Mit spil går her på at Frances McDormand vinder en Golden Globe i kategorien for bedste skuespillerinde i drama. Bookmakernes favorit er Carey Mulligan foran Viola Davis og dernæst Frances McDormand, men jeg er lidt uenig.
Kampen om awarden
De tre favoritter til at vinde best actress ved Oscar-showet er alle placeret i samme kategori under Golden Globes. Carey Mulligan er favoritten, både min og bookmakernes. Bookmakerne placerer så Viola Davis som den næststørste favorit, og dernæst Frances McDermand - det ville jeg bytte om på.
Outsiderne til at vinde Globen er så Vanessa Kirby og Andra Day. Dem tror jeg ikke meget på.
Award-ræset indtil videre
Award-sæsonen er i fuld gang. Der er en masse små shows, der er blevet afholdt, og indtil videre er det Frances McDormand, der har vundet flest gange. Tæt forfulgt af Carey Mulligan. Viola Davis halter langt efter, og har endnu ikke haft momentum.
(Kilde: Metacritic)
Bemærk: Historikken siger naturligvis ikke meget om fremtiden, og hvert award-show kan have fokus på forskellige ting. Samtidigt er det i højere grad ”lokale” award shows, og det, der fanger i Ohio, gør ikke nødvendigvis i New York. Ligeledes kan en film/skuspiller sagtens opleve at få momentum, fx med en Golden Globe-triumf, og dermed kan hele billedet vende.
For eksempel høstede Lupita Nyong’o flest awards i samme kategori sidste sæson, men hun blev ikke nomineret til hverken en Globe eller en Oscar. Det samme skete for Ethan Hawke året forinden. I det her tilfælde kender vi dog de nominerede til Golden Globe.
I alle tilfælde er Gold Derby en bedre indikator, men langt fra perfekt. Den peger i skrivende stund som Carey Mulligan som stor favorit foran Viola Davis og Frances McDormand.
En indikation på en stor præstation
Nomadland har indtil videre placeret sig som den store favorit til at vinde både en Globe og en Oscar. Det sker på trods af at filmen ikke er nomineret til SAG Awards’ ”Best Cast”. Kun to gange siden 2000 har en film vundet Best Picture ved Oscar-showet uden at være nomineret til Best Cast ved en SAG Award (2017, 2018).
Ikke desto mindre fastholdes Nomadland som awardshowenes favoritter, og det skyldes én ting: Frances McDormand.
Frances McDormand er én af de bedste skuespillere. I Three Bilboards Outside Ebbing, Missouri, leverede hun en sand Tour de Force. I Nomadland, hvor han primært står over for nomader, og ikke skuespillere, leverer hun endnu en gigantpræstation. McDormand er elsket for sine evner, har awards i ryggen, der underbygger hendes niveau og har en rigtig stærk præstation.
McDormand er Nomadland. Den film kan kun laves på grund af hende, og jeg har vitterligt svært ved at se andre i hovedrollen. Det understreger igen hendes præstation i filmen.
Konkurrenterne er stærke
Carey Mulligan er enestående i Promising Young Woman, og hun har også en hel del solide præstationer i bagagen. Hun har været god til at vælge film og opbygge sig en karriere (der blandt andet har resulteret i tre film af danske instruktører), og hun rammer tiden helt perfekt med sin film, som voldtægtsofferet, der søger hævn.
Viola Davis er som altid en stærk skuespiller. I Ma Rainey’s Black Bottom leverer hun igen en stærk præstation. Stærk nok? Det synes jeg ikke helt, og særligt fordi Chadwick Boseman også er nomineret for en skuespillerpræstation i samme film, får det i al fald mig til at male til forsigtighed: kan den film bære at vinde begge skuespillerpriser? Ikke i min bog. Når det er sagt: Viola Davis er den stærkeste skuespillerpræstation i den film.
Markedet
Nordicbet* skyder over mål med odds 5,25 på Frances McDormand. Et fair odds burde været omkring 3,85. Bwin* følger trop med 4,50, mens Betfair* Sportsbook er ude med odds 4,00.
Postet: 15. februar 2021 - 11:13 - Odds i analysen er et øjebliksbillede fra udgivelsestidspunktet.