18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Frederik Løchte Nielsen: Du må aldrig undervurdere Nadal

Rafael Nadal har for alvor meldt sin tilbagekomst til tennis, og der kan meget vel være noget magisk i vente fra spanieren ifølge Frederik Løchte Nielsen.

Alamy

Jordbær og mørk chokolade, rosenblade og et frieri, Rafael Nadal og grus. Ting, der bare passer så godt sammen. Ting, der kan få selv den værste romantiker til at blive lidt blød i knæene. 

Derfor kalder det næsten også på en magisk afslutning for Rafael Nadal, der – efter alt at dømme – er gået ind i sit sidste år som tennisspiller. 

Det mener Frederik Løchte Nielsen, der har en helt særlig følelse omkring den legendariske spanier. 

“Jeg har en eller anden irrationel fornemmelse af, at der kommer en eller anden eventyrfortælling til French Open”, indleder Løchte Nielsen.

Underurdér aldrig ekstraordinære Nadal

Rafael Nadal er blandt de allerbedste tennisspillere i historien, og på grus er han den absolutte konge. 

Derfor siger Løchte Nielsen også, at man aldrig må undervurdere Nadal.


“De her ekstraordinære spillere skal man aldrig undervurdere, før de ikke er der mere. Det har vi set så mange gange – både med Djokovic, Sampras, Federer og nu også Nadal.”

“Det kan selvfølgelig godt være, at hans krop falder sammen, men jeg tror, at han har det helt store blik på French Open. Han har trukket sig fra nogen turneringer – også i USA, hvor han måske godt kunne have spillet, men det ved jeg selvfølgelig ikke.”

“Jeg har en fornemmelse af, at han gemmer energi til French Open, hvor han er the man. Jeg tror ikke, at en spiller som ham ville gå på banen, hvis han ikke troede på, at han kunne konkurrere med de bedste.”
Alamy

Endnu en titel til det allerede fyldte trofæskab?

Nadal har allerede vundet French Open 14 gange, hvilket – naturligvis – er flest af alle i historien. 

Derfor er det naturligt, at turneringen har et stort fokus, og dermed kan ser Løchte Nielsen turneringerne inden da som en forberedelse til at tage det trofæ, som nærmest har permanent ophold i dagligstuen hos Hr. Nadal.

“Han har jo også vist, at han stadig har et godt niveau – både i Brisbane, i Barcelona og hvor han ellers har spillet. Så jeg har en fornemmelse af, at der stadig er noget særligt i ham.

“Det kan godt være, at det ikke kommer lige nu, og jeg ser mere turneringerne lige nu som en forberedelse for ham.”

“Jeg har bare den her irrationelle fornemmelse af, at der kommer en eventyrfortælling til French Open.”

Skriv første kommentar

Skriv et svar