Randers tog et stort skridt væk fra bunden, da de vandt ude over FCK – som de nu ligger a point med – mens Lyngby og Horsens i bunden spillede uafgjort. OB fik 1-1 mod SønderjyskE og Randers og OB ligger nu side om side. 1X2-oddsene indikerer en stort set helt lige kamp og det er da også svært at argumentere imod. Der er imidlertid værdi at finde i mållinjen, hvor jeg mener bookmakerne vægter de to holds seneste kampe lidt for højt.
Randers og OB ligger som nævnt side om side. Randers med 10 point, OB med 11. De har hhv. 4 og 3 points op til top 6, hvor Vejle befinder sig på sjettepladsen. Ingen af holdene har fået den sæsonstart de håbede på, men er stadig inden for rækkevidde af slutspillet og har hhv. 7 og 8 point til bunden, hvor Lyngby og Horsens ligger. Det ligner for mig et matchup, hvor ingen af holdene vil gå hovedløst efter sejren, da det først og fremmest vil gavne en direkte konkurrent, skulle man tabe kampen. Begge hold vil stadig have top 6 inden for deres rækkevidde med 1 point. Jeg tror derfor godt kampen kan stå 0-0 længe, hvilket selvsagt giver grobund for at gå efter få mål. Skulle et af holdene så endelig komme foran, kan jeg ikke forestille mig andet end, at man vil forsøge at lukke kampen ned og skulle der stå 1-1 efter 70 minutter stiller begge mandskaber sig givetvis fint tilfreds med det. Ser man på deres seneste indbyrdes kampe danner sig også et interessant billede. 5 af 6 kampe med Thomasberg og Michelsen som trænere er gået under linjen. De to seneste kampe var i play-off om en plads i Europa League kvalifikationen, som endte 2-1 og 2-0. De 4 indbyrdes kampe før det var alle i Superligaen. De endte 0-0 og 3 gange 1-0.
Randers er egentlig ikke noget målrigt hold, men er alligevel gået over linjen i 6 af 9 kampe i sæsonen. I samtlige 6 kampe over linjen er der dog kommet præcis 3 mål og de har et målsnit på 2,44 mål pr kamp. De har derudover den bedste defensiv i ligaen sammen med SønderjyskE med 10 mål lukket ind. Det er faktisk ’kun’ 5 af 9 OB-kampe, som er gået over linjen, men 4 af disse har så også været på 4 eller flere mål. Det er sandsynligvis noget af det, som har trukket oddset op, men jeg synes alligevel med ovenstående overvejelser om især kampforløb og approach in mente, at prisen er sat for højt. De to holds kampe snitter hhv. 2,60 og 2,35 xG, heller ikke det taler for en voldsomt målrig kamp, hvor over’en skal være favorit.
Unibet*, 888sport*, MrGreen* og LeoVegas* ligger med 2.07. Resten omkring 2.0.
Spilbar til 1.83.
Postet: 24. november 2020 - 20:54 - Odds i analysen er et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet.