18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Norge – Danmark: Odds og optakt m. Lars Christiansen (d. 18. december 2020)

Kan Danmark tage endnu et enormt skridt ved EM i håndbold, når de fredag aften spiller semifinale mod guldfavoritterne fra Norge? Vi har spurgt Lars Christiansen, Danmarks mest scorende herrespiller all-time, og han analyserer Norge – Danmark i disse spalter. Kampen fløjtes i gang kl. 20:30 fredag d. 18. december, og du kan se med direkte på TV2.

Se optakt til Danmark – Norge d. 9. januar 2021 (herrehåndbold)

Odds på Norge – Danmark

Oddsene på kampen vidner om, at bookmakerne har størst fidus til Norge.

Hvem vinder kampen?
Norge: 1,23 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 10,25 – SPIL HER >>*

Danmark: 6,00 – SPIL HER >>*

Antal mål
Over 53,5 mål: 1,90 – SPIL HER >>*

Under 53,5 mål: 1,78 – SPIL HER >>*

Handicap (0-4,5)
Norge: 1,97 – SPIL HER >>*

Danmark: 1,72 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 17. december 2020 kl. 17:30. Odds kan ændre sig.

Spil på EM i håndbold hos ComeOn!*

Optakt til Norge – Danmark m. Lars Christiansen

Nu kommer kampen, som alle har ventet på. Mødet mellem to af de hold, der har været klart bedst i EM-turneringen, nemlig Danmark og Norge. Det er to mandskaber, som har et vanvittigt godt kendskab til hinanden qua masser af møder – men også da mange af de norske spillere huserer i Danmark til hverdag. Hvem skal være ”Nordens” bedste hold den kommende tid? Der er MEGET på højkant!

Norge er verdens bedste hold, men…

Vi kommer ikke udenom det: Lige nu er Norge verdens bedste hold. Nordmændene har været helt suveræne i turneringen indtil videre. Deres fysik er super, og spillerne kender hinanden så godt, at de kan finde hinanden i blinde. De spiller med stor sikkerhed og rutine, og de har et klart koncept, som de holder sig til.

Norge er gode over hele linjen. De er de bedste i verden i kontrafasen, på de lette mål og i andenbølgen – og det skaber selvfølgelig problemer for alle hold. Venstrefløjen Camilla Herrem er fantastisk i timingen af, hvornår hun skal løbe, og samtidig er hun træfsikker. Hun gjorde ondt på Danmark sidst, og hun skal stoppes!

Kan Danmark få Norge til at spille i etableret angrebsspil, så er de til at tale med. Bevares, de er stadig vanvittigt gode i den facet af spillet, men de er mulige at holde – især som Danmark har dækket op.

Norge er verdens bedste hold, men de kan slås!

De norske profiler: Stine Oftedal gør medspillerne gode
Norges største profil og omdrejningspunkt er verdens bedste spiller, Stine Oftedal. Playmakeren styrer alt lige fra kontra til det organiserede spil, og hun er en komplet spiller, der både er skarp på skud, overblik og gennembrud – og så har hun tilligemed et taktisk hoved. Så? HUN SKAL SÆTTES UD AF SPILLET. Hendes samarbejde med de to backs, Nora Mørk og Veronika Kristiansen, er af meget høj klasse, og det skal Danmark have lukket ned for. Stine Oftedal skal låses ned, så Nora Mørk og Veronika Kristiansen bliver mere passive.

Nøglerne til dansk sejr

Og hvordan gør Danmark så det? Ved at spille hårdt og kontant i forsvaret, og ved hele tiden at være ekstra opmærksomme på Stine Oftedal. Danskerne skal fortsætte det gode samarbejde i forsvaret og de hårde tacklinger, som kan tømme nordmændene for kræfter og tvinge dem til at lave fejl. Det er Danmarks chance. Stopper Danmark så også den norske kontrafase og andenbølge, så tror jeg på, at Danmark kan vinde!

En lille tanke kunne være, at man placerer Sandra Toft lidt ude i banen omkring tremeteren, når Danmark selv angriber i den side, hvor Camilla Herrem spiller. Måske det gør, at nordmændene ikke tør at spille den derover i kontrafasen, og så er DK allerede nået langt.

Norge vil have respekt for Danmark denne gang, og det er også en styrke, danskerne skal udnytte: Brystet frem og fortsæt det, der kører rigtigt godt! Løb hele kampen, så nordmændene bliver trætte og pressede – og spil med omtanke i angrebet!

De danske profiler: Anne Mette Hansen har fysikken
Jeg har fidus til, at Anne Mette Hansen bliver Danmarks største profil i kampen. Hun kan matche Norge på fysikken, og der ligger en stor kamp og venter på hende her. Holder Mie Højlund niveauet fra Rusland-kampen, vil hun selvfølgelig også være et stort aktiv med sine hurtige bevægelser, og endelig kan Mia Rej få en nøglerolle som styrmand. Coolness og tålmodighed er vejen frem.

Men lad mig bare understrege det, så der ikke er nogen tvivl: SAMTLIGE danske spillere skal levere på øverste hylde, hvis sejren skal i hus!

Lars Christiansens dom: Danmark slår Norge og spiller sig i EM-finalen

De to træningskampe, som Danmark og Norge spillede mod hinanden kort før slutrunden, har forhåbentligt givet Jesper Jensen lidt svar på, hvad der skal til for at vinde.

Vinderen bliver det hold, der laver færrest uprovokerede fejl, og det hold, der har de skarpeste målvogtere på dagen. Der er klassemålvogtere på begge hold, så det bliver afgørende, hvem der redder flest bolde og udstråler, at her er der lukket af. Det kunne godt blive Sandra Toft. ?

Norsk topscorer: Nora Mørk
Dansk topscorer: Anne Mette Hansen

Resultatet, til trods for norsk favoritrolle… 28-26 til Danmark!

Trupnyt, statistik, H2H og seneste resultater

Her kan du få et kort opsummeret overblik over holdenes seneste præstationer.

– Danmark spillede med musklerne i knald-eller-fald-kampen mod Rusland, som de vandt med overbevisende 30-23. Keeper som forsvar som angreb fungerede for danskerne.

– Mie Højlund blev dansk topscorer i kampen med 7 mål (på 9 skud).

– Mia Rej er samlet dansk topscorer med 24 mål (på 37 skud). Anne Mette Hansen har scoret næstflest, nemlig 21 mål (på 30 skud).

– Norge var allerede sikre på 1. pladsen i deres mellemrunde INDEN tirsdagskampene. Alligevel formåede de at besejre Ungarn med 11 mål (32-21).

– Nora Mørk blev norsk topscorer i kampen med 7 mål (på 8 skud).

– Nora Mørk er pt. turneringens mest scorende spiller med 42 mål (på 53 skud). En anden målfarlig nordmand er Camilla Herrem, der har scoret 28 mål (på 38 skud).

– Danmark og Norge mødtes i to testkampe kort før EM-slutrunden, og nordmændene trak sig sejrrigt fra dem begge (29-26 og 27-25).

– Norge har vundet 13 af holdenes 14 seneste kampe.

– Norge har vundet EM-guld utrolige syv gange i perioden fra 1998 til 2016. Ved den seneste EM-slutrunde i 2018 blev det dog kun til en 5. plads (det var første gang siden 2000, at Norge ikke spillede EM-finale).

– Danmark vandt EM-guld i 2002, og danskerne har ikke spillet en EM-finale siden 2004. I 2018 blev det til en 8. plads.

SpilXpertens dækning af EM i håndbold er sponsoreret af ComeOn!

Skriv første kommentar

Skriv et svar