18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rundager: Odds og optakt til MLS Cup Finals d. 13. december 2020

Michael RundagerMLS-kommentator, Michael Rundager, klæder dig godt og grundigt på til weekendens helt store fodboldkamp fra USA: Finalen i MLS Cup, som står mellem Columbus Crew og Seattle Sounders. Du kan se med på TV2 Sport X fra kl. 02:30 søndag d. 13. december. Du kan både streame og spille på Columbus Crew – Seattle Sounders hos bet365*.

Odds på Columbus Crew – Seattle Sounders

Oddsene afslørere, at bookmakerne har givet Seattle Sounders en smal favoritværdighed.

Hvem vinder kampen?
Columbus Crew: 3,20 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 3,40 – SPIL HER >>*

Seattle Sounders: 2,45 – SPIL HER >>*

Antal mål
Over 2,5 mål: 1,87 – SPIL HER >>*

Under 2,5 mål: 2,00 – SPIL HER >>*

Handicap (1-0)
Columbus Crew: 1,57 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 4,20 – SPIL HER >>*

Seattle Sounders: 5,00 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Optakt til MLS Cup Finals – natten til søndag d. 13. december

MLS Cup, den årlige afslutning på en lang og hård sæson, hvor to hold duellerer om det smukke ”Philip F. Anschutz” trofæ. 2020 skulle have bragt den helt store sæson med sig, hvor MLS-kommissær Don Garber og resten af flokken kunne fejre ligaens 25-års jubilæum med fyldte stadions og store oplevelser. I stedet måtte vi nøjes med en underlig turnering i Florida (”MLS is Back”) og en reduceret regular season pga. COVID-19 pandemien. Sæsonen blev for nogle af holdene reduceret i en sådan grad, at de ikke kunne færdiggøre deres kampprogram, og derfor blev tabellen i Western Conference afgjort ved brug af pointsnittet per kamp. ”Only in America” fristes man ofte til at sige i forbindelse med MLS, men det er på den fede måde. De er ofte visionære i deres tiltag og forsøger konstant at gøre det på deres måde, et skridt ad gangen. Regular season kaster selvfølgelig lidt glans af sig, for i takt med at ligaen skuer mere og mere til europæisk fodbold, finder de også større værdi i at være det bedste hold efter 34 kampe (eller for de fleste hold 23 i 2020) – men MLS Cup er bare det vigtigste og største!

Godt nok har regular season været besynderlig og budt på halvsløj fodbold, men det har på ingen måde spoleret playoffdelen af MLS’s 2020-sæson. Vi har set neglebidende dramaer, vanvittige comebacks og hovedrystende straffesparkskonkurrencer. De to finalister kan absolut heller ikke snige sig udenom spænding til det sidste.

Columbus Crew og Seattle Sounders med en spændende vej til finalen i MLS Cup

Columbus Crew fik et chok med blot tillægsminutter tilbage i første runde, da de ellers komfortabelt førte 3-1 over New York Red Bulls og indkasserede et mål til 3-2. Runden efter var den gal igen, da de måtte ud i forlænget spilletid imod Nashville SC, hvor de til gengæld vandt komfortabelt med 2-0. I Eastern Conference-finalen stod de over for New England Revolution, som har den mest vindende træner, Bruce Arena siddende i cheftrænerrollen. Det skulle også vise sig at blive en hård nød at knække i en lige kamp, som krævede magi fra Lucas Zelarayan og en gylden fod fra Arthur, før målkontoen blev åbnet.

Columbus Crew venter besøg af Seattle Sounders, som også var nødsaget til at hive kaniner op af hatten i en sådan grad, at de har skrevet historie. Med 74 minutter igen førte Minnesota United 0-2 på CenturyLink Field. Cheftræner Brian Schmetzer foretog i løbet af de sidste 20 minutter fire udskiftninger, hvoraf to af indskrifterne scorede til 1-2 og 3-2. COMEBACK af høj klasse.

Don Garber med innovative ændringer i MLS

Nej, post season har på ingen måde skuffet i år. Noget af det kan med stor sandsynlighed forklares i et offensivt træk fra Don Garber og MLS-ledelsen, som ændrede knockout systemet således at begge hold ikke får en ude- og hjemmekamp. I stedet spiller holdet højest rangeret i regular season tabellen altid på hjemmebane, ligesom i MLS Cup finalen. Det indførte de i 2019, og det må siges at havde skabt ganske underholdende og åbent spil i stort set alle playoffkampe. Men sådan har det ikke altid været.

Vejen til MLS Cup har varieret i perioder, hvor alt fra 50-80 procent af alle hold gik videre til knockout runderne efter regular season. De har også måtte justere undervejs, da ligaen er gået fra 10 hold i 1996 til i dag at bestå af 26 topprofessionelle franchises. Men hvem af de 26 nuværende MLS-mandskaber har så stået i en MLS Cup finalen flest gange?

Hvem plejer at klare sig godt i MLS Cup?

LA Galaxy har stået i en MLS Cup finale hele ni gange og vundet fem af dem, hvoraf tre af sejrene kom i perioden 2011-2014. Denne periode er grundlaget for en periode kaldet ”Galaxy Dynastiet”, hvor LA Galaxy anført af måltyven Robbie Keane var dominerende. Deres stime blev kun afbrudt af en MLS Cup sejr til Sporting Kansas City, som med Jimmy Nielsen på mål besejrede Real Salt Lake (7-6) på Sporting Park, Kansas City efter straffesparkskonkurrence. Herefter er storklubben fra Los Angeles forsvundet, og et nyt dynasti er under opsejling. Seattle Sounders står i deres fjerde MLS Cup finale på blot fem år, og vinder de natten til søndag, vil det være deres tredje finalesejr. Den glippede i finalen i 2018, der blev vundet af et dybt imponerende Atlanta United-mandskab, som strøg igennem playoffrunderne med en 4-1 sejr over New York City FC og en 3-1 sejr over New York Red Bulls. I finalen, som blev spillet på Mercedes Benz Stadium i Atlanta foran 73.019 tilskuere, vandt de 2-0 over Portland Timbers uden nogensinde at blive presset. Samme overbevisende og dominerende stil gentog Seattle Sounders sidste år, da de med cifrene 3-1 vandt over Toronto FC og dermed fik payback fra deres 2-0 nederlag i det omvendte finaleopgør i 2017.

Udover LA Galaxy og potentielt set Seattle Sounders har et hold tidligere i historien væltet stort set alle kegler i en længere periode. Tilbage i 1996, da det hele startede, kunne DC United løfte trofæet i den første sæson og to af de efterfølgende tre sæsoner. Årene efter bød ikke på meget, før de igen i 2004 kunne fejre en MLS Cup sejr. Legendariske Jamie Moreno havde spillet en integraldel i DC Uniteds succes fra 1996-2002, og vendte tilbage i 2004 for så at slutte sin karriere af i MLS for 10 år siden.

Columbus Crew har den vigtige hjemmebanefordel i 2020

Som tidligere nævnt har de måttet justere undervejs i formatet, og det har blandt andet betydet en ændring fra at spille på neutral grund i MLS Cup finalen, til at det siden 2011 har været holdet som endte med flest point efter regular season, som fik hjemmebanefordel. Det gør sig også gældende i 2020, hvor Seattle må rejse til Columbus Ohio, hvor kampen finder sted. MAPFRE Stadium skal muligvis afvikle den sidste MLS-kamp før Columbus Crew flytter til et noget mere moderne et af slagsen. Hvilken salut!

Det er absolut noget, der er værd at tage med når vi skal kigge på, hvem der er favoritter til at vinde, da det er en exceptionelt stor fordel at spille på hjemmebane i USA grundet de lange rejser. Det er blot blevet endnu mere potent under COVID-19 pandemien, da rejser ikke er blevet gjort lettere eller mere behagelige. Men kigger vi på det med historiske briller har syv ud af de ni finaler blevet vundet af hjemmeholdet. I 2016 tabte Toronto FC på BMO Field i en straffesparkskonkurrence til Seattle Sounders. Gæsterne mønstrede ikke et eneste skud på mål, og da det for alvor brændte på, hev målmand Stefan Frei pragtfulde redninger op af lommen. Den selvsamme målmand, som også skal vogte målet i weekenden. Derudover tabte dette års finalister 1-2 til Portland Timbers i 2015. En forfærdelig oplevelse for værterne, som efter 27 sekunder indkasserer et mål pga. en helkikser fra målmand Steve Clark. Godt og vel seks minutter senere er den gal igen, da Kai Kamara med bolden for sine fødder stopper op, da han mener de skal havde et indkast. Dette stopper ikke Portland i at snuppe bolden og løbe ned og score fire boldberøringer efter. Det lugter jo lidt af, at Seattle nok skriver sig ind i historiebøgerne som værende det nye dynasti i MLS, men der er en lille krølle på finalen i 2015. Dengang hed Timbers cheftræner Caleb Porter og deres midtbanedirigent Darlington Nagbe, og det samme kommer til at gøre sig gældende natten til søndag, da de begge er genforenet i netop Columbus Crew. Historisk set har det bare været en kæmpe fordel at spille på hjemmebane i MLS. Siden 2010 har hjemmeholdet vundet 44,46-55,61 procent af regular season kampene i egen hule, og pointsnittet ligger fra 1,65 til 1,91, hvilket understreger fordelen, som Columbus Crew står med. Hvad spiller ind? Flyveturen, klimaforskelle og selvfølgelig det at spille ude eller hjemme.

Odds-forslag: Seattle Sounders vinder MLS Cup Finals

Men hvem vinder? Det er MLS, så intet er skrevet i sten på samme måde, som var det en regulær Champions League finale, hvor favoritværdigheden er tydelig. Dermed ikke sagt at vi ikke kan udpege en favorit, som må siges at være de tilrejsende fra Washington State. Seattle Sounders har et sammentømret hold, med en fast kerne at bygge op omkring. De har en bred trup, og deres ”designated players” (de løntunge drenge) har i den grad levet op til forventningerne. Nico Lodeiro (7 mål, 10 assist) og Raul Ruidiza (12 mål, 4 assist) samt Jordan Morris (10 mål, 8 assist) har været outstanding i både regular season og playoffs. Deres bænk besidder erfaring, kvalitet og vigtigst af alt, evnen til at afgøre fodboldkampe. Det så vi i Western Conference finalesejren over Minnesota United, da Will ”dancing bear” Bruin kom ind og startede festen. Deres spillestil har været den samme siden Brian Schmetzer tog over i 2016, og han har kunnet bygge videre på den med ro og en mere eller mindre fast trup. Derfor er der kommet nuancer i deres spil, som gør det svært for modstanderne at håndtere dem over 90 minutter. De kan kontrollere kampene med boldbesiddelse, de kan blæse afsted langs kanterne med overlap fra deres offensive backs, og de kan parkere bussen ganske effektivt og blot nyde fodboldforestillingen Lodeiro, Ruidiaz og Morris bringer. En ting er dog sikkert; Lodeiro har en fri rolle, hvilket er nødvendigt for at udnytte hans fulde fodboldbegavelse. Han er uden tvivl den med flest boldberøringer i løbet af en fodboldkamp og løber uden sammenligning flest meter – en sand leder på mange parametre.

Seattle vil formentlig stå i et middelhøjt pres omkring buen på Columbus’ banehalvdel og sørge for at dygtige Lucas Zelarayan ikke kommer for meget på bolden. Dernæst vil de forsøge at tage tempoet ud af kampen i store perioder for så at vælge faser af kampen, hvor de blæser til angreb via overtal på siderne. Det bliver en fryd for seerne at overvære disse dueller, da begge hold har nogle af de bedste backs og hurtigste kanter. Om det bliver Nouhou Tolo eller Brad Smith på venstre back, og Alex Roldan eller Kelvin Leerdam på højre, for Seattle spiller ingen rolle, hvad angår hensigt og fart. Kvalitetsmæssigt vil Smith og Leerdam være at foretrække. Men de skal duellere med Milton Valenzuela og Harrison Afful på hver deres back, og det bliver ikke nogen let opgave. Begge besidder fart og dygtige færdigheder i 1v1 dueller, men ikke desto mindre er inklusion af Sounders’ backs i overlap altafgørende.

Columbus skal håbe på, at kampen bliver afgjort i den ordinære spilletid, da deres bænk er af alt for lav kvalitet. De kan bestemt skifte styrke og fart ind i form af fx Fanendo Adi og Emmanuel Boateng. Derudover har de lidt kvalitet i Hector Jimenez, skulle der ske ulykker, men det er start-11 som skal hive sejren i land. Caleb Porter har ikke meget, han kan justere undervejs, skulle gameplan ikke fungere. Heldigvis for ham har han både kvalitet og, ligesom Schmetzer, også en fuldt ud fungerende spillestil. Bolden skal styres ind centralt til boldsikre Darlington Nagbe og Arthur, som efterfølgende skal fordele den ud på siderne. De skal til gengæld passe på med at komme for langt ned i tempo, hvis Seattle giver dem meget tid på bolden på egen banehalvdel. Det kan de have en tendens til, hvorefter de forsvinder i kampen. Udover de to på midten har de Lucas Zelarayan, som gerne vil sætte spillet fra venstre side, sammen med Pedro Santos – dette skal Sounders forsøge at forhindre således, at unge Luis Diaz skal forsøge at skabe noget på egen hånd i modsatte side. Skulle Columbus i perioder blive presset i bund, har deres forsvarsgeneral Jonathan Mensah vist sig mere end kvalificeret til at afvise det meste, og de kan også ligesom Sounders stå komfortabelt i længere perioder. Det bliver en tæt kamp, hvor begge hold har, hvad der skal til for at vinde.

Spiltip: Seattle Sounders vinder med ét mål

Mit bud er, at Sounders vil forsvare godt og i momenter forsøge at afgøre kampen, hvilket resulterer i status quo langt hen i anden halvleg – og dermed bliver bænken afgørende. Derfor tager Sounders, grundet en bredere trup med stor MLS Cup erfaring, trofæet med hjem til Seattle efter en kneben 1-2-sejr.

Michael Rundager tror på: Seattle Sounders vinder med præcis ét mål til odds 4,20 – SPIL HER >>*

Skriv første kommentar

Skriv et svar