18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lyngby – FC Nordsjælland: Odds og optakt d. 12. marts 2021

<b>Dommer:</b>Lyngby - FC Nordsjælland Lyngby har hentet 3 sejre på stribe, mens FC Nordsjælland på forunderlig vis kun har 2 point til Top 6, selv om de spillede uafgjort mod bundproppen Horsens i seneste kamp. 2 dygtige og boldspillende mandskaber, som begge har enormt brug for point. Det kan blive en meget seværdig forestilling på Lyngby Stadion fredag aften. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Lyngby – FC Nordsjælland. Der er kampstart fredag d. 12. marts 2021 kl. 19:00. Se kampen på Viaplay eller på TV3 Sport.

SpilXpoden

Odds på Lyngby – FC Nordsjælland

Lyngby er oddssætternes favorit i dette opgør. Godt nok knebne favoritter men dog favoritter.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Lyngby – FC Nordsjælland: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Jonas Hansen
Stadion:: Lyngby Stadion
Vejret: 5° med let til frisk vind og risiko for nedbør

Optakt til Lyngby – FC Nordsjælland: Skader, karantæner og startopstillinger

13. september indledte Lyngby Superligasæsonen med 0-0 hjemme mod AaB. Og så spillede de ellers 12 kampe frem mod jul uden at vinde én eneste. 3. februar tog de så hul på 2. omgang af grundspillet og hentede endelig en sejr i en sneboldkamp i Odense. Så blev det hverdag med kun 1 point mod AGF, Brøndby og FC København – stærk modstand! – og da kalenderen rundede 1. marts, kom der pludselig gang i sagerne. 3 sejre på stribe – ude mod SønderjyskE og Randers og på hjemmebane mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland – har vækket Lyngby til live, og de har nu ‘kun’ 6 point op til FC Nordsjælland på 10. pladsen i ligaen. En sejr mere til Lyngby vil genåbne den nedrykningskamp, som mange troede var lukket for længst.

Der er tæt på pladserne fra nummer 5 til 10 i Superligaen. Taber FC Nordsjælland fredagens kamp, er de bare 3 point fra nedrykning og skal i høj grad se sig over skulderen. Vinder de kampen, er der 9 point til nedrykning, og de vil – i hvert fald frem til søndagens kampe – kravle ind i Top 6. Det er et spil med så små marginaler, at de mindste fejltrin kan føre til enten katastrofale eller himmelske udfald. Gæsterne mangler stadig både Kian Hansen og Johan Djourou, og Ivan Mesik er også ude med karantæne, da han lige kom ind tids nok mod Horsens – efter 89 minutter – til at nå at sikre sig en advarsel og dermed karantæne i dette opgør.

Tager man de positive briller på; dem med håbets grønfarvede glas; kan FC Nordsjælland se tilbage på 5 kampe uden nederlag, og med sejr her vil håbet om top 6 være med dem på sidste spilledag i grundspillet, hvor de hjemme tager mod SønderjyskE og selv kan sørge for, de overhaler sønderjyderne. Det kræver bare sejr i de 2 næste kampe. Perspektivet er ret vildt på den måde for FC Nordsjælland. Et nederlag fredag aften vil formentlig betyde farvel til top 6 og goddag til nedrykningskamp resten af sæsonen, mens sejr kan sende dem meget tæt på en redning i form af slutspilsdeltagelse. Det kan næsten ikke undgå at sætte sig en lille smule i spillerne. Men reagerer de positivt eller negativt på presset? Det vil vise sig.

Lyngby:
Brian Hamalainen (Back, Fast) – Skadet
Filip Panjeskovcic (Forsvar, Reserve) – Tvivlsom
Adam Sørensen (Back, Reserve) – Tvivlsom
Frederik Gytkjær (Angreb, Reserve) – Skadet

FC Nordsjælland:
Kian Hansen (Forsvar, Fast) – Skadet
Johan Djourou (Forsvar, Fast) – Skadet
Mohammed Diomande (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
Jonathan Amon (Kant, Reserve) – Skadet
Ivan Mesik (Forsvar, Fast/Reserve) – Karantæne

Lyngby forventet startopstilling: Mikkelsen; Fosgaard, Enghardt, Tshiembe, Jørgensen; Kornvig, Rømer, Rasmussen; Gammelby, Torp, Warming.

FC Nordsjælland forventet startopstilling: Jensen; Thychosen, Woledzi, Jenssen; Svensson, Andersen, Christensen, Schjelderup; Jensen; Sadiq, Sulemana.

Odds-forslag: Kan Lyngby holde humlebien på vingerne?

Ej, det er jo ikke en helt anvendelig analogi. For hvis Lyngby her skal være humlebien, skulle det jo forudsætte, at de reelt ikke kan spille fodbold men bare gør det alligevel. Sådan er det ikke. For de kan i høj grad spille fodbold. Så det handler mere om, hvorvidt de simpelthen bare fortsætter med at top- og måske endda overpræstere og feje al modstand til side. Og hvorfor skulle de ikke gøre det?

De spiller frisk til. Har en positiv, fremadrettet tilgang til kampene, og de har lavet 10 mål i deres seneste 5 kampe, mens de blot har tilladt 4 i den anden ende. Bemærkelsesværdigt nok er de 10 mål scoret af 5 forskellige spillere, som alle har lavet hver 2 mål. Når det går dårligt, kan så stor spredning fint være en indikator på, at holdet mangler angribere, der ‘opsuger’ holdets scoringer (Tænk Patrick Mortensen i AGF), men nu, hvor det går flyvende, viser det jo bare stor mangfoldighed, iver og bredde i truppen. Med sejre bliver rigtig meget positivt.

Betydningen af opgøret for FC Nordsjælland er forklaret tidligere i indlægget, mens det for Lyngby stadig har karakter af en Hail Mary-aktion. De kan spille frit og af karsken bælg, for alle havde alligevel dømt dem som sikre nedrykkere, da foråret begyndte. Nu er det pludselig inden for realistiske rammer, at de sikrer endnu en sæson som Superligahold. Hvad gør det ved dem? Og læg i øvrigt mærke til, at Lyngby i 10 hjemmekampe har spillet 5 uafgjort, mens FC Nordsjælland har en lignende statistik på udebane. Hjemme for Lyngby og ude for FC Nordsjælland gælder, at de har spillet 10 kampe og ikke vundet de 9. Anbefalingen til dette opgør bliver et X

SpilXperten.com anbefaler: 1 til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Lyngby – FC Nordsjælland: Statistik, topscorer og H2H

– Lyngby er nummer 11 i Superligaen med 17 point for 20 kampe.

– Deres samlede statistik er 4-5-11 og 23:39. På hjemmebane siger tallene 1-5-4 og 8:17.

– FC Nordsjælland ligger på 10. pladsen og har 23 point for 20 kampe.

– Tallene for gæsterne siger 5-8-7 og 30:29. På fremmed græs har FC Nordsjælland 1-5-4 og 13:17.

– Lyngbys topscorer er Jens-Martin Gammelby, som har været på måltavlen 4 gange.

– Kamal-Deen Sulemana og Abu Francis har lavet flest mål for FC Nordsjælland indtil videre i sæsonen. De har hver scoret 4 gange.

– De 2 holds seneste duel var 28. september, hvor de mødtes på Farum Park i en kamp, FC Nordsjælland vandt 4-1.

Expected Goals: Lyngby vs. FC Nordsjælland – de seneste tre kampe

Lyngby
Randers – Lyngby (1-2) 1,99 – 1,82 xG
Lyngby – FC Midtjylland (2-0) 2,12 – 1,03 xG
SønderjyskE – Lyngby (1-4) 1,60 – 2,41 xG

FC Nordsjælland
FC Nordsjælland – Horsens (2-2) 1,89 – 2,30 xG
AGF – FC Nordsjælland (0-1) 0,53 – 1,05 xG
FC Nordsjælland – AaB (2-2) 1,50 – 1,59 xG

Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Live stream Lyngby – FC Nordsjælland den 12. marts 2021

Vil du livestreame Superliga-kampen mellem Lyngby og FC Nordsjælland, kan du gøre dette nemt hos Viaplay Sport (309 kr. i måneden).

1. Gå til Viaplay.dk – KLIK HER!*

2. Klik på ”Prøv Viaplay”

3. Vælg ”Viaplay Sport”

4. Find kampen i kalenderen

Stream Lyngby – FC Nordsjælland hos Viaplay Sport – KLIK HER!*

Optakt til og odds på Lyngby - FC Nordsjælland d. 12. marts 2021*

Skriv første kommentar

Skriv et svar