18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Flere politiske partier vil åbne spillemarkedet

250.000 danskere spiller for mellem fire og seks mia. kr. hos udenlandske bookmakere på nettet. Det er rigtig mange penge, hvilket også er gået op for en række politikere i folketinget.

Pengene skal bruges i Danmark. Venstres mål er at flytte nogle af spillerne tilbage til Danmark, ved at liberalisere spillemarkedet. Bookmakerne skal, gennem en dansk licensordning give en del af overskuddet til foreningsarbejde og forebyggelse, samt behandling af ludomani, sådan som Danske Spil gør i dag. Og Venstre er ikke de eneste. Også Dansk Folkeparti, De Konservative og Socialdemokraterne er positive overfor en liberalisering.

Vi har i princippet ikke noget imod at åbne op på spillemarkedet, hvis bare Danske Spil kommer til at konkurrere på lige vilkår, udtaler socialdemokraternes kulturordfører.

Dermed vil man kunne placere sine væddemål og spille poker hos forskellige spillefirmaer i Danmark, samtidig med at man bidrager til foreningslivet.

Forleden indledte EU en sag mod den danske stat. Anklagen lyder på, at det danske spillemonopol udgør et brud på reglerne for EUs indre marked.

Skriv et svar