Betting og Odds Nyheder

Steffen Dam: Tips til 12. runde i Premier League, 8. - 10. november 2019

07-11-2019 13:57
Reklamelink*

Steffen DamDer venter et vaskeægte topbrag i Premier League, når Liverpool tager imod Manchester City på Anfield i denne 12. runde. Kan Jürgen Klopp forlænge den ubesejrede stime, eller finder Pep Guardiola nøglen til succes? I denne artikel giver Steffen Dam sit bud på dén og rundens ni øvrige kampe. Du kender Dam fra B.T., hvor han dagligt leverer flere tips her.

MATCH OF THE WEEK
Liverpool - Manchester City X (1-1)

Første møde mellem de to hold, der kommer til at kæmpe om guldet i denne sæson. Ingen af de to hold rammer deres topniveau netop nu, men har stadig så tilpas meget kvalitet i holdet, at man alligevel som oftest ender med at vinde kampene. For Liverpool handler det primært om ikke at tabe denne kamp, da de har et forspring på seks point, og det kan præge deres udgangspunkt til kampen.

Vi så i sidste sæson, at man mere gik efter at lukke kampen ned hjemme på Anfield end på at skabe en åben kamp mod Manchester City, og det bør også blive holdets udgangspunkt i denne kamp. Det taler imod den tese, at City-defensiven efter Aymeric Laportes skade har været til at tale med, og det derfor kan være fristende at gå op og presse Manchester City, men det åbner også rum for City.

Dem ved Liverpool godt, at de ikke skal give alt for mange væk af - og da de lykkedes relativt godt med dette i den tilsvarende kamp i sidste sæson, ligner det også udgangspunktet denne gang. Manchester City vil gå ud og prøve at tage hånd om spillet, men helt sikkert også have et øje på ikke at åbne for meget for Liverpool. Det bliver næppe vildt chancerigt, og krydset skal være et godt bud.

Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,75 - SPIL HER >>*

Spil på Premier League

Norwich - Watford X (1-1)
Bundopgør mellem to hold, som helst skal have tre point for at få kontakt med de øvrige bundhold, men som offensivt har vist meget lidt på det seneste. Norwich kom ud med en friskhed i de første kampe, som overraskede mange, men offensivt er produktionen stoppet, og da defensiven er dårlig, fremstår man ret ordinære - selv om man nu har mere fokus defensivt. Det har Watford også haft under Quique Sanchez Flores, og derfor skal man næppe forvente nogen underholdende kamp.

Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,70 - SPIL HER >>*

Chelsea - Crystal Palace 1 (2-0)
Chelsea er nu oppe på fem sejre i træk i Premier League, og selv om modstanden ikke har været fantastisk, må man alligevel være imponeret over det arbejde, som Frank Lampard har leveret hidtil. Her har Jorginho dog karantæne, hvilket er et tab for værterne - og de skal op imod et hold, som har det meget fint med at overlade initiativet til modstanderen og så straffe dem på omstillinger. Desværre har Palace-stjernen Wilfried Zaha ikke helt fundet niveauet, så Chelsea bør stadig vinde.

Steffen Dam tror på: 1-tallet til odds 1,33 - SPIL HER >>*

Burnley - West Ham 1 (2-1)
Det har været en skuffende sæson for West Ham, som på ny præsterede elendigt defensivt og tabte en kamp hjemme, man burde have vundet. Netop defensiven har været holdets store problem, for man giver alt for mange chancer væk, og Burnleys fysiske spillestil kan sagtens gøre ondt på West Ham. Kun Chelsea og Liverpool er kommet fra Turf Moor med point i denne sæson, og selv om Burnley skuffede ude mod Sheffield United, skal de stadig have gode chancer for at vinde hér.

Steffen Dam tror på: 1-tallet til odds 2,32 - SPIL HER >>*

Newcastle - Bournemouth X (0-0)
Med succes har Bournemouth justeret taktikken i en mere defensiv retning. De giver langt fra så mange chancer væk som tidligere set, og mesterstykket kom med sejren over Manchester United. Hvis de som forventet også kommer relativt defensivt ud til denne kamp, kan det blive et problem for Newcastle, for de er dårlige til selv at skabe chancer i åbent spil. Af samme grund er der heller ikke ret mange mål i deres hjemmekampe, og alt andet lige bør der heller ikke falde mange mål hér.

Steffen Dam tror på: Under 2,5 mål til odds 1,79 - SPIL HER >>*

Spil på Premier League

Southampton - Everton X (1-1)
Man kan næsten være sikker på et topmotiveret Southampton-hold til denne kamp, da man for første gang skal optræde på hjemmebane siden den historiske ydmygelse mod Leicester. Ret skal være ret - der var klar bedring at spore mod Manchester City, men man har stadig Ryan Bertrand i karantæne, og det kan koste flere rokeringer på holdet. Everton fik til sidst hevet det ene point hjem mod Tottenham, men mangler Andre Gomes og har skuffet. Svær kamp, hvor krydset åbner.

Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,50 - SPIL HER >>*

Tottenham - Sheffield United 1 (2-1)
Man kan ikke blive ved med at undervurdere Sheffield United, som kontinuerligt leverer solide præstationer. De er en stærk enhed, som er svære at score imod og oveni er de slet ikke uden evner den anden vej. De møder et Tottenham-hold, der defensivt mangler Hugo Lloris og Jan Verthongen, men som offensivt har alle kanonerne klar. Det kan gå hen og blive den afgørende faktor i denne kamp, men man skal ikke forvente nogen stor hjemmesejr over de solide oprykkere.

Steffen Dam tror på: Tottenham vinder med præcis ét mål til odds 3,60 - SPIL HER >>*

Leicester - Arsenal 1 (2-1)
Man må tage Leicester seriøst i spillet i toppen af rækken, for deres topplacering er på ingen måde ufortjent. Senest havde man total kontrol over kampen mod Crystal Palace, og de har formået at bevare de ting i spillet, de tidligere var gode til og så oveni bygge på i den boldbesiddende del af spillet, så de nu også kan kontrollere kampen på bolden. Arsenal har masser af individuel kvalitet, men ikke voldsomt meget struktur, og de har længe været dårlige på udebane. Gå efter 1-tallet.

Steffen Dam tror på: 1-tallet til odds 2,07 - SPIL HER >>*

Manchester United - Brighton 1 (1-0)
Bedst som det endelig så ud til, at Manchester United havde fået gang i sæsonen, leverede de en svag præstation og tabte fortjent i Bournemouth. Godt nok uden Paul Pogba, men derudover havde man frit valg på alle hylder offensivt - og det er Uniteds problem, at de er bedst til at spille på omstillinger, og derfor har det svært mod dygtige defensive hold. Brighton vil gerne have bolden under Graham Potter, hvilket kan gå hen og blive en fordel for værterne i denne kamp.

Steffen Dam tror på: 1-tallet til odds 1,60 - SPIL HER >>*

Wolverhampton - Aston Villa X (1-1)
Uden Willy Boly og formentlig også Ryan Bennett er kun Conor Coady tilbage fra idealopstillingen defensivt hos værterne, og det kan give visse udfordringer igen at skulle spille med to naturlige midtbanespillere i bagkæden. I forvejen har Wolverhampton svært ved at indfri rollen som stor favorit, og derfor skal man slet ikke afvise, at Aston Villa kan skabe overraskelsen i dette derby. De har gjort det over forventning og var senest meget tæt på at snuppe point mod Liverpool.

Steffen Dam tror på: X’et til odds 3,65 - SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Opdatering d. 8/11 kl. 13:00: Tidligere var der fejlagtigt angivet "Chelsea vinder med præcis ét mål" i opgøret mod Crystal Palace. Det er rettet til det rene 1-tal.

Spil på Premier League

Kommenter artiklen skjul

Alle Betting og Odds Nyheder

 Oprettet
Brasilien - Argentina: Odds og optakt d. 15. november 2019 13-11-2019 16:31
Schweiz - Georgien: Odds og optakt d. 15. november 2019 13-11-2019 14:54
England - Montenegro: Odds og optakt d. 14. november 2019 13-11-2019 14:18
Risikofrit: Spil 550 kroner på Danmark vs. Gibraltar 13-11-2019 10:06
Frankrig - Moldova: Odds og optakt d. 14. november 2019 12-11-2019 16:03
Tyrkiet - Island: Odds og optakt d. 14. november 2019 12-11-2019 11:45
Få op til 1.000 kr. i bonus hos Danmarks nye bookmaker 12-11-2019 11:17
Benjamin Leander: Gratis spiltips til midtugen i Uge 46 11-11-2019 10:09
Opret Unibet-konto og få 2 billetter til New Firm d. 1. december 11-11-2019 09:02
Danmark - Gibraltar: Odds og optakt d. 15. november 2019 10-11-2019 07:52
Liverpool - Manchester City: Odds og optakt d. 10. november 2019 08-11-2019 15:52
Leicester - Arsenal: Odds og optakt d. 9. november 2019 08-11-2019 13:46
Rasmus G. tipper 12. runde i Serie A 08-11-2019 13:37
Chelsea - Crystal Palace: Odds og optakt d. 9. november 2019 08-11-2019 13:23
FC Midtjylland - FCK: Odds og optakt d. 10. november 2019 08-11-2019 11:51
Barcelona - Celta Vigo: Odds og optakt d. 9. november 2019 08-11-2019 10:00
Jørgen Bach: Tips til 10. runde i NFL 2019 08-11-2019 07:50
ATP Finals 2019: Odds, stream og optakt, d. 10. - 17. november 07-11-2019 16:51
Boost dit odds på Liverpool vs. Man City 07-11-2019 15:53
Sorgenfri tipper 16. runde i The Championship 07-11-2019 15:30
Bayern München - Dortmund: Odds og optakt d. 9. november 2019 07-11-2019 15:12
Steffen Dam: Tips til 12. runde i Premier League, 8. - 10. november 2019 07-11-2019 13:57
Benjamin Leander: Gratis spiltips til weekenden i Uge 45 07-11-2019 13:33
Lisberg tipper 11. runde i Bundesligaen 07-11-2019 13:00
It's Good! Oktober måned i NFL med Morten Andersen 07-11-2019 11:06
Randers - AaB: Odds og optakt d. 8. november 2019 07-11-2019 09:23
Manchester United - Partizan Beograd: Odds og optakt d. 7. november 2019 07-11-2019 07:47
Lazio - Celtic: Odds og optakt d. 7. november 2019 06-11-2019 15:14
Jetbull: Spil på vinderen af Den store bagedyst 06-11-2019 15:11
Risikofrit: Spil 550 kroner på FCK vs. Dynamo Kiev 06-11-2019 14:57