Nedtællingen til denne sommers EM-slutrunde er for alvor begyndt. I marts venter tre kampe for Kasper Hjulmand, og det er en kærkommen mulighed for at få styr på nogle af de udfordringer, som det danske landshold fortsat har, inden det for alvor går løs.
Nicolai Lisberg kigger nærmere på det danske landshold i en nedtællingsserie til EM i fodbold.
Hjulmand har ikke noget klart system
EM nærmer sig. Den turnering der skulle have været kulminationen på Åge Hareides tid, men som i stedet er endt som en slags anden begyndelse for Kasper Hjulmand. For Hjulmand har allerede stået i spidsen for det danske landshold i syv kampe – otte hvis vi tæller den mærkværdige duel mod Sverige med, hvor både han og flere spillere var i coronakarantæne – men det er endnu ikke for alvor blevet hans landshold. Forståeligt nok, for den slags tager tid. Med Haredie vidste vi til sidst, hvad vi fik, men det er værd at huske på, at det tog nordmanden 16 måneder, før han fandt ud af, at trebackkæden ikke var holdbar, og at 4-2-3-1 passede både ham og spillerne bedre.
Hjulmand kar kun haft syv måneder på posten, der blev indledt med et nederlag mod Belgien i Parken. Samme nation som Danmark tabte til i seneste landskamp, og som vi nok engang skal op mod denne sommer i anden kamp i gruppe B.
Et belgisk landshold, der på mange måder er målestokken for dansk landsholdsfodbold. En mindre nation, der har produceret et væld af verdensklassespillere de senere år og som først og fremmest har et glasklart koncept, som de har arbejdet ud fra i flere år. Det koncept er Hjulmand først ved at finde, og her i ligger den vel nok største udfordring, før det går løs om 100 dage.
For hvordan skal det danske landshold spille?
Der er intet galt i at være pragmatisk anlagt og taktisk variabel i forhold til at kunne ændre system eller talformation alt afhængig af modstander, men de kommende tre landskampe mod Israel, Moldova og Østrig skal alligevel gerne give både os og Hjulmand flere svar på ovenstående spørgsmål. Vi har set antydninger af et offensivt spilkoncept i særligt kampene mod England og Island, hvor vores backs eksemplificeret ved både Daniel Wass og Robert Skov gerne skal angribe mere og skabe en anden bredde, men ellers ligner det fortsat mere Hareides landshold end Hjulmands.
Måske fordi Hjulmand har været meget bevidst om at komme beskyldninger om, at han skulle være naiv fodboldromantiker i forkøbet ved at fortælle om sin begejstring for blandt andet Atlético Madrid, ligesom han har forsøgt ikke at ville røre alt for meget ved noget, der tydeligvis fungerede under Hareide.
Men alt har en grænse. Med den famøse Sverige-kamp inkluderet, har vi set hele 48 spillere optræde i rødt og hvidt under Hjulmand, der tilbage i januar fortalte, at der arbejdes med en bruttotrup på 50 spillere frem mod EM. Det siger han selvfølgelig, for at alle spillere udadtil føler, at de har en chance, men også fordi han endnu ikke er et sted, hvor han kan tillade sig at skære folk fra, fordi de ikke passer til systemet,. Af den simple grund, at der i øjeblikket ikke er et klart system.
Det gør muligvis landsholdet mindre sårbare over for skader frem mod juni, men det betyder også, at dette landshold endnu ikke er vokset sammen som enhed.
Hvem skal være makker med Simon Kjær?
En af udfordringerne for Hjulmand er at finde den faste makker til Simon Kjær i midterforsvaret. Et luksusproblem, men dog et problem. Jannik Vestergaard, Andreas Christensen og Joachim Andersen er alle gode, kvalificerede bud, og det er en af de vigtigste ting, der kommer styr på i de næste par uger. Det er den defensive akse bestående af Schmeichel og Kjær med makker, der har gjort Danmark til en svær modstander at spille mod gennem en længere årrække, og den akse skal gerne sidde lige i skabet, når Finland træder ind i Parken. Andreas Christensen har i efteråret været det foretrukne valg, men svingende præstationer for Chelsea har bragt hans position i fare, medmindre Hjulmand vælger at gå over til en trebackkæde, som han gjorde det i kampen mod Island.
På backerne er der også udfordringer, da hverken Daniel Wass eller Robert Skov i øjeblikket spiller back for henholdsvis Valencia og Hoffenheim. Hjulmand har tidligere sagt, at hvis ikke Robert Skov spiller back for sit klubhold, skal han heller ikke gøre det for landsholdet, så vi må gå ud fra, at det samme gælder for Wass, der ikke har været placeret på backen hos Valencia i hele 2021, men som har spillet syv af otte af Hjulmands landskampe på netop den position.
Er han stadig back på landsholdet, eller skal Hjulmand til at justere på en af de positioner, og skal det i givet fald være med samme offensive udtryk, som Wass bidrager med? Joakim Mæhle ser ud til at skulle sætte sig på venstrebacken, men højrebacken forbliver her og nu uforløst, hvis ikke der holdes fast i Wass.
På midten af banen er der heldigvis ro. Midteraksen med Thomas Delaney, Pierre-Emile Højbjerg og Christian Eriksen er stadfæstet, og som det går for Eriksen i Inter nu, behøver Hjulmand heller ikke længere bekymre sig om, at hans vigtigste spiller ankommer til EM i dårlig form.
Længere fremme på banen, er der til gengæld lidt mere grund til hovedbrud. Der er ikke noget problem i at lade dagsformen komme en kant eller to til gode, for meget kan være ændret om 100 dage, men det ville klæde det danske landshold, hvis det kunne lykkes at få en fast spidsangriber, det kunne forlade sig på. Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite, Jonas Wind, Andreas Cornelius og Kasper Dolberg er i princippet alle i spil til en startplads, hvor det lige nu og her virker til, at det er Jonas Wind, der er forrest i køen. FCK-angriberen overhalede Dolberg indenom i efterårets sidste kampe, efter Nice-danskeren blev ramt af både corona og skader.
For inden da var det ellers Dolberg, som Hjulmand satte sin lid til, da han med sine bevægelser og deltagelse i det opbyggende spil passer godt ind i landstrænerens filosofi og tanke om et mere flydende angrebsspil, men tilbage står, at Dolberg i 22 landskampe blot har scoret mod Georgien, Kasakhstan og Luxembourg, ligesom han ikke har scoret i den franske liga siden oktober måned.
I øjeblikket kæmper Dolberg så med at komme sig ovenpå en blindtarmsbetændelse, så det er nok meget godt, at der stadig er 100 dage, til EM sparkes i gang. For Dolberg men også for det danske landshold som helhed, der har nok af udfordringer, der skal løses, hvis det skal blive den helt store fodboldfest til sommer.
Skriv første kommentar