18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Spilskolen: Lektion 1 – Hvordan kommer jeg i gang med at oddse?

Velkommen til Spilskolen! Den er bygget op om en række lektioner, som du kan følge her på SpilXperten. Den vil primært være målrettet mod nybegynderne og de, som efter kortere eller længere tid endnu ikke har fundet den rigtige formel til at vinde i spil. For nybegynderne vil Spilskolen være at betragte som en introduktion ind i betting verden – på godt og på ondt. Vi vil give dig alle værktøjer til at komme godt i gang med at spille hos de mange bookmakere på Internettet, hvad enten det er for underholdningens skyld eller for seriøst at tjene penge på det. Og for de, som har forsøgt og forsøgt, men bare ikke kan vinde penge i længden, vil vi give en masse gode fif til, hvordan du får det bedste ud af dine spil.

For begge grupper vil det være vigtigt at få en grundlæggende forståelse for, hvad et odds egentlig er, hvorfor odds stiger og falder, hvad der er smartest at spille på, hvorfor nogle mennesker aldrig vinder i spil mens andre kan tjene millioner og så videre og så videre. Al denne viden er mere eller mindre nødvendig, hvis du overhovedet skal have en chance for at vinde penge på denne fantastiske hobby – og det er vel derfor, at vi spiller.

Spilskolen vil løbe over 10 lektioner, og vi starter hvor alle kan være med. I de første afsnit vil vi forklare hvordan du kommer i gang med at spille og gøre dig i stand til at se bagom de odds, som bookmakerne sætter. Som lektionerne skrider frem vil vi derefter sætte mere og mere fokus på, hvordan vi så får spillet på de rigtige odds, på det rigtige tidspunkt med den rette indsats. Og vi ved, hvad vi snakker om. Forfatterne bag denne spilskole er alle startet helt fra bunden med at hyggespille for 10 og 20 kr. til i dag mere eller mindre at leve af sit kendskab til odds. Derfor er du også mere end velkommen til undervejs at kommentere på lektionerne eller stille spørgsmål til forfatterne i kommentar-feltet nederst på siden. Ikke at vi har svaret på alt, men vi kan garantere dig et hurtigt og seriøst svar på dine spørgsmål.

Lad os komme i gang! Kort fortalt har du brug for tre ting, hvis du vil i gang med at gamble:

1. Penge at spille for
2. Et sted at placere dine spil
3. Kampe at spille på

Penge at spille for

Hvad angår det første punkt, så er det ligesom en garanti for overhovedet at sætte et spil. Tør man ikke tage en risiko (at tabe sin indsats), så spild ikke tiden på at læse videre i Spilskolen, for vil vi vinde penge, så skal vi også være villige til at risikere dem – og acceptere, at man til tider vil tabe penge. For at teste, hvor meget risiko du tager i dit online spil, findes der en test, der kan give dig indsigt i dat. Tag Gamalyze testen her og bliv klogere på din beslutningstagning.
Ingen vinder hver eneste måned, og er du imponeret over, at dine venner gang på gang viser dig vilde gevinst-bonner til odds 25, så er de enten Verdens heldigste tippere, eller også, og langt mere sandsynligt, så fortæller de kun når de vinder. Der er ingen, der stolt fremviser en kupon med otte kampe, hvor kun én er gået hjem…

Nej, du skal være parat til i perioder at tabe, og langt de fleste af de prof-gamblere, der i dag lever af at spille, startede med at tabe lidt i starten, for de fleste vil lave brølere til at begynde med, og netop ved at lære af sine fejl bliver man med tiden en bedre og bedre spiller. Her i Spilskolen vil vi forsøge at give dig så mange fif og gode råd, at du netop undgår mange af de faldgrupper, som de fleste falder i. Når det kommer til pengene, er der dog stadig en “Regel Nummer 1”, og vi kender den alle: Lad være med at spille for mere end du har råd til! Selvom nogle ganske få tjener gode penge på at spille betyder det ikke, at du kan komme ind fra gaden og begynde at tjene flere tusinde hver eneste måned.
Hvis du mener, at du måske kan være afhængig af spil, anbefaler vi, at du ringer til den Danske Spillemyndigheds hjælpelinje, StopSpillet, hvor du kan få helt gratis rådgivning. Hvis du vil læse mere om SpilXpertens tilgang til ansvarligt spil, læs alt om det her. Du kan kontakte StopSpillet på følgende telefonnummer: 70 22 28 25.

Ét er at have pengene til at spille, noget andet er hvor meget man så bør satse på hver enkelt spil ud fra den penge-beholdning man har. Det vender vi tilbage i en senere lektion. Det kaldes “Money Management” og er ekstremt vigtigt. Du kan være en fremragende gambler, men spiller du for mange penge på de forkerte spil, så ender du alligevel som taber.

Et sted at placere dine spil

Hvad angår det andet punkt, så har du brug for et sted at spille for dine penge. Det kan til stadighed undre os, at personer gang på gang vil bruge tid på at tage overtøjet på, starte bilen, tage turen ned i byen for at sætte et spil i kiosken, hvor odds er lave, og hvor der i mange tilfælde er krav om, at du skal vælge mindst to kampe på kuponen. Det svarer til at du kører ned i byen hver gang du vil have lidt vand. Du skal så bare give 10 kr. pr. flaske, og du skal i øvrigt købe mindst to.

På nettet er der over 100 bookmakere, som har langt bedre odds end dem, du finder i kiosken, hvor du kan sidde stille og roligt hjemme i stuen alle tider på døgnet, hvor udvalget af kampe er langt større, hvor oddsene er langt bedre og hvor du kan nøjes med at spille på én kamp, hvis du har lyst til det. Det skal naturligvis nævnes, at kiosk-udbyderne har oppet sig gevaldigt de seneste år, så oddsene er rent faktisk blevet bedre, og du kan også spille hos dem på Nettet, men det ændrer ikke ved, at de få procenter du henter ved at spille en kamp til odds 2,10 hos en online bookmaker sammenlignet med odds 1,90 hos kiosk-udbyderen eller andre bookmakere med dårlige odds på netop denne kamp, kan være lige præcis det, der gør forskellen på om du laver plus eller minus i længden.

Hvilke(n) bookmaker(e) du skal vælge at sætte dine penge hos gennemgås senere, for det afhænger meget af hvor stort du ønsker at spille, hvilke sportsgrene du helst vil spille på og din overordnede spilstrategi. Vigtigt er det dog at nævne allerede nu, at det er uhyre nemt at oprette en konto hos en online bookmaker, og der er ingen som helst problemer med lynhurtigt at overføre penge fra f.eks. dit VISA-kort. Mange tror, at det er indviklet og risikabelt at overføre penge til bookmakerne, men det kan vi med det samme afvise totalt. Der er kun en yderst minimal risiko så længe du vælger en af de mange respektable bookmakere, der gør en hel masse ud af sikkerheden og som alle har gjort det nemt og overskueligt at overføre – og ikke mindst hjemføre – penge til og fra dit VISA-kort eller din bankkonto.

To af de største bookmakere hedder Bet365 og Centrebet, og de er gode eksempler på hvor hurtigt man kommer i gang med at spille:

Ikonerne til at oprette en konto finder du med det samme i toppen af siden, og derfra bliver du fint guidet igennem hele processen.

SpilXperten har lavet en bookmakerguide, hvor der er oplistet nogle af de største og mest velrespekterede bookmakere, der henvender sig til det danske marked. Hos stort dem alle vil siden enten automatisk være på dansk, når du går ind på den, eller også kan du vælge at få vist siden på dansk, og så bør det ikke tage mere end 5 minutter at oprette en konto og overføre de første kroner, så du kan komme i gang med det, som det hele handler om – at spille på netop de kampe, som du udvælger. Listen finder du her: SpilXpertens bookmakerguide

Kampe at spille på

Dermed er vi nået til det tredje punkt, der netop omhandler udvalget af kampe. Indtil i starten af 1990´erne var der udelukkende den gammelkendte tipskupon at spille på for de fleste danskere. Her var kun 13 kamp, der skulle tages stilling til, og man skulle gerne ramme dem alle for at få en god gevinst. I dag er det helt anderledes. Det at oddse på få kampe, tit kun en enkelt, har overhalet tipskuponen med flere længder, for spændingen bliver udløst meget hurtigere, og det er langt nemmere at ramme én sammenlignet med 13 kampe. Antallet af kampe er naturligvis steget gradvist, for jo flere kampe der er at vælge imellem, jo flere kampe er interessante for den enkelte tipper, og jo mere spænding er sikret. Mange bookmakere har snildt 5-7.000 spil online på en almindelig hverdag, og i dag kan der spilles på stort set alt mellem himmel og jord. Fodbold er naturligvis stadig nr. 1 efterfulgt af andre populære sportsgrene som tennis, ishockey og håndbold, men du kan også spille på at forudsige kongelige begivenheder, vindere af filmfestivaler, aktiekursernes udvikling og meget meget mere.

Bookmakerne er for det meste rigtig gode til at give et godt overblik over udvalget af deres spil. Det er der også brug for, når der er flere tusinde at vælge imellem, og du f.eks. gerne hurtigt vil finde den engelske Premier League. Bookmakeren Expekt er et godt eksempel på en bookmaker, der let og overskueligt giver et billede af de mange spil-muligheder:

Her har vi klikket på ishockey, hvorefter vi får mulighed for at se odds på de forskellige ishockey-ligaer.

Hvilke bookmakere, der specialiserer sig indenfor hvilke områder, og hvilke ligaer du generelt bør sætte dine penge på vender vi også tilbage til senere. Formålet med denne første lektion af Spilskolen var helt enkelt at give dig et overblik over, hvad der skal til for at komme rigtigt i gang med at spille, og hvordan en bookmaker-hjemmeside egentlig ser ud.

I de næste afsnit vil vi gå i dybden på nogle af de områder, som kort er blevet nævnt i denne lektion. Det handler om hvor du finder de bedste odds, hvad du skal spille på og hvor meget, men først er det vigtigt at du forstår hvad et odds egentlig er. Det handler den næste lektion om.


Tips:

* Besøg flere af bookmakerne og dan dig et overblik over, hvordan siderne er bygget op, og hvorledes du nemmest finder odds på de kampe, der er interessante for dig.

* Opret dig evt. ved en bookmaker, så du ser hvor nemt det er. Til at starte med kan du bare lade være med at sætte penge ind på kontoen, hvis du evt. vil vente til at flere lektioner af Spilskolen er gennemgået.

Har du spørgsmål til Spilskolen?

Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål til indholdet i nogle af lektionerne, er du altid velkommen til at kommentere artiklerne i kommentarfeltet nedenfor hver lektion. Så forsøger vi at gøre dig klogere på problemstillingen. Ikke at vi har svaret på alt, men vi kan garantere dig et hurtigt og seriøst svar på dine spørgsmål.


Lektion 1 – Hvordan kommer jeg i gang med at oddse?
Lektion 2 – Hvad er et odds, og hvordan udregnes det?
Lektion 3 – Hvor finder jeg de bedste odds?
Lektion 4 – Hvad skal jeg spille på?
Lektion 5 – Hvor mange spil skal jeg sætte?
Lektion 6 – Hvor meget skal jeg spille for?
Lektion 7 – Hvad er værdi – og er det vigtigt?
Lektion 8 – Hvordan estimerer jeg vindersandsynlighed?
Lektion 9 – Hvad er Asian Handicap?
Lektion 10 – Kan man leve af at oddse?

Hvis du mener, at du måske kan være afhængig af spil, anbefaler vi, at du ringer til den Danske Spillemyndigheds hjælpelinje, StopSpillet, hvor du kan få helt gratis rådgivning. Hvis du vil læse mere om SpilXpertens tilgang til ansvarligt spil, læs alt om det her. Du kan kontakte StopSpillet på følgende telefonnummer: 70 22 28 25.

Skriv første kommentar

Skriv et svar