18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Lisberg: Tips til 11. runde i Bundesligaen d. 11. – 13. december 2020

Spiltips fra LisbergKan Bayern München, Leverkusen og Leipzig løse deres opgaver mod henholdsvis Union Berlin, Hoffenheim og Werder Bremen? Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, går tæt på de tre kampe – og Bundesliga-rundens øvrige seks dueller – i denne artikel.

Få din Unibet bonus nu*

Wolfsburg – Eintracht Frankfurt X (1-1)

Kongerne af krydset mødes fredag. Wolfsburg har seks pointdelinger at fremvise efter ti runder, mens Frankfurt topper med syv. Og hvordan gik det så de to mandskaber i seneste runde? Wolfsburg spillede uafgjort 2-2 mod Köln, mens Frankfurt mod Dortmund fik… uafgjort.

Wolfsburg bør på papiret være favorit i denne kamp, og det er da også der, jeg ser en eventuel vinder, men det afholder mig ikke fra at prøve krydset. Frankfurt virkede møre mod Dortmund i anden halvleg, og spørgsmålet er, hvilken forfatning de kommer indtil kampen i, men med Dost, Silva og Kamada har de en trio, der kan gøre ondt på Wolfsburg, ligesom Hinteregger bør kunne matche Weghorst på indlæggene. Hjemmeholdet har Renato Steffen som ny mand på skadeslisten.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – VfB Stuttgart 1 (3-1)

BVB sikrede sig førstepladsen i Champions League med en sejr ude mod Zenit, og selvom spillet ikke var godt, så var det vigtigt at få en sejr igen efter to kampe i træk i Bundesligaen med blot et enkelt point.

Hjemmeholdet er stadig hårdt ramt, når det kommer til skader, hvor Haaland, Akanji, Meunier, Morey, Dahoud og Delaney meldes ude. Det er tydeligt, at særligt Haalands fravær hæmmer dem, da de uden ham kun har helt unge Moukoko som decideret angriber.

Stuttgart har gjort det rigtig flot, og de fik i weekend en 2-1-sejr ude mod Bremen, og de har imponerende nok endnu ikke tabt på udebane i sæsonen. De har i deres omstillinger og gode genpres nogle kvaliteter, der kan volde Dortmund problemer, men det ændrer ikke på, at selvom hjemmeholdet ikke er på toppen rent spillemæssigt, så bør de stadig kunne besejre oprykkerne. Gæsterne har en del skader, og så er den tidligere Dortmund-spiller Gonzalo Castro ude med karantæne efter fem advarsler.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Werder Bremen 1 (2-0)

De bliver aldrig populære i Tyskland, men de spiller altså forrygende fodbold i Leipzig. 3-2-sejren mod Manchester United i Champions League var endnu et europæisk svendestykke for Julian Nagelsmann og hans hold, der fra første fløjt satte United under pres. Det offensive pres er deres varemærke, og selvom de nok skal hente en sejr mod Bremen, så tror jeg ikke, de kommer med samme høje intensitet, som det vi så de første 25 minutter tirsdag aften.

Werder Bremen har efter syv kampe i træk uden nederlag nu tabt to i træk, og indsatsen mod Stuttgart var deprimerende. De skal være glade for den fine pointhøst, de fik i begyndelsen af sæsonen, for jeg har svært ved at se dem samle mange flere point sammen før jul. Heller ikke selvom både Möhwald og Mbom er tilbage efter udstået karantæne.

Leipzig går fra den ene store kamp til den anden, men der bliver roteret godt, og de har Upamecano med igen, efter han sad over tirsdag med karantæne, ligesom Yussuf Poulsen også kan få en rolle, efter han har været på bænken til de seneste to kampe. Fem hjemmekampe, fem sejre, lyder statistikken, der gør Leipzig til bedste hjemmehold i ligaen, og den statistik brydes ikke lørdag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,38 – SPIL HER >>*

Gladbach – Hertha BSC 1 (2-1)

Det var en af denne sæsons dårligste kampe, som Gladbach leverede i Madrid onsdag aften, men det er de nok fuldstændigt ligeglade med, for da hverken Inter eller Shakhtar kunne vinde deres duel, så er Die Fohlen klar til knockoutkampene i Champions League for første gang nogensinde. Et stor resultat for Gladbach, der dog skal stramme op i Bundesligaen, hvis ikke de vil hægtes af i toppen.

Hertha fik oprejsning med sejren i lokalopgøret mod Union Berlin, hvor det mest positive – udover de tre point – var, at Piatek endelig kom i gang med to mål. Til kampen mod Gladbach er Cordoba fortsat ude med en skade, så den polske angriber ligner en mand til startopstillingen. De har også brug for hans målfarlighed mod Gladbach, da det kreative omdrejningspunkt Cunha er ude med karantæne. Derbysejren til trods, så var spilet ikke fantastisk mod Hertha, og selvom Gladbach efterhånden har dummet sig med uafgjorte kampe mod mindre hold, så tror jeg alligevel, at de får hivet en sejr i land. Bensebaini er meldt klar igen for Gladbach efter at have døjet med Corona-virus, så selvom Rose ganske givet har et par trætte spillere fra kampen i Madrid, så har han på nær Hofmann samtlige spillere til rådighed.

Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,53 – SPIL HER >>*

Freiburg – Arminia Bielefeld 1 (2-1)

For første gang siden anden spillerunde lykkedes det igen Bielefeld at vinde, da de i seneste runde besejrede Mainz med 2-1. Oprykkerne fik dermed brudt stimen af dårlige præstationer og nederlag, og der bør egentlig være fine muligheder for, at de ikke bare automatisk ryger tilbage i møllen. I hvert fald har Freiburg ikke vundet siden første spillerunde, og Streichs mandskab har kun et enkelt point ned til Bielefeld under stregen. De seneste to kampe har der dog været bedring at spore med 2-2 senest mod Gladbach som seneste eksempel, så selvom Freiburg endnu ikke har vundet op hjemmebane, så spår jeg dem sen sejr lørdag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*

Mainz – Köln X (1-1)

Endnu et bundopgør i vente, når nummer 15 møder nummer 17. Köln fulgte op på choksejren mod Dortmund med 2-2 mod Wolfsburg, hvor de dog måske vil være lidt skuffede over to gange at have smidt en føring, mens Mainz’ gode stime med fire point i to kampe stødte på et bump, da de tabte med 2-1 mod Bielefeld i en meget skuffende præstation. Så hvem er favorit her?

Bookmakerne har mest fidus til hjemmeholdet, men det ligner et helt lige opgør, der er svær at spå om, men så kan vi jo forsøge os i en anden retning ved at satse på, at begge hold scorer. Ingen af de to mandskaber har endnu spillet til 0, og særligt Mainz er ofte involveret i målrige kampe med en målscore på 12-24 efter de første ti runder, mens Köln er på mere ”beskedne” 12-17.

Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,57 – SPIL HER >>*

Union Berlin – Bayern München 2 (1-3)

Der er flere kampe, der er svære at spå om i denne runde, men Bayern ude mod Union skal være et af de opgør, hvor vi sætter et relativt sikkert 2-tal. Også selvom mestrene faktisk har spillet to af de seneste tre kampe uafgjort i ligaen. I weekenden blev det til 3-3 mod Leipzig i et festfyrværkeri af en fodboldkamp, og selvom Union selvfølgelig ikke besidder samme offensive kvaliteter som deres østtyske kollegaer, så skal Bayern have forbedret deres defensiv.

Union kommer med et derby-nederlag i bagagen, men det er svært at konkludere alt for meget på den kamp, for de var faktisk foran med 1-0 og spillede fint, indtil Andrich fik et rødt kort efter godt tyve minutters spil. Et rødt kort der holder ham ude i de næste tre kampe. Selvom de ligger flot til i ligaen, så er det første gang i sæsonen, Union skal op imod et top seks hold, og med tanke på at Bayern sparede en del spillere til deres Champions League kamp onsdag, så kommer træthed ikke til at være en udfordring for mestrene.

Lewandowski plejede en mindre skade i midtugen, men Hansi Flick sagde efter kampen mod Lokomotiv Moskva, at angriberen bliver klar til weekenden. Mod Moskva gjorde Alphonso Davies comeback, og det er derfor kun Kimmich og Martínez inde centralt, som Flick må undvære.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,29 – SPIL HER >>*

Augsburg – Schalke 1 (2-1)

Det blev heller ikke i kamp 26, at Schalke vandt i Bundesligaen, og faktisk var de aldrig tæt på mod Leverkusen. Godt nok brændte de straffe, men det var et fuldt fortjent nederlag på 3-0, som de måtte indkassere søndag aften, i et opgør hvor Frederik Rønnow sad ude med en skade. Danskeren er fortsat tvivlsom til denne kamp, så det ligner umiddelbart genvalg til tredjemålmand Langer.

Selvom de ikke har spillet kampe i denne uge – eller måske netop derfor – har der endelig været lidt positivt at berette om fra Gelsenkirchen, hvor Armine Harit tilsyneladende er tilgivet og nu igen er en del af kamptruppen. Augsburg er så småt på vej ned i tabellen efter en flot start, og havde oddset på en udesejr været højere, kunne jeg godt have fundet på at kigge Schalkes vej, men en målscore på 3-21 og blot et enkelt point i fem kampe på fremmed græs gør, at jeg holder på en sejr til hjemmeholdet, der håber igen at have Iago klar, ligesom Finnbogason nærmer sig et comeback.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,96 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Hoffenheim 1 (3-2)

Som det eneste hold i top 8 formåede Leverkusen at vinde i seneste runde, og Peter Bosz’ mandskab, der fortsat er ubesejret, indtager nu Bundesligaens andenplads. Begge hold skal i aktion torsdag i Europa League, men da begge hold er videre inden sidste runde, så tror jeg både Bosz og Hoeneß ser kampene som oplagte muligheder for at spare et par profiler forud for søndagens opgør.

Hoffenheim vandt mandag mod Augsburg, og det var faktisk første sejr i Bundesligaen, siden de slog Bayern med 4-1 i anden runde. Som tidligere nævnt i disse optakter, så skyldes deres pauvre resultater, at de har været hårdt ramt af Corona-virus, hvor næsten halvdelen af holdet har været smittet, men det er nu endelig bag dem. Leverkusen er favorit, men deres offensive stil passer ganske givet godt til Hoffenheim, der kan slå omstillinger via Kramaric, og jeg tror sagtens, vi kan få en rigtig underholdende affære.

Hos Hoffenheim har Geiger karantæne, mens Demirbay glipper kampen for Leverkusen, da han er blevet smittet med Corona.

Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 2,02 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Spil på Bundesligaen*

Skriv første kommentar

Skriv et svar