Ganske vist et lille sats, men jeg tror på mål og hjemme ser jeg City som værende væsentligt stærkere end Chelsea, som har vist svingende form i 2019. Chelsea vandt det omvendte opgør med 2-0 i en kamp, hvor begge hold lå lavt på expected goals, men hvor man dominerede en halvleg hver med bolden. Jeg synes særligt, at Manchester City var suveræne i 1. halvleg og havde adskillige tilløb til store chancer qua deres megen boldbesiddelse.
Jeg kan ikke forestille mig, at Chelsea kan stå distancen overfor et dominerende City-hold, der har hjemmebanefordel. Dog har City været lidt mere tilbøjelige til at afgive chancer til modstanderen og med en trio med Hazard, Higuain, Willian vil udeholdet komme til chancer, hvorfor City også må forvente at skulle lave flere mål, hvis 3 point skal blive en realitet i kampen om mesterskabet.
City har vundet 3 af de seneste 4 opgør mod Chelsea, og den store forskel på City og øvrige hold er deres enorme bredde i truppen, hvor man med indskiftninger altid holder et voldsomt højt niveau. Set over sæsonen har City også været væsentligt mere stabile end Chelsea, der har haft store udfald, og hvor manglende ledere på holdet har været et issue. Det kan særligt være et problem, når man rammer kampe, hvor man kommer under alvorligt tryk. Det så man bl.a. i nederlaget til Arsenal for en lille måned siden.
Odds 3 er pænt, men det kræver at City vinder kampen, selvom de indkasserer et mål. Manchester City er fortsat uden Kompany, Mendy og Claudio Bravo, mens Chelsea har Gary Cahill ude som eneste mand.
Postet: 10. februar 2019 - 00:30 - Odds i analysen er et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet.