18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Lisberg: Tips til 12. runde i La Liga d. 4. – 7. december 2020

Nicolai Lisberg tipsNicolai Lisberg har udset sig en række velbetalte pointdelinger i denne 12. runde af La Liga. Lørdag har vi både Atlético, Real Madrid og Barcelona i aktion – så der er noget at se frem til! Herunder finder du Lisbergs bud på samtlige rundens 10 kampe.

Spil på La Liga*

Athletic – Celta Vigo 1 (2-1)

Så lykkedes det endelig for Celta Vigo at hente en sejr, da de på to sene scoringer vandt med 3-1 mod Granada, efter de ellers var bagud 1-0 i opgøret. Nolito kom på måltavlen for anden kamp i træk, og det er positivt for Celta, at alt offensivt ikke længere afhænger af Iago Aspas. Spillet var længe også godt mod Sevilla, selvom de tabte, så er Celta på rette vej under deres nye træner, Coudet? Det kan de meget vel være, men derfor er det ikke sikkert, at det også kaster point af sig på San Mamés i fredagens kamp.

Athletic er nemlig også på vej frem, og de har vundet deres tre seneste hjemmekampe. Hjemmeholdt er da også favoritter her, men det er en streg i regningen, at Iñigo Martínez er ude med karantæne. Det samme er Okay Yokuslu for gæsterne, men det lever de trods alt bedre med.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,28 – SPIL HER >>*

Levante – Getafe X (1-1)

På en lørdag hvor alle de tre storhold skal i aktion lige efter hinanden, kan kampen mellem Levante og Getafe godt gå lidt i glemslen, men det gør ikke opgøret mindre interessant. Slet ikke i spiløje med, hvor det lufter gevaldigt af et uafgjort resultat. På et tidspunkt holder Levante selvfølgelig op med at spille 1-1, men nu har de gjort det fem gange i træk, og de møder et hold, der har spillet tre af deres seneste fem kampe uafgjort.

Det er dog ikke kun den vanvittige statistik, der indikerer et remis, men også de to holds form og styrkeforhold. Getafe er små favoritter, men de har endnu ikke vundet på udebane, hvor de har spillet tre af fire kampe… uafgjort. Gæsterne må undvære Damián Suárez, mens Campaña og Bahrdi er ude for Levante.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Sevilla – Real Madrid 1 (2-1)

Det er tungt at holde med Real Madrid for tiden. Den pauvre indsats mod Alavés i den seneste runde virkede som et lavpunkt, men det var kun, indtil de tabte med 2-0 ude mod Shakhtar Donetsk i en ny håbløs og ideforladt forestilling, hvor der manglede tempo, vilje og meget, meget mere. Zidane havde efter kampen svært ved at finde de rette ord til at forklare nederlaget, og det er ikke gode tegn med tanke på det program, de nu står overfor med Sevilla, Gladbach og Atlético i de næste tre kampe. Tre kampe, der kan få dem tilbage sporet eller ødelægge hele sæsonen.

Krisen er potentielt så stor i Madrid, at vi næsten glemmer, at Sevilla tabte med hele 4-0 hjemme mod Chelsea i Champions League. Nederlaget var ingen katastrofe, da de allerede var videre, men det var ikke lutter reserver, de stillede med, og Lopetegui havde nok håbet på, at hans mandskab rent defensivt var bedre end som så. Begge hold er ramt på selvtilliden og døjer med skader, mens Real Madrid er dog hårdest ramt, da Ramos, Hazard, Valverde og Carvajal fortsat er ude, så de flotte præstationer de tidligere har leveret på udebanen mod Inter og Barcelona, kan de ikke bruge til noget her.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,70 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Real Valladolid (2-0)

1-1, 1-0, 0-0 og 1-0. Atlético er tilbage til noget, vi tidligere har set, hvor defensiven holder stand, men hvor de offensivt har svært ved at score mål. Jeg tror, de bryder stimen lørdag. Ikke, at de nødvendigvis laver en håndfuld, men der bør være fine muligheder for, at de netter to gange, i hvad der skal give tre point, særligt hvis Luis Suárez endelig er klar igen efter sin Corona-karantæne. Atlético mangler en decideret angriber, og hvis uruguayeren bliver klar og ikke er alt for medtaget, vil han være en kærkommen forstærkning.

Det der taler i mod en sikker Atlético-sejr er, at João Félix muligvis kan få et lille hvil, da der venter en afgørende kamp mod Salzburg i Champions League i den kommende uge, men selv da, skal de kunne besejre Valladolid, der godt nok fik point for tredje kamp i træk, da de i weekenden spillede uafgjort mod Levante, men som også har ligaens sjette dårligste defensiv. Gæsterne har på nær langtidsskadede Kiko Olivas alle mand klar, mens José Giménez er tvivlsom for Atlético, efter han måtte lade sig udskifte i kampen mod Bayern.

Lisbergs bud: Atlético Madrid -1,5 (AH) til odds 2,35 – SPIL HER >>*

Cádiz – Barcelona 2 (0-3)

Tre kampe, fire mål. Martin Braithwaite har lige pludselig fået en rolle at spille på dette Barcelona-mandskab, der i de tre kampe med danskeren i startopstillingen har scoret 11 mål og holdt buret rent. Derfor har flere spanske medier ham også med blandt Koemans foretrukne 11 til udekampen mod Cádiz, hvor han så kan ligge side om side med Griezmann og Messi, hvor sidstnævnte er med igen efter at være blevet sparet mod Ferencvaros. Spillet har været opløftende for Barcelona de seneste par kampe, og der er grund til at tro på, at det kan fortsætte mod Cádiz, der godt nok slog Real Madrid tidligere på sæsonen, men som trods en placering som nummer seks er ligaens dårligste hjemmehold med to uafgjorte og tre nederlag i de første fem kampe.

Hjemmeholdet er fortsat uden veteranen Negredo, ligesom Cala og José Mari også er ukampdygtige. Det er i og for sig ironisk, at Barcelonas tre clean sheets i streg kommer i en periode, hvor de er hårdt ramt af skader i forsvaret, men det bør heller ikke blive de bagerste fire, der for alvor bliver testet mod Cádiz, i hvad jeg forventer bliver en klar sejr til catalanerne og målfarlige Martin.

Lisbergs bud: Barcelona -1,5 (AH) til odds 2,12 – SPIL HER >>*

Granada – Huesca X (1-1)

To af ligaens mest formsvage mandskaber tørner sammen i den tidlige kamp søndag. Hvor det for Huescas vedkommende ikke er noget nyt, da de er bundprop og eneste hold uden sejr, så er situationen lidt en anden for Granada. Sydspanierne ligger fortsat fint til i tabellen, men de har tabt tre i træk, og de mange kampe de har spillet grundet kvalifikationen til Europa League ser ud til at have gjort sin indvirkning på holdet, der ikke har haft samme energi i de sidste par kampe. Jeg havde lidt håbet og troet, at bookmakerne ville kigge mere på stillingen end formen, da det ikke er utænkeligt, at Huesca kan få en sejr her, men oddset på udeholdet er ikke højt nok til at gå den vej. Heller ikke selvom Granada har mange skader og skal i aktion torsdag mod PSV i Europa League. I stedet ser jeg gode muligheder for, at Huesca ikke taber denne vigtige kamp.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,15 – SPIL HER >>*

Osasuna – Real Betis X (1-1)

Her er to hold, der også byder sig til i kampen som de mest formsvage i ligaen, for blot to sejre til sammen i de seneste tolv kampe er det, som Osasuna og Betis kan fremvise. Osasuna tabte senest med 4-0 mod Barcelona, mens Betis hjemme skuffede mod Eibar i et opgør de tabte med 2-0. Dermed har Pellegrinis mandskab nu indkasseret hele 11 scoringer imod sig i de seneste tre kampe.

Formen er dårlig hos begge hold, men den er altså dårligst hos Betis, der til opgøret har Canales og Claudio Bravo ude med skader, mens Aïssa Mandi er ramt af corona. Hjemmeholdets skadesliste er dog endnu længere, hvor særligt fraværet af Adrián López, Jony Rodríguez og formentlig også Lucas Torró kommer til at kunne mærkes. Lige nu virker ingen af de to hold i stand til at vinde fodboldkampe, og så må det jo ende uafgjort.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*

Villarreal – Elche 1 (2-0)

Den gule ubåd skal spille torsdag aften i Tyrkiet, og selvom de ikke er videre endnu, så forventer jeg ikke, at de stiller med alle stjernerne i den kamp. Dermed bør de ikke være alt for hårdt ramt forud for hjemmekampen mod Elche, hvor en sejr til Villarreal skal være en af denne weekends sikre holdepunkter. Villarreal er pointmæssigt bedste hjemmehold i denne sæson, mens Elche går ind til kampen med fire kampe på stribe uden sejr. Senest blev det blot til 1-1 hjemme mod Cádiz, i en kamp hvor Lucas Boye blev udvist, hvorfor han går glip af opgøret på Estadio de la Ceramica.

Hos Villarreal er Paco Alcácer tvivlsom, men selv hvis han ikke bliver klar, så har de i Gerard Moreno nummer to på topscorerlisten i den spanske liga. Emery har fundet et fint rotationssystem mellem La Liga og Europa League, og Villarreal er blandt de mest stabile mandskaber i denne sæson.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,34 – SPIL HER >>*

Alavés – Real Sociedad 2 (1-2)

Det var en artig overraskelse af slagsen, da Alavés udnyttede Real Madrids store problemer til at sikre sig en meriterende sejr mod Kongeklubben på 2-1. Fra at være det dårligst præsterende hold i La Liga i flere måneder, er Alavés nu ubesejret i fem kampe i træk. Der venter dog dem en ny stor udfordring søndag aften, når ligaens dukse fra San Sebastián kommer på besøg til et lokalopgør.

Sociedad fik brudt sin sejrstime, da de måtte nøjes med uafgjort mod Villarreal, men de bør trods Alavés nyfundne form havde gode muligheder for at hente tre point. Ikke mindst fordi David Silva meldes klar igen efter at have siddet ude de seneste par opgør med en mindre skade. Derudover kan Illarramendi gøre et længeventet comeback, efter han har siddet ude siden begyndelsen af denne sæson. Alavés er fortsat uden Pere Pons, mens Manu García er ramt af corona.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*

Eibar – Valencia X (2-2)

I de ti seneste kampe har Valencia blot hentet to sejre, men det har til gengæld været mod Real Madrid og Sociedad, og det siger måske en del om, hvor fuldstændig uforudsigeligt dette hold er. Senest tabte de lidt uheldigt med 1-0 hjemme mod Atlético, hvor de stod endda meget dybt, og inden da fik de 2-2 mod Aláves. Truppen er lidt ramt af corona, mens også Gayá er ude med en skade.

Eibar vandt senest med 2-0 ude mod Betis, men det bliver et helt andet opgør mandag, hvor de ikke på samme måder kan lukrere på omstillinger. Bookmakerne har hjemmeholdet som favorit, men Eibar har endnu til gode at vinde på hjemmebane, og i en runde hvor der er udsigt til mange potentielle X’er, så satser jeg på, at vi også slutter af med endnu en pointdeling.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Spil på La Liga*

Skriv første kommentar

Skriv et svar