Saudi-Arabien Grand Prix: Odds og optakt den 17. – 19. marts 2023
Sæsonens andet Formel 1-løb skal køres i Jeddah i Saudi-Arabien. Det er en af de spændende bybaner, og den giver helt andre udfordringer end åbningsbanen i Bahrain. Måske er det ikke helt givet, at det igen bliver ren Red Bull-dominans. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Saudi-Arabien Grand Prix. Der er træning og kvalifikation fredag og lørdag, mens selve Grand Prix’et afvikles søndag 19. marts 2023 klokken 18:00. Se med på TV3 Sport og TV3+.
Odds på Saudi-Arabien Grand Prix
Hos bookmakerne er der igen stor tro på sejr til Max Verstappen i de aktuelle Formel 1 odds med odds 1,40, og de har endda også Sergio Perez i odds 6,00 som den næste i rækken. Dobbelt Red Bull igen?
Eller kan Alonso kravle yderligere frem med et startodds på 8,00? Magnussen står i 1.001 gange grunkerne, hvilket betyder: “Han vinder altså ikke!”
Hvem vinder Saudi-Arabien Grand Prix?
Deltager | Vinderodds |
---|---|
Max Verstappen | 1,40 – SPIL HER >>* |
Sergio Perez | 6,00 – SPIL HER >>* |
Fernando Alonso | 8,00 – SPIL HER >>* |
Carlos Sainz | 15,00 – SPIL HER >>* |
Charles Leclerc | 19,00 – SPIL HER >>* |
Lewis Hamilton | 29,00 – SPIL HER >>* |
George Russell | 41,00 – SPIL HER >>* |
Kevin Magnussen | 1.001,00 – SPIL HER >>* |
- 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Formel 1 er sponsoreret af bet365.
Optakt til Saudi-Arabien Grand Prix: Ruller Red Bull videre? Eller flår forfølgerne fat i podiet?
Det er tredje gang, der er Grand Prix på Jeddah Corniche-banen i Saudi-Arabien. Det første løb i 2021 vandt Lewis Hamilton, mens Max Verstappen vandt sidste sæson, hvor det også var sæsonens andet løb, med en sen overhaling af Charles Leclerc.
Leclerc kom temmeligt skift fra land i Bahrain og måtte udgå fra P3, og Ferrari har været tvunget til at skifte bilens ‘control electronic component’. Det betyder en straf på mindst 10 startpladser, og er de nødt til at skifte mere, får monegaskeren måske en hårdere straf.
Det er en træls start på sæsonen, hvor han allerede er 25 point efter Max Verstappen og får svært ved at hente noget af det i søndagens løb.
Banen i Saudi-Arabien er nok ellers bedre egnet til Ferraris biler med deres høje hastighed, men banen er justeret, så der ryger en smule fart af i de farligste sving. Måske helt op til 40-50 kilometer i timen langsommere.
Det er nok meget klogt, for det er en nådesløs bane, der ægger til høj fart, men som ikke levner mange chancer for kørerne, hvis de kommer en anelse uden for banen. Så mere sikkerhed var påkrævet, og det har vi så fået.
Hvad vi også allerede har fået i sæsonen, er en antydning af, at Red Bull har tænkt sig at buldre videre i topfart fra første ræs. De snuppede 1.- og 2. pladsen i Bahrain og har dermed også lagt sig i front i konstruktørernes mesterskab.
Både Ferrari og Mercedes har været meget tydelige i forhold til, at de altså ikke har givet op endnu. Men bare dét, at de føler, det er nødvendigt at sige …
Banen denne gang burde åbne for muligheder for forfølgerne, som i hvert fald indtil videre primært består af Ferrari, Mercedes og Aston Martin.
Kevin Magnussens chance i Formel 1-løbet
Sidste sæson åbnede Kevin Magnussen med point både i Bahrain og Saudi-Arabien. Det bliver det ikke til denne gang efter en 13. plads i det første GP, men på banen i Jeddah kan han stadig nå at score point.
Danskeren har fortalt, at han synes, banen er sjov og udfordrende, og selv om han selvsagt accepterer ændringerne, håber han, den stadig vil have de samme karakteristika.
Det er svært at vurdere den enkelte bil på grundlag af blot ét Grand Prix, men det ser ud til, at kampen om at være Best of the Rest er skærpet i år.
Det virker tættere, og der ser umiddelbart ud til at være ingen hold, der er danset helt bagud.
Det betyder jo også, at danskeren kan gøre sig håb om at kravle med helt ind i de sjove pladser, hvis løbet flasker sig.
Lige nu ser det meget svært ud at lege med de fire store teams, men de kan have en dårlig dag og udgå, så der bliver ledige pladser længere fremme i feltet.
Realistisk set er dog nok mest sandsynligt, hvis Magnussen kan klemme sig ind et sted mellem nummer 9 og 13. Det er nok bilens aktuelle niveau, hvis de har et løb uden uheld og fejl.
Så kan K-Mag måske selv med sin erfaring og næse for fart sørge for en plads eller to mere i den rigtige retning, hvis han rammer den helt rigtige dag.
Odds-forslag til Saudi-Arabien Grand Prix: Leclerc kommer flyvende fra baghjul
Bookmakerne har lynhurtigt spottet, at Red Bull aktuelt ser meget stærke ud. Så de har justeret oddsene derefter.
Det kan meget vel ende med endnu en dobbeltsejr til Verstappen, som i øvrigt har været plaget af maveonde i ugens løb, og løjtnant Perez, men de aktuelle odds er ikke værd at tage chancen med.
Det er stadig tidligt på sæsonen, og der kan opstå problemer med bilerne, så det ødelægger hele løbet for teamet. Det tør vi ikke satse på.
Derfor vælger vi i stedet at vende blikket mod den sårede hingst fra Modena, Ferrari, og deres 1. mand, Charles Leclerc. Han har fået en straf på minimum 10 startpladser. Han begynder altså i bedste fald som nummer 11 i feltet.
Men der er 50 omgange, 27 sving på hver af de 50 omgange og en frygtelig masse fart at brænde af. Der er stor risiko for udgåede biler undervejs. Sidste års løb havde kun 13 kørere, der fuldførte.
Der kan altså hurtige ryge et par biler i svinget foran Leclerc. Og bilen burde være et perfekt match med forholdene i Jeddah.
Vi går med en podieplads til Leclerc, som sidste år sluttede som nummer 2 og jo næsten havde vundet løbet, før Verstappen overhalede ham til slut.
Bahrain Grand Prix: 5 facts om Formel 1-løbet
- STC Saudi-Arabiens Grand Prix 2023 køres på Jeddah Corniche-banen i Saudi-Arabien
- Det er en midlertidig by-bane, der første gang blev brugt i 2021
- Der er 27 sving og 3 DRS-zoner på banen, som byder på gennemsnitshastigheder per omgang på omkring 250 kilometer i timen
- Lewis Hamilton leverede den hurtigste omgang på banen i 2021, da han susede rundt i tiden 1:30.734 minut
- Banen er 6,174 kilometer lang, så med 50 omgange i søndagens Grand Prix bliver den samlede løbsdistance på 308,45 kilometer
Sendeplan i TV: Saudi-Arabien Grand Prix
Vidste du, at du kan se samtlige Formel 1 løb i TV? Transmissionen af Saudi-Arabien Grand Prix starter med første træning kl. 14:30 om fredagen på TV3 Sport, inden der så sendes kvalifikation lørdag kl. 18:00 på TV3+ og Grand Prix om søndagen kl. 18:00 ligeledes på TV3+.