Letvægtsdivisionen er spækket med actionhelte, men nu bliver den endelig beriget af en af de bedste fightere inden for det seneste årti i den tidligere Bellator-mester, Michael Chandler. Der er med rette store forventninger til amerikaneren, men spørgsmålet er, om det sker en smule for sent. Heldigvis skal vi ikke vente længe på svar, da han allerede i sin UFC-debut bliver parret med den newzealandske bersærker, Dan Hooker, der er blandt eliten. Der er garanti for både vold og drama, når de to sluggere kolliderer natten til søndag d. 24. januar. I denne optakt tager SpilXperten et nærmere kig på oddsene og de to mænd, inden slaget skal slås i oktagonen.
Af Loke Lamhauge Barrett
Optakt: Dan Hooker vs. Michael Chandler – Bellator-mester får svær audition
Hooker kom ud som smal favorit, da de første bookmakere åbnede for spil på kampen, men oddset er blevet endnu tættere, så man i skrivende stund højest får 1.80 på ham hos bet365*. Omvendt kan man få 2.10 hos bwin* og Nordicbet*, hvis man hælder til Chandler. Jeg forventer en virkelig hård og tæt kamp, som formentligt går langt, så jeg kan sagtens forstå, at bookmakerne har svært ved at bestemme sig. Jeg hælder også en smule til newzealænderen, som står med et par fordele, der kan blive meget afgørende, men hvis han bliver spillet lidt ned, så er det muligt, at underdoggen kunne være et skud værd. Chandler er et stort navn, men der er mange casual fans, som lider af UFC-snobberi, så min forventning er, at de foretrækker den smalle favorit, som de kender bedre. Vi skal dog ikke mere end fire år tilbage for at finde en anden tidligere Bellator-mester, Eddie Alvarez, som kom til UFC og tog bæltet, så dette er slet ikke sikkert, især med henblik på, at Chandler var den bedre fighter i deres to indbyrdes opgør fra henholdsvis 2011 og 2013.Hvis nogen sidder med kommentarer, spiltips eller spørgsmål, så skal man endelig byde ind. Jeg vil hellere end gerne diskutere det hele, hvis det er.
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Iron Mike
Jeg har altid været frygteligt begejstret for Chandler, som efter min mening var den bedste letvægter udenfor UFC gennem flere år. Diskussionen stod mellem ham og Gaethje, men selvom Gaethje har oplevet enorm succes, efter han forlod WSOF, så vil jeg til min grav være overbevist om, at han ikke kunne have håndteret en prime Chandler. Hvis kampen blev sat op nu, så ville det nok være en anden historie, men lad nu det ligge. Der var en lang periode, hvor jeg nærmest levede i fornægtelse. Hvis man kiggede på Chandlers rekordliste, så ville man indtil for et par år siden se, at han havde lidt fire nederlag, men jeg nægtede at anerkende dem. Hvis bare den mindste sommerfugl havde blafret en gang med vingerne, så ville han have været ubesejret, inden han mødte Freire. Han blev robbed i sin rematch med Alvarez og det første møde med Brooks. Det holdt ikke i rematchen med Brooks, men der slog hans hjerne fra, efter et random slag, så han vendte om og gik. Herefter blev hans ben til kogt spaghetti efter et perfekt calf kick fra Primus. Det må være to af de underligste knockouts i historien.
The Hangman
Der skulle omvendt gå noget tid, før jeg omsider fik øjnene op for Hooker. Han kom til UFC med en rekordliste på 10-4, selvom han ikke rigtig havde mødt nævneværdig modstand, så han lignede lidt et regionalt talent, der kunne blive smidt på undercardet, når der blev afholdt events i Australien, men sådan skulle det ikke være. Man burde nok have lagt mærke til ham, da han landede et head kick mod Hioki, men choksejren blev bortforklaret ved, at japaneren bare var gammel. Hooker gik blot 3-3 på fjervægt, så selv ikke hans egen mor ville have troet på, hvad der ventede, efter han rykkede op. Han har dog været en helt anden fighter på letvægt. Han imponerede gang på gang med brutale stoppages mod stigende modstand, hvorefter han tiggede UFC-præsidenten, Dana White, om et step up med de udødelige ord: ”You’re getting these boys hurt”. Det førte til et møde med Barboza, som gav ham et af sportens største beatdowns, hvorefter alle igen undervurderede ham ved at tro, at han var tough og underholdende, men ikke blandt eliten. Han kom tilbage med to dominerende præstationer, inden han endegyldigt cementerede sin plads med krige mod Felder og Poirier, der var blandt sidste års bedste.
Spørgsmål og svagheder
Det kunne lyde som sædvanlig hype, men Hooker vs. Chandler kan meget vel ende med at blive den vildeste kamp i år. Alle spiller andenviolin, når McGregor er inde i billedet, men de to mænd fortjener langt mere end det. Udover at være et fremragende matchup, så er der samtidig en masse på spil, da vinderen vil blande sig i titelræset. Som om dette ikke skulle være nok, så har Nurmagomedov, hvis man skal tro på føromtalte White, lige meldt ud, at han måske kan lokkes til et comeback, hvis nogen imponerer ham på lørdag. Jeg ved ikke, om jeg køber den, men lad os håbe, at det passer, da eventet kun bliver mere interessant af at være en audition for divisionens abdicerede konge, som formentlig vil være til stede, da han i forvejen befinder sig på Fight Island.Jeg håber, at vi overvejende får en stående kamp, da begge mænd excellerer i strikingen. Hvis det er tilfældet, så kan det umuligt blive kedeligt. Chandler bør trods sin alder være den mere eksplosive og kraftfulde atlet, så han besidder en række fordele, men min fornemmelse er stadig, at Hooker vil være bedst på fødderne. Hans størrelse kan blive et problem, mens han har mere variation i sit angreb. Det er en afgørende x-factor, hvor meget Chandlers kæbe kan holde til. Han er blevet stoppet på knockout i tre nederlag, mens han er lidt oppe i årene. Samtidig ved vi, at Hooker kan tage et bat til tindingen fra Barry Bonds uden at blinke. Det kan sagtens blive forskellen. Vi kommer muligvis til at ærgre os over, at kampen ikke er mere end tre runder, men det kan være en fordel. Begge kan nemlig gå ned i tempo sent, hvilket er en af deres få svagheder. Med tre runder behøver de ikke holde igen. En anden x-factor, der taler for Chandler, er hans fænomenale brydning. Poirier tog en træt Hooker ned, så det er værd at få med. Newzealænderen ville dog have vundet deres kamp, hvis den kun havde været tre runder. Med dette så klart i erindringen er han svær at gå imod.
Hvis du har fået appetit på mere, så har jeg også skrevet en optakt til nattens main event, som kan findes her: Dustin Poirier vs. Conor McGregor 2