Betting og Odds Nyheder

Betfair-brugeren: Om back/lay og kommission

03-10-2013 19:21
Reklame*

BetfairBetfair* er for mange en lidt ukendt størrelse som bookmaker, selvom de har været i Danmark i mange år og har dansk licens. Ord som trading, back/lay og så videre kan kræve lidt forståelse, men til gengæld har du mulighed for at score dig høje odds og undgå personlige limits. Vi har bedt en erfaren bruger hos Betfair* om at guide vores læsere gennem dette univers i løbet af en artikelserie, som startede forrige torsdag, og som fortsætter i dag. Artikel nummer to i serien vil omhandle back, lay og kommission, som er de absolutte grundpiller i brugen af Betfair*. Det er også dem, som folk oftest lige skal have hjælp til at forstå.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Et andet game

I den første artikel kom jeg ind på de fordele, der er ved at spille hos Betfair*. I denne udgave vil jeg kigge lidt på, hvordan man spiller hos Betfair* helt konkret, og hvad der adskiller spillebørsen fra det at sætte bets hos de "normale" bookmakere.

Personligt voksede jeg op med tipskuponen. Jeg er ikke så gammel, at jeg var nødt til at sende breve til England for at prøve at ramme 13 rigtige. Jeg så bare Sportslørdag med Tommy Troelsen og Claus Borre og håbede på, at det rigtige "DONG" ville komme.

For små 10 år siden stiftede jeg så bekendtskab med online betting, og efter de første indledende øvelser blev jeg mere systematisk, fordi man jo gerne vil vinde på sigt. Jeg lærte af mere erfarne bettere, at har man en hit rate på 58 % og et gennemsnitligt odds på ca. 1,90 på sine spil, ja så har man en tilbagebetalingsprocent på ca. 110 - man laver altså 10 % af sine investeringer. Så kunne man være rigtig godt tilfreds, men det var også hårdt. Over flere tusinde spil er det ikke nemt at holde 110 %. Mindre end 58 % kan også gøre det – men ikke meget mindre…

Men efterhånden som oddsene stod rigtigere og rigtigere, så faldt min tilbagebetaling, og jeg kunne heller ikke altid spille de beløb, jeg gerne ville hos bookmakerne - og så endte jeg jo hos Betfair*. Og her forstod jeg hurtigt, at det er et ret andet game, og selvfølgelig var der nye ting, jeg skulle vænne mig til i starten.

Den helt afgørende forskel er, at Betfair* er en spillebørs, hvor kunderne spiller mod hinanden og ikke mod en bookmaker, der udbyder spil. Det er kunder, som indgår indbyrdes væddemål, og så tager Betfair* til sidst en lille procentdel af gevinsten. Procentdelen (også kaldet kommission) svarer på sin vis til den marginal, som bookmakerne tager. Men du vil ofte erfare, at du får et bedre "netto-odds" hos Betfair*. Og derfor bør du altid tjekke oddset hos Betfair*, inden du spiller. Vi vender tilbage til det med kommission senere i artiklen.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Køb (back)

Betfair* kan du enten købe (back) eller sælge (lay) et hold, et udfald eller en spiller (i fodbold og mange andre sportsgrene) - man kan også sige, at du køber/sælger et odds. Noget af det Betfair* gør som spillebørs er at matche alle individuelle spil, så ens personlige bet faktisk bliver til noget.

Hvis du køber et spil, så better du i princippet på, at noget skal ske. At et hold scorer, eller vinder, eller at en spiller scorer mål. Hvis du sælger et spil, så satser du på, at noget ikke vil ske. Hvis du sælger over 2,5 mål, så spiller du på, at spillet går under 2,5 mål – så det er egentlig det samme som at købe under 2,5 mål i samme marked.

Lad os sige, at du køber et spil til odds 2,20 for 1.000 kr. Så er udbetalingen 2.200 kroner, og hvis spillet går hjem, er din gevinst 1.200 kroner (før kommission) og returneret indsats 1.000 kr.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Sælg (lay)

Hvis du sælger et spil til 2,20 for 1.000 kroner, vil udbetalingen stadig være 2.200 kr, da det fortsat er mængden af penge involveret i transaktionen. Men som sælger er det ikke det beløb, du vil modtage, hvis spillet vinder. Som sælger agerer du faktisk som en bookmaker, der har det, man kalder ”hæftelse”. Hvis køberen vinder, hæfter du for hans gevinst. Hæftelsen er i dette tilfælde 1.200 kroner – og han modtager hele udbetalingen på 2.200 kroner (hans indsats på 1.000 kr + din hæftelse på 1.200 kroner). Hvis køberen tager fejl, og du som sælger vinder spillet, vil du beholde hans indsats, som var 1.000 kr.

Personligt vil jeg bare sige, at det her med at købe og sælge, det er noget, man lærer hen ad vejen. Alle starter typisk med at købe/backe og dernæst at reducere risikoen eller surebette med et lay – deciderede lays fra starten af er noget, man gør skridt for skridt med små stakes, efterhånden som man føler sig tryggere ved markederne. Det er jo lidt den omvendte verden, men ikke volapyk.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Et eksempel fra Superligaen

Lad os kigge på den kommende søndagskamp i Superligaen mellem FC København og Sønderjyske.

Ønsker man at sætte et bet på 1-tallet, altså sejr til FCK, så er oddset lige nu 1,49 (Tre dage før kampen, så der er endnu ikke så stor likviditet i markedet). Tror man derimod, at Løverne har trætte ben efter en lidt hård tur til Santiago Bernabeu, så kan man sælge FCK til 1,54 – dermed spiller man halvgarderingen X2, og at sælge odds 1,54 svarer til at købe X2-spillet til odds 2,85 sådan cirkus. På Betfair* er at sælge jo det samme som at købe det omvendte spil.

Og hvis man spiller på FCK, så kan man jo bare lade bettet løbe som om, at det var et helt almindeligt odds hos en klassisk bookmaker. Men det er min erfaring, at man ret ofte kan gøre god brug af de ”garderingsfunktioner”, der ligger i både at kunne købe og sælge på Betfair*.

Og jeg skulle hilse og sige: De odds, man kan gardere til på Betfair*, er noget helt andet end de odds, man kan gøre det til hos en bookmaker live. Har man f.eks. spillet 1-tallet og pludselig i løbet af kampen vil ”surebette” med et spil på ”dobbeltchance” (X2) eller europæisk handicap (0-1), så er oddset normalt under det odds, man kan få ved at sælge 1-tallet hos Betfair*. Netop fordi det er køb/salg-funktionaliteten, Betfair* lever af. Og her er det dumt ikke at få mest muligt for pengene.

Lad os holde fast i FCK-kampen: Hvis jeg spiller på hjemmesejren til odds 1,49 og FCK så – helt efter planen – kommer foran, så vil oddset typisk være et sted mellem 1,15 og 1,20 alt efter kampens forløb. Lad os sige, at Løverne har været overbevisende, så oddset er 1,15. Lige nu efter scoringen, når markedet er genåbnet, har jeg muligheden for at reducere min risiko, for det er altså ikke sikkert som amen i kirken, at FCK bare holder hjem. Lad os lave regnestykket:

- Jeg spiller ved 0-0 100 kroner på FCK til 1,49 => risiko: 100 kr / mulig gevinst 49 kr (før kommission)
- Jeg laver ved 1-0 et lay på FCK til 1,15 for 100 kr – det koster 15 kr
- Jeg har så en ny situation med en risiko på 0 kroner (jeg kan altså ikke tabe) og en mulig gevinst på 34 kr (før kommission), hvis FCK altså vinder.

Jeg kunne også vælge at se kampen lidt an, men det betyder, at FCKs odds kan gå i begge retninger. Det kan falde, hvis FCK ser ud til at være på vej mod en sikker sejr, men det kan også stige, hvis Sønderjyske kommer bedre med i kampen, og en udligning bliver mere og mere sandsynlig. Og en udvisning til FCK vil f.eks. få oddset på dem til at stige markant. Jeg kan godt lide at handle ved en scoring ”i min favør”, for tro mig: Et mål imod én kan komme når som helst og hvor som helst fra på banen. Mange – undertegnede inklusive – har siddet og regnet mulige gevinster som ”Konen med Æggene”, og så ”suspenderer” markedet på Betfair* meget før end ventet med et mål imod det/de udfald man har spillet på – og det gør ondt ikke at nå at handle, hvis det var det man nok skulle gøre. I en senere artikel vender vi tilbage til det med at trade eller ikke trade og begreberne ”surebetting/greenbook” – for det kræver lidt særlig omtanke.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Kommission – en by i Rusland?

Betfair* opkræver kommission af dine nettogevinster på et marked. Kommissionen er en ydelse, man betaler for, at de stiller spillebørsen og markeder til rådighed, så købere og sælgere kan møde hinanden. De følger også mange af markederne aktivt, og jeg ved, at deres IT-afdeling og serverstruktur er heftige. Derimod betaler du ikke kommission, hvis du har et nettotab på et marked.

Kommissionen udregnes ved at gange din gevinst med ”Markedsbasis-procenten”. Ud fra dette vil Betfair* give en rabat. Jo mere du spiller på spillebørsen, jo større rabat får du. Størrelsen af din rabat, eller din ”Rabatprocent”, bestemmes ud fra det antal ”Betfair*-Point”, du har optjent på din spillekonto. Betair-Point optjenes proportionelt med din spilleaktivitet – jo mere du spiller, jo mere rabat og højere rabatprocent. Men for nye kunder er den normale kommission 5 %, så lad os regne med dette.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Sådan udregner du kommission

Hvis du spiller 100 kroner til odds 2,00, så er din nettogevinst ikke 100 kroner – der skal fratrækkes kommission. Nu lærer man hurtigt, hvad kommissionen er sådan cirka i for ens eget bet i et givent marked, men ligningen for ens ”netto-odds” er følgende, hvis du betaler 5 % i kommission:

(2 - 1) x (1 - 0,05) + 1 = 1,95

Det betyder altså, at du ved indsats på 100 kroner til odds 2,00 og 5 % i kommission får en nettogevinst på 95 kroner og betaler Betfair* 5 kroner for at have stillet spillebørsen med dens købere og sælgere til rådighed. Og dit netto-odds er 1,95 – normalt stadig bedre end det, du havde fået andetsteds. Man kunne også lave en noget nemmere beregning og bare sige, at kommissionen er 0,05 x 100 kr = 5,00 kroner, men nu tog vi lige den mere langhårede ligning med – der er jo også en del matematik i betting, og ofte er tallene lidt mere skæve.

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Eksempel på kommission hos Betfair*
Lad os vende tilbage til det fiktive garderingseksempel fra FCK-kampen mod Sønderjyske. Her spillede vi 100 kr til odds 1,49 og ”betalte” 15 kr for et ”lay til 0 (risiko)”, altså mulig gevinst på 34 kr (49-15). Vi forestiller os, at Absolonsen & co. fortsætter krisen, og at bettet derfor går hjem med en kynisk 2-0 sejr til FCK, efter at Nicolai Jørgensen scorer på et kontraangreb i klassisk FCK-stil. Kommission: 0,05 x 34 kr =1,70 kr => samlet gevinst på 32,30 kr. Bemærk, at med dette bet og med den lidt forsigtige fremgangsmåde vandt vi cirka 2/3 af den fulde, mulige gevinst (49 kr) på en måde, hvor vi fik fjernet risikoen. 2/3 uden tabsrisiko har også ret, og det kan være en fin tilgang.

For at komme ordentligt i gang hos Betfair* – eller for at få lidt støtte hvis man allerede er i gang – kan jeg anbefale de instruktionsvideoer, der ligger på spillebørsens hjemmeside i sektionen ”Hjælp og Vejledning” - de er ikke så lange, og de kan ses uafhængigt af hinanden, når man har tid.

Lad mig før aftenens trading-scenarier lige stille et spørgsmål til jer læsere derude – hvis I ikke har en Betfair*-konto, eller hvis I ikke bruger den særlig meget, hvad er så grundene til det?

Spil risikofrit for 350 kroner hos Betfair >>*

Trading-scenarier til aftenens kamp Esbjerg - Salzburg

1) Over 2,5 mål
Kampen er fra mange sider udråbt som en gedigen "Over"-kamp. Så meget, at det næsten er et "public bet" (som alle er på, hvorfor man skal være varsom). Men der er noget om snakken. Salzburg er over 2,5 mål i 5 af 6 seneste EL-kampe (sidste sæson medregnet), og de vandt 8-1 i weekenden i ligaen - målformen er meget fin. Og Esbjerg bliver ved med at score mål i ligaen og i EL, og jeg kan se dem gå frem over stepperne med stor gejst, hvilket åbner for østrigske kontra-angreb.

Men sagt med al respekt for Van Bastens fine analyse på denne side, så vil jeg have et bedre odds end 1,70. Jeg vil gerne have mindst 1,85 (før kommission) efter 5-10 minutters spil, mens jeg forhåbentlig kan konstatere, at begge hold vil noget frem ad banen. For der er altid mange mulige scenarier i en fodboldkamp - og det kan teoretisk blive en kamp, hvor mandskaberne viser stor respekt for hinanden fra start - og måske i (for) lang tid set med "Over"-briller. Så kan det være, jeg må bande og svovle, hvis der bliver scoret i det 3. minut - men i det mindste vil jeg have været tro mod min strategi.

2) 1X-halvgardering - salg af Salzburg
I forlængelse af vores snak om back og lay, så kunne det godt blive aktuelt at sælge Salzburg på "kampodds"-markedet - og dermed spille 1X - hvis kampen synes at være mere jævnbyrdig, end oddsene antyder. Oddset på Salzburg er faldet fra 2,16 (i går) til 2,04 i skrivende stund, og det er måske ikke særlig respektfuldt over for et Esbjerg-mandskab, der har spillet flot, og som bobler af selvtillid. Har markedet ret med sin tendens, eller undervurderer de drivende kræfter Esbjergs kvaliteter i Europa? Vi får se - jeg følger op under kampen.

Betfair*-brugeren

Læs også de andre afsnit i artikelserien fra Betfair*-brugeren
Afsnit 1: Introduktion til Betfair

Opret din konto hos Betfair i dag

Kommenter artiklen skjul

  • 01
    Betfair-brugeren
    3. oktober 2013 21:16

    Ind imellem går det så hurtigt at man ikke når at tænke så meget - ikke en livlig start men så en blottelse i Esbjerg-forsvaret ud af ingenting og 0-1 - sådan er det. Jeg kom ikke med på Over-toget denne gang....ikke det første tog i hvert fald...

  • 02
    werder77
    3. oktober 2013 21:28

    Interessant blog synes jeg faktisk. Specielt det sidste med tanker omkring mulige trading-scenarier og strategi. Thumbs up og keep up the good work :-)

  • 03
    Betfair-brugeren
    3. oktober 2013 22:31

    Tak werder77 - Efter 1-0 målet kom oddset på Over 2,5 mål aldrig højt nok op til at spillet blev aktuelt igen; det ødelagde østrigernes andet mål - men i det mindste kan man være lidt tilfreds, hvis man ikke solgte/layede Salzburg - her må man bare konstatere, at de drivende kræfter i kampodds-markedet havde ret i deres vurdering af Salzburgs større kvalitet.

  • 04
    Betfair-brugeren
    3. oktober 2013 22:58

    Nu gik kampen så Over 2,5 men måske en smule heldigt efter min mening med tanke på kampens forløb, fordi Esbjerg på ingen måde har været farlige i deres afslutninger. Glæder mig til at se mere til det her Salzburg-hold, særligt på hjemmebane ;-)

  • 05
    Skipperbent
    7. oktober 2013 15:22

    Hvor aktiv skal man være for at få noget af den rabat på komision?

  • 06
    Betfair-brugeren
    8. oktober 2013 13:39

    Hej Skipperbent,

    Tak for dit indlæg - meget relevant spørgsmål.

    Betfair* har et pointsystem, hvor du som minimum skal optjene mellem 1000 og 2499 point i løbet af en given uge (mandag til søndag) for at opnå rabat. Ligger du derimellem, får du 2% rabat (din rabatprocent) på din kommissionsprocent, dvs 2% af 5,00 som er startprocenten, rabatten er så 0,1 - og du skal dermed kun betale 4,9% af dine gevinster i stedet for 5,0%

    Størrelsen af din rabat/rabatprocent bestemmes således udfra det antal Betfair* Point du har optjent på din spillekonto. Betair Point optjenes proportionelt med din spilleaktivitet – jo mere du spiller, jo mere rabat og højere rabatprocent.

    Du optjener Betfair* Point, hver gang du spiller på et marked. Du tjener 1 point for hver 10 pence du betaler i kommission (i tilfælde af netto-gevinst), eller indirekte kommission (i tilfælde af netto-tab). Betfair* Point optjenes, uanset om du vinder eller taber dit væddemål.

    Du får 1 BF point for hver 10 pence i betalt kommission. Dvs. du skal betale £100 i kommission for 1000 point (som udløser 2% rabatsats). £100 kommission = £2000 = 17.683 DKK i samlede gevinster.

    For at kunne udregne dine Betfair* Point, omregnes din kommission eller indirekte kommission til Britiske Pund, når væddemål opgøres.

    Du kan læse mere om pointsystemet og de forskellige niveauer/procenter inde på Betfairs* hjemmeside.

Alle Betting og Odds Nyheder

 Oprettet
System til 4.-6. marts 03-03-2014 21:21
Kupon lige på til 4.-6. marts 03-03-2014 21:20
TDC bliver ny bookmaker i Danmark 03-03-2014 10:23
Odds: Begge hold scorer i England - Danmark 02-03-2014 20:44
Danmark kvalificerer sig til EM 2016 02-03-2014 19:11
Odds: Ronaldo-show i Madrid derby 01-03-2014 19:05
Odds: City vinder Capital One Cuppen 01-03-2014 18:39
FCK - FCM: Kun 4 % oddser på ulvene 01-03-2014 12:49
TV-fiduserne: Fiduser fra hele Europa 28-02-2014 13:14
System til 1.-2. marts 27-02-2014 21:44
Kupon lige på til 1.-2. marts 27-02-2014 21:41
Oscars 2014: Betting tips og odds 27-02-2014 10:43
Konkurrence: Fodbold på 1. klasse med Unibet 27-02-2014 09:30
Konkurrence: Vind iPad Mini med SpilXperten 25-02-2014 16:15
90 % spiller på Manchester United i aften 25-02-2014 12:05
System til 25.-27. februar 24-02-2014 21:10
Kupon lige på til 25.-27. februar 24-02-2014 21:09
Betting tips til Champions Leagues 1/8-finaler 24-02-2014 15:47
Den Sorte Boks Light rammer 10 ud af 11 24-02-2014 11:05
Kæmpe tiltro til FCK og uafgjorte kampe 21-02-2014 16:21
TV-fiduserne: Masser af fiduser fra Superligaen 21-02-2014 14:51
Superligaen: Odds på foråret '14 21-02-2014 09:04
System til 22.-23. februar 20-02-2014 21:39
Kupon lige på til 22.-23. februar 20-02-2014 21:34
CL blev guldgrube for Oddset-spillerne 20-02-2014 13:27
Esbjerg - Fiorentina: Odds og amputeret gæst 20-02-2014 10:04
Per P: FCN vinder mandagskampen i Esbjerg 20-02-2014 09:08
Betfair Medieligaen: Så starter slutspillet 18-02-2014 17:03
Risikofrit odds på Manchester City - Barcelona 18-02-2014 09:45
Konkurrence: Vind iPad Mini med SpilXperten 18-02-2014 09:27

Bonus fra bookmakerne til dig

Reklame.

bet365
betfair
888sport
bwin
nordicbet
betsafe
cashpoint
betfair2
unibet
leovegas
jetbull
betstars