18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Premier League managere på Boxing Day

LeandertalBoxing Day er en meget speciel dag i England, der har eksisteret i over 60 år. For os fodboldgale danskere, har dagen udviklet sig til at markere en særlig begivenhed, hvor man kan sætte sig tilbage i sofaen og se Premier League. Benjamin Leander har taget et kig på, hvordan de forskellige trænere plejer at klare sig på Boxing Day: Hvem er værst, og hvem er bedst?

De bedste Boxing Day managere i Premier League

Fra 1958 og fremefter har det været en tradition at spille fodbold i Englands bedste række anden juledag, Boxing Day.

For visse klubber har dagen søde minder – blandt andet vandt Manchester United under Sir Alex Ferguson 15 ud af 16 kampe mellem 1994 og skottens afsked i 2013 (to af årene spillede man 27/12), men den hyppige udskiftning af managers i Premier League har medført, at der kun er et fåtal tilbage, som har længerevarende Boxing Day traditioner.

Hvordan har de nuværende 20 managers i Premier League så klaret sig på Boxing Day i Premier League-regi? Liverpool-fans vil i hvert fald slikke sig om munden med udsigt til, at Jürgen Klopp de foregående fire kampe 26/12 har ført dem til maksimumpoint med en målscore på 14-0, mens Manchester United fans også har gode juleminder fra Ole Gunnar Solskjærs to Boxing Day-opgør med 5-1 i Cardiff i sin debut samt 4-1 hjemme over Newcastle året efter.

Netop Newcastle og manager Steve Bruce kan gå håbefulde ind til Boxing Day velvidende, at Bruce kun har tabt én gang på Boxing Day i sin manager-karriere… når modstanderen altså ikke lige er Manchester United. Bruce har tabt hele tre gange til De Røde Djævle 26. december.

At tabe på Boxing Day er til gengæld noget ”The Special One”, José Mourinho, ikke kender til. Otte gange har han været i aktion med seks sejre til følge, fire af dem på blot et enkelt mål og de sidste to på to mål, så forvent Cruise Control, når Mourinho sætter sit Tottenham-hold op 2. juledag.

Og så kan vovepelsene score sig et skyhøjt odds på, at Roy Hodgson finder sit favorit resultat frem, som er fremkommet hele fire gange i syv Boxing Day-kampe med ham som manager, nemlig 0-0!

De nuværende Premier League managere på Boxing Day

Manager Klubber Antal kampe V-U-T Antal point
Sam Allardyce Bolton, Newcastle, Blackburn, West Ham, Sunderland, Crystal Palace, Everton 14 kampe 2-5-7 11 point
David Moyes Everton, Man U, Sunderland, West Ham 13 kampe 5-5-3 20 point
Steve Bruce Birmingham, Wigan, Sunderland, Hull, Newcastle 13 kampe 7-2-4 23 point
José Mourinho Chelsea, Man U, Tottenham 8 kampe 6-2-0 20 point
Roy Hodgson Blackburn, Fulham, Liverpool, WBA, Crystal Palace 6 kampe 1-5-0 8 point
Sean Dyche Burnley 5 kampe 1-1-3 4 point
Jürgen Klopp Liverpool 4 kampe 4-0-0 12 point (1 kamp d. 27/12)
Brendan Rodgers Swansea, Liverpool, Leicester 4 kampe 1-0-3 3 point (1 kamp d. 27/12)
Ole Gunnar Solskjær Manchester United 2 kampe 2-0-0 6 point
Pep Guardiola Manchester City 2 kampe 1-0-1 3 point (2 kampe d. 27/12)
Carlo Ancelotti Chelsea, Everton 2 kampe 1-1-0 4 point (1 kamp d. 27/12)
Graham Potter Brighton 1 kamp 0-0-1 0 point
Frank Lampard Chelsea 1 kamp 0-0-1 0 point
Mikel Arteta Arsenal 1 kamp 0-1-0 1 point
Ralph Hasenhüttl Southampton 1 kamp 1-0-0 3 point (1 kamp d. 27/12)
Nuno Santo Wolves 1 kamp 0-1-0 1 point (1 kamp d. 27/12)
Dean Smith Aston Villa 1 kamp 1-0-0 3 point
Chris Wilder Sheffield United 1 kamp 0-1-0 1 point
Marcelo Bielsa Leeds 0 kampe
Scott Parker Fulham 0 kampe

Kilde: Transfermarkt.com

Skriv første kommentar

Skriv et svar