18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Manchester City – Gladbach: Odds og optakt d. 16. marts 2021

<b>Dommer:</b>Manchester City - Gladbach Det lyder næsten lidt gak, men begge mandskaber har formentlig tankerne helt andre steder end denne returkamp i Champions Leagues ⅛-finaler. Efter 2-0-sejr til Manchester City i første opgør ligner de klare vindere, og de kan så småt vende blikket mod weekendens FA Cup-kvartfinale ude mod Everton, mens Gladbach med 7 ligakampe i rap uden sejr er nødt til at fokusere på at vende skuden i Bundesligaen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Manchester City – Gladbach. Der er kampstart tirsdag d. 16. marts 2021 kl. 21:00. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Sport.

Odds på Manchester City – Gladbach

Oddsene peger på, at vi kan forvente endnu en sejr til Manchester City i kampen mod Gladbach.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Manchester City – Gladbach: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Sergei Karasev, Rusland
Stadion:: Puskás Arena, Budapest
Vejret: 4° og let til frisk vind

Optakt til Manchester City – Gladbach: Skader, karantæner og startopstillinger

Hvis nogen troede, nederlaget til Manchester United i lokalderbyet ville få Manchester City til at vakle efter deres uvirkelige sejrsstime på 21 kampe i træk, ja, så tog de fejl. Manchester City har nu spillet 2 kampe efter nederlaget til lokalrivalerne, og de har banket Southampton 5-2 og Fulham 3-0 – et Fulham-mandskab, som kun havde lukket 1 mål ind i de seneste 4 kampe.

Nu gælder det så returkampen mod Gladbach i Champions League, og selv om første opgør teknisk set var på udebane for englænderne, vandt de kampen 2-0, og dermed skal der ske meget besynderlige ting, hvis de ikke indløser billet til kvartfinalen. Og derfor kan man måske godt forvente rotation hos træner Pep Guardiola, der nok allerede har et halvt øje på FA Cup-kvartfinalen på lørdag på Goodison Park mod Everton.

Men omvendt; Manchester City har ingen spillere på skadeslisten. Selv Nathan Ake, der har været ude i månedsvis, er klar, om end han nok mangler en del træning for at være i kampform. Og lige præcis rotation og nænsom behandling af spillerne med dosering af deres kræfter er en af de virkelig imponerende ting ved Manchester Citys sæson. Siden september har holdet spillet hver 3./4. dag, og nu står vi her – midt i marts – og de har en skadesfri trup. Så ja da, de vil sikkert rotere, men det har de gjort hele sæsonen, og det er gået ret smertefrit indtil nu.

Smertefrit er det til gengæld ikke i Gladbach. Det så ellers forrygende ud i januar. De glædede sig til at spille knockout-kampe i Champions League. De bankede både Bayern München og Dortmund, og så blev det februar. Siden 4-2 på hjemmebane over Dortmund den 22. januar har holdet spillet 7 kampe, og det er blevet til 5 nederlag og 2 uafgjorte. Og læg så dertil, at det er kommet frem, at træner Marco Rose forlader Gladbach en sæson, før hans kontrakt udløber, fordi han skifter til Dortmund. Av-av-av.

Da de slog Dortmund på 18. spilledag, rykkede de på tabellens 5. plads 1 point fra Champions League-feltet og 4 point efter Leipzig på 2. pladsen. Klip til deres 3-1-nederlag i weekenden mod Augsburg, og de er nu nummer 10 og har 11 point til Champions League-pladserne og er 21 point efter Leipzig, som stadig er nummer 2. Hvis Gladbach er parate til at sige farvel til årets Champions League med så lidt indsats som muligt for at fokusere på Bundesligaen, forstår man dem godt. Det er en vild nedtur, de har gang i. På lørdag møder de tabellens bundprop fra Schalke, og hvis det heller ikke bliver til Gladbach-sejr dér, er det spørgsmålet, om Marco Rose bliver siddende på trænerbænken sæsonen ud.

Manchester City:

Gladbach:
Ramy Bensebaini (Back, Fast) – Skadet
Christoph Kramer (Midtbane, Fast) – Skadet
Famana Quizera (Midtbane, Reserve) – Skadet
Torben Müsel (Midtbane, Reserve) – Tvivlsom
Marcus Thuram (Angreb, Fast) – Tvivlsom

Manchester City forventet startopstilling: Ederson; Walker, Stones, Ruben Dias, Zinchenko; Rodrigo; Bernardo Silva, Gündogan; Mahrez, De Bruyne, Foden.

Gladbach forventet startopstilling: Sommer; Lainer, Ginter, Elvedi, Wendt; Zakaria, Hofmann; Herrmann, Wolf, Lazaro; Embolo.

Odds-forslag: Manchester Citys roterer og vinder

Der er 14 point til nummer 2 i Premier League. Med sejr i det første af de 2 møder mod Gladbach cruiser Manchester City mod årets kvartfinaler i Champions League. Når weekenden er ovre, er de formentlig i semifinalen i FA Cuppen, og de er allerede i Carabao Cup-finalen, som spilles 25. april mod Tottenham. Det er næsten, som om nederlaget til Manchester United ikke fandt sted. Manchester City samlede depechen op fra jorden igen, og nu spæner de tilsyneladende videre.

De har ikke tabt til Gladbach i dette årtusinde. De har mødt dem 5 gange og vundet 4, mens den sidste endte uafgjort. Hver gang Pep Guardiola har roteret på sit hold, har det givet mere medvind, fordi alle, der kommer ind, ved, de skal præstere maksimalt for at få chancen for mere spilletid. Derfor er det blevet en positiv spiral, hvor rotationen har gavnet Manchester City – og det har den selvfølgelig primært, fordi det er en meget, meget stærk trup. En trup, som nu er ved at have både Kevin de Bruyne og Sergio Aguero tilbage på et niveau, hvor de kan gøre en forskel.

Det eneste spørgsmål til denne kamp er, hvor meget Manchester City vinder. For Gladbach har hænderne og hovederne fulde af deres bøvl i Bundesligaen, og de ved godt, de ikke i deres nuværende forfatning har gode muligheder for at vende 2-0 til samlet sejr. Manchester City har vundet 6 af årets 7 kampe i Champions League. De har vundet 5 af dem med mindst 2 mål. Og de har ikke lukket mål ind siden Portos Luis Diaz scorede 14 minutter inde i gruppespillets første kamp. 616 minutter har de nu spillet i Champions League uden at lukke mål ind. Kan Gladbach holde Manchester City fra at score mindst 2 mål mod dem? Augsburg, Leipzig, Mainz og Köln har scoret 2 mål eller mere mod Gladbach i de seneste halvanden måned. Det gør Manchester City også. Anbefalingen bliver sejr til englænderne med mindst 2 overskydende mål.

SpilXperten.com anbefaler: (0-1) 1 til odds 1,78 – SPIL HER >>*

Manchester City – Gladbach: Statistik, topscorer og H2H

– Manchester City fører Premier League med 71 point efter 30 kampe.

– I Champions League-gruppespillet kom Manchester City videre som gruppevinder med tallene 5-1-0 og en målscore på 13:1. De var i gruppe med Porto, Olympiakos og Marseille.

– Gladbach er inde i en skidt stime og har tabt 6 kampe i træk i alle turneringer. De er på Bundesligaens 10. plads med 33 point efter 25 runder.

– Tyskernes billet til ⅛-finalerne kom via et dramatisk og tæt gruppespil, hvor de endte bag Real Madrid men foran Inter og Shakhtar Donetsk. Deres statistik i gruppen var 2-2-2 og scoren 16:9.

– Manchester Citys topscorer i alle turneringer er Ilkay Gündogan, der har scoret 14 gange i alt, mens Ferran Torres har været flittigste målskytte i Champions League for træner Pep Guardiolas mandskab med 4 træffere.

– Alassane Plea har scoret 5 Champions League-mål i sæsonen, og det er nok til aktuelt at være topscorer for Gladbach i den turnering. Flest mål på tværs af alle turneringer har Lars Stindl noteret sig for med 10 i ligaen og 2 i Champions League – altså 12 mål i alt.

– I den første duel i årets ⅛-finaler mødtes de 2 også på Puskas Arena i Budapest. Det var den 24. februar, og den kamp vandt Manchester City 2-0.

– De var i gruppespil sammen i Champions League både i 2015 og 2016. Af de 4 indbyrdes møder vandt Manchester City 3, og den sidste endte uafgjort.

– For at finde en sejr til Gladbach mod Manchester City skal vi tilbage til 1979, hvor de mødtes i UEFA Cuppens kvartfinaler, og efter 1-1 i Manchester i første opgør vandt Gladbach 3-1 på hjemmebane. Altså i 1979.

Expected Goals: Manchester City vs. Gladbach – de seneste tre kampe

Manchester City
Fulham – Manchester City (0-3) 0,43 – 2,54 xG
Manchester City – Southampton (5-2) 3,15 – 2,03 xG
Manchester City – Manchester United (0-2) 1,90 – 1,96 xG

Gladbach
Augsburg – Gladbach (3-1) 1.85 – 3,64 xG (Gladbach brændt straffe -0,76)
Gladbach – Leverkusen (0-1) 0,80 – 1,97 xG
Gladbach – Dortmund (0-1) 0,94 – 1,58 xG (DFB Pokal)

Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Live stream Manchester City – Gladbach den 16. marts 2021

Vil du livestreame Champions League-kampen mellem Manchester City og Gladbach, kan du gøre dette nemt hos Viaplay Sport (309 kr. i måneden).

1. Gå til Viaplay.dk – KLIK HER!*

2. Klik på ”Prøv Viaplay”

3. Vælg ”Viaplay Sport”

4. Find kampen i kalenderen

Stream Manchester City – Gladbach hos Viaplay Sport – KLIK HER!*

Optakt til og odds på Manchester City - Gladbach d. 16. marts 2021*

Skriv første kommentar

Skriv et svar