18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Lisberg: Tips til 13. runde i La Liga d. 11. – 14. december 2020

Nicolai Lisberg tipsDen 13. runde i La Liga gemmer bl.a. på et spændende Madrid-derby mellem Real og Atlético. Diego Simeones tropper har endnu ikke tabt en ligakamp, men kommer nederlaget på Santiago Bernabéu? Vi har spurgt Nicolai Lisberg, som afsiger sin dom over samtlige rundens kamp herunder.

Spil på La Liga*

Rundens kamp: Real Madrid – Atlético Madrid X (1-1)

Med ryggen mod muren og dømt ude. Madrid er i krise, lød det, da Champions League-deltagelsen hang i en tynd tråd, og de spillede tre kampe i La Liga uden sejr. Så vandt de først med 1-0 mod Sevilla på udebane, og onsdag spillede de måske den bedste kamp i sæsonen, da de vandt 2-0 mod Gladbach. Her var de fra første fløjt deres modstandere overlegne, de var aggressive i presspillet, og der var noget af den fart i angrebsspillet, som vi har set alt for lidt af i sæsonen.

Så er Real Madrid for alvor tilbage? Det tør man næsten ikke konkludere, for der er stadig momenter af usikkerhed, og fem nederlag, heraf tre på hjemmebane allerede i denne sæson i alle turneringer vidner om et hold, der mangler stabilitet.

Det kan vi til gengæld ikke beskylde Atlético for at mangle. Godt nok skulle de også bruge en del kræfter på at komme videre fra deres pulje, da de slog Salzburg med 2-0 i den afgørende gruppekamp, men i ligaen har de været anderledes konstante. De har vundet syv kampe i træk og blot indkasseret et enkelt mål. De er tolv point foran Barcelona, og skulle de vinde her, så er de ni point foran Madrid med en kamp i hånden. Det er ikke bare et hul, men et gab.

Kampbilledet lørdag giver sig selv. Real Madrid kommer til at være mest på bolden, mens Atlético vil stå lidt dybere og så køre omstillinger via særligt Joao Felix og Carasco. Det er 25 kampe, siden Atlético senest tabte en kamp i La Liga, og det nederlag kom netop ude mod Madrid, men jeg tror, at de denne gang, også selvom de er uden Giménez i forsvaret, får kæmpet sig til det ene point.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Real Valladolid – Osasuna X (1-1)

Næstsidst møder tredjesidst, så selvom vi kun er er godt en tredjedel inde i sæsonen, så giver det sig selv, at der er vigtige point på spil i Valladolid fredag aften. Gæsterne er i en forfærdelig forfatning med fire nederlag og en uafgjort i de seneste fem kampe, men tre af disse opgør har været mod Atlético, Sevilla og Barcelona, så det skal med i ligningen.

Valladolid kunne som ventet intet stille op mod Atlético Madrid senest, og hjemme på José Zorrilla har de kun hentet en enkelt sejr i deres hidtil fem kampe i sæsonen.

Gæsterne er hårdest ramt af skader af de to mandskaber og i dårligst form, ser vi udelukkende på resultaterne, men jeg synes, at kampen er mere lige, end hvad bookmakerne indikerer, og jeg kan godt se Osasuna få et point med hjem. Over en tredjedel af alle kampe i denne sæson i La Liga er endt uafgjort, så hvorfor ikke også her?

Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Valencia – Athletic 1 (1-0)

To hold der ligger side om side i tabellen på henholdsvis 13. og 14. pladsen, mens hvis selvforståelse naturligvis gerne så dem højere oppe. Det er spillet dog ikke til, men spørgsmålet er, hos hvilket af de to mandskaber, det står sløjest til. Ingen af de to hold har formået at vinde to kampe i træk i sæsonen, og særligt Athletic går fra skiftevis sejr til nederlag, mens Valencia spiller væsentlig flere uafgjorte.

Senest tabte baskerne meget skuffende med 2-0 hjemme mod Celta Vigo i sidste uges fredags kamp, mens Valencia spillede uafgjort mod Eibar. Jeg har svært ved at udpege en vinder, men finder det alligevel overraskende, at Bilbao skulle være favoritter. Ikke mindst hvis Valencia når at få Gayá klar til opgøret.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,58 – SPIL HER >>*

Getafe – Sevilla 2 (0-1)

Det går ikke Getafes vej i øjeblikket. Senest tabte de 3-0 mod Levante, i en kamp hvor de var bagud og en mand i undertal efter syv minutter. Chema var synderen i den kamp med den tidlige udvisning, og et kvarter før tid fik også Djené et tidligt bad. De to er ude af kampen med karantæne, og det samme er Jaime Mata efter for mange gule kort. Et par absolutte nøglespillere på et Getafe-hold, der også har Damián Suárez tvivlsom. Getafe har ikke vundet siden sjette runde, da de besejrede Barcelona, så det ligner på mange måder en udesejr.

Sevilla får selvfølgelig svært ved at nedbryde en normalt godt organiseret defensiv, men inden det lidt uheldige nederlag til Real Madrid havde de tre sejre i træk. Onsdag vandt de med 3-1 ude mod Rennes i Champions League, og her kunne de endda tillade at spare en del spillere. Munir er ude af dette opgør med en skade, men de har så mange andre angribere og offensive spillere, der kan score, så de skal udnytte, at de møder et decimeret Getafe-hold, og vi skal udnytte, at der er forholdsvis flotte odds på en sejr til Sevilla.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*

Huesca – Alavés 1 (2-1)

Er 13. gang lykkens gang? Huesca jagter som eneste hold i denne sæson fortsat den første sejr, men de får ikke meget bedre muligheder end hjemme mod Alavés, der dog er ubesejret i seks kampe i træk. Gæsterne har hentet point mod både Barcelona, Real Madrid og Sociedad på det seneste, så det kan virke spøjst at satse på en hjemmesejr.

Men hvor Huesca har noget nær alle mand til rådighed, så har gæsterne både Lejeune og Battaglia ude med karantæne, ligesom Manu García er ude mod covid-19, mens Pere Pons fortsat plejer en skade. Det kan gå begge veje i denne kamp, men på et tidspunkt lykkes det for Huesca at få tre point, og det kunne meget vel ske denne weekend.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Real Sociedad – Eibar X (0-0)

Sociedad måtte i seneste weekend afgive førstepladsen i ligaen, da det blot blev til 0-0 mod Alavés. Nu venter endnu et baskisk derby, når Eibar kommer på besøg, men spørgsmålet er, om udfaldet bliver anderledes. Efter en flot sejrsstime, er de seneste to kampe endt med uafgjort, og torsdag havde de en svær udekamp mod Napoli.

David Silva er tvivlsom til denne kamp, mod den klub han faktisk spillede for i sine helt unge dage, men seneste meldinger går på, at han når at blive klar, mens Oyazarbal med sikkerhed er ude. Det bliver en kamp for Sociedad at nedbryde Eibar, der blot har lukket et enkelt mål ind i de seneste fire kampe, og som i grove træk har alle mand klar til kamp. Selvfølgelig er Sociedad hjemme favoritter, men med så flotte odds på at Eibar som minimum får et point ud af opgøret, gør det spillet på gæsterne attraktivt.

Lisbergs bud: X2 til odds 2,38 – SPIL HER >>*

Real Betis – Villarreal 2 (0-2)

Gæsterne fik et tiltrængt hvil, da deres kamp torsdag i Europa League blev afløst, da det meste af Qarabags mandskab var blevet smittet af corona. Endnu er det ikke afgjort, om kampen skal spilles på et senere tidspunkt, men her og nu gav det om ikke andet Emerys mandskab en mulighed for at samle kræfter, og det er ikke helt skidt. I ligaen har de nemlig mistet lidt af dampen med tre uafgjorte i træk, og i front har de skader til både Bacca og Alcácer.

Betis fik en lidt overraskende sejr i seneste runde, da de vandt med 2-0 mod Osasuna, men jeg har svært ved at se dem følge op på det resultat søndag. Betis bør som modstander stå rigtig fint til Villarreal, og Emery er mere snu end sin kollega Pellegrini.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Elche – Granada 1 (2-1)

Her finder vi måske et af weekendens bedste spil. Elche er blot et enkelt point efter Granada i tabellen – det endda med en kamp færre – og Granada har tabt tre af de seneste fire kampe. Torsdag mødte de PAOK i Europa League, men her var Granada allerede videre. Granada er ramt af skader, og situationen bliver ikke bedre af, at Germán Sánchez er ude med karantæne søndag aften.

Elche er ikke meget bedre kørende og har spillet de seneste fire kampe uafgjort i ligaen, men de har alle mand klar, og jeg har derfor svært ved at se, at de skulle være deres modstandere så underlegne, som bookmakerne indikerer med deres oddspåsætning.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Barcelona – Levante 1 (3-1)

Den er helt gal i Catalonien. Det smertefulde nederlag i Champions League mod Juventus hjemme på Camp Nou kostede dem førstepladsen i gruppen, og det kom på bagkant af en dårlig indsats mod Cádiz, hvor de tabte 2-1 på to store personlige fejl. Dem har der efterhånden været en del af, for jeg holder stædigt fast i, at spillet i flere kampe har været ganske udmærket, om end ikke sprudlende. Hjemme mod Levante er der ingen undskyldninger for ikke at vinde i en weekend, hvor de måske kan reducere lidt af afstanden til toppen.

Levante er godt nok ubesejret i seks kampe i træk og vandt senest med hele 3-0 mod Getafe, men de ligger kun over stregen grundet en bedre målscore end Osasuna, og sejren mod Getafe kom også i stand, takket være en tidlig udvisning til gæsterne. Dembélé har igen tilsluttet sig skadeslisten hos Barcelona, så Braithwaite ligner en starter søndag aften.

Lisbergs bud: Barcelona -1,5 (AH) til odds 1,68 – SPIL HER >>*

Celta Vigo – Cádiz 1 (2-1)

Det er ganske enkelt imponerende, hvad oprykkerne fra Cádiz har gang i. De er placeret som nummer fem i ligaen, og de har slået både Barcelona og Real Madrid i denne sæson. Med tanke på, at de har vundet fire ud af seks udekampe i denne sæson, så frister de høje odds på en udesejr, men Celta Vigos nyfundne form gør alligevel, at jeg går med en hjemmesejr i dette opgør.

De lyseblå fra Galicien har vundet to i træk, og skiftet til træner Coudet ser ud til at have forløst noget offensivt. Jeison Murillo er i karantæne for hjemmeholdet, mens Cádiz er uden flere profiler, og tager vi selve resultatet bort fra kampen mod Barcelona, så var det ikke nogen stor præstation, de leverede, hvor de dog lukrerede på et par store fejl.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Spil på La Liga*

Skriv første kommentar

Skriv et svar