18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Premier Leagues mest uheldige mandskab

Leandertal Held eller uheld? Premier League er en liga, som vi stort set alle har et forhold til, og dermed også et forhold til en af klubberne. Vi har alle prøvet at stå i en diskussion med en ven eller kollega om, hvem der er heldige og uheldige, ofte uden der bliver lagt fakta på bordet. Statistikeren Benjamin Leander giver dig her et mere nuanceret billede af, hvem der rent faktisk kan tilskrive sig rollen som Premier Leagues mest uheldige mandskab i sæsonen.

Hvem er kommet på den forkerte side af Frøken Fortuna i Premier League?

I fodbold er der i årevis blevet snakket om held og uheld, når det kommer til ophedede fodbolddebatter. Det er nemlig altid nemt at skyde skylden på Frøken Fortuna, når tingene går mod ens hold. Der er mange ting, som man kan måle held og uheld på i fodbold, og nogle af disse vil Benjamin Leander forsøge at belyse i denne artikel – Bolden er spillet over til Benjamin og hans tal-hjørne!

Tabellen lyver aldrig – eller hvad?

Fodboldkliché nummer et: Tabellen lyver aldrig. Men kan det nu også være rigtigt? Med Expected Goals-modeller har man alligevel forsøgt at nuancere fodbolddebatten for at finde ud af hvem, der har været uheldige og hvem, som har fået mere med end forventet.

Lad os prøve at gå yderligere lidt ned i held/uheld-dimensionen og tilføje et par faktorer. Eksempelvis skud på stolper og overligger:

Premier League holds antal skud på stolpe/overligger

S/O = Stolpe/Overligger

Hold Skud på S/O Hold Skud på S/O
West Ham 12 Southampton 5
Brighton 10 Burnley 4
Manchester City 9 Sheffield United 4
Aston Villa 9 West Brom 4
Tottenham 8 Fulham 4
Chelsea 8 Crystal Palace 3
Leeds 7 Everton 3
Wolves 7 Newcastle 3
Arsenal 7 Liverpool 3
Leicester 6 Manchester United 2

Hvem har så haft mest stolpe ind? Her har vi medregnet scoringer, som er gået ind via stolpe eller overligger, selvmål scoret af modstanderne og så mål, der kommer via en markant afretning, der også har en stor held-faktor.

Mest scorede mål via stolpe/overligger, selvmål, eller mål via markante afretning

S/O, SM, A = Stolpe/overligger, selvmål, afretning

Hold Mål scoret via S/O, SM, A Hold Mål scoret via S/O, SM, A
Southampton 1 Tottenham 3
Brighton 1 Everton 3
Arsenal 1 Sheffield United 3
Burnley 2 Manchester United 4
Fulham 2 West Ham 4
West Brom 2 Wolves 4
Liverpool 2 Leicester 4
Newcastle 3 Crystal Palace 5
Manchester City 3 Leeds 6
Chelsea 3 Aston Villa 7

Men hvem har så stolperne mest mod sig?

S/O, SM, A = Stolpe/overligger, selvmål, afretning

Hold Mål lukket ind via S/O, SM, A Hold Mål lukket ind via S/O, SM, A
Manchester United 6 Crystal Palace 3
West Brom 6 Burnley 2
Leeds 5 Chelsea 2
Arsenal 5 Sheffield United 2
Newcastle 5 Leicester 2
Wolves 5 Fulham 1
Tottenham 4 Southampton 1
Brighton 4 Manchester City 1
Liverpool 4 Aston Villa 1
Everton 3 West Ham 0

Expected Goals difference:

Expected Goals er efterhånden blevet en fast del af retorikken i fodboldkredse, og det kan bruges til mange ting. F.eks. til at se hvem, der brænder flest store chancer, eller vende den om og sige, hvem har været mest uheldige foran kassen?

Når det kommer til Expected Goals er der også stor forskel på hvem, der udnytter sine chancer og hvem, der brænder skammeligt.

xG = Expected Goals

Hold Difference (Mål – xG) Hold Difference (Mål – xG)
Brighton -12,34 (23 – 35,34 xG) West Brom -1,57 ( 17 – 18,57 xG)
Sheffield United -9,58 (12 – 21,58 xG) Newcastle -1,17 (21 – 22,17 xG)
Fulham -9,13 (17 – 25,13 xG) Chelsea -0,90 (35 – 35,90 xG)
Wolves -7,04 (21 – 28,04 xG) Liverpool +0,49 (43 – 42,51 xG)
Burnley -6,29 (13 – 19,26 xG) Crystal Palace +0,88 (25 – 24,12 xG)
Arsenal -4,92 (26 – 30,92 xG) Everton +1,44 (29 – 27,56 xG)
West Ham -3,73 (31 – 34, 73 xG) Southampton +2,52 (27 – 25,48 xG)
Aston Villa -3,49 (34 – 37,49 xG) Manchester United +3,10 (37 – 33,90 xG)
Leeds -1,77 (35 – 36,77 xG) Leicester +3,38 (37 – 33,63 xG)
Manchester City -1,64 (37 – 38,64 xG) Tottenham +5,10 (34 – 28,90 xG)

Tilsvarende er der også stor forskel på Expected Goals Against-differencen:

xGA = Expected Goals Against

Hold Difference (Mål imod – xGA) Hold Difference (Mål imod – xGA)
West Brom -5,28 (50 – 44,72 xGA) Manchester United +2,69 (27 – 29,69 xGA)
Brighton -4,65 (29 – 24,35 xGA) Newcastle +2,93 (34 – 36,93 xGA)
Crystal Palace -1,77 (36 – 34,23 xGA) Manchester City +2,96 (13 – 15,96 xGA)
Chelsea -1,63 (23 – 21,37 xGA) Everton +3,49 (24 – 27,49 xGA)
Liverpool -0,70 (24 – 23,30 xGA) Fulham +4,23 (29 – 33,24 xGA)
West Ham +0,31 (27 – 27,31 xGA) Aston Villa +6,63 (21 – 27,63 xGA)
Leicester +0,52 (25 – 25,54 xGA) Arsenal +7,07 (20 – 27,07 xGA)
Sheffield United +1,06 (34 – 35,06 xGA) Leeds +7,91 (36 – 43,91 xGA)
Wolves +1,35 (31 – 32,35 xGA) Burnley +8,29 (26 – 34,29 xGA)
Southampton +1,59 (25 – 26,59 xGA) Tottenham +8,48 (21 – 29,48 xGA)

Premier Leagues mest uheldige hold er:

Set ud fra ovenstående parametre er der ingen som helst tvivl om, at BRIGHTON er Premier Leagues med afstand mest uheldige hold. Graham Potters tropper scorer højt i nærmest samtlige uhelds-kategorier:

xG Difference: Mest uheldige
xGA Difference: Næstmest uheldige
Skud på stolperne: Næstflest
Stolpe-ind mål: Delt næstfærrest
Stolpe-ind mål mod sig: Delt 7. flest

(Tal opdateret pr. 1. februar 2021)

Tal og video er hentet fra WyScout.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar