Betting og Odds Nyheder

China Open: Odds, stream og optakt (badminton)

13-11-2017 13:30
Reklame*

China OpenAlle de store kanoner er med, når Premier Super Series China Open danner rammen for den tredjesidste Super Series-turnering i år. Viktor Axelsen skal forsøge at finde sit topniveau, han viste til VM, mens de kinesiske spillere må være mere end opsatte på at levere et godt resultat ved turneringen. Hvem stryger til tops ved China Open? Vi bringer her optakt, stream og odds på China Open. Turneringen spilles fra tirsdag d. 14. november til søndag d. 19. november. Du kan se turneringen på TV 2 SPORT fra om torsdagen eller de fleste kampe via live streaming hos NordicBet*.

Odds på China Open

Vi har her samlet de bedste odds på de danske spilleres første runde-kampe ved China Open.

A. Antonsen - K. Nishimoto: 1,91* - 1,90*
V. Axelsen - Z. Junpeng: 1,14* - 5,50*
H. K. S. Vittinghus - T. Saensomboonsuk: 2,00* - 1,75*
M. Poulsen - H. Bingjiao: 7,50* - 1,07*
L. Kjærsfeldt - M. H. Chiang: 1,91* - 1,81*
Christiansen/Daugaard - Ong/Tan: 2,20* - 1,65*
Conrad-Petersen/Kolding - Kai/Qiang: 1,50* - 2,37*
Boe/Mogensen - Cheuk/Chun: 1,06* - 7,00*
Astrup/Rasmussen - Suwardi/Pratama: 2,55* - 1,45*
Fruergaard/Thygesen - Herttrich/Nelte: 1,90* - 1,90*
Rasmussen/Kjærsfeldt - Ahmad/Natsir: 4.75* - 1,15*

Live stream China Open d. 14. – 19. november 2017

Finder Viktor Axelsens sit høje topniveau i Kina og vinder China Open? Du kan følge turneringen hos NordicBet* via live streaming, som er uden abonnement. Kom godt i gang med at se badminton i verdensklasse ved at følge nedenstående guide, så du kan følge alle de største stjerner i aktion i Kina.

1. Gå til NordicBet.dk - KLIK HER!*

2. Opret konto / log ind

3. Sørg for minimum at have én krone på din spillekonto

4. Klik på ”Live Streaming” i menuen til venstre

5. Vælg China Open og se turneringen

Stream China Open hos NordicBet - KLIK HER!*

Gennemgang af kategorierne

Vi giver dig en gennemgang af alle fem rækker ved Premier Super Series-turneringen China Open, hvor alle de store danske stjerner er med.

Herresingle
China Open stiller til start med alle de store verdensstjerner. Chen Long og Lin Dan burde være meget klar til denne turnering, hvor specielt Super Dan er helt frisk efter at have siddet over i Super Series-turneringerne i oktober måned. Verdensmesteren og verdensetteren Viktor Axelsen er naturligvis også med, og han møder i første runde kinesiske Zhao Junpeng. Her fører danskeren 1-0 i indbyrdes opgør, og den kamp fandt sted ved All England 2017. Danskeren har fået en rigtig god lodtrækning, da både Son Wan Ho og Chen Long befinder sig i den modsatte halvdel. Axelsen kan dog løbe ind i Lin Dan eller Lee Chong Wei i semifinalerne, og det kan godt blive en vanskelig opgave for danskeren. Den unge fynbo kæmpede med spillet i Denmark Open, mens han ikke var med i French Open grundet en skade. Lin Dan vil gerne vise det kinesiske publikum, at han stadig kan være med på allerhøjeste niveau. Lee Chong Wei er en i lille spillemæssig krise efter to hurtige nederlag ved Denmark Open og French Open, og det bliver spændende at se, hvor skarpt han står i denne turnering. I den modsatte halvdel finder vi Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Anders Antonsen. Vittinghus har trukket Tanongsak Saensomboonsuk fra Thailand i første runde. Det må siges at være en ganske udmærket lodtrækning for danskeren, selvom han har tabt de seneste to opgør til thailænderen. Antonsen skal op imod Kenta Nishimoto fra Japan. Antonsen tabte til japaneren ved French Open, mens det blev til en sikker sejr ved Denmark Open over samme spiller. Kampen er derfor meget åben. Chen Long skal duellere mod Wong Wing Ki Vincent fra Hong Kong, og hvis han klarer den opgave, venter Antonsen muligvis i anden runde. Antonsen og Long har kun mødt hinanden en gang tidligere, og her vandt Antonsen meget overraskende, så kineseren vil nok gerne have revanche på hjemmebane. Brandvarme Srikanth Kidambi fra Indien vandt både Denmark Open og French Open, og han bliver en farlig outsider, hvis han kan økonomisere med kræfterne i turneringen.
Vi tror, at Viktor Axelsen får svært ved at vinde denne turnering, selvom han er verdensetter og verdensmester. Axelsen har ikke præsteret godt siden VM-sejren, og med tanke om at turneringen finder sted i Kina, så får danskeren det meget vanskeligt. Lin Dan og Chen Long er vores store favoritter til titlen, da deres niveau burde blive løftet et niveau eller to. De kinesiske fans kan noget specielt og er med til at skabe en formidabel kulisse.

Damesingle
To danske damesingler har fundet vej til hovedturneringen. Line Kjærsfeldt og Mette Poulsen er de danske repræsentanter i damesingle, og de får en yderst svær vej med titlen. Kjærsfeldt møder taiwanesiske Chiang Mei Hui i første runde. Det bliver en svær kamp for danskeren, men det værste er, at hvis hun vinder kampen, så venter verdensetteren Tai Tzu Ying. Her skal Kjærsfeldt spille over evne for at have en chance i kampen. Mette Poulsen møder syvendeseedet He Bingjiao fra Kina, og her ligner det et hurtigt exit for Team Skælskør-Slagelse spilleren. De store favoritter til titlen er Tai Tzu Ying (Taiwan), Pursarla V. Sindhu (Indien), Akane Yamaguchi (Japan), Nozomi Okuhara (Japan) og Intanon Ratchanok (Thailand). Det bliver en meget åben kamp mellem de fem spillere ifølge os. Sindhu og Okuhara kan allerede løbe ind i hinanden i kvartfinalerne. Det kan godt blive en meget seværdig kamp, da de to spillere leverede en fremragende kamp ved VM-finalen i Glasgow. Tai Tzu Ying og Intanon Ratchanok kan også mødes i kvartfinalerne, mens Yamaguchi venter i en eventuel semifinale. En outsider er den spanske OL-vinder, Carolina Marin, men hun har vist meget svingende præstationer i denne sæson, og det er derfor tvivlsomt, hvilket niveau hun rammer i Kina.

Herredouble
Fire stærke, danske par er klar til kamp i Kina, hvor Mathias Boe/Carsten Mogensen har de bedste muligheder for en topplacering. Boe/Mogensen spillede sig i semifinalerne ved Denmark Open og i finalen ved French Open, og det vidner om, at det rutinerede, danske par har et pænt niveau i øjeblikket. Danskerne møder i par fra Hong Kong i første runde, mens landsmændene Conrad-Petersen/Kolding kan være mulige modstandere i kvartfinalerne. Conrad-Petersen/Kolding har dog et svært par i første runde, da mixeddoublespecialisten Lu Kai og makker Tan Qiang venter. Her skal danskerne ramme deres absolutte topniveau, hvis det skal blive til videre avancement. Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen skal knække et par hårde nødder i første runde, da indoneserne Ricky Karanda Suwardi/Andda Pratama venter på den anden side af nettet. Indoneserne kan spille drømmebadminton, men de kan også ramme et skræmmende lavt bundniveau. Det bliver spændende at se, hvilken forfatning indoneserne er i. Astrup/Skaarup vandt dog senest Bitburger Open, og hvis spillet fra turneringen kan overføres til Kina, så har danskerne pæne chancer. Det tredje, danske par i hovedturneringen er David Daugaard/Mathias Christiansen, og de er placeret i den modsatte halvdel. De har også fået svære arbejdsbetingelser. De kinesiske verdensmestre Zhang Na/Liu Cheng er nemlig mulige modstandere i anden runde, og det ligner derfor et hurtigt exit for danskerne. I samme halvdel befinder verdensetterne Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukumuljo og de tidligere verdensettere Li Junhui/Liu Yuchen fra Kina. De to par kan møde hinanden i en mulig semifinale. Li/Liu har dog ikke været skarpe det seneste stykke tid, og både i Denmark Open og French Open røg parret hurtigt ud. Kasper Antonsen/Niclas Nøhr skal igennem kvalifikationen for at komme til hovedturneringen, og det er der stor mulighed for. Parret spillede godt ved Denmark Open, da de slog Mads Conrad-Petersen/Mads Kolding blandt andet.
Vores favoritter til titlen er Zhang Nan/Liu Cheng fra Kina, men rækken er meget åben. Zhang Nan/Liu Cheng har spillet glimrende i oktober måned med en sejr i Denmark Open og en semfinaleplads i French Open. Nu er de på hjemmebane, og det er med til at give dem ekstra vinger og energi til endnu en sejr. Gideon/Sukamuljo, Boe/Mogensen og Kamura/Sonoda er dog kompetente udfordrere, men vi tror ikke, at de kan slå den dobbelte OL-guldvinder Zhang Nan og makker Liu Cheng.

Damedouble
Maiken Fruergaard/Sara Thygesen er klar til at forsvare de danske farver i damedouble. Kamilla Rytter Juhl blev skadet under Denmark Open og har ikke været i kamp internationalt siden. Det har også gjort, at hun og makker Christinna Pedersen har valgt at trække sig fra turneringen. Fruergaard/Thygesen møder et tysk par i første runde, og her har danskerne en rigtig god chance for videre avancement. Det danske par kan dog løbe ind d det stærke koreanske par Hye Rin Kim/Lee So Hee i kvartfinalerne. De koreanske damedoublepar har det seneste stykke tid rystet posen en del, og derfor er der kommet en del nye konstellationer. Begge de koreanske spillere har dog høj klasse og kan blive svære at slå for de danske OL-sølvvindere. Lee So Hee vandt blandt andet Denmark Open i oktober med en anden makker. OL-vinderne Misaki Matsutomo/Ayaka Takahashi er førsteseedede, og de ligner også et godt bud på et vinderpar ved turneringen, men der er mange stærke par i rækken heriblandt Chen Qingchen/Jia Yifan fra Kina.
Vores favoritter til at løbe med den store titel er et meget svært kald. Vi tror dog, at verdensmestrene Chen Qingchen/Jia Yifan løber med sejren. De har spillet på et fornuftigt niveau bortset fra i French Open, hvor de blev rundbarberet af et indonesisk par i semifinalerne.

Mixeddouble
Tre danske par repræsenterer Danmark i mixeddoublerækken. Mathias Christiansen/Christinna Pedersen er eneste par i hovedturneringen. Parret imponerede ved French Open med en semifinaleplads, hvor de endda pressede verdensnummer ét, Zheng Siwei/Chen Qingchen fra Kina, ud i tre sæt. Kina har dog valgt at splitte det par fra hinanden, og derfor spiller Zheng Siwei med en ny makker ved China Open. Christiansen/Pedersen møder i første runde et par fra kvalifikationen, og det par kan endda blive dansk. Niclas Nøhr/Sara Thygesen skal nemlig igennem kvalifikationen, og hvis de vinder deres to kampe, så venter Christiansen/Pedersen. Det kan godt blive et meget interessant opgør, hvor Christiansen/Pedersen nok må betegnes som favoritter. Anders Skaarup/Line Kjærsfeldt befinder sig også i kvalifikationen, og de møder et taiwanesisk par i første kamp. Hvis den vindes, så skal danskerne krydse klinger med de førsteseedede i kvalifikationen Marin Seifel/Linda Efler fra Tyskland. Den hårdtslående indoneser Preveen Jordan og makker Debby Susanto er førsteseedede i turneringen, mens OL- og VM-vinderne Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir er andenseedede ligeledes fra Indonesien. Derudover er det engelske ægtepar Chris Adcock/Gabrielle Adcock tredjeseedede i turneringen. Vi peger dog på Tontowi Ahmad/Liliyana Ahmad som vinder af rækken, da de har et højt topniveau og har vist i løbet af året, at de kan slå alle par i verden på deres gode dage. Derudover har de vundet turneringen to gange tidligere, senest i 2016.

Facts om China Open

- China Open er en Premier Super Series turnering, der bliver spillet i Fuzhou. Premier Super Series-turneringen har en præmiesum på næsten 4,5 millioner danske kroner. Turneringen er dermed en af de bedste betalte på turen.

- Den seneste danske vinder var Jan Ø. Jørgensen, da han strøg til tops i sidste års udgave af turneringen. Her slog jyden blandt andet Chen Long i finalen.

- Danmark har dog generelt ikke haft stor succes i turneringen. Før Jan Ø. Jørgensen sejr i 2016 skulle man helt tilbage til 2011 for at finde de seneste danske vindere (Mathias Boe/Carsten Mogensen i 2011).

- Sidste års vindere af turneringen var: Jan Ø. Jørgensen (herresingle), P. V. Sindhu (damesingle), Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo (herredouble), Chang Ye-Na/Lee So Hee (damedouble) og Tontowi Ahmad/Liliyana Natsir (mixeddouble).

- China Open har været spillet siden 1986.

- China Open er den 11. af 13 Super Series turneringer i denne sæson. Den sidste Super Series-turnering finder sted i Dubai, hvor sæsonfinalerne bliver spillet fra d. 13. december til d. 17. december. Næste Super Series-turnering finder sted i Hong Kong fra d. 21. november til d. 26. november.

Optakt til og odds på China Open d. 14. - 19. november 2017

Kommenter artiklen skjul

Alle Betting og Odds Nyheder

 Oprettet
AaB - FC Helsingør: Odds, stream og optakt 05-12-2017 09:13
Bookmakernes gaver og CL-tilbud d. 5. dec. 05-12-2017 07:39
Julekalender: Få freespins til Book of Dead 05-12-2017 07:33
Bonus: Få et freebet på 500 kroner 04-12-2017 17:51
Shakhtar Donetsk – Manchester City: Odds, stream og optakt 04-12-2017 16:53
RB Leipzig – Besiktas: Odds, stream og optakt 04-12-2017 16:41
Roma – Qarabag: Odds, stream og optakt 04-12-2017 16:35
Chelsea – Atletico Madrid: Odds, stream og optakt 04-12-2017 16:25
FC Barcelona – Sporting: Odds, stream og optakt 04-12-2017 13:06
LeoVegas: Julekalender og pakkeleg - gaver for 3 mio. 04-12-2017 13:05
Olympiakos – Juventus: Odds, stream og optakt 04-12-2017 12:59
Manchester United – CSKA Moskva: Odds, stream og optakt 04-12-2017 12:52
Bayern München – PSG: Odds, stream og optakt 04-12-2017 12:43
Danmark - Tunesien: Odds, stream og optakt 04-12-2017 11:03
Julekalender: Bookmakernes gaver d. 4. dec. 04-12-2017 07:38
Julekalender: 100.000 kr. på højkant d. 4. dec. 04-12-2017 07:28
Japan - Danmark: Odds, stream og optakt 03-12-2017 09:21
Julekalender: Bookmakernes gaver d. 3. dec. 03-12-2017 08:38
Julekalender: Vind 5.000 kr. d. 3. december 03-12-2017 08:22
FCM - OB: Odds, stream og optakt 02-12-2017 08:57
Julekalender: Bookmakernes gaver d. 2. dec. 02-12-2017 08:12
Julekalender: Gratis freespins d. 2. december 02-12-2017 07:58
XXL: Få odds 18 på tre Superliga-favoritter 01-12-2017 19:55
Boost: Få megaodds 7,00 på Brøndby 01-12-2017 19:51
Boost: Få megaodds på Arsenal - Man. United 01-12-2017 19:46
VM 2018: Odds på Danmarks gruppekampe 01-12-2017 18:20
Steffen Dams tips til 15. runde i Premier League 01-12-2017 16:50
Manchester City – West Ham: Odds, stream og optakt 01-12-2017 16:16
NFL: Bachs spilforslag til 12. spillerunde 01-12-2017 16:06
FCK - FCN: Odds, stream og optakt 01-12-2017 16:05