18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Rundager: Tips til 28. runde i Serie A d. 19. – 21. marts 2021

Michael Rundager på Serie ADen 28. runde af Serie A sparkes i gang fredag aften og løber så helt indtil søndag aften, hvor Roma og Napoli lukker og slukker. Vores faste mand på italiensk fodbold, Michael Rundager, har taget temperaturen på alle rundens kampe, og du kan se resultatet af anstrengelserne herunder. Kan AC Milan og Juventus holde sig i live i titelkampen, eller stikker Inter endegyldigt af?

SpilXpoden

Roma – Napoli 2 (1-2)

Roma og Napoli hænger fortsat ved I toppen, hvor de har boret neglene fast i fjerdepladsen og drømmen om Champions Leagues i 20/21. Napoli har med en kamp i hånden stadig gode muligheder for netop en fjerdeplads, alt imens at Roma har mere travlt.

Napoli ser ud til at have fundet formen igen efter en vigtig sejr over AC Milan, og er nu uden nederlag i de seneste fem kampe (Europa League inkluderet). Deres eneste fokus ligger på den italienske liga og cheftræner, Gennaro Gatussos overlevelse. I de seneste runder har de lavet en stor justering, da de er gået fra at være meget i boldbesiddelse til at leve på omstillinger. Derfor var det ikke en overraskelse, at Piotr Zielinski i samarbejde med Matteo Politano scorede på et flot kontraangreb. Zielinski har nu været involveret i mål i fem af de seneste seks kampe og ligner en spiller, som har genfundet sig selv. Rammer han, blandt andre, dagen, samtidig med at det mere defensive udtryk og de hurtige omstillinger fortsætter, bliver Napoli svære at spille imod.

Roma dummede sig gevaldigt i sidste runde, da de tabte med hele 2-0 til Parma. Det var sådan set ikke helt ved siden af med de to scoringer imod sig, men Roma skulle havde udnyttet deres 5-6 halvstore chancer, og så havde det været en sikker sejr. De har en tendens til at spille levende kampe med gode muligheder for mål i begge ender, men de formåede ikke selv at eksekvere imod et af Serie As mindst sikre forsvar. Værre endnu, så må de klare sig uden deres to topscorere, Jordan Veretout og Henrikh Mkhitaryan, samt Chris Samling og Bruno Peres. Napoli vil selvfølgelig savne karantæneramte Giovanni Di Lorenzo, men det er ikke i nærheden af hovedstadsklubbens tab. Napoli har vundet tre af de fire seneste indbyrdes opgør, og Roma lader til ikke at kunne slå topholdene – dét krydret med afbud gør situationen dyster. Derfor forventer jeg en imponerende sejr til gæsterne.

Michael Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,65 – SPIL HER >>*

Parma – Genoa X (1-1)

Den selvsamme optur, som førte Genoa sikkert over nedrykningsstregen, er pist væk eller blot havnet hos Parma, hvis håb om overlevelse i den grad blev tændt efter sejren på 2-0 over Roma. To gange tidligere indenfor den sidste måned har de været foran og alligevel spillet 2-2, men har viste de, hvad der skulle til. Opskriften er forfærdelig simpel – stå kompakt, spark lange risikofattige bolde op ad linjen og håb på mirakler. De har fortsat en lang skadesliste men får Juraj Kucka tilbage fra karantæne, hvilket er en kæmpe forstærkning i forhold til sidste weekend. Det store spørgsmål i denne kamp er, hvilket af de to hold, som kan spille grim fodbold mest effektivt.

Genoa har ikke imponeret i de seneste mange runder og ligner et hold, som ikke helt er ude af farezonen endnu. De kan til gengæld tage et kæmpe skridt i den rigtige retning med en uafgjort fredag aften, da det formentlig vil punktere Parmas chancer. Derfor vil vi med stor sandsynlighed se 10 Genoa-spillere i eget felt 80 minutter af kampen. Ikke særlig sexet, men i forhold til, hvor de lå for 10 runder siden, handler det bare om overlevelse. Parma har dygtige spillere på kanterne, men mangler kvalitet til at afgøre det inde i feltet. Genoa var svineheldige og skal ikke bruge mange chancer. Derfor forventer jeg et makværk af en kamp, som ender uden en vinder.

Michael Rundager tror på: X’et til odds 3,20 – SPIL HER >>*

Crotone – Bologna 2 (1-3)

Crotone må næste have lyttet til mit råd om at spille mere frit og håbe på en masse mål fra Simy, som de efterfølgende kan sælge for lidt penge. Cheftræner Cerse Cosmi er ikke i gang med et mesterværk, men et forsøg på et respektabelt exit. Kvalitet i bagkæden og på central midt mangler de, så de kan ikke kontrollere kampe, og når bussen parkeres, står samtlige vinduer og døre åbne.

Bologna er mere eller mindre sikre på overlevelse, men mangler stadig 5-7 point. Derfor er det nærliggende at gå all in i weekenden og tage et kæmpe skridt i den rigtige retning. Deres 3-1 sejr over Sampdoria var forløsende, da de netop havde tabt to i streg. Deres offensive kvaliteter skinnede frem med vigtige scoringer fra Musa Barrow og Roberto Soriano. Endvidere vendte Takehiro Tomiyasu, deres vigtige mand i bagkæden, tilbage i de døende minutter. Bolognas offensive kvaliteter kommer til at mose Crotone, ligesom i de to seneste indbyrdes opgør.

Michael Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Spezia – Cagliari 2 (2-3)

Spezia er uden en sejr i de seneste fem runder og hungrer formentlig efter endnu et tophold, de kan nedsable. De må dog vente lidt endnu, da den kommende runde byder på Cagliari, som befinder sig under nedrykningsstregen. Det er en utroligt vigtig kamp for begge mandskaber, hvis overlevelse i Serie A meget vel kan afgøres af en kamp som denne.

Cagliari har blot vundet to kampe i de seneste 20 ligakampe, men de sejre er faldet inden for den seneste måned, og har produceret 7 point i fire kampe. Senest tabte de til Juventus med 1-3 i en kamp, hvor de gjorde en fin figur, men blev aflivet af Cristiano Ronaldos hurtige hattrick. Det har været en besynderlig sæson for mandskabet, som sjældent spiller en forfærdelig kamp. De har til gengæld manglet kynisme i begge ender, og det har kostet dem dyrt. Nu har de travlt med at hente point, og netop Spezia er med stor sandsynlighed et hold, der skal overhales for at blive oppe. Formår de at udnytte de chancer, de stensikkert får skabt, bør de ikke være nervøse.

Spezia lider under nogle alvorlige skader med målmand Ivan Provdel, måltyv M’Bala Nzola og ankermanden på midten Nahuel Estevez ude. Det er unægteligt store tab for et lille hold, og jeg er ikke sikker på, at deres friske tilgang til spillet med højt pres og possessionfodbold kan bære det. Cagliari har langt mere erfaring og er maksimalt pressede. Derfor tror jeg på en sejr til udeholdet, som besidder markant mere kvalitet og er inde i en god periode.

Michael Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,87 – SPIL HER >>*

Få din bonus hos LeoVegas*

Inter – Sassuolo

Kampen er udsat pga. coronaudbrud hos Inter.

Verona – Atalanta 2 (1-3)

Verona er begyndt at ligne det samme hold, som gik i stå i sæson 19/20. To nederlag i streg og fem mål inkasseret imod Sassuolo og AC Milan. De afviger ikke fra deres spillestil, men noget tyder på, at det også er et hold, som har behov for lidt ekstra nerve – noget at spille for. De har sikret sig overlevelse og kan ikke nå en plads i top-7, som potentielt kan give europæisk fodbold. Selv hvis de skulle bringe sig foran, virker de til at være mindre motiverede end holdene omkring nedrykningsstregen og toppen. Det skal dog understreges, at Verona er forfærdelige at spille imod på deres græs, og de har kun spillere til bredden ude med skader. Det er altså ikke et tandløst hold, men gæsterne fra Bergamo har bare mere på spil.

Atalanta skal forsøge at forbedre deres 0-2 nederlag til værterne tilbage i november måned. Umiddelbart er holdet i topform, og skadeslisten byder kun på Hans Hateboer og Robin Gosens, som selvfølgelig er vigtige for truppen, men bredden i La Dea er god og det burde være uproblematisk. Atalanta skal være kyniske og satse på kontraangreb og i bølger kontrollere kampen, men ellers give Verona initiativet. Det giver dem minimal risiko for at udsætte bagkæden for løbedueller, som er deres helt store svaghed. Desuden giver det dem selv muligheden for at blæse igennem på hurtige omstillinger, som er et af deres heftige våben. Jeg har svært ved at se Verona modstå et Atalanta-mandskab, som stadig kæmper med om en Champions League-plads. Derfor forventer jeg en udebanesejr.

Michael Rundager tror på: 2-tallet til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Juventus – Benevento 1 (2-0)

Juventus og Benevento kæmper begge en svær kamp om henholdsvis mesterskabet og overlevelse. Jeg vil næsten give dem begge lige store chancer for at fuldføre missionen. Det som taler for at Juventus kan nå det endnu, er deres brede trup, som ikke længere skal koncentrere sig om Champions League, men blot Serie A og en pokalfinale ude i fremtiden. Det har ikke været en specielt stabil sæson for cheftræner Andrea Pirlo, men han er blevet reddet adskillige gange af de topspillere, han uge efter uge har i start-11 og siddende på bænken. De individuelle færdigheder bliver afgørende i weekenden, da Benevento på det seneste har gravet skyttegrave lige foran eget felt og håber på et tilfældigt kontramål i den anden ende. Det vil ikke overraske mig, hvis kampen skal afgøres af en vanvittig afslutning eller et mål på en standardsituation. Specielt fordi truppen er en anelse udfordret på skader i form af Weston McKennie, Alex Sandro, Aaron Ramsey, Merih Demiral og Rodrigo Bennacer samt Juan Cuadrado som har karantæne.

Benevento er også ramt på specielt karantænefronten med Kamil Flok og Gianluca Schiattarella udelukket. Begge har ikke spillet en stor sæson, men er absolut et par vigtige herrer på midten og i bagkæden. Derudover er deres målfarlige højreback Gaetano Letizia ude med en baglårsskade. Forskellen på de to mandskaber er bare, at Juventus bedre kan bære det. Benevento har lignet en stensikker nedrykker, og meget skal til for, at de ikke også gør det efter weekendens kampe. Juventus bør vinde ganske komfortabelt – det lugter lidt af en sikker sejr.

Michael Rundager tror på: Juventus -1,5 (AH) til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Sampdoria – Torino X (1-1)

Sampdoria et uden en sejr i de fem seneste kampe, hvor de ellers har mødt hold, som befinder sig under dem i tabellen tre runder i streg. De er typisk et hold, som tager sæsonen i stimer, og lige nu skraber de bunden, men deres pointhøst indtil nu har heller ikke afspejlet deres reelle styrke, hvilket vi ser nu. Der er for mange huller og muligheder for at spille sig igennem en 4-4-2 formation, samtidig med at de risikerer at komme for langt ned med alle 10 markspillere. Det bliver med stor sandsynlighed ikke tilfældet i næste runde, hvor Torino formentlig vil påtage sig den afventende rolle. Det er tvivlsomt, om Sampdoria rent faktisk besidder nok kvalitet til at spille sig igennem til nok chancer, og samtidig forhindre Torino i at straffe dem på omstillinger.

Torino har sat neglene fast i kanten lige over nedrykningsstregen og har vist høj moral i de seneste par måneder. Kun afbrudt af en voldsom omgang COVID-19 i truppen. De bed skeer med Inter i forrige uge, og i sidste runde vandt de over Sassuolo, efter at have været bagud 0-2. Gæsterne er tæt på at være skadesfri og er klar til at buldre derudaf for overlevelse, men om det bliver nok imod Sampdorias evne til altid at levere i kampene, det er svært at vurdere. Derfor tror jeg på en uafgjort, som begge også kan se sig nogenlunde tilfredse med.

Michael Rundager tror på: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Udinese – Lazio 2 (1-2)

Lazio har blot vundet en af deres seneste fem kampe (Champions League inkluderet), og resten er endt med nederlag. I Serie A vandt de i sidste weekend 3-2 over Crotone, hvilket må siges at være knap så imponerende. I midtugen stod de over for mægtige Bayern München og tabte 2-1, men var fuldkommen udspillet. Meget tyder på at deres smalle trup begynder at vise seriøse tegn på træthed. De skal nok score mål, da truppen har nok kvalitet til at afgøre fodboldkampe offensivt, men deres genpres og defensive organisation har lidt under de mange kampe. Det kan koste dem en plads i europæisk fodbold.

Modsat Lazio virker Udinese til at have ramt en god periode, hvilket er blevet udnyttet med ni point i fem kampe. Specielt på hjemmebane virker de skarpe og afklarede, hvilket blandt andet er kommet til udtryk med fire clean sheets i streg, og deraf tre sejre i streg. Omvendt har Lazio tabt deres tre seneste udekampe i Serie A, så noget tyder på endnu en våd klud til gæsterne. Lazio har dog stadig en masse at kæmpe for i form af pladser i Europa, hvorimod Udinese ikke er langt fra at kunne kalde sig sikre på overlevelse. Derfor tror jeg, at vi får en tæt kamp med et tændt hold fra Rom, som i sidste ende trækker det længste strå og tager en sejr med hjem i bagagen.

Michael Rundager tror på: Lazio vinder med præcis ét mål til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Fiorentina – AC Milan 2 (1-2)

Fiorentina har på magisk vis gennemskuet, hvordan de laver mål og har deraf banket den ind hele 11 gange i de seneste fem Serie A kampe – det er 1/3 af deres målproduktion i hele sæsonen. Dusan Vlahovic fortsætter med at imponere, alt imens bagkæden skrænter noget. I den kommende runde vil de også være uden to vigtige brikker i det defensive, da både Sofyan Amrabat og Cristiano Biraghi er skadet. Fiorentina må derfor forventes at ville forsøge at spille noget mere offensivt end, hvad vi generelt har forbundet dem med, da de med stor sandsynlighed ikke vil kunne bære at stille sig ned og absorbere presset fra et dygtigt AC Milan-hold.

Milan står som altid og må undvære vigtige spillere, da Ante Rebic er i karantæne og Rafael Leão samt Davide Calabria er skadet. Men Zlatan Ibrahimovic gjorde comeback i midtugens Europa League-kamp imod Manchester United og vil absolut kunne gøre en forskel i Leãos fravær. Godt nok kunne han ikke gøre en forskel, da de blev sendt ud efter et 0-1 nederlag på hjemmebane, men med Zlatan behøver de ikke meget andet end en stærk defensiv og nogle dygtige spillere på fløjene til at sparke indlæg. Spørgsmålet er, hvor hårdt medtaget AC Milans trup er efter en lang sæson med mange skader. De kan til gengæld lægge alle deres kræfter i ligaen nu og har dermed stadig en minimal chance for at vinde mesterskabet. Det kræver en sejr over formstærke Fiorentina, hvilket kan blive en svær opgaver. Jeg forestiller mig et tæt opgør, hvor gæsterne har en lille smule mere kvalitet og finder de afgørende marginaler frem.

Michael Rundager tror på: 2-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar