18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Sorgenfri: Tips til 8. runde i Premier League d. 6. – 8. november 2020

Har Manchester-trænerne Solskjær og Guardiola et job efter møderne med henholdsvis Everton og Liverpool? Søren Sorgenfri har taget temperaturen på den 8. runde i Premier League, og i artiklen kan du læse fodboldkenderens forudsigelser til samtlige 10 kampe fra det engelske.

Spil på Premier League*

8. runde i Premier League

Sidste runde før landskampspausen har et stort spørgsmål hængende over sig: Er Solskjær stadig manager i Manchester United, når Premier League genoptages? Det er typisk i efterårets pauser, at en træner eller to snittes. Solskjær er ifølge de engelske medier under pres, men panikken vil måske også for alvor melde sig hos et eller flere af bundholdene. Med andre ord så er der igen lagt i ovnen til en glohed runde i Premier League.

Brighton – Burnley 2 (1-2)

Send ungerne tidligt i seng, for der er en gyser på menuen i Brighton i den tidlige kamp. Brighton har spillet nydeligt, men uden at få slået pointmæssig kapital af anstrengelserne og skaber ikke nok målt på xG. Burnley har haft store problemer med mandefald, der har taget pusten fra en smal trup frem til denne kamp, hvor nummer 16 tager imod nummer 20 i tabellen. Gæsterne har blot et point, men vi ved, at Sean Dyches tropper har en vis evne og kerne i et fysisk betonet omstillingsspil, der pludselig kan fænge og skaffe point. Anfører Ben Mee har været ude siden juni, men har trænet fuldt med og kan blive bragt i spil her.

Brighton er midt i en proces, der skal se dem praktisere en spillestil med mere fokus på boldbesiddelse og har formentlig angriberne Maupay og Connolly tilbage her. Til gengæld er forsvarsjernet Dunk ude med karantæne, og stortalentet Lamptey meldes tvivlsom. Burnley har ikke tabt i de seneste fire besøg hos Brighton, hvoraf tre er endt uden vinder, og jeg forventer heller ikke, at de taber denne gang, trods den dårlige sæsonstart, mod et hold, der har indkasseret flest mål af alle i ligaen på dødbolde og tilmed to kasser på indlæg i Dunks fravær. Det er guf for Burnley.

Sorgenfri spår: Burnley +0,5 (AH) til odds 1,97 – SPIL HER >>*

Southampton – Newcastle X (1-1)

Værterne er højt flyvende og indtager pladsen som nummer fem, men der er dårlige nyheder på sydkysten. Star striker, Danny Ings er ude med en skade de næste seks uger, og der er også frafald i den bagerste kæde. Det betyder, der skal tænkes anderledes i det offensive, hvor Redmond, Walcott eller Long vil få rollen som partner til Che Adams.

Newcastle er en tricky størrelse igen denne sæson. De har færrest afslutninger af alle indenfor rammerne, men har scoret ti mål på 18 afslutninger, der ramte målet. Truppen ser på papiret fin ud, men vanen tro har Steve Bruces mandskab mange skader at bøvle med. De vandt dog alligevel senest over Everton med 2-1 og har blot tabt en gang ud af de seneste syv kampe, selv om de står meget dybt og som regel udsættes for en kanonade af skud. De har ikke tabt de seneste seks møder med Southampton og tilmed vundet tre i træk nu. Med tanke for Southamptons fravær af blandt Danny Ings, så er det svært ikke at se Newcastles vej i en eller anden forstand.

Sorgenfri spår: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Everton – Manchester United 1 (2-1)

Dette ligner Solskjærs sidste kamp i spidsen for Manchester United. Efter to nederlag i rap så er sædet igen varmt – det har det været før, men noget er anderledes denne gang. Når den lokale avis, Manchester Evening News har skrevet, at der er rakt ud til arbejdsløse Pochettino, er det skidt nyt for Solskjær. Det er grundlæggende sådan i engelsk presse, at det er lokalaviserne plus rettighedshaverne – som Sky Sport – der reelt ved noget. Vil man vide noget om X klub – læs lokalavisen. Glem tabloiderne – de laver bare larm for at få os til at klikke. Så når Manchester Evening News melder dette op, så er der noget om snakken. Og man kan ikke forestille sig, at Woodward og co. har ringet til Pochettino og sagt: Nå, men hvis nu vi taber til Everton. Er du så frisk? Når en klub kontakter en trænerkandidat af Pochettinos kaliber, så er det, fordi de gør klar til at lade bladet lyne.

Everton åbnede sæsonen med en hatfuld sejre, men har ikke vundet i de tre seneste kampe. Tjek line up – der vil være mange spørgsmålstegn omkring, hvem de egentlig får klar. De kan dog læne sig opad, at de ikke har tabt i 14 af de seneste 15 hjemmekampe, men United som gæst er altid en speget affære. De har vundet deres seks seneste udekampe i ligaen. Trods alt. Liverpool by har det dog med at være hård ved kriseramte United-trænere. Mourinho mistede jobbet efter et nederlag til Liverpool, og Moyes efter et nederlag til Everton. På en eller måde så siger logikken, at Manchester United ikke kan tabe til Everton, som de blåblusede har leveret de seneste uger. På den anden side så demonstrerede Manchester Uniteds defensiv og organisation i midtugens Champions League, at logik ikke har hjemme i den røde trøje for tiden. Manchester Uniteds diamantformation virker akavet og klodset, og bliver Rodriquez klar, så kan Carlo Ancelottis udvalgte trække kontrakniven. Men får ikke Everton ikke de store navne klar, så kan billedet ændre sig i Uniteds favør.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 3,00 – SPIL HER >>*

Crystal Palace – Leeds 1 (2-1)

Det er det første møde mellem de to hold siden 2013, og mens Leeds har rodet rundt, så har værterne udviklet sig ganske imponerende til at være fast inventar i Premier League. At Leeds’ målscore hedder 13-13 siger ret meget om oprykkerne. Man ved aldrig helt, hvad man får, men det er som regel underholdende. Bielsa var dog næppe tilfreds med det defensive arbejde i mandagens kollaps hjemme mod Leicester. Bamford missede et par fuldfede muligheder tilmed, men da Rodrigo er ude med covid-19 positiv, så bliver det Bamfords chance. Begge hold har en del skader – gæsterne er også uden vigtige Phillips. Værterne mangler det omvandrende frispark, Milivojevic og har tvivl om Cahill, Mitchell, Ward og McCarthy.

Sorgenfri spår: 1-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Chelsea – Sheffield United 1 (3-0)

Jeg har på sin vis ondt af Sheffield United. Måske er jeg bare en halvgammel romantiker, der synes, det er fedt, at man kan samle spillere op fra de lavere rækker og rykke hele vejen op og blive der.

Men er du vimmer, det er krisetid hos The Blades. De har blot taget et point og har store problemer med at finde vej til netmaskerne. Med tre mål i syv kampe så snitter de end ikke hver anden kamp, når de skal på måltavlen. De har haft skader og er styrket af kommandøren John Egan, der er tilbage i forsvaret, men de kommer op mod et Chelsea-hold, der har scoret 16 gange i syv kampe. Chelsea kører med rene lagner for tiden, og selv om Sheffield United trods alt har styrken til aldrig at kollapse, men holde det til snævre nederlag, så har Lampards mandskab scoret over 2,5 i de seneste tre kampe mod Sheffield United.

Sorgenfri spår: Chelsea vinder og holder nullet til odds 2,33 – SPIL HER >>*

West Ham – Fulham X (1-1)

West Ham har gjort det fint først på sæsonen i et svært program; nu kommer de ind i mere smult vand, hvor oprykkerne Fulham er den første på papiret lette opgave. Men værterne er uden Antonio på toppen (formentlig – hold øje), og afløser Haller har på ingen måde bevist, at han er de mange millioner værd, som han blev hentet for. En mulighed er dog, at Moyes sender Bowen på top fra start.

Fulham fik sæsonens første sejr, da de sænkede WBA med 2-0 og kommer naturligvis til Stratford med fornyet tro på tingene. West Ham har vundet de seneste fire kampe mod Fulham – tilmed både halv- og naturligvis fuldtid, men jeg er ikke så sikker på Hammers her. Ud fra det man kan læse her torsdag aften, så ligner det ikke Antonio bliver klar, og i så fald går jeg med gæsterne, og spår dem et stort point.

Sorgenfri spår: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*

WBA – Tottenham 2 (0-2)

WBA fører ikke bevis for, at de har den kvalitet, der skal til for at sikre de ca. 36 point, der skal til for at overleve. Måske mindre denne sæson, da der er en håndfuld hold, der ikke ligner, de kommer til at tage mange point, men ikke desto mindre.

I sæsonens kampe så langt har oprykkerne haft i sig, hvad der svarer til en halv times Premier League-niveau, og nu gælder det Tottenham. Spurs sprudler måske ikke ligefrem, men de rykker stille og roligt mod toppen som det mest formstærke hold netop nu. Og selv om der længe har været en vis mode i at vrænge på næsen af Mourinho, så vi ikke glemme, at mange af hans titler er grundlagt på knofedt og sejre over de små. Han har tilmed et es i ærmet i form af en Bale, der endnu ikke er i kampform. Det bliver i hvert fald top fire for Spurs denne sæson. Måske helt op? Jeg vil ikke afskrive det.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*

Leicester – Wolves X (2-2)

Leicester indtager andenpladsen i skrivende stund, men det kan de ikke takke hjemmebanen King Power for. Blot tre point er det blevet til, og her gælder det så Wolves, der er skarpe away. Hvis man visualiserer denne kamp på forhånd, så kan man snildt se alle tre udfald for sig. Leicester har dog en kamp torsdag mod Braga i benene, og det er endnu usikkert, hvilken og hvor meget slitage den kamp har medført. Omvendt så ruller Wolves også bare afsted med ti point i de sidste fire kampe.

Sorgenfri spår: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Manchester City – Liverpool 2 (2-3)

Kan City fyre Guardiola? Det spørgsmål tror jeg vi får svar på i løbet af næste uge. Guardiola er i gang med den værste sæsonstart i hele hans trænerkarriere, og de lyseblå har blot scoret ni mål, hvilket er uhørt lavt for et Pep-hold.

Hans pasningsmonster har mistet momentum og tabt tænderne, men er naturligvis stadig et stærkt mandskab, men ikke stærke nok til at knække Liverpool. Den røde offensiv kværner videre, og har kan de tilmed tillade sig den luksus, det er at lade City komme frem og så straffe dem. Jota har været en stærk signing, og Liverpool virker på alle pladser som det bedre hold nu. Fraværet af van Dijk kommer vi ikke udenom, men Liverpool har altså vundet fem kampe, siden hollænderen blev skadet.

Guardiola er Klopps yndlingsmodstander, og da blot en af de seneste otte kampe mellem de to klubber er endt uden vinder, så går jeg med Liverpool. Så får vi svaret på Guardiolas jobsikkerhed efterfølgende.

Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Arsenal – Aston Villa 1 (4-2)

Dean Smiths Aston Villa pryglede Liverpool med 7-2. Den flotte sejr blev fulgt med imponerende 1-0 ude over Leicester, og derefter er det hele faldet sammen med samlet 3-7 i to nederlag i rap.

Aston Villa har med en tilgang som Ross Barkley stablet et fint hold på benene, som kan drille Arsenal på dagen – som man siger, hvis alle mand på banen spænder hjelmen og passer deres arbejde. De fodboldspillere der efter et nederlag undskylder sig med, at de ikke var klar, forstår jeg ikke. Kom det bag på dig, at der var kamp?

Fred med det. Tilbage til Emirates. For Arsenal har nemlig et godt tag på Aston Villa og har vundet syv ud af de seneste otte hjemmekampe mod Villans. I de sidste fire hjemmekampe har Arsenal tilmed scoret mindst tre, så med tanke for, at Aston Villas eventyrlige start på sæsonen er aflyst af socialrealistisk hverdag, så venter der os med stor sandsynlighed en målrig affære her.

Sorgenfri spår: Over 3,5 mål til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Spil på Premier League*

Skriv første kommentar

Skriv et svar