OL-guld på højkant mellem Danmark og Tyskland
De danske håndboldherrer spiller søndag mod Tyskland i Lille. Det gælder OL-guld. Danskerne er i finalen for tredje OL i træk, og de er store favoritter mod tyskerne. Tyskland er i OL-finalen for første gang siden 2004, hvor de tabte til Kroatien. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Tyskland. Der er kampstart søndag d. 11. august 2024 kl. 13:30. Se kampen på DRTV eller TV2 Play.
Tyskland vs Danmark
Optakt til Tyskland – Danmark: Håndbold OL 2024
Der var ikke meget jubel ved slutfløjtet fredag aften i Lille, hvor Danmark og Slovenien spillede OL-semifinale.
Slovenerne jublede ikke, fordi de tabte kampen. Men det undertippede mandskab kæmpede flot og kløede på, og de var reelt meget, meget få marginaler fra at tvinge kampen i forlængelse.
Så danskerne sikrede sig altså finalebilletterne. Trods alt. Men der var ikke meget jubel.
Træner Nikolaj Jacobsen var mildt sagt utilfreds. Spillerne faldt sammen i 2. halvleg og smed en føring på seks mål og endte med at vinde med blot et enkelt.
Det handlede om, at der blev sjusket, og de planer, træneren havde lagt, blev ikke fulgt og overholdt. Man kan næsten se Egon Olsen for sig med cigarstumpen vrisse: Hundehoveder. Hængerøve. Latterlige skidesprællere.
Forhåbentlig får holdet talt det hele igennem lørdag, så de kan være helt klar til søndagens finale.
Her venter Tyskland, der har imponeret ved OL. I gruppespillet slog de blandt andre Sverige, og de besejrede Slovenien med syv mål.
I kvartfinalen sendte tyskerne de franske værter ud efter forlængelse, og i semifinalen ondulerede de Spanien.
Der blæser interessante vinde over tysk håndbold, og holdet er et lovende miks af erfaring og ungdommelig vildskab.
Selv om det var træls ikke at kunne fejre og juble umådeholdent efter den danske semifinale mod Slovenien, er der også noget opløftende over det.
De danske herrer har vundet og vundet og vundet i nyere tid. Fra OL-guldet i 2016 og sølvet i 2021 over tre gange VM-guld på stribe i 2019, 2021 og 2023 har der været flere opture end nedture.
Men der er tilsyneladende ikke nogen form for mæthed hos hverken træner Jacobsen eller holdet.
De vil have mere, og at sjuske en stor føring væk mod Slovenien, så en sikker sejr bliver til en neglebidende spændende afslutning, er brandirriterende.
Det lover godt. Det fortæller os, at der brænder en ild i danskerne. At de vil give Mikkel Hansen og Niklas Landin dén afsked og dén fanfare og dét guld, som deres karrierer og årelange indsats på landsholdet fortjener.
I morgen er der atter en dag. I morgen er der atter en kamp.
Den sidste landskamp nogensinde for Hansen og Landin. Men den første i resten af livet for det danske håndboldlandshold. Og det skal være en guldkamp. Kom så Danmark.
Nikolaj Jacobsen var ikke tilfreds med fredagens OL-semifinale mod Slovenien. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)
Profiler: Danske nøglespillere
- Emil Nielsen
Barcelonakeeperen har svinget lidt i indsatserne undervejs. Han holder overordnet en redningsprocent på 30, men mod Slovenien dækker det over 44% i 1. halvleg og en del mindre i 2. halvleg. Lad os få en kamp med Nielsen på toppen i alle 60 minutter - Mathias Gidsel
40 scoringer efter turneringens første fire kampe er nu vekslet til lidt mere ydmyge 11 yderligere mål i de følgende tre. Gidsel får utroligt mange bank af modstandernes defensiv. De ved, han er god. De ved, han kommer buldrende, og de forsvarer sig med alle – også hårdhændede – midler. Men han rejser sig op og kommer buldrende igen. En energisk og vedholdende evighedsmaskine - Mikkel Hansen
Man ved først rigtigt, hvad man har, når man mister det. Heldigvis har vi fået en OL-turnering med visheden om, at det også var en afskedsturné for Mikkel Hansen. Heldigvis varede turneen helt til finalen. Og hvor er det dejligt at få lov at hylde og beundre Mikkel Hansen en sidste gang. Sikke en håndboldspiller. Tak for kampen, Mikkel
Profiler: Tyske nøglespillere
- Andreas Wolff
61 redninger på 175 afslutninger. Den store og karismatiske tyske målvogter holder en redningsprocent på 35, og han kan blive helt afgørende for de tyske gulddrømme. Wolff skal have en af sine magiske kampe, hvor han piller alt – både skud og selvtillid – fra modstanderne - Juri Knorr
Den tyske playmaker spillede et stort EM på hjemmebane i januar. Han scorede 50 gange, og han var instrumental i den tyske semifinale. Nu svinger han instrumenterne igen, og med foreløbig 37 scoringer har han sin store andel i den tyske OL-finale - Renars Uscins
Han er født i Letland, men i håndboldforstand er han tysker, og det kan de være glade for i Tyskland. Uscins er topscorer for tyskerne med 48 mål på 69 forsøg, og han har fået sit store gennembrud ved OL. Han afgjorde kvartfinalen mod Frankrig med sejrsmålet sekunder før slutfløjtet i forlængelsen
Odds-forslag: Endnu en målrig kamp af to stærke offensiver
Danmark og Tyskland er så småt ved at vænne sig til, at der er ekstraordinært mange, der kigger på, når de spiller.
I januar spillede de EM-semifinale i Lanxess Arena i Köln foran knap 20.000 mennesker. Søndag vil der være 27.000 tilskuere på plads i Lille for at se OL-finale.
Danmark er meget store favoritter. De to hold mødte hinanden ved OL 2008 i det indledende gruppespil. Her vandt Danmark 27:21.
Siden har de mødt hinanden i seks betydende kampe, og danskerne har vundet fire af de seks, mens en endte uafgjort. Det er med dansk overhånd.
Den tyske sejr kom ved EM i Polen i 2016. Her vandt Tyskland den afsluttende gruppekamp 25:23 og gik videre, mens de sendte danskerne ud. Tyskerne vandt EM dengang.
Nu håber de at gentage bedriften og besejre Danmark og selv tage titlen.
De to hold har siden mødet i Beijing i 2008 ikke spillet voldsomt målrige kampe, og det er kun sket én gang i de syv dueller, at der er scoret 60 mål.
Omvendt har Danmarks syv kampe ved turneringen budt på 60 mål i snit, mens tyskernes målsnit er 59.
Det kan blive en låst finale, og der er absolut potentiale for en eller flere store præstationer i målet i begge ender.
Alligevel tyder det mest på en kamp med mange mål fra to kraftfulde og kreative offensiver.
Vi krydser fingre for dansk sejr.
Og vi krydser fingre for en kamp med mindst 58 scoringer.
Odds på Tyskland – Danmark
Bookmakernes OL håndbold odds viser, at Danmark er klare favoritter i finalen.
Tyskland – Danmark live stream
Du kan se OL-kampen mellem Tyskland og Danmark på DRTV eller på TV2 Play.
Vi giver dig det fulde overblik over OL 2024 i TV.
Grupper
Indbyrdes kampe
Tyskland – Danmark spilles søndag den 11. august 2024 klokken 13:30.
Tyskland – Danmark spilles på Stade Pierre-Mauroy i Lille i Frankrig.