De danske håndbolddrenge holder guldkursen mod Argentina
Danmark møder onsdag aften Argentina i den olympiske turnering. Danskerne har vundet deres første to kampe, mens argentinerne har tabt begge deres. Og de to hold mødtes kort før OL i to testkampe, som Danmark vandt. Danskerne er storfavoritter. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Argentina. Der er kampstart onsdag d. 31. juli 2024 kl. 21:00. Se kampen på DRTV eller på Discovery+.
Danmark vs Argentina
Optakt til Danmark – Argentina: Håndbold OL 2024
Hvad var nu det for en anden halvleg, Danmark leverede mod Egypten? Nuvel, egypterne er ikke et dårligt hold, men det var et gevaldigt udsving for danskerne.
19:9-føring ved pausen blev vekslet til samlet 30:27 – altså tabte danskerne anden halvleg 18:11. Av.
Det var som at skifte fra en velsmurt Formel 1-racer i første halvleg til en rusten Lada, der er dumpet til syn.
Væk var den store selvtillid, det overbevisende fysiske overskud og den elegante håndboldfest. Det blev noget bøvl og baks.
Det endte heldigvis med dansk sejr til sidst, og med fire point efter to kampe mod gruppens formodet stærkeste modstandere ser det lyst ud for de danske OL-drømme.
Her venter Argentina. Som Danmark mødte i to testkampe forud for OL, og med mindre de har spist havregrød og trænet døgnet rundt siden testkampene, bør det blive til endnu en dansk sejr.
Simon Hald udgik mod Egypten med et riv i baglåret, mens Magnus Saugstrup døjede med bentøjet. Dét går ikke. Det er selve limen og cementen i den danske defensiv.
Træner Jacobsen har forberedt sig på en udskiftning af Hald med – formentlig – reserven Lukas Jørgensen.
EDIT: Simon Hald og Magnus Saugstrup blev tirsdag eftermiddag begge udskiftet fra den danske trup, og ind er i stedet kommet Lukas Jørgensen og Lasse Andersson
Det kan gøre, at Saugstrup får pauser, når Danmark angriber, og som den danske offensiv har buldret indtil videre, har det da også mest været bagspillerne Pytlick, Gidsel og Arnoldsen, der har rumsteret.
Danmark møder Argentina i tredje runde af OL-turneringen i håndbold. (Foto: Eibner-Pressefoto / Michael Memmler / Alamy Live News)
Profiler: Danske nøglespillere
- Simon Pytlick
Unge Pytlick har spillet en flot turnering indtil videre, selv om han faldt med resten af danskerne i 2. halvleg mod Egypten. Om det var derfor, egypterne fik bedre fat, er svært at sige, men mon ikke Pytlick er tændt til endnu et brag af en kamp? - Magnus Saugstrup
Den danske forsvarsgeneral var plaget af problemer i sin ene fod eller ankel. Det er ikke godt. Det skal nok gå mod Argentina, men når de vigtigere kampe kommer, skal vi have Saugstrup helt op på øverste hylde, hvor han lukker den danske defensiv
EDIT: Saugstrup blev tirsdag eftermiddag udskiftet fra den danske trup, og ind er i stedet kommet Lasse Andersson - Mathias Gidsel
Da egypterne pressede på, stod Gidsel imod. Nærmest som en 1-mandshær sled og slæbte han og fik scoret 8 mål i kampen. Gidsel er altså utroligt god
Profiler: Argentinske nøglespillere
- Leonel Maciel
Argentinas 35-årige keeper havde travlt i de to opgør mod Danmark, der scorede 34 mål i begge kampe, forud for OL, og de intense arbejdsdage er fortsat ved legene, hvor Argentina har lukket henholdsvis 35 og 36 mål ind i de første to kampe - Diego Simonet
Anføreren gik forrest og var topscorer med 5 mål i åbningsnederlaget på 31:36 mod Norge, men han kom slet ikke på tavlen, da de tabte 35:25 til Ungarn. De forventer mere af deres kaptajn - Federico Pizarro
Alderspræsidenten hos argentinerne er 37 år gammel, men han har scoret samlet 8 mål i de to første kampe
Odds-forslag: Alle gode gange tre for Danmark
De to opgør i Royal Stage-hallen i Hillerød endte med danske sejre på 34:24 og 34:20.
I OL-turneringen har Danmark indtil videre banket Frankrig med 8 overskydende, og mod Egypten førte de med 10 ved pausen, men så kom Egypten igen og det endte med dansk 3-målssejr.
Argentina har tabt begge deres første kampe, og efter de hang nydeligt på og bare tabte med 5 mod Norge, fik de klø med 10 mål af Ungarn senest.
Der er helt enkelt niveauforskel på de to hold – og måske endda mere end ét niveau.
Det er en fin kamp for danskerne til at finde tilbage til 60 fokuserede minutter efter den lidt aparte kamp mod egypterne.
Det er svært at vurdere opgøret i forhold til størrelsen på den danske sejr. Testkampene gav danske sejre på +10 og +14, og det kan vel snildt blive noget lignende her.
Argentina vil formentlig allerede være klar over, at deres succeskriterie er at gøre nederlaget så begrænset som muligt.
Det kan også betyde, at danskerne slækker en anelse på koncentration og effektivitet, hvis de har en stor føring i anden halvleg.
Derfor er vores bud her, at vi får en dansk storsejr, men at den trods alt ikke bliver på mere end 14 overskydende danske mål.
Odds på Danmark – Argentina
Bookmakernes OL håndbold odds viser, at de øs-regner med dansk sejr.
Danmark – Argentina live stream
Du kan se testkampen mellem Danmark og Argentina på DRTV eller Discovery+.
Vi giver dig det fulde overblik over OL 2024 i TV.
Grupper
Indbyrdes kampe
Danmark – Argentina spilles onsdag den 31. juli 2024 klokken 21:00.
Danmark – Argentina spilles i South Paris Arena 6 i Paris i Frankrig.