Betting og Odds Nyheder

Analyse: Sådan kan Danmark stille op ved EM 2021

30-03-2020 14:29
Reklamelink*

Kasper Hjulmands mulige startopstilling til EM 2021EM 2020 er blevet skubbet til 2021, og for det danske fodboldlandshold betyder det, at Kasper Hjulmand vil være manden på sidelinjen under EM 2021. Med et helt års udsættelse kan mange ting ske; skader kan forekomme, spillere kan toppe og truppen, samt startopstillingen vil næppe være den samme, som Åge Hareide ville have udtaget. Rasmus G, fra SpilXpertens ekspertpanel, vil her give sit bud på Kasper Hjulmands startopstilling til EM 2021, samt outsidere til truppen. Derudover vil han også bringe et interview med en af de spillere, som kan have gavn af udsættelsen af EM, Kristian Pedersen, fra Birmingham.

__________________________________________________________________________________________________________

Disse spillere vinder mest på Hjulmands tiltræden Det er naturligvis en stor skuffelse for Åge Hareide, der har tjent det danske landshold godt, at han ikke når sin sidste slutrunde. Nordmanden var ubesejret med det danske landshold i 34 kampe i ordinær tid, og om det ændrer Danmarks chancer til det værre eller bedre, skal jeg lade være usagt.

Det første spørgsmål bliver, hvilken formation, som vi ser Hjulmand praktisere på det danske landshold. Hjulmand var ikke bange for at veksle i sine systemer i FC Nordsjælland, hvor det spændte fra 3-4-3 til 4-2-3-1, men kan alsidigheden bliver lige så stor på landsholdet? Næppe. Hjulmand vil kun have lige godt et år til at forberede sig til slutrunden, og med tanke på alle de udsatte kampe, vil der nok ikke være de samme muligheder for testkampe med landsholdet. Med tanke på de mange gode midtstoppere vi har i Danmark, så er det nærliggende at tænke i en 3-4-3, som var et af de mest anvendte systemer for Hjulmand. Den samme tanke gjorde Åge Hareide sig, da han startede som landstræner, og det var ikke med nogen succes. Langtidsplanen, som Hjulmand formentlig havde tænkt i, kan der blive skudt en hvid pil efter - Danmark har brug for et fungerende koncept med det samme, så de kan få den bedst mulige forberedelse til slutrunden. Det bliver dog næppe med den fysisk tunge offensive frontkæde, vi har set tidligere fra Danmark, da det umiddelbart ligger langt fra Hjulmands spillestil. 4-2-3-1 ligner mit bedste bud på en dansk formation til EM 2021; et system, hvor kreatøren Christian Eriksen også kan få en mere fri rolle.

Åge Hareide blev i sin tid som landstræner kritiseret for at spille for pragmatisk, og til tider endda for kedeligt. Da Kasper Hjulmand blev lanceret som landstræner, gik der et sus igennem danske fodboldfans, der lige pludselig troede, at med Kasper Hjulmand ville Danmark spille tiki-taka fodbold. Det ville være en af de større overraskelser, hvis det skulle blive tilfældet. Husker man tilbage på Hjulmands anden retur til FC Nordsjælland, så var det en noget mere direkte tilgang. Der har hele tiden været fart over Hjulmands kanter, og når bolden er blevet distribueret derud, har det været direkte fremad. Vi så også meget påtrængende backs i Mads Mini Pedersen og Karlo Bartolec. Vigtigt for Hjulmand var det dog at holde en central akse, som var sikre på kuglen, og som også kunne tage temperaturen på kampen.

Målmand: Kasper Schmeichel - Manden, der blev kendt som søn af legenden og EM 1992 mesteren Peter Schmeichel, men som i den grad har opbygget sin egen legendestatus på det danske landshold. Kasper Schmeichel kom meget vel ikke på det officielle Årets Hold til VM 2018, men kigger man rent statistisk, så var Schmeichel den keeper, der præsterede bedst, og det er også værd at bemærke, at af de 22 afslutninger, der var imod ham, fløj kun to i netmaskerne. Målmandsposten er ikke til diskussion.

Højreback: Daniel Wass - Der har været mange om buddet på højrebacken på det danske landshold. Henrik Dalsgaard er gået igen mange gange, mens også Jens Stryger og Ankersen har været brugt. Daniel Wass var den seneste til at gøre sit indtog i Hareides startopstilling; han spiller fast på pladsen for det spanske hold, Valencia, og i hans 29 minutter mod Georgien på hjemmebane, nåede han allerede at vise, hvilke evner han har, som de andre ikke besidder. Med tanke på Hjulmands lille fortid med Jens Stryger Larsen, så bliver det formentlig tæt mellem de to, men Daniel Wass’ pasningssikkerhed og kreativitet kan blive hans fordel under Hjulmand.

Midtstopper: Simon Kjær - Landsholdsanførerens retur til Serie A har været et blandet mix; først et lejeophold i Atalanta, hvor han ikke kunne bide sig fast, derefter en tur til AC Milan, hvor der har været skader, gode præstationer og dårlige præstationer. Simon Kjær spiller formentlig ikke i AC Milan, når vi når til EM 2021, og man kan spørge sig selv, om Kjær er kommet i usikkerhed om en startplads pga. udskydelsen? For at holde stabilitet i holdet, så kommer Kjær formentlig til at holde sin startplads, men individuelt er han muligvis ikke den bedste længere.

Midtstopper: Andreas Christensen - Kjærs makker i midterforsvaret har det meste af tiden været Mathias Zanka, men han er formentlig en af de spillere, som kommer til at lide mest under udsættelsen af EM. Zanka havde nogle ting kørende i Huddersfield, men med nedrykningen faldt interessen for den tidligere FCK’er - og en deroute til Tyrkiet blev sat i gang. En turbulent tid i Fenerbahce uden den store succes, og nu lejet ud til Düsseldorf, hvor spilletiden har været knap. AC har haft blandede præstationer under Frank Lampard i Chelsea, men på det seneste har han bidt sig mere og mere ind i startopstillingen hver gang. En sæson mere kan give ham mulighed for at spille sig fast ind på et af de største klubhold i verden. Da Hjulmand var træner i FC Nordsjælland, benyttede han ofte midtstoppere, der var sikre i de korte afleveringer, og i AC får han en boldspillende midtstopper, som kan sætte opspillet igang med sikkerhed. Det er dog ikke kun i midterforsvaret, at Andreas Christensen bliver en mulighed, da vi så, hvordan Hjulmand ofte brugte Nelsson på den defensive midtbane i FCN.

Hjulmands trup EM 2021Venstreback: Kristian Pedersen - Måske den største overraskelse på dette hold, men en spiller, som man i 2021 formentlig ikke kan komme udenom, hvis hans karriere fortsætter i samme spor som nu. For fire år siden spillede Kristian Pedersen i HB Køge, og nu er han målt som den bedste venstreback i den engelske Championship. Både i hans tid i Union Berlin og nu i Birmingham ringede statistikklokkerne, når man snakkede Kristian Pedersen. Med hvad gør Kristian Pedersen til en startspiller? Jo, for det første er han venstrebenet (noget som vi i den grad har manglet på det danske landshold). For det andet er hans bundniveau højt, hvilket også er årsagen til, man ofte ser Kristian Pedersen rangere højt på statistiksider som WyScout.com og WhoScored. I skrivende stund har Kristian Pedersen spillet 90 minutter i samtlige Championship-kampe for Birmingham, og det er kun ham og syv andre markspillere i hele ligaen, der har formået det. Kristian Pedersen var rygtet kraftigt til Premier League i vintertransfervinduet, og hvis ikke COVID-19 får rystet Premier League-økonomien alt for meget, så spiller han formentlig i den bedste engelske række til næste sæson - kan man så komme udenom ham?

Læs her: Interviewet med Kristian Pedersen

Central midt: Thomas Delaney - Midtbaneslideren løb for Danmark ind i en frygtelig skade tilbage i november 19 mod Irland - en skade, som har holdt ham ude lige siden. Udsættelsen af EM, og af ligafodbolden generelt, kommer som held i uheld for Delaney. Der er nu længere tid til at træne op igen, blive en del af Dortmunds startopstilling og finde tilbage til topniveauet. Med Emre Can hentet til Dortmund, så vil Thomas Delaney muligvis få mindre spilletid, men han er formentlig stadig foran Dahoud og Weigl i køen, og med tanke på Emre Cans svingninger, så skal der nok komme spilletid for Delaney. Victor Nelssons rolle på den defensive midtbane for FC Nordsjælland, kan meget vel sammenlignes med den rolle Delaney formentlig får for Danmark.

Central midt: Pierre-Emil Højbjerg - 24 år, anfører i Premier League og fast mand for Southampton. Hvis ikke Pierre Emil bliver solgt til en større klub inden slutrunden, så vil førnævnte med stor sandsynlighed stadig være tilfældet. Han bed sig allerede fast under Åge Hareide som en mere eller mindre fast starter. Hans kun 24 år gør også, at Hjulmand kan tænke langsigtet omkring midtbanespilleren. Både Pierre Emil og Delaney kan spille den defensive midtbanesikring, men begge kan også spille boks-til-boks typen. Ulempen for Pierre Emil kan blive, at Kasper Hjulmand vil have en mere kreativ spiller ind, men hverken Nelsson eller Lobotka var altså indbegrebet af kreativitet i FCN.

Højrekant: Robert Skov - Kantspilleren sprang næsten Superligaen i stykker, da han for FCK lavede 29 mål i 34 kampe. De gode præstationer førte til en transfer til Hoffenheim, hvor de skudstærke spillere har startet langt de fleste kampe. Skov er blevet brugt meget på den venstre wingback i Hoffenheim, men han har også haft sine kampe på højrekanten. I de få kampe under Åge Hareide har han bevist sit værd i landsholdstrøjen, og Robert Skov har næppe glemt, hvordan man sparker bolden i kassen. Skov har været blandt de bedste for Hoffenheim i en svær sæson, og fortsætter de gode takter, er det langt fra givet, at han stadig spiller i Hoffenheim, når vi kommer til sommeren 2021. Robert Skov kan, for Hjulmand, også på mange måder afspejle den succes, som blomstrede i Andreas Skov Olsen - en direkte spiller med et stærkt slutprodukt.

Offensiv midt: Christian Eriksen - En af Åge Hariedes fornemmeste opgaver var at få udnyttet Christian Eriksens potentiale i landsholdstrøjen, noget som den forhenværende landstræner Morten Olsen havde svært ved. Under Morten Olsen blev det til 6 mål i 57 landskampe, mens det under Hareide blev til 24 mål i 38 kampe. Kan det spores tilbage til direkte succes for Eriksen i den rødhvide trøje? Vores ønske for Christian Eriksen var en mere afgørende rolle, og det må man i den grad sige, han har påtaget sig. Vi husker tilbage på dagen i november 2017, hvor Kong Christian sendte os videre til VM med et hattrick ude mod Irland. Startplads i Inter eller ej, Christian Eriksen starter inde for Kasper Hjulmand.

Venstrekant: Martin Braithwaite - Den hurtige offensivspiller har måske været den mest omtalte danske fodboldspiller i året 2020, da han med sit skifte til FC Barcelona overraskede alt og alle. Der er lang tid til 2021, og om Braithwaite stadig vil være at finde i Barcelona-trøjen til den tid, er tvivlsomt. Ikke desto mindre har han fået en glimrende start i en af verdens største klubber, og har på kort tid fået store roser fra Quique Setien. Braithwaite passer også som fod i hose, under Hjulmand, på den fart og eksplosivitet, som han besidder.

Angriber: Kasper Dolberg - Yussuf Poulsen og Andreas Cornelius kommer formentlig til at tabe noget territorium, da Hjulmand ikke rigtigt har benyttet sig af boksspillere. En bevægelig angriber, der er snu i feltet, som kan falde ned i “lommerne”, der opstår mellem forsvar og midtbane hos modstanderen, og som er god i pasningsspillet. På disse parametre falder Poulsen og Cornelius lidt igennem, mens Dolberg mere kommer til sin ret. Hans skifte til Nice fra Ajax var formentlig også tænkt som et trappetrin til en større klub. Selvom det måske ikke bliver inden EM 2021, så har hans 11 mål i 23 kampe været en ganske godkendt start.

Hjulmands startopstilling EM 2021

Kommenter artiklen skjul

Alle Betting og Odds Nyheder

 Oprettet
Hoffenheim - FC Köln: Odds og optakt d. 27. maj 2020 25-05-2020 18:04
Augsburg - Paderborn: Odds og optakt d. 27. maj 2020 25-05-2020 16:52
Leipzig - Hertha Berlin: Odds og optakt d. 27. maj 2020 25-05-2020 13:36
Werder Bremen - Gladbach: Odds og optakt d. 26. maj 2020 25-05-2020 13:05
Unibet specials: Boost dit odds på Håland og Lewandowski 25-05-2020 12:48
Frankfurt - Freiburg: Odds og optakt d. 26. maj 2020 25-05-2020 11:50
Leverkusen - Wolfsburg: Odds og optakt d. 26. maj 2020 25-05-2020 11:05
Dortmund - Bayern München: Odds og optakt d. 26. maj 2020 25-05-2020 10:58
Nicolai Lisberg tipper 28. runde i Bundesligaen (26. - 27. maj) 24-05-2020 23:06
Superligaen vender tilbage: Per Pedersen tipper alle kampe 24-05-2020 17:28
Challenge of Stars odds: e-Cykling d. 23. og 24. maj 2020 22-05-2020 16:56
OnsideBetting: Boost dit odds på danskerne i Bundesligaen 22-05-2020 13:11
Skader, karantæner og fravær til d. 27. runde af Bundesligaen 22-05-2020 11:44
Alle tilbud til Bundesligaen fra d. 22. til d. 24. maj 2020 21-05-2020 17:37
Unibet: Få Live Profit Boost på udvalgte Bundesliga-kampe 21-05-2020 17:35
ComeOn: Scor et LIVE freebet på 99 kroner til Bundesligaen 21-05-2020 15:58
FC Köln - Fortuna Düsseldorf: Odds og optakt d. 24. maj 2020 21-05-2020 13:31
Mainz - RB Leipzig: Odds og optakt d. 24. maj 2020 21-05-2020 12:46
Risikofrit: Spil 550 kroner på Mainz - Leipzig 20-05-2020 22:02
Risikofrit: Spil 550 kroner på Bayern München - Frankfurt 20-05-2020 21:59
Risikofrit: Spil 550 kroner på Gladbach - Leverkusen 20-05-2020 21:56
Spil 550 kr. risikofrit på fredagskamp i Bundesligaen 20-05-2020 21:48
Bayern München - Frankfurt: Odds og optakt d. 23. maj 2020 20-05-2020 21:38
Wolfsburg - Dortmund: Odds og optakt d. 23. maj 2020 20-05-2020 18:31
Schalke 04 - Augsburg: Odds og optakt d. 24. maj 2020 20-05-2020 16:12
Paderborn - Hoffenheim: Odds og optakt d. 23. maj 2020 20-05-2020 14:51
Gladbach - Bayer Leverkusen: Odds og optakt d. 23. maj 2020 20-05-2020 13:04
Freiburg - Werder Bremen: Odds og optakt d. 23. maj 2020 20-05-2020 12:00
Hertha Berlin - Union Berlin: Odds og optakt d. 22. maj 2020 20-05-2020 11:14
Nicolai Lisberg tipper 27. runde i Bundesligaen (22. - 24. maj) 19-05-2020 19:34