Mit spil går her på at Carey Mulligan vinder en Golden Globe i kategorien for bedste skuespillerinde i drama. Bookmakernes favorit er Carey Mulligan foran Viola Davis og dernæst Frances McDormand. Sidstnævnte har jeg også en analyse ude på til odds 5,25.
Kampen om awarden
De tre favoritter til at vinde best actress ved Oscar-showet er alle placeret i samme kategori under Golden Globes. Carey Mulligan er favoritten, både min og bookmakernes. Bookmakerne placerer så Viola Davis som den næststørste favorit, og dernæst Frances McDermand - det ville jeg bytte om på.
Outsiderne til at vinde Globen er så Vanessa Kirby og Andra Day. Dem tror jeg ikke meget på.
Award-ræset indtil videre
Award-sæsonen er i fuld gang. Der er en masse små shows, der er blevet afholdt, og indtil videre er det Frances McDormand, der har vundet flest gange. Tæt forfulgt af Carey Mulligan. Viola Davis halter langt efter, og har endnu ikke haft momentum.
Bemærk: Historikken siger naturligvis ikke meget om fremtiden, og hvert award-show kan have fokus på forskellige ting. Samtidigt er det i højere grad ”lokale” award shows, og det, der fanger i Ohio, gør ikke nødvendigvis i New York. Ligeledes kan en film/skuspiller sagtens opleve at få momentum, fx med en Golden Globe-triumf, og dermed kan hele billedet vende.
For eksempel høstede Lupita Nyong’o flest awards i samme kategori sidste sæson, men hun blev ikke nomineret til hverken en Globe eller en Oscar. Det samme skete for Ethan Hawke året forinden. I det her tilfælde kender vi dog de nominerede til Golden Globe.
I alle tilfælde er Gold Derby en bedre indikator, men langt fra perfekt. Den peger i skrivende stund som Carey Mulligan som stor favorit foran Viola Davis og Frances McDormand.
Carey Mulligan har momentum
Mens Nomadland lige pt. er favorit til at vinde både en Golden Globe og en Oscar, har Carey Mulligans Promising Young Woman ikke helt samme momentum. Eller det vil sige: der er en buzz omkring filmen, og jeg tror godt, den kan overraske undervejs. Det er dog klart Nomadland, der har høstet priserne indtil videre.
Men læser man diverse artikler og forudsigelser, så er det Carey Mulligan, der har mest momentum. Frances McDormand har lige vundet en Globe/Oscar, og Golden Globe er især glade for at være first mover på nye priser. Det betyder nogle gange, at de giver nogle spøjse priser ud, mens de andre gange formår at ramme rigtigt før de øvrige store filmawards. Og det er da lidt kedeligt at vælge Frances McDormand igen - især når hun ikke rigtigt gider de har awardshows, og det er vel næppe hende, der er ude og trykke hænder rundt omkring.
Viola Davis er jokeren, og det er umiddelbart hende jeg spiller imod i de her to vinderspil. Hun er dygtig og god - men jeg ser det ikke ske. Måske tager jeg helt fejl, men sandheden er at det er hende jeg spiller direkte imod.
Markedet
Unibet*, LeoVegas*, 888sport* og Mr Green* er ude med odds 2,75, mens Bwin* og Bet25* begge har odds 2,50. Jeg har den spilbar ned til cirka 2,4.
Postet: 15. februar 2021 - 11:22 - Odds i analysen er et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet.