18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Morten Andersen: Her er vinderen af Super Bowl LIV

Morten AndersenIt’s Good! NFL Hall og Famer, Morten Andersen, evaluerer på slutspillet og kigger frem mod Super Bowl LIV i selskab med Jørgen Bach. Bliver det 49ers eller Chiefs, der skriver sig ind i historiebøgerne ved at vinde Super Bowl d. 3. februar 2020?

Odds på Super Bowl 2020*

Læs også: Optakt til Super Bowl med spilforslag

Hvordan gik slutspillet i NFL?

Jørgen: “Til vores sidste snak lavede vi en simulering om slutspillet. Skal vi starte med at kigge tilbage på den?”

Morten: ”Tenneesee Titans er den største historie. De havde en svær vej igennem slutspillet, hvor de først skulle til New England. Dem ordnede de. Så til Baltimore. Dem ordnede de, og havde fuldstændig styr på Lamar Jackson. Omvendt må den største skuffelse næsten være Ravens – især da de næsten var kåret som vindere, før kampen var spillet. De havde det hele. Den bedste record. Friuge. Hjemmebane. Det må være lidt en lang næse så at tabe.”

Jørgen: ”Den kamp var jo lidt skæbnens ironi. Harbaugh har fået stor ros for at adoptere analytics. At han tager chancer på de rigtige tidspunkter og maksimerer holdets resultater på den måde ved gå på 4. down på de rigtige tidspunkter, og bruger analytics nøjagtigt, som det ”skal” bruges. Og så kommer de så til slutspilskampen, hvor alt fejler. Hvor de går på 4. down fire gange og misser alle fire. Interessant.”

Morten: “Ja. Det er lidt pudsigt. Og så er jeg dybt skuffet over mine Saints.”

Jørgen: ”Det kan jeg godt forstå. Set over sæsonen ville den rigtige NFC-finale have været den, vi forventede – nemlig Saints imod 49ers. Og det ville have været en bedre kamp. Men kampprogrammet og et dumt nederlag spiller ind.”

Morten: ”Det koster. Det koster meget, for det var en hjemmebane og en friuge…”

Jørgen: ”Bare tænk, hvis 49ers ikke havde lavet den tackling på 10 cm. linjen i den sidste spilleuge imod Seahawks. Så havde 49ers tabt, og hele rangeringen havde været anderledes.”

Morten: ”Ja, det er ærgerligt. Men omvendt: Ros til Vikings, de fik det ud af det, som de kunne få ud af det, og de spillede flot imod Saints. Det gik så knap så godt imod 49ers.”

Jørgen: ”Men det er vel også lidt historien om Vikings under Mike Zimmer. De er faktisk altid gode, men der er altid et hold, som er bedre. For to år siden slår de Saints på ”The Minnesota Miracle” og de har alt momentum, for så bare at blive udraderet af Eagles.”

Morten: ”Ja, og Green Bay lige så skuffende imod 49ers. Man kunne ligesom se, at Rodgers var blevet ældre på en måde. Det var lidt Brady-agtig. Når der kom pres på ham, så lå han på ryggen. Han kunne ikke bevæge sig, som vi er vant til at se eller som Mahomes. ”

Jørgen: ”Et spørgsmål. Den fumble, der kommer, hvor Rodgers er den første på banen, som ved, at der er en fumble: Hvordan har holdet det med, at deres leder og ubestridte stjerne bare træder væk, og ikke kæmper for at få fat i den igen, som om det ikke er hans problem?”

Morten: ”Ahh, men har han en chance for at få den? Den forsvinder fremad. Måske burde han forsøge, men kan han få den?”

Jørgen: ”Det gør bare lidt ondt i mig, at han ikke engang forsøger. Come on! Som tidligere offensiv linjemand ville det ikke give mig motivationen til at sætte mit helbred på spil for at beskytte ham.”

Morten: ”Du har ret i, at det ikke sender i godt signal, men du er lidt hård, og jeg mener ikke, at han havde de store chancer for at få den bold, og så skal han som QB bare ikke tage risikoen. Men vil give dig, at signalværdien ikke er god.”

Jørgen: ”Hvad med Patriots?”

Morten: ”Der er ikke så meget at sige om dem mere. Jeg tror ikke, at det bliver det samme mere. Måske skal de starte forfra. Eller… De har stadig vundet en masse kampe, de har Belichick og Brady vender nok tilbage. Men den samme dominans er nok ved at være forbi. Men man må sige, at det er et meget pænt run, de har haft.”

Jørgen: “Ha! Det var vist det vestjyske, som kommer op i dig der. ’Et meget pænt run’. Det er det bedste run nogensinde i historien.”

Morten: ”Hahahaha. Ja, men det er jo også et pænt run. Nej, det er legendarisk, hvad de har lavet, og ikke noget at være flov over, hvis det begynder at slutte nu. Men det er altid sjov, når nye hold kommer ind. Og Chiefs med Mahomes kunne sagtens være det hold.”

Morten Andersen: Forudsigelser til Super Bowl

Jørgen: ”Ja, Chiefs i Super Bowl imod 49ers.”

Morten: ”Det bliver rødt i Miami med de to hold. Altså et af dem skal spille i hvidt, men begge hold spiller normalt i rødt.”

Jørgen: ”Chiefs er officielt hjemmebanehold, så det bliver 49ers i hvidt.”

Morten: ”Det var nogle gode kampe. Eller… Det er de to rigtige hold i Super Bowl. Begge spillede fandme godt.”

Jørgen: ”Set over sæsonen er det de to rigtige hold, som mødes. Det er nok de to bedste hold. Nogle vil nok nævne Ravens her. Men 49ers har været det konsistent bedste hold i NFC over sæsonen. Chiefs kom ind i sæsonen som #1 i power rankings. De havde en krise i midten, hvor Mahomes var skadet. Han kom tilbage, og de har, efter min mening, været det bedste hold i hele NFL i den sidste 1/3 af sæsonen.”

Morten: ”Meget interessant opgør. Det er det hold med de fleste rushing yards i ligaen imod det hold med flest passing yards i ligaen. Det er ikke sket siden Super Bowl 6, at to hold mødes, som fører deres hold i rushing og passing. 49ers med Mostert og deres zone-blocking. Det var edderman’me imponerende.”

Jørgen: ”Det var vildt imponerende. Det virkede som om, at Packers forsøgte at stoppe alt indvendigt, og så løb 49ers bare et outside zone i stedet.”

Morten: ”Zone-blocking scheme som opfundet af Shanahans far og legendariske Alex Gibbs om Oline træner. Og lidt ‘Live by the sword, die by the sword’. De er blevet ved med at løbe bolden, indtil det bliver stoppet. Det er bare ikke sket i slutspillet. Og Chiefs skal dække op for en kæmpe omgang running game, hvis de skal have en chance. Og 49ers skal finde ud af, hvordan de stopper Mahomes og deres eksplosive angreb. Og her har 49ers nok den bedste defensive linje i NFL med Bosa og drengene. Bosa er måske en af de eneste linemen, som kan følge med Mahomes, hvis han begynder at løbe. ”

Jørgen: ”En vigtig pointe: De hold, som har givet 49ers-forsvaret problemer, er hold, som kunne sprede angrebet ud og haft mobile quarterbacks. Seahawks med Russell Wilson. Ravens med Lamar Jackson, og så har 49ers jo haft kæmpe problemer imod Cardinals og Kyler Murray. De vinder begge med et Field-Goal over Cardinals, selvom de burde være markant bedre.”

Morten: ”Jeg tror, at det bliver et spændende match-up!”

Jørgen: ”49ers er vel det mest stabile. De har den højeste ”underlægger” i ligaen. Men hvis Chiefs rammer formen, som de har gjort på det sidste, så har jeg svært ved at se, hvordan noget hold skal kunne følge med.”

Morten: ”Ja. Enig. Jeg hælder mest til 49ers lige nu. De har spillet lidt mere konstant over sæsonen. Og deres forsvar er det bedste. Der er ikke rigtigt nogle svagheder ved holdet. Ja, måske lige bortset fra de mobile quarterbacks, som du nævner. Mahomes har haft over 50 yards i hver af de sidste uger. De fleste har jo en spion på Mahomes. Det er normalt en linebacker, men det virker ikke. De kan ikke følge med ham. Så enten skal du bruge en safety eller pille en linebacker ud.”

Jørgen: ”Enig, og de har Hill til at strække banen og Kelce skal nok dobbeltteames.”

Morten: ”Netop. Pick your fucking poison. Hvis de dækker det, så bliver der noget åbent kort eller for Mahomes til at løbe selv.”

Jørgen: ”Det var vel nøjagtig det vi så imod Tennessee. De blev testet dybt, og begyndte så i 2. halvleg at dække den mere, og så var det så nemt for Mahomes at løbe eller finde Watkins for 8-9 yards nede af banen.”

Morten: ”De flyttede bare kæderne nedad. 1st Down. 1st Down. 1st Down. Det bliver spændende.“

Jørgen: ”Men du hælder mest til 49ers?”

Morten: ”Jeg vil helst, at Chiefs vinder. Men med hjertet. Jeg har jo spillet for Chiefs. Men set over hele sæsonen, så er 49ers nok det bedste hold. X-faktoren er, om Kansas City kan stoppe det her løbespil. Kan de dominere line of scrimmage? Det har 49ers gjort i overlegen stil igennem slutspillet. Så hvad kan Kansas gøre imod det? Kyle Shanahan beder ikke Garoppolo om at vinde kampen. Mahomes bliver bedt om at vinde kampen. Deri ligger forskellen.”

Jørgen: ”Jeg kan ikke forestille mig, at det ikke er planen for Chiefs. Lukke løbespillet ned, og forsøge at lægge kampen over på Garoppolos hænder.”

Morten: ”Jo, men hvordan gør du det?”

Jørgen: ”Ja, det er jo spørgsmålet. De lukkede ned for Titans’ stærke løbespil, men en helt anden type løbespil.”

Morten: ”Mostert så vildt imponerende ud. Det er farligt.”

Jørgen: ”Men jeg er fuldstændig enig med dig: Det er X-faktoren. Chiefs skal lukke det løbespil ned. Men hvis de kan det, så er det Garoppolo, som laver fejl ind imellem, imod Honey-Badger Tyrann Mathieu og Sorensen, som er giftige, og begge har en fremragende spilforståelse.”

Morten: ”Chiefs har haft lidt problemer i Red-zone. De scorer kun 54 % af gangene, de har været inden for 20 yards. Men til gengæld… Siden Mahomes blev quarterback for Chiefs, har de tabt 8 kampe med sammenlagt 36 point. Og Mahomes som starter har aldrig tabt med mere end 7 point. Det er imponerende, og mon ikke at Chiefs kan holde den tæt, selvom jeg har 49ers som favoritter.”

Morten: ”Men Chiefs er en fantastisk historie. Det er 50 år siden, at de var i Super Bowl (SB3), og ejeren Clark Hunt får så overrakt AFC trofæet, som er opkaldt efter sin far. Det må være meget specielt. Jeg under Hunt-familen at vinde den, og jeg under alle deres fans at vinde den. Det er en af de bedste fan-grupperinger i NFL, så det håber jeg på. Men jeg håber det også for Andy Reid og hans ”legacy”. Den er jo lidt, at han ikke kan vinde Super Bowl. Har været i så mange Conference Championships, men kun i én Super Bowl, og den tabte de nede i Jacksonville. Så et pres på Reid, og det bliver 2 lange uger at høre på, at han aldrig kan vinde Super Bowl. Men det må det også være for Shanahan: Sidst han var i Super Bowl var som offensiv koordinator for Falcons. Foran foran 28 – 3, og så sked de i hatten. Det bliver også lange uger for ham. De førte med 25 point. Den var ikke god. Det største meltdown i Super Bowl-historien. Det bliver en super spændende kamp!”

Jørgen: ”Okay. Jeg går imod dig, så jeg tror faktisk på, at Chiefs kan stoppe det løbespil nok og få kampen over på deres præmisser. Så jeg går med Chiefs.”

Læs også: Jørgen Bachs spiltips til Super Bowl

Morten: ”Spændende!”

Odds på Super Bowl 2020*

NFL: Status på Black Monday

Jørgen: ” Skal vi lige samle op på Black Monday og de nye trænere?”

Morten: ”Joe Judge til Giants. Spændende hyre. Ung, men den rigtige ”pedigree”. Kommer fra Patriots og oplært af Belichick, så har haft mulighed for at samle en masse erfaringer”

Jørgen: ”Og det er vel det, som han er ansat på. Altså lederegenskaberne mere end X&Os (spildesign)”

Morten: ”Ja, og må være dejligt for ham, at han ikke skal tage stilling til mange store beslutninger. Giants er ikke et godt hold, men der er styr på den fremtidige QB. De har Saquan Barkley og flere unge forsvarsspillere. Det må give noget ro, at mange af de vitale dele ligesom er på plads allerede. Der er noget talent. Og han har sagt at alle spillere starter fra 0, og så analyserer han, hvem der passer ind i holdet og hvem der ikke gør. Daniel Jones og Barkley skal nok ikke diskuteres, men han mangler noget på forsvaret, og han har hentet Patrick Graham ind som DC. Han kom fra Miami. Men sjovt at han kommer til en division, hvor der er tre nye trænere. Men kan godt lide det set-up, for her er det en ny træner med et ungt hold. Han skal kunne lede millennials. Køber de ind på ham, eller ser de ham bare som en skidesnakker? Og er deres egen karriere og millioner vigtigere end holdet? Han skal vinde holdet over.”

Jørgen: ”Det er meget tidligt, men han lød faktisk lidt old-school til sin pressekonference.”

Morten: ”Det tror jeg ikke, at man skal lægge for meget i. Det han siger er jo egentligt bare, at han vil vurdere holdet løbende. At han ikke vil konkludere noget, før han har set spillerne. Det lyder meget fornuftigt.”

Jørgen: ”Måske lagde jeg for meget i det. Men jeg synes, at han viste en attitude lidt a la Belichik. Og kan en ung 1. gangs head coach virkelig slippe afsted med det? Han har ikke et hav af Super Bowl-sejre ligesom Belichick.”

Morten: ”Det var faktisk min pointe i forhold til millennials. Kan den attitude resonere hos de unge spillere?”

Jørgen: ”Det er et aspekt af NFL, som jeg finder enormt interessant. Fordi NFL jo også er et mini-kosmos af samfundet. Du får de her unge trænere ind med en ny måde at være træner på. McVay i Rams og Kingsbury i Cardinals. De er cheferne, men de er på øjenhøjde med spillerne, og når man hører de ældre journalister og eksperter, så virker det som om, at de nærmest hepper på, at de skal fejle. Træner og spiller ikke kan være ligemænd i deres øjne.”

Morten: ”Men det er mere en stil, og spørgsmålet er, om Judge ikke kan skifte efter behov. Lad os se tiden an. Jeg kan godt lide det.”

Jørgen: ”McCarthy til Cowboys. Et lidt sikkert valg?”

Morten: ”Ja, men et godt valg. Ikke noget kontroversiel, men jeg kan godt lide det. Han har erfaringen. Han har haft et år fri, og måske fået lidt energi og drive tilbage. Lidt konservativt – spændende hvad han gør vel Dak Prescott. Men han beholder offensiv koordinator Kellen Moore. Alt i alt et meget sikkert valg af Jerry Jones.”

Jørgen: ”Jeg er sådan lidt splittet over den. Det er et meget konservativt valg. Lidt kedeligt valg faktisk. Og det går imod trenden med de unge innovative trænere, MEN du kan ikke sætte en 1. gangs træner i front for Dallas Cowboys bare lige sådan.”

Morten: ”Ikke efter sådan nogle sæsoner, hvor de har været så tæt på, og intet fået ud af det. Det nederlag til Eagles var jo katastrofalt.”

Jørgen: ”Jeg tænker også i forhold til mediepresset. Det er det største hold i ligaen, og nok sammen med Giants det hold med mest mediedækning. Der skal være noget erfaring.”

Morten: ”Ja, og for at vende tilbage til Judge i Giants. De ansætter tidligere Cowboys-træner, Jason Garrett, som offensive koordinator. Han var head coach for Cowboys i 9 år. Det bliver som at have to head coaches på sidelinjen. En enorm hjælp for Judge. En slags mentor, og virkeligt klogt, at Giants hyrer ham til at støtte Judge. Jeg spillede med Jason i 2001 faktisk. Han holdt bolden for mig. Han er en virkelig fantastisk person.”

Jørgen: ”Jeg synes, at det er genialt af Giants faktisk. En ting er hans insider viden til divisionen og hans evner som offensiv koordinator. Men alt det udenom: Når man har stået i spidsen for Dallas Cowboys, så har man jo en enorm erfaring i at håndtere medierne og styre holdet.”

Morten: ”Jo. Enig. Og god pointe med divisionen. Matt Rhule kom til Carolina. Spændende valg. Ikke en head coach fra et kæmpe college, men kendt for at lave turn-arounds. Det gjorde han både ved Temple og Baylor. De to universiteter var jo begge helt nede, og han fik dem begge op igen. Han kommer ind med en meget moderne og lidt loose og afslappet attitude. Og han er blevet godt betalt må man sige. $60M over 7 år. Wow!”

Jørgen: ”Det er lidt vildt. Det sprænger jo alle rammer for en 1. gangs head coach.”

Morten: ”Nu skal han finde en stab, og han har fået Tom Coughlin til at hjælpe sig, efter at Coughlin blev fyret i Jaguars. Spørgsmålet for ham er, om han kan navigere med Cam Newton. Han står overfor en svær beslutning for fremtiden med sit hold. Netop sådan én ting, som Judge ikke behøver at tage stilling til.”

Jørgen: ”Til sammenligning fik Sean McVay $4M af Rams, så Rhule får over dobbelt så meget, og Rhule var på ingen måde lige så eftertragtet som McVay var for 3 år siden. Dermed ikke sagt, at Rhule ikke var eftertragtet.”

Morten: ”Ja, det gik hurtigt. Det virker som om, at den nye ejer besluttede sig for Rhule for enhver pris. Og det samme i Redskins: Det kom på plads meget hurtigt, at Ron Riviera skulle være træner. Han er meget disciplineret, han har spillet selv, og har generelt meget respekt omkring sig og i ligaen generelt. Han har været i én Super Bowl med Panthers. Men hvor meget tålmodighed har ejeren, Daniel Snyder? Hvor meget plads får Riviera? Hvor lang line får han, hvis ikke resultaterne er der med det samme?”

Jørgen: ”Men er vi ikke ved at være der, hvor han ikke kan være andet end tålmodig? Snyder har trykket så mange gange på ”reset”-knappen, at det har ødelagt klubben over de sidste 20 år.”

Morten: ”Ja. Hvis du kigger på deres roster… Det er altså ikke godt. Dwayne Haskins… Er han en NFL QB? Igen min pointe med, hvorfor Judge træder ind i en god situation.”

Jørgen: ”Det ved vi jo reelt ikke. Men derfor er Riviera jo netop, hvad de har brug for. De har brug for kontinuitet. Det har jo stukket i alle retninger, og Snyder har blandet sig. Der er brug for en erfaren træner, som kan fortælle Snyder, at han skal flette næbbet og blande sig udenom.”

Morten: ”Ja, og det kan enten gå godt eller blive en katastrofe fremadrettet imellem Riviera og Snyder. Det er aldrig godt, når ejeren blander sig for meget i holdet. Det er vel også det, som har været problemet i Cleveland. Det er også ejeren, som blander sig for meget, og det stikker i alle retninger. Nu bliver det Stefanski i Browns fremad. Det er godt nok ikke en nem situation. Mayfield, Beckham, Chubb. En masse egoer. Det virker lidt anarkistisk. Og nu kommer der endnu en ny træner. ”

Jørgen: ”De trykker jo på Reset-button igen. Den trykker de på hvert andet år, og så går man modsat af, hvad man lige har gjort. Så skulle de køre analytics i front office. Så tilbage til old school. Nu er analytics inde igen.”

Morten: ”Lige netop. Det er flavor of the month. Flavor of the week. Flavor of the year. Det er bare ikke godt ejerskab. Jeg vil så give dem ros for denne proces med Stefanski. Det virkede organiseret og de tog deres tid om det. Men som du siger: De kan ikke finde ud af, hvordan de skal spille eller bygge holdet. Er det på analytics? Er det på feel? Er det metodisk? De har haft så mange retninger, og det har været meget forvirrende. Ejerskabet har ikke ”credibility”, og når du så samtidigt har alt den støj i omklædningsrummet, så er der uro begge steder. Der er ikke nok ro om holdet og om organisationen. Og det bliver altså en kæmpe udfordring for Stefanski, for han skal have styr på det omklædningsrum og skabe fokus og ro for, at alle arbejder i samme retning. Det virker som om, at der ikke har været nogen plan – eller også er planen bare aldrig blevet kommunikeret ned igennem rækkerne fra toppen. Der er en masse spørgsmålstegn.”

Jørgen: ”Jeg er bare nervøs for, hvordan det går. De ville gå analytics-vejen. Hugh Jackson sætter sig imod, og smadrer den del af organisationen. Hugh Jackson bliver fyret, og nogen i organisationen vil have Stefanski, men ejeren vælger Kitchens. Han holder et år, og så ansætter de Stefanski denne gang, men de har bare tabt omklædningsrummet i mellemtiden, så burde de måske ikke have fundet en erfaren træner til at få styr på det, efter så meget kaos? Du sætter bare endnu en ubekendt ind i ligningen med en rookie træner ”

Morten: ”Ja, den er ikke sjov i Browns. Det er en stor mundfuld for Stefanski. Jeg troede så meget på dem, men de skuffede vildt. Jeg holder mig langt væk fra Browns. Men sjovt, ikke? De har masser af talent, men en svær situation. Det bliver sjovt at se i fremtiden!”

Odds på Super Bowl 2020*

Skriv et svar