18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Per Pedersen: Tips til 18. runde i Superligaen d. 26. februar – 1. marts 2021

Per PedersenDen 18. runde i Superligaen byder bl.a. på en topkamp mellem FC Midtjylland og Brøndby. Kan Niels Frederiksens udvalgte holde fast i duksepladsen? Dét har vi spurgt den tidligere liga- og landsholdsspiller, Per Pedersen, om. Han giver sit svar i denne artikel, hvor han også gennemgår rundens øvrige fem opgør.

Få din bonus hos bet25*

Vejle Boldklub – Horsens X (1-1)

Vejle var elendige i Brøndby i første halvleg. Til gengæld var de virkelig gode i anden halvleg, og kunne sagtens ha’ fået point med hjem fra Vestegnen. Kan de holde niveauet fra de sidste 45 minutter, så vinder de denne kamp! Faghir imponerer stadig; han spiller med en god modenhed, træffer gode beslutninger, og er samtidig målfarlig. Kollinger er en klassespiller, som VB nok ikke skal regne med at kunne have ret længe. De Røde kan parkere Horsens endegyldigt under sig i tabellen – de kan komme 16 point foran De Gule. Og måske vil det være en god idé, for VBs slutprogram ligner ikke en vanvittig pointhøst med kampe mod blandt andet FCK og FCM. Horsens fik point mod OB (det første under Askou) og holdt nullet for første gang i sæsonen. Der er fremgang, men det er stadig ikke i en fart, der giver troen på redning. Pohl er nok tilbage, og jeg tror, at de spiller med to angribere – Horsens SKAL jo ha’ 3 point! ”Hadets kamp” mellem ”de røde havenisser” og ”den gule farce” (betegnelserne snuppet fra de to fanklubber) er altid sjov og med intensitet – således også denne gang. Pointene deles mellem de to mandskaber.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

OB – Randers 2 (0-1)

Jebali mener, at OB får det nemmere nu, når de ikke skal møde hold, der spiller ”lortefodbold”, som han sagde efter kampen i Horsens. Det virker lidt malplaceret, når OB underpræsterer, og han selv bare har bidraget med 4 mål… Nå, men mine fynske favoritter kan jo modbevise min skepsis i de kommende kampe mod Randers, Sønderjyske, Vejle, Brøndby og AaB… Jeg tillader mig at tvivle på, at det program skaffer OB i top 6, men jeg håber da at ta’ fejl. Fynboerne har offensivt virkelig ikke meget at skyde med, men til gengæld har de spillet til 0 bagude de sidste 3 kampe. De har masser af angribere, men de scorer simpelthen ikke mål nok! Drachmann er tilbage til den her kamp, og det er godt for OB. Randers har skuffet lidt resultatmæssigt de sidste par kampe, men senest mod FCN var de virkelig uheldige med ikke at vinde. De producerede et hav af chancer, og havde fortjent sejren. Hestene mangler vel 3-5 point for at være sikre på top 6, og kan sagtens nøjes med 1 point mod OB. Fynboerne skal angribe, og selvom Randers nu er uden Rømer, så er de så stabile, at de nok skal kunne kapere det. Kamara er tilbage i front formodentlig – det er vigtigt! En tæt kamp, men jeg tror, at Randers’ betondefensiv er for svær for OB at nedbryde – Randers vinder på effektive omstillinger.

Per P. anbefaler: 2-tallet til odds 2,70 – SPIL HER >>*

FC Nordsjælland – AaB X (1-1)

FC Nordsjælland fik point i Randers – uden Djourou og Kian Hansen. Det er som udgangspunkt stærkt, men hånden på hjertet – de var mega heldige! De imponerer stadig ikke. Deres ældste i Randers-kampen var 24 år, og selvom alder ikke nødvendigvis er lig med kvalitet, så er der også brug for rutine… På kunststofbanen i Farum kommer Cifuentes’ kriseramte mandskab på besøg. Krise ja, for selvom de har haft et svært program i starten, så er 0 sejre i træningskampe og turnering virkelig skidt! De vandt senest 13/12-2020 – hjemme med 3-2 over Lyngby. Men AaB kan nå det endnu – de har i de sidste 5 kampe 4 modstandere fra nederste halvdel af ligaen. Men det er NU der skal point på kontoen. Helst 3, men i Nordsjælland må de nøjes med et enkelt.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

FC København – AGF X (0-0)

FC København dummede sig i Lyngby… Kan måske hævde, at de blev snydt af VAR, men til gengæld formøblede de 2 føringer, hvilket må tilskrives sjusk. Det er der altså ikke plads til i jagten på de øverste, så presset på københavnerne blev lige øget yderligere. Bundu får måske genvalg her efter en skidt præstation i Lyngby, men han skal virkelig hæve niveauet mod sin gamle klub. AGF spillede godt og var i kontrol mod Sønderjyske – århusianerne var klart bedst. Målene faldt godt nok lidt sent, men bortset fra det, bør præstationen hæve optimismen i Aarhus. GF ER gode, og det viste de virkelig! Mod FC København kræver det igen en super præstation, så det er en fed test for jyderne. Patrick Mortensen fik scoret, og selvom det var på straffe, betyder det mega meget for en angriber at komme ”på tavlen”. Og det betyder alverden for AGFs chancer i topkampen. Fysisk brag, FCK favoritter, men jeg tror altså, at GF holder tæt bagude.

Per P. anbefaler: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

FC Midtjylland – Brøndby 1 (2-1)

Absolut topkamp i Herning, nr. 2 tager imod nr. 1. FC Midtjylland leverede forårets bedste præstation i Aalborg, hvor de stensikkert vandt 2-0. De kan stadig blive en del bedre, men de så meget bedre ud, end vi har set dem de sidste uger. Kaba (og Evander) fik scoret, og specielt Kaba er nøglen til en topplacering. Egentlig ikke fordi han er specielt god (endnu), men han er deres bedste angriber. Brøndby moser videre og fik endnu en sejr i hjemmekampen mod Vejle. Fortjent nok, selvom anden halvleg var rigtig skidt. Niels Frederiksen er ikke nervøs. Men tænker BIF bliver bedre mod de bedste hold. Så er det her da den ultimative test – mod mestrene på udebane. Kæmpe respekt for Brøndby og deres sæson hidtil, men mod de allerbedste tror jeg, at de taber. En fed kamp i vente – jeg forventer angrebsbold fra begge mandskaber og en snæver hjemmesejr.

Per P. anbefaler: FC Midtjylland vinder med præcis ét mål til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Sønderjyske – Lyngby 1 (2-1)

Sønderjyske tabte for tredje gang i træk. Knebent ja, men spillemæssigt var de slet ikke gode nok. Chancen for at blive hængende i top 6 bør dog stadig være god, for Sønderjyske har 5 modstandere tilbage i grundspillet, der alle er placeret fra 7-12 i tabellen. Men de skal altså højne niveauet – og til den her kamp skal de erstatte Gartenmann, der er i karantæne. Lyngby viste super moral, da de fik point hjemme mod FCK – stærkt efter at have været bagud to gange i kampen! Men den ene udesejr de fik i Odense står stadig alene efter denne kamp – Sønderjyske løfter sig og vinder en meget tiltrængt og nødvendig sejr.

Per P. anbefaler: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af bet25.

Få din bonus hos bet25*

Skriv første kommentar

Skriv et svar