18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Casper Tengstedt får Rosenborg til at glemme alt om Bendtner

Casper Tengstedt har taget Rosenborg med storm, siden angriberen ankom til Trondheim-klubben denne sommer, hvor han skiftede til fra nyoprykkede AC Horsens.

Casper Tengstedt har imponeret stort for norske Rosenborg. Her er han i aktion i U21 EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Kroatien på Vejle Stadion tirsdag den 27. september 2022.. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix)

På SpilXperten har vi sammenglinet Casper Tengstedt med Nicklas Bendtner, da han tørnede ud for klubben. Tallene er leveret af OPTA.

Senest scorede Tengstedt et smukt mål i sejren over Vålerenga, og dette bragte ham op på 11 mål i blot ni kampe. Desuden har angriberen leveret fire assists. 

Hvis fansene i Trondheim efterhånden har glemt alt om Nicklas Bendtner, så forstår man dem godt. 

Den karismatiske dansker leverede flot i Rosenborg, hvor han i 2017-sæsonen blev topscorer i Eliteserien med imponerende 19 mål. 

Siden Bendtner forlod klubben, har Rosenborg dog ikke haft en spiller, der har scoret mere end 13 mål på en sæson.

Nu er der dog ankommet en ny konge til byen, og han hedder Casper Tengstedt.

Ovenstående grafik viser Casper Tengstedt og Nicklas Bendtners målsnit per kamp i Rosenborg-trøjen, og som det tydeligt ses, ligger Tengstedt markant højere, men her er det dog også værd at bemærke, at det blot er baseret på ni kampe indtil videre. 

Ser man på expected goals per kamp, er der dog grund til at være optimistisk på vegne af Tengstedt. Angriberen fortsætter næppe med at score 1,3 mål per kamp, men Rosenborg-bomberen kommer til flere chancer, end Bendtner nogensinde gjorde, da han spillede for Trondheim-klubben. 

Der er derfor ingen grund til at tro, at U21-landsholdsspilleren ikke kan fortsætte med at score en masse mål i Norge.

Ovenstående grafik viser Casper Tengstedts og Nicklas Bendtners assistsnit per kamp i Rosenborg samt hvor mange chancer, de hver især har skabt. 

Tengstedt har helt tydeligt et fint blik for sine medspillere, og han har markant flere assists per kamp, end Bendtner nogensinde havde. Det må dog bemærkes, at Bendtner faktisk skabte en my flere chancer i 2018-sæsonen, end Tengstedt hidtil har gjort. 

Det kan altså konkluderes, at Rosenborg har fået en yderst dygtig angriber i Casper Tengstedt, der i øjeblikket er på alles læber i Norge. Klubben har endelig fundet den målscorer, de har hungret efter, siden Nicklas Bendtner forlod dem.

Skriv et svar