på grund af corona, og under VM styrtede hun og slog hovedet. Hun var dog fint med i Albstadt i starten af denne sæson, hvor hun blev nummer fire.

I Nove Mesto styrtede hun og brækkede armen. Hun har kunne træne hele perioden, og modsat Neff, der ikke nåede at komme tilbage og køre løb, så var Kate Courtney klar kort efter. Faktisk havde hun allerede været klar til at køre sæsonens tredje World Cup, men hun valgte at springe en enkelt afdeling over.

Oddset bør ikke være over 10,00 på noget som helst tidspunkt. Uden skaden havde hun været langt oppe på min favoritliste. Både Bet25 og Unibet, Mr Green, LeoVegas og 888sport har spillet.


Jesper Carstens

27/07 2021 – 9:00 – Mountain Bike Women
Tip: Evie Richards slår Blanka Kata Vas ❌
(7-4)
Odds: 1,90
Bookmaker: Unibet*
Antal Units: 
7

Det her er en lækker duel.

Evie Richards er en 24-årig brite, der bejler til podiet ved VM i mountainbike. Hun er fortrinsvist cykelcross-rytter, men som vi så i herrernes løb, betyder det mindre. Hun har haft en særdeles god sæson: I Nove Mesto blev hun nummer 5, i Leogang nummer 6 og i Les Gets nummer 3.

I denne duel matches hun op mod hypede Blanka Kata Vas, der afgjort er et stort talent – hun kommer også fra cykelcross, og var blandt de bedste ungdomsryttere i den seneste sæson. Hun har også været blandt de bedste ungdomsryttere i denne mountainbike-sæson: faktisk er hun stort set endt i top3 hver eneste gang, de har kørt World Cup i U23-klassen.

To gange er det blevet til en tredjeplads bag suveræne Mona Mitterwalltner og danske Caroline Bohe. I den tredje afdeling kom hun foran Bohe og fik andenpladsen, mens hun i Les Gets blev nummer fem. På intet tidspunkt har hun været tæt på Mona Mitterwalltner.

Det er sæsonens første løb hos eliten for Blanka Kata Vas, og selvom man sagtens kan gå over og imponere hos eliten til et OL, så er Evie Richards bare vant til højere fart og større konkurrence. Hun kører på et højt niveau, og jeg ser hende som solid favorit her og vil spille duellen ned til odds 1,50. Den findes hos Unibet, 888sport, Mr Green og LeoVegas.


Onsdag den 28. juli

Jesper Carstens

28/07 2021 – 7:00 – Herrernes enkeltstart – OL i cykling
Tip: Remi Cavagna slår Stefan Küng
(17-4)
Odds: 1,73
Bookmaker: Bet25*
Antal Units: 
5

Enkeltstartsruten ved OL er relativt hård med næsten 800 højdemeter over 44 kilometer. Det er en rute, der går op og ned hele dagen, og flere ryttere har afskrevet deres chance for succes.

Det er således ikke en fordel at være tunge som Stefan Küng og Remi Cavagna, der begge er omkring 80 kilo. Küng er den tungeste af de to, og tegnene er generelt også at han har haft det svært på de hårde enkeltstarter. Det har Remi Cavagna historisk også, men i år har han set bedre kørende ud, og han vandt den hårde enkeltstart i Romandiet Rundt, der selvfølgelig ikke er helt sammenlignelig.

Stefan Küng er en glimrende mesterskabsrytter, og på en klassisk rute turde jeg nok ikke spille imod ham, men tendensen er at han har det meget svært på de hårde ruter. Ved VM 2018 endte han på 12. pladsen, mens det i 2017 blev til en 25. plads: hårde ruter, men heller ikke imponerende resultater.

Jeg tror, det er en ringe enkeltstart for dem begge, men Remi Cavagna har vist tegn, der gør at jeg i højere grad går med ham. Der er mellem odds 1,70-1,73 over hele markedet. Jeg vil spille den ned til 1,62.


Jesper Carstens

28/07 2021 – 7:00 – Herrernes enkeltstart – OL i cykling
Tip: Rohan Dennis vinder enkeltstarten
(Sluttede 3’er)
Odds: 6,00
Bookmaker: Bwin*
Antal Units: 
3

Det er en hård rute, der venter rytterne på OL-enkeltstarten. Så hård at jeg tror rendyrkede specialister som Filippo Ganna, Stefan Küng, Remi Cavagna og Kasper Asgreen kommer til kort. I stedet ligner Wout van Aert favoritten, ikke mindst efter hans bragende gode kørsel i linjeløbet, hvor han var vel nok stærkeste mand.

På en hård enkeltstart kigger jeg også mod Rohan Dennis, der i de seneste par år har klatret bedre end nogensinde før. Australieren har OL som et stort mål i år, og har fokuseret 100 % på det, hvorimod fx Wout van Aert har haft mange mål allerede. Australieren er eminent, når han er fokuseret.

Jeg holder indsatsen nede. Det skyldes mest at vejret kan blive en faktor – navnlig regnvejret. Rohan Dennis starter som en af de sidste sammen med alle favoritterne, og det ventes at vejret er bedst her, men det japanske vejr er meget omskifteligt.

Den er spilbar ned til odds 5, dermed er der værdi hos Bwin (odds 6), Nordicbet (5,5), Unibet (5,5), Mr Green (5,5), LeoVegas (5,5) og 888sport (5,5).


Mandag d. 2. august

02/08 2021 – 13:00 – OL Badminton (mænd) – Kevin Cordon – Anthony Ginting
Tip: Under 73,5 point
(11-21/13-21)
Ekspert: Higuain
Odds: 1,83
Bookmaker: bet365*
Antal Units: 
4

Bronzekamp i herresingle.

Kevin Cordon har været blandt de olympiske leges største sensation med en plads i bronzekampen efter et imponerende ridt frem mod semifinalen, hvor den aldrende herre fra Guatemala tabte til danske Viktor Axelsen. Kevin Cordon har været på touren i mange år, men har hovedsageligt deltaget i EBU-regi, som kun er næsthøjeste niveau. De seneste sæsoner har Kevin Cordon primært spillet turneringer på amerikansk grund, da han har helliget familien tid.

Kevin Cordon har overrasket stort med sejre i kampe, hvor han gav odds 6,00, 6,50 og 12,00 i pre-odds, og Cordon har da også ramt en kombination af held og et højt topniveau. I 2. sæt mod Axelsen så han igen menneskelig ud, da han tabte med 21-11, og nu møder han endnu en verdensklassespiller i indoneseren Ginting, som blev Anders Antonsens overmand i kvartfinalen.

Ginting har et voldsomt højt topniveau, og jeg øjner en meget svær match up for Kevin Cordon. Cordon har nemlig overrasket med et højt tempo, men han møder her en af de spillere, der præsterer i det måske allerhøjeste tempo på banen og med sin fart er svær at spille igennem. Cordon så da også en smule mør ud og med få turneringer på topniveau og træning, der langt fra matcher konkurrenterne, så er sydamerikanerens udholdenhed udfordret, og det bør efterhånden komme ekstra meget til udtryk efter fem hårde kampe.

Jeg tror også, det kan blive en mentalt hård kamp for Cordon, da virkelig fortjener at komme hjem med en medalje, men sandsynligvis går tomhændet fra OL i Tokyo trods en sensationel præstation. Oplevelserne og det imponerende resultat kan ingen tage fra ham, men det må alligevel være et hårdt slag, hvis han ikke bliver belønnet.

Linjen startede lavere, men er spillet op af markedet, der i min optik overreagerer drastisk. I en normal turnering ville denne linje være væsentligt lavere og -11,5 point er 4-5 point for lavt. Nok har Cordon imponeret, men det kan aldrig forsvares med en linje, hvor Cordon skal have mere end 15 point pr. sæt, når modstanderen er en spiller, der tidligere har slået både Antonsen og Axelsen med under 10 point i et sæt. Rammer Ginting et vanligt niveau, så bør han holde denne linje uden problemer, og jeg snupper også alternative linjer. Pga. markedet holdet jeg stake på 4U, men værdien er nærmere til 6-7U.


07/08 2021 – 9:55 – Madison Men
Tip: Danmark vinder (vinder)
Odds: 3,50
Bookmaker: Bwin*
Antal Units: 
2

Danske Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen vandt det seneste VM i parløb. Ikke bare ved et tilfælde, men ved at være helt igennem flyvende igennem hele løbet. De var fuldstændig dominerende.

De trues af flere hold, men særligt Tyskland med Roger Kluge og Theo Reinhardt har i årevis været dygtige. Kluge så dog ikke for god ud i Tour de France.

Parløb er tilbage som OL-disciplin efter at være taget ud i et par år. Det er et eller andet sted banecyklingens store disciplin (sammen med holdforfølgelse). Det er en begivenhed, der handler om at ramme dagen. De kører omgange på en bane, 200 omgange: efter hver 10. omgang er der en spurt, hvor man optjener point. Ligeledes kan man tjene point ved at hente de øvrige par med en omgang. Ved VM 2020 opnåede Danmark flest point i de indlagte spurter samt var det eneste land, der lappede de andre – de sluttede på 62 point, mens New Zealand blev nummer to med 33 point, ét foran Tyskland. Det var en knusende suveræn triumf.

Vinder de så igen? Tja – det er som nævnt en disciplin, hvor der er stor varians. Når det er sagt, så takker jeg gerne ja til at få odds 2,75-3,00 for verdensmestrene, der var så overlegne ved det seneste VM. Lasse Norman Hansen er blandt verdens stærkeste baneryttere – det er Michael Mørkøv for øvrigt også. Han vandt VM i parløb i 2009 sammen med Alex Rasmussen (og bronze i 2008). Tilbage i 2008 blev han nummer 6 ved OL, men hvor de tre forreste (Argentina, Spanien og Rusland) havde lappet de øvrige i et taktisk spil.

Værdi ned til odds 2,70. Bet25 har odds 3,00 mens Unibet, 888sport og LeoVegas har odds 2,75.


23/07 2021 – Hvor mange OL-guldmedaljer vinder Danmark?
Tip: Over 1,5
(3 guldmedaljer til DK)
Odds: 1,76
Bookmaker: Bet25*
Antal Units: 
4

Rent historisk ser spillet pænt ud: Hver udgave af OL siden 1996 i Atlanta er endt med mindst 2 guldmedaljer. Dengang fik man 4, siden har man fået 2 i Sydney, Athen, Beijing, London og Rio.

Hvordan skal vi vinde guldmedaljerne ved OL 2020? Det er primært i banecykling: Det danske 4.000 meter hold dominerede hele 2020 og vandt VM og satte verdensrekorder. Rivalerne plejer typisk at være Storbritannien, Australien og New Zealand. New Zealand har sammen med Italien set stærkest ud, de seneste år. De skal virkelig have steppet op i Storbritannien og Australien, hvis de skal vinde guld. Omvendt plejer lige præcis de to lande at være skarpe til at peake til et OL. De mangler dog profilerne, som de tidligere har haft. Danmark bør være +50 % favoritter til at vinde OL-guld.

Derudover har vi muligheder i parløb hos både herrer og damer, hvor hhv. Lasse Norman/Michael Mørkøv og Julie Leth/Amalie Dideriksen er blandt favoritterne. I omnium har vi tidligere vundet en OL-guldmedalje i 2012, men formatet er ændret. Det bliver dog Niklas Larsen, der skal køre omnium. På toppen er han blandt verdens bedste ryttere, men han kommer til OL efter en skadesplaget tid, så hans niveau er ukendt.

Det vil sige: en sandsynlig guldmedalje i banecykling, mens yderligere to er realistiske, men kræver held – den fjerde mulighed (i omnium) vil kræve meget held. Ja, og så er der jo også Jakob Fuglsang, men lad os bare sige, at jeg ikke ser det som realistisk.

Vi kan altså nå over linjen allerede ved cykeldisciplinerne. Derudover har vi håndboldholdet, der er oddsfavoritter, badmintonprofiler som Axelsen og Antonsen, svømmer Pernille Blume samt flere kandidater i de mindre sportsgrene.

Det er ikke nemt at vinde en OL-guldmedalje, men jeg synes linjen er fordelagtig. Spilbar ned til omkring 1,65.

Der er odds 1,76 hos Bet25, 1,75 hos Nordicbet og Bwin.

4 Kommentarer

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    Higuain er klar med et tip til bronzekampen i herresingle badminton. Den starter kl 13.00 i dag!

  2. SpilXperten

    Er du på udkig efter OL-spiltips? 🙂

    Bogmærk eventuelt artiklen her, så du let kan finde frem til vores anbefalinger, der løbende tilgår.

    /SpilXperten.com