Steffen Dam kigger frem mod midtugens 15. runde i Premier League, hvor Jose Mourinho vender tilbage til Old Trafford som træner for det gæstende Tottenham-mandskab. Læs ekspertens vurdering af Manchester United vs. Tottenham og rundens ni øvrige kampe i denne artikel. Du kender Dam fra B.T., hvor han dagligt leverer flere tips her.
MATCH OF THE WEEK: Manchester United - Tottenham X (2-2)
For første gang siden sin fyreseddel er José Mourinho tilbage på Old Trafford, og det er selvfølgelig den store historie før denne kamp. Indtil videre har portugiseren fået en perfekt start på sin tid i Tottenham med tre sejre i tre kampe, men med til historien hører det også, at han har haft et nemt program med West Ham som sværeste modstander - så dette er den første alvorlige test.Manchester United skuffede igen med blot uafgjort mod Aston Villa efter endnu en ujævn præstation, hvor det uafgjorte resultat ikke var ufortjent. Centralt på banen mangler man kvalitet, og så hjælper det ikke, at man har masser af fart offensivt, for de bliver sat for dårligt i scene. Tidligere på sæsonen har defensiven gjort det godt, men den har også svigtet i de to seneste kampe.
Tottenham kommer til denne kamp med momentum, men de har bestemt også vist svagheder i de første tre kampe under José Mourinho med seks mål imod trods svag modstand. Af samme grund lugter denne kamp af mange mål. Offensivt fungerer Tottenham og specielt Dele Alli bedre end længe, men værternes fart kommer til at skabe gæsterne problemer. Krydset er bedste bud.
Steffen Dam tror på: X’et og begge hold scorer til odds 4,25 - SPIL HER >>*

Crystal Palace - Bournemouth X (0-0)
Crystal Palace hentede en flot sejr ude mod Burnley, men det var også i et opgør, hvor Crystal Palace kunne stille sig tilbage og spille på omstillinger. Her skal de selv skabe spillet, hvilket de har noget sværere ved, og kun én af holdets syv kampe på Selhurst Park er endt med mere end to mål - og det var mod Liverpool. Bournemouth spiller knap så offensivt mod de mindre hold, og mangler stadig topscorer Joshua King, mens både Simon Francis og Philip Billing er tilbage. Ligner i den grad få mål.Steffen Dam tror på: Under 2,5 mål til odds 1,83 - SPIL HER >>*
Burnley - Manchester City 2 (1-2)
Det ser meget svært ud for Manchester City i forhold til at genvinde mesterskabet efter et nyt pointtab i lørdags. Endnu engang blev de defensive problemer uden Aymeric Laporte udstillet, og man har i alle turneringer lukket mål ind i syv kampe i træk, ligesom også Sergio Agüero var savnet i den anden ende. Burnley skuffede mod Crystal Palace, men denne kamp bør stå fint til dem, da deres fysik og styrke på dødbolde kan gøre ondt på City.Steffen Dam tror på: Burnley +1,5 (AH) til odds 2,23 - SPIL HER >>*
Chelsea - Aston Villa 1 (2-1)
Var man i tvivl om betydningen af Tammy Abraham, så er man det næppe længere efter Chelseas seneste kamp mod West Ham. Den noget mere stationære Olivier Giroud kostede offensivt for værterne, og da West Hams målmand David Martin stod sit livs kamp, gik det galt. Abraham er formentlig også ude hér, og det kan blive Aston Villas chance. Oprykkerne har dog ikke imponeret defensivt, og da slet ikke på udebane, så Chelsea bør komme tilbage på sejrskurs i en målrig kamp.Steffen Dam tror på: 1-tallet og over 2,5 mål til odds 1,61 - SPIL HER >>*
Leicester - Watford 1 (2-0)
Nederlaget til Southampton kostede Quique Sanchez Flores jobbet i Watford, og nu skal man så jagt efter manager nummer tre i denne sæson. Watford har flere spillere med et fint topniveau, men som hold har man specielt offensivt slet ikke fået det til at klikke i denne sæson, og nu skal man så op imod et af de bedst spillende hold i rækken. Leicester må komme med masser af momentum efter den sene scoring mod Everton og holder de bare nogenlunde niveau, bør de vinde sikkert.Steffen Dam tror på: Leicester -1,5 (AH) til odds 2,02 - SPIL HER >>*

Southampton - Norwich 1 (2-1)
Bedst som Norwich lignede et hold, der var med direkte kurs mod Championship, har man hentet fire point mod Everton og Arsenal, og igen lignet et konkurrencedygtigt hold, hvor specielt Todd Cantwell har vist højt niveau. Her gælder det et særdeles vigtigt bundopgør mod Southampton, der også kommer med selvtillid efter den sene sejr over Watford. Det kan være startskuddet til bedre tider for et Southampton-hold, der har præsteret bedre end den nuværende bundplacering.Steffen Dam tror på: 1-tallet til odds 1,77 - SPIL HER >>*
Wolverhampton - West Ham X (1-1)
Med sit livs bedste kamp, fik reservekeeper David Martin sikret tre point mod Chelsea og dermed givet West Ham et tiltrængt skud selvtillid. Nu er spørgsmålet så, om han kan holde det niveau i Wolverhampton. Rollen som storfavoritter passer ikke værterne specielt godt, hvilket man igen fik udstillet mod Sheffield United. Man får Romain Saiss tilbage fra karantæne og derfor ser defensiven bedre ud, men det er kamp, som ser mere jævnbyrdig ud, end stillingen umiddelbart viser.Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,75 - SPIL HER >>*
Liverpool - Everton 1 (2-1)
Hvad der lignede en stille dag på kontoret, udviklede sig dramatisk for Liverpool lørdag. Dels var man tæt på pointtab og dels fik man målmand Alisson udvist, så han er ude med karantæne i denne kamp. Det er ikke godt nyt inden dette store lokalopgør, hvor man trods alt stadig er meget store favoritter. Everton leverede en godkendt præstation og var tæt på point ude mod Leicester, hvilket kan give optimisme inden denne kamp. Liverpool bør vinde kampen, men de vinder næppe stort.Steffen Dam tror på: Liverpool vinder med præcis ét mål til odds 3,70 - SPIL HER >>*
Sheffield United - Newcastle X (1-1)
Sheffield United går ind til denne kamp i rollen som pæne favoritter, og spørgsmålet er så, hvordan man tackler den rolle. Holdet kom igen med en stærk indsats ude mod Wolverhampton, hvor man helt fortjent fik point, men nu skal man selv skabe alt spillet, og det kan blive en udfordring. Newcastle hentede et overraskende point mod Manchester City, men mangler stadig Jamaal Lascelles, hvilket er et klart minus. Kampen står dog godt til gæsterne, så prøv med krydset.Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,50 - SPIL HER >>*
Arsenal - Brighton X (2-2)
Manageren var ny, men mange af problemerne var de samme for Arsenal, der endnu engang leverede svagt forsvarsspil og denne gang smed point til Norwich. Brighton var ikke langt fra point på Anfield i en kamp, hvor man var en helt ligeværdig modstander den sidste times tid. Arsenal har noget individuel klasse offensivt, som kan skabe chancer og mål mod de fleste, men som hold har man så store udfordringer, at selv en på papiret nem hjemmekamp som denne kan koste pointtab.Steffen Dam tror på: X’et til odds 4,25 - SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
