Formel 1 i TV
Hvordan ser jeg Formel 1 i TV? På denne side viser vi dig, hvilke TV-kanaler, du skal have fat i for at få så meget Formel 1 som overhovedet muligt.
Formel 1 på dansk TV
I Danmark er det Nent Group, der har rettighederne til at vise Formel 1 i TV. De anvender følgende TV-kanaler til formålet:
- TV3+
- TV3 Sport
- TV3 MAX
Nent har sikret sig rettighederne frem til og med 2024.
Formel 1 kanaler – fordeling
Som udgangspunkt vises selve Grand Prix’et, hovedløbet, altid på TV3+ (søndag). Samme kanal er, som oftest, også “vært” for den afgørende kvalifikation (lørdag). I Danmark er der imidlertid så mange Formel 1-fans, at Nent Group også har valgt at vise samtlige tre træningspas (fredag + lørdag). Læg hertil, at Formel 1 i TV tider også inkluderer en række optaktprogrammer, og så er du efterhånden rigtigt godt dækket ind.
Formel 1 i TV – typisk sendeplan
- Fredag (TV3 Sport): Træning 1 + Træning 2
- Lørdag (TV3 Sport/TV3 MAX + TV3+): Træning 3 + Kvalifikation (+optakt)
- Søndag (TV3+): Grand Prix (+optakt, +nedtakt)
Se også: Formel 1 kalender 2024
Formel 1 kommentatorer på dansk TV
Peter Palshøj havde søsat en karriere som radiovært, da han i 2008 sagde ‘ja tak’ til et skifte til TV3 og skærmen. Da rettighederne til Formel 1 landede hos stationen, blev målsætningen for Palshøj som vært at formidle det teknologiske og indviklede, så alle interesserede kan forstå det. På den måde har han gjort Formel 1 til en sport for hele familien Danmark, der fascinerede sætter sig foran skærmen til sæsonens mange intense ræs.
Jens Hansen er chefkommentator og det journalistiske smøremiddel og den primære formidler under løbet. Sammen med John Nielsen holder han det store overblik og guider seere gennem omgangstider, sektortider og placeringer undervejs i løbet.
Nicolas Kiesa lever med mantraet ‘Vind eller dø’. Det gør han så sammen med Peter Palshøj, når de gør det komplicerede forståeligt og det fascinerende endnu mere fascinerende. Han har selv erfaring med Formel 1 tilbage i 2003 og er detaljernes mand grænsende til det nørdede. Men altid med blik og forståelse for at formidle sportens snørklede teknikaliteter.
John Nielsen er den sindige ekspert med sans for detaljer og enorm forståelse for de finere mekanismer og grunde til, kørerne reagerer, som de gør undervejs. Den tidligere Le Mans-vinder har kommenteret Formel 1 siden 2010.
Tom Kristensen er en legende i motorsport. Ni gange Le Mans-vinder. Når Kristensen taler, gælder det om at lytte, så vi kan blive klogere. Han udnytter sit mangeårige netværk og taler med høj og lav og deler ud af overvejelser og indsigter undervejs.
Luna Christofi er en institution i dansk sportsjournalistik. En af landets skarpeste live-reportere, og da hun i 2014 blev sat i sving som Formel 1-reporter, gjorde hun det med samme ildhu og iver, og hun leverer i dag det ene fine interview med kørerne efter det andet.
TV-optaktprogram til Formel 1
Der er nok at holde øje med i en Grand Prix-weekend, og derfor er tv-studiet klar med motorsportens svar på mandsopdækning, som vel så må hedde ‘vogns-opdækning’. Typisk er der to gange træning fredag, hvor kørerne får lov at mærke banen, og mekanikerne kan justere bilerne, så alt er så tæt på optimalt som muligt.
Kommentatorer og eksperter i studiet klæder os på med historier specifikt til den enkelte bane og med nyt siden sidste Grand Prix om udviklingen på de forskellige teams og med deres bilers fremgang eller det modsatte. Fredag er der som regel også god tid i studiet til, at Palshøj og Kiesa kan nørde de mindste detaljer, som nok er små men stadig meget vigtige. Kiesa har vist sig at være et formidlingsmæssigt og pædagogisk talent, når det kommer til at oversætte komplicerede motordele eller indviklede regelsæt til forståeligt hverdagssprog for alle os andre.
Lørdag bliver det alvor. Mekanikernes justeringer fredag testes i den første træning, og i studiet vurderes det, om justeringerne har effekt. Og senere lørdag gælder det så selve kvalifikationen, hvor startplaceringerne til søndagens Grand Prix fordeles.
Både under kvalifikationen og søndagens Grand Prix veksles der mellem begejstrede kommentatorer, der lader sig opsluge og involvere i løbets aktuelle drama. Vi gæster Luna og Tom K. ‘på gulvet’ blandt kørere og officials, og så er vi tilbage i studiet hos Palshøj og Kiesa, som forsøger sig med et mere køligt helikopterblik på alle herlighederne.
Spil på næste Grand Prix i Formel 1
Er du interesseret i Formel 1 odds, så klæder vi dig på med en optakt forud for hvert eneste løb. Disse optakter går tæt på Kevin Magnussen, og så indeholder de altid et bud på løbsvinderen.
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
TV3+, TV3 Sport og TV3 MAX viser Formel 1 i TV.
Nent Group har rettighederne. De bruger TV3+, TV3 Sport og TV3 MAX til at vise samtlige tre træningspas, kvalifikation og Grand Prix.
Læs også vores artikel om F1 resultater.