18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

NFL Draft for første gang live på dansk tv

Spilperten.coms egen NFL ekspert Jørgen Bach præsenterer sammen med Claus Elming og Jacob Kähler for første gang på dansk TV NFLs traditionsrige draft. TV 2 SPORT sender direkte fra hele første runde lørdag den 26. april fra kl. 21 til omkring kl. 02.

Jørgen Bach har været involveret i NFL-udsendelser på dansk tv gennem de seneste fem år, og Jakob Kähler har et indgående kendskab til amerikansk college-football.

TV 2 SPORTs NFL-ekspert Claus Elming glæder sig til at præsentere NFL Draft:

“Draften giver et meget godt indblik i den hype, der er om de nye college-spillere, som kommer ind i ligaen. Det er således ikke kun interessant for de allermest inkarnerede fans, men også for det bredere NFL-publikum. Vi viser draften direkte fra en fyldt Radio City Music Hall, hvor tilskuerne sidder og hepper og hujer på deres eget hold og på de spillere, der bliver valgt”.

“Vi glæder os meget til for første gang at præsentere en amerikansk sports-draft live og forklare det lidt underlige koncept for vores mange interesserede seere”, slutter Claus Elming.

NFL Draft har været afviklet i New York siden 1965, og det er tredje gang, den legendariske Radio City Music Hall med plads til knap 6.000 tilskuere danner rammen om begivenheden.

Udover NFL Draft har TV 2 SPORT i forvejen rettighederne til at sende direkte fra hver runde af den ordinære NFL-sæson, som sparkes i gang i starten af september. Her vil Jørgen Bach igen komme med sine skarpe NFL picks på Spilxperten.com i samarbejde med BET365.

Skriv et svar