18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Per P: “Topholdene kikser ikke”

Per SpilXpertens faste SAS Liga-ekspert, den tidligere landsholdsspiller Per Pedersen, tror ikke, at topholdene sætter point til, når de alle fire i midtugen spiller på hjemmebane.

Nedenunder er hans bud på de kommende dages opgør:

Lyngby – Brøndby X (1-1)
Normalt ville jeg spille på Brøndby, men et slidt Brøndby-hold kan efter nederlaget til OB ikke nå forfærdelig langt frem i tabellen. Så de sparer nok nogle spillere her, og har fokus på pokalfinalen om en uge. Lyngby præsenterede sig katastrofalt i skæbnekampen i Århus og er døde og begravet. Den her kamp kan blive både en dreng og en pige, og jeg tror på en jævn trist forestilling med uafgjort som resultat.

OB – Viborg 1 (3-0)
OB kører fantastisk for tiden, og Viborg er et bump på vejen mod medaljer. De skal besejres og det bliver de også. En kærkommen lejlighed for skudtræning mod det svage Viborg-forsvar, og OB’s angribere SKAL snart i gang. Djiby scorede godt nok mod Brøndby søndag, men det har offensivt ikke været for godt for fynboerne hidtil. HH er topscorer med 7 mål – det er ikke godt nok, hvis man vil mere end blive nr 3 eller 4. Viborg fik ufortjent 1-1 hjemme mod Midtjylland. Måske giver resultatet et boost, men inderst inde ved Viborg-spillerne godt at de var heldige. OB kører Viborg over og vinder sikkert her.

FC Midtjylland – Horsens 1 (2-0)
FCM dummede sig i Viborg. Men spillede ikke så skidt – de fik bare ikke scoret på de mange chancer. Skal de gøre sig forhåbninger om guld skal de vinde her. Horsens er tilbage i vanlig stil med godt forsvarsspil og hurtige kontraer. Nordsjælland løb i den fælde i søndags og AC kan godt drille Ulvene her. Men der bør være kvalitetsforskel på de 2 hold, så hjemmesejr her.

FC København – AGF 1 (2-0)
Krise er der i FCK. Det må man konstatere. Megen boldbesiddelse imod Randers, men tandløse foran mål. Og åbenbart ingen hjælpetræner mere… FCK er under stort pres og alt andet end sikker hjemmesejr her vil være en skandale. AGF slog Lyngby sikkert, men jeg har sagt det før – jeg mener AGF er ringe og kun overlever pga. 2 endnu ringere hold i Ligaen. Grundet FCK’s krise får AGF nok aldrig større chance for gevinst i Parken, men reelt bør der være klasseforskel.

FC Nordsjælland – Esbejrg 1 (2-1)
Esbjerg gør det fremragende i dette forår – senest 1-1 hjemme mod Aab i mandagskampen. Nordsjælland ligger hvor de plejer – i sikker afstand fra både top og bund. Troels Bech vil givetvis overveje om der er fordele ved at spare et par spillere frem mod pokalfinalen, og det tror jeg kan give FCN en lille fordel på hjemmebanen.

AaB – Randers 1 (2-0)
Aab imponerer fortsat. Stærkt med 1 point i Esbjerg. Skal der guld til Nordjylland er det her en kamp der skal vindes! Randers slog FCK og det gi’r uden tvivl selvtillid. Og som i den kamp er der her mulighed for at spille frit og friskt til – ingen forventer at Randers kan vinde. Presset er på Aab. Men jeg tror de kan klare det – og vinder de den her kamp, begynder det at ligne noget stort.

På baggrund af Per Ps analyser anbefales følgende spil:

Den Solide: AaB-sejr – odds 1,50 Nordicbet/Bwin

Dobbelt op: OB handicap-sejr – odds 2,05 Bwin

Den Dristige: X i Lyngby-BIF – odds 4,05 Bet24/Unibet

Skriv et svar