Søren Sorgenfri har taget temperaturen på tirsdagskampen i Premier League. Det er Leeds og Southampton, der udgør forrygende opvarmning til Champions League, når de sætter hinanden i stævne fra kl. 19:00 tirsdag d. 23. februar 2021.

Leeds – Southampton 2 (1-2)
Leeds har tabt tre af de seneste fire ligakampe og vil også til denne kamp være uden vigtige Kalvin Phillips. Det er nummer 12 mod nummer 14 med bare to points afstand og en sejr vil være ret vital for begge hold. For Leeds gælder det, at de med en sejr kan tillade sig at kigge frem mod at bide sig fast i top-10, og for Southampton vil det være af stor betydning for at få nedrykningsstregen på afstand. Saints er for godt et hold til at rykke ned, men med bare otte point ned og Fulham, der stille og roligt vinder terræn, så handler det om at få lagt låg på hurtigst muligt for havnebyens helte.Southampton er inde i en forfærdelig stime med bare et point i de seneste syv kampe. Gassen er gået helt af ballonen efter en ellers flot åbning på sæsonen. Weekendens uafgjorte med Chelsea var naturligvis af stor vigtighed og måtte give lidt selvtillid før turen til Elland Road.
De tidligere indbyrdes kampe mellem de to fandt sidst sted i 2012, så det kan vi ikke rigtigt bruge til noget. Det tyder på, at gæsterne igen sender store Bednarek ud på backen, hvorfor de med tjekken, Vestergaard og Salisu samt Ings vil kunne true på dødbolde mod et Leeds’ forsvar, der ofte er til at tale med. Omvendt er det sandsynligt at Leeds’ hurtige spil og typer som Dallas og Raphinha og Klich vil give Southamptons store klodser noget at se til, men Leeds’ ustabile forsvar afgør sagen for mig her.
Sorgenfri spår: 2-tallet til odds 3,20 - SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
