18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Kommentar til Kontant tirsdag aften

Programmet blev vist på DR1 tirsdag aften og kan ses her i sin fulde længde.

Man foranlediges til at tro, at nedskæringerne i DR allerede nu har gjort sine betydelige indhug i kvaliteten, for måden hvorpå stationen i går aftes præsenterede indholdet af programmet Kontant, som efter eget udsagn er en udsendelse, der giver “gode råd og nyttige links efter en grundig research”, var under al kritik, og man kan kun prise sig lykkelig for, at politikerne på Christiansborg end ikke gad spilde tid på at kommentere så ensidig en fremstilling af fakta, som tilfældet var.

Kort fortalt, så omhandlede programmet ulovlige netspil, som lokker unge mennesker i uføre og driver dem ud i såkaldte gældsfælder. DR byggede det hele op på to unge fyre, hvor den ene ikke kunne forstå at han skulle spille en stor pokerbonus igennem nogle gange før denne kunne hæves, mens den anden havde tabt 15-20.000 kr. hos en bookmaker i løbet af en måned – i øvrigt helt uden stillingstagen til hvilke spil han havde spillet.

Problemerne skulle ifølge DR være, at:

1) Online-selskaberne “lokker” de unge til at spille mere og mere i kraft af store bonusser, hvor man får foræret flere penge, jo mere man sætter ind på kontoen.

2) Online-selskaberne annoncerer på ulovlig vis i Danmark, hvilket lokker flere og flere ud i ludomani.

Hvad angår det første punkt, så er det ikke første gang i verdenshistorien, at virksomheder i et stærkt konkurrencepræget marked forsøger at lokke kunder til med fristende tilbud og bonusser. Det er endog meget svært at se det negative aspekt i dette set fra kundernes synspunkt, og det tenderer til det latterlige, når programmet med støtte fra en ansat hos Dansk Ludomanicenter argumenterer for, at det er “farligt”, når der på denne måde “lokkes” med store bonusser til kunderne. Det vil i princippet svare til, at supermarkederne ikke mere måtte lave tilbud på køb af tre kasser øl eller 10 slikposer af frygt for, at nogle kunder vil gå helt grasat og købe så mange kasser øl, at de ender op i rendestenen.

At bookmakerne i langt de fleste tilfælde så kræver, at en given bonus skal omsættes nogle gange, inden man må hæve den igen – det er kun ganske rimeligt, og det står med garanti sort på hvidt i deres regelsæt.

Hvad angår det andet punkt med hensyn til spillefirmaernes annoncering på danske web-sider og i trykte danske medier, så blev det næsten komisk, da en talsmand fra Spillemyndigheden fastslog, at man naturligvis forsøger at følge reglerne og slå ned, når der blev begået lovbrud, men sagen er som bekendt en helt anden – og årsagen er ganske ligetil. DR gav endda selv svaret, for det strider i den grad imod EUs principper om et frit marked inden for unionens lande, at Danske Spil har monopol på alt spil i Danmark. Derfor er der naturligvis ingen myndigheder i Danmark, der reagerer når alle formiddagsaviserne, gratisaviserne og sportsaviserne er klistret til med annoncer fra de udenlandske spil-udbydere.

De danske politikere og Danske Spil ved udmærket godt, at det kun er et spørgsmål om tid, inden monopol-tilstandene er fortid, og de ønsker på ingen måde at komme i unødig clinch med spil-udbyderne, så derfor accepteres de mange annoncer i danske medier (som i øvrigt bidrager flot til den danske økonomi).

Disse spiludbydere blev fremstillet som en flok udenlandske forbryder-firmaer, der blot én gang for alle havde oversat deres hjemmeside til dansk, så en masse danskere kunne lokkes i “fælden”, men også her tager DR jo som bekendt fuldstændig fejl. Langt hovedparten af disse selskaber har licens indenfor EU og har danske ansatte, der yder en rigtig god kundeservice til den stadigt voksende danske kundeskare. Dermed ikke sagt, at der ikke er ganske få sorte får i flokken, ligesom i alverdens andre brancer, for det er der naturligvis. Der findes små luskede poker- eller casinorooms på Nettet, som måske skriver sine bonusbetingelser med ekstra små bogstaver eller er ekstremt svære at hæve penge fra, og her må det endnu engang påpeges, at DR fortjener meget stor kritik for bare at behandle alle onlinespil under ét.

Ca. 90% af alle de annoncekroner som lægges i Danmark fra udenlandske spil-selskaber kommer fra sports-bookmakere, som følger alle regler og love 100 %, og som vi spillere absolut ingen problemer har med. Når DR undervejs i programmet så oven i købet foreslår, at de danske politikere burde lukke for alle overførsler til udenlandske spilleselskaber, så tenderer det til det grinagtige. For vores skyld må den danske stat meget gerne lukke for alle overførsler til de ganske få fuske-firmaer, som lever af at lokke pengene fra naive gamblere, der tror at de med ét klik på musen kan få foræret 500 Euro, men at skære alle spil-udbydere af samtlige typer og i hele Verden over én kam er dybt kritisabelt.

Ja, man kan blive afhængig af spil, lige så vel som man kan blive afhængig af alle andre spændende og indbydende ting her i livet. Og ja, pokerspil, casinospil og til tider også sports-bookmaking går stærkt – og pengene skifter hurtigt ejermand, men det er jo også hele charmen ved det, og netop derfor at vi er mange, som gladeligt bruger mange timer hver uge på at spille på den eller de sportsgrene, som vi elsker så højt.

Har du så problemer med at vinde, ja så er svaret ikke at lukke ned for alle Danmarks overførsler til udlandet eller klippe dit Visa-kort itu. Det er snarere at spille for lidt mindre beløb, eller det mest nærliggende: Følg SpilXperten hver dag, for her vinder vi!

Skriv et svar