Endnu en midtuge og endnu en Champions League-uge! Vi bliver nemlig igen i denne uge forkælet med fire 1/8-finaler i Champions League. Denne gang skal de to titelfavoritter i kamp, nemlig Bayern München og Manchester City, og begge hold forventes at tage en sejr - men det er ikke sikkert, det bliver helt så nemt. Nicolai Lisberg giver her sit bud på, hvorfor et af de to hold kan falde, mens også de resterende tre kampe vendes grundigt.

Lazio - Bayern München X (1-1)
Det har været en kaotisk optakt til denne første ottendedelsfinale for Bayern München, der efter sejren ved klub VM ikke har vundet en kamp. Først fik de blot 3-3 hjemme mod oprykkerne fra Bielefeld, og i weekenden tabte de med 2-1 mod Frankfurt, hvor de var spillet ud af banen i første halvleg, inden de så fuldstændig kontrollerede de sidste 45 minutter. Det var også det, som Hansi Flick efterfølgende hæftede sig ved, men tilbage står, at Bayern trods få nederlag bestemt et til at tale med i denne sæson. I hvert fald af perioder af kampene.Da Lazio i gruppespillet mødte Bayerns kollegaer fra Dortmund kom de blæsende fra start, og med tanke på, at Bayern de to senest Bundesligakampe har indkasseret fire mål inden for den første halvleg time godt og vel, så forestiller jeg mig, at Inzaghi ser sit snit, og hans hold kommer til at blæse til angreb til start. For det er måden at slå dette Bayern-hold på, og Lazio skal meget gerne have et godt resultat hjemme på det olympiske stadion, hvis de vil forsøge at levere en overraskelse.
Romerne fik en fin optakt til kampen med en sejr på 1-0 hjemme mod Sampdoria i Serie A, og de byder sig fortsat til i kampen om Champions League pladserne til den kommende sæson i et ekstremt tæt topfelt. Sidste års Golden Boot vinder, Ciro Immobile, har stadig scoret mål i denne sæson, men han har ikke været helt lige så skarp som i den forgangne sæson, og faktisk er det blot blevet til en enkelt scoring i de seneste fire Serie A kampe. Lazio har vundet syv af ni Serie A kampe, siden 2020 blev til 2021, og jeg ser dem egentlig have fine muligheder i det første opgør, selvom Bayern samlet set må være favorit til at gå videre.
Det er en kamp, der kan gå begge veje, og hvor jeg synes, at Bayerns favoritværdighed med deres form og mange skader taget i betragtning overvurderes. Thomas Müller og Pavard er ude med corona, mens Tolisso blev alvorlig skadet til træning og kan være ude i resten af sæsonen. Hos Lazio må det undvære Luiz Felipe, Strakosha og Radu, mens Pereira omvendt forventes at være klar igen, efter at have siddet ude i weekenden. Jeg hælder mest til et lidt mere forsigtigt spil, hvor begge hold kommer på tavlen. Lazio har scoret i 30 af deres 31 kampe i alle turneringer i denne sæson, mens Bayern har nettet i samtlige af deres 34 kampe.
Lisbergs bud: Begge hold scorer til odds 1,54 - SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Chelsea 1 (1-0)
Sikke dog en udvikling, vi har været vidne til i løbet af de seneste par uger. Ved lodtrækningen og i begyndelsen af januar lignede Atlético klare favoritter mod Chelsea, der var i krise under Frank Lampard, men siden han er blevet erstattet af tyske Thomas Tuchel, så er håbet tilbage i den blå del af London. Syv kampe, fem sejre og to uafgjorte lyder de nøgne tal for Tuchel, der endda har formået at få Timo Werner på måltavlen.Mens Chelsea altså er på vej frem, går det den anden vej for Atlético. Blot en enkelt sejr i de seneste fire kampe har fået deres forspring i toppen af La Liga til at smuldre, og de tabte næsten sensationelt med 2-0 hjemme mod Levante. Det resultat kunne ved første øjekast give indikationer af, at de har svært ved at score, men det er faktisk problemerne i defensiven, der er mere væsentlige at tage fat på. Kieran Trippiers karantæne har ramt dem hårdt. I de 14 kampe han har spilet i ligaen, har Atlético holdt buret rent i de ti af dem, men uden englænderen, har de kun spillet til nul en enkelt gang ud af ni mulige. Trippier er heller ikke med mod Chelsea, hvor Atlético har mulighed for at sætte en negativ rekord, hvis de indkasserer mål. For det vil i så tilfælde være ottende kamp i træk, at Oblak må hente bolden ud af netmaskerne, og det er aldrig tidligere sket i Simeones tid som træner for Los Rojiblancos.
Med til historien hører, at de i den kamp var ude både Saúl og Savic, der sad ude med karantæne, og de glider ganske givet ind i startopstillingen mod Chelsea, hvor Savic så kan afløse Gimenez, der måtte udgå med en skade i opgøret mod Levante.
Hos Chelsea forventes det, at Lampard har samtlige spillere til rådighed, inklusiv Thiago Silva der ellers sad ude mod Southampton i weekenden grundet en mindre skade, han pådrog sig i opgøret mod Tottenham.
Trods formnedgang anser jeg fortsat Atlético som favorit i denne kamp, men spørgsmålet er, hvor meget det betyder, at kampen spilles i Bucharest og ikke Madrid. Om ikke andet så hjælper det rent statistisk set Chelsea, der blot har vundet to af deres seneste ni udekampe mod Spanske hold i et knock out format.
Med Savic tilbage stabiliseres defensiven en smule, og vi så i sidste sæson, at selv et Atlético-hold i problemer kan besejre et engelsk hold hjemme, da det dengang var Liverpool, der tabte 1-0 i den første ottendedelsfinale.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,77 - SPIL HER >>*
Atalanta - Real Madrid 1 (3-1)
Det siges, at det er en kvalitet at kunne vinde, når man ikke spiller godt, men det er ikke nogen stor kvalitet konstant at luske af sted med sejre i kampe, hvor man ikke præsterer. For på et tidspunkt render heldet ud, som vi tidligere har set det med Real Madrid i efterhånden længere tid. Lørdag havde de nok engang heldet på deres side, da de vandt med 1-0 ude mod Valladolid, i et opgør, hvor de i store dele af kampen var næstbedst, men hvor Casemiro, der for alvor er trådt i karakter som leder på dette hold i Sergio Ramos’ fravær, scorede det afgørende mål på et hovedstød.Med Atléticos formnedgang er Real Madrid pludselig tilbage i mesterskabskampen efter de ellers var dømt ude, lidt ligesom i Champions League, hvor det så svært ud med blot et point efter to kampe, men hvor de alligevel på noget nær uforklarlig vis endte med at vinde gruppen. Nu gælder det så Atalanta, og jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad vi skal forvente af dette Madrid-hold, som jeg slet ikke ser gearet til at stille noget op mod Atalantas kontramaskine, hvis den først ruller sig ud. Lad os huske på, hvordan Shakhtar over to kampe og Gladbach i store dele af opgøret i Tyskland fuldstændig udspillede Madrid, der på det tidspunkt havde væsentligt flere profiler til rådighed.
Champions League er Madrids turnering, men det er også kun historien og sporadisk god form, eller sejre om ikke andet i La Liga, der kan retfærdiggøre et spil på gæsterne, for hjemmeholdet fremstår som et bedre hold. I weekenden vandt de 4-2 mod Napoli efter en forrygende anden halvleg, og det var den tredje sejr i træk for Gasperinis hold, der siden slutningen af november blot har tabt en enkelt kamp. Det der taler imod en sejr til hjemmeholdet er, at de i gruppespillet havde store problemer på eget græs, hvor de blot fik to point i tre kampe og blev spillet ud af banen mod Liverpool.
Hos hjemmeholdet er alle mand i grove træk klar til kamp, mens Real Madrids skadesliste vokser fra dag til dag. Benzema sad ude i weekenden mod Valladolid, og han er ude til onsdagens kamp, og det er et hårdt slag, da Real Madrid, med undtagelse af Casemiro, ikke har andre målscorere i truppen. Læg dertil, at spanierne med sikkerhed må undvære, Hazard, Ramos, Carvajal, Marcelo, Valverde, Rodrygo, mens Odriozola og Militao er tvivlsomme.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,40 - SPIL HER >>*
Gladbach - Manchester City 2 (0-2)
Jeg indrømmer gerne, at sidste uges ottendedelsfinaler ikke var den bedste aften for mit vedkommende i forhold til spiltips, fordi jeg som proklameret havde svært ved at udpege favoritter i fire meget lige opgør. Jeg har det lidt på samme måde denne midtuge, hvor flere af ovenstående kampe kan gå i begge retninger. Det kan Gladbach ”hjemme” mod Manchester City selvfølgelig også, men ser vi udelukkende på form, så tyder alt på en sejr til City, når de skal en tur til Budapest. Marco Roses meddelelse om, at han forlader Gladbach efter sæsonen for at tage til Dortmund har skabt stor uro i klubben, hvilket han selv indrømmede efter weekendens skuffende nederlag mod Bo Svenssons Mainz, hvilket i øvrigt var den fjerde kamp i træk uden sejr for Gladbach. Den gode start på 2021 og sejre mod både Dortmund og Bayern München er længe glemt, og der er en begyndende krisestemning i klubben. De leverede godt nok store præstationer og gik lidt overraskende videre fra dødens gruppe, men det var også et avancement, der blev grundlagt på to storsejre mod Shakhtar Donetsk.
Onsdag gælder det en modstander af en helt anden kaliber og Champions Leagues mest velspillende mandskab netop nu. For hvis Gladbach indledte 2021 i overbevisende stil er det intet at regne mod den måde, som Pep Guardiolas tropper bare har blæst al modstand til side. 18 sejre i træk er de nu oppe på, og det er svært at se, hvem der skal stoppe denne vindermaskine, hvor de rent defensivt også endelig ser ud til at have fundet den stabilitet, de har manglet i at tage det sidste skridt de senere år.
Det er i bund og grund to hold, der har samtlige af profilerne til rådighed, så med de to klubbers aktuelle form må gæsterne være storfavoritter. Også selvom rollen som underdog passer Gladbach ganske glimrende, og de har det godt mod mandskaber, hvor de ikke nødvendigvis skal skabe kampen selv.
Lisbergs bud: 2-tallet odds 1,34 - SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.