18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Formel 1 resultater og stilling

På denne side får du et komplet overblik med Formel 1 resultater og Formel 1 stilling efter hvert eneste løb. Se både løbsresultater fra Formel 1, den samlede stilling i klassementet samt stillingen i konstruktørernes mesterskab.

Formel 1-sæsonen strækker sig fra 29. februar 2024 i Bahrain til 8. december 2024 i Abu Dhabi.

Formel 1 mobil i høj hastighed på racerbane, sportsindustri teknologi

Resultat for Japans Grand Prix

Det var tilbage til normalen i Japans Grand Prix. Efter at Verstappen for første gang i 44 løb udgik i det australske Grand Prix, kørte hollænderen sig suverænt til endnu en sejr på Suzuka-banen. 

Det var tredje år i træk, at Verstappen tog sejren, og hvis man troede et kort sekund, at hans exit i Australien varslede en sæson med mere spænding, var det ikke opløftende i Japan, for Verstappen var aldeles skarp. 

Det var Sergio Perez også, og mexicaneren sikrede sig 2. pladsen med solid kørsel hele weekenden. Red Bull er tilbage på toppen med endnu et løb, hvor de tager de to forreste pladser. 

Sidste mand på podiet var Carlos Sainz, der kørte sig i top 3 for tredje gang af tre mulige i sæsonen. Han viste stor styrke og er nu bare 9 point efter Sergio Perez i den samlede stilling. 

En af weekendens vindere var Yuki Tsunoda, der på hjemmebane hentede 10. pladsen og dermed  blev den første japaner i pointene på Suzuka-banen siden Kobayashi i 2012.

Tsunoda i pointene er dårligt nyt for Haas, for så er der sjældent plads til dem, og Hülkenberg blev da også nummer 11, mens Kevin Magnussen sluttede P13. Godkendt uden at være prangende for danskerholdet.

Næste løb køres i Kina fra d. 19. til d. 21. april 2024. Læs vores løbsoptakt her.

Kørere: Samlet stilling i Formel 1 2024

Max Verstappen fra Red Bull har vundet de tre seneste sæsoners VM blandt kørerne, og hollænderen er oplagt favorit endnu engang.

Han kan nok forvente hårdest konkurrence fra holdkammeraten Sergio Perez, mens Charles Leclerc og Carlos Sainz i hver deres Ferrari er de eneste uden for Red Bull, der måske – måske! – kan tage kampen op.

I feltet lige efter kan Norris eller Piastri fra McLaren, Alonso fra Aston Martin og de to Mercedes-kørere, Russell og Hamilton, slås om de sekundære placering i den øverste halvdel af feltet.

Samlet konstruktør stilling i Formel 1 2024

I de seneste år har alle bare ønsket sig Red Bulls bil med den medfølgende fart, stabilitet og pålidelighed.

Men både i anden halvdel af 2023 og begyndelsen af 2024 har flere af holdene vist sig at have fremelsket stærke biler og fornyet kraft i egen ret. 

Det ændrer dog ikke på, at Red Bull helt naturligt er oplagte favoritter i kampen om konstruktørmesterskabet. Hvis de bliver presset undervejs, vil det formentlig være Ferrari, der kører forrest blandt forfølgerne.

Ellers er det Mercedes, Aston Martin og McLaren, der kan tænkes at byde ind på de øverste pladser i konstruktørernes mesterskab.

Kørere: Favoritter til at vinde F1 2024

Vi kommer ikke uden om den 3-dobbelte verdensmester, når vi kigger på favoritterne til den individuelle titel. Hollænderen har vundet de tre foregående sæsoner, og hans Red Bull-racer har vist sig ekstremt pålidelig og hurtigere end de fleste i feltet. 

Hans løjtnant, Sergio Perez, er meget ofte den eneste, der er i stand til at følge Verstappen i det meste af løbet, men det virker dog tvivlsomt, om mexicaneren ligefrem skulle være en decideret rival i kampen om VM-titlen. 

Så er det nok mere sandsynligt, at Ferraris to kørere, Leclerc eller Sainz, bliver konkurrencedygtige.

Sainz forlader holdet efter sæsonen, så det kan blive helt spændende at se, om spanieren mest af loyalitet eller af manglende evner oftest er endt bag Leclerc.

Omvendt skal monegaskeren forberede sig på at få Hamilton som holdkammerat i den kommende sæson, og så er det ikke sikkert, at alting får lov at handle om Leclerc længere. 

McLaren viste i slutningen af 2023, at de er mere end kapable til at konkurrere om podiepladser, og det er først og fremmest Lando Norris, der har både den nødvendige erfaring og evnerne til at presse på.

Oscar Piastri, som er McLarens anden kører, har helt sikkert også evnerne, men han er trods alt knap så erfaren endnu. 

Lewis Hamilton kører altså afskedssæson hos Mercedes, og ud over, hvad det kan gøre ved motivationen, må briten nok også erkende, at bilen i sig selv ikke begynder sæsonen i topform.

Hverken Hamilton eller George Russell fik en stærk indledning på sæsonen, da ingen af dem havnede i top 4 i sæsonens første tre løb. 


Bliver der konkurrence til Max Verstappen i 2024

Max Verstappen er et Mentality Monster. Hollænderen er i stand til at gå i konkurrencemode og blive der, indtil han ser det ternede flag. 

Hans forberedelser og optimeringer begynder allerede med weekendens første træning og fortsætter helt frem til, hollænderen har vundet endnu en sejr. 

Han er som født til en Formel 1-bil. Hans forudseenhed, vision, mod og dristighed i bilen matcher altid, hvad bilen kan præstere. Det er, som om Verstappen er en slags Hestehvisker – altså bare med Formel 1-racere. 

Hvis han på nogen måde skal presses i det nuværende felt af konkurrenter, skal det være, fordi Red Bull-raceren ikke leverer på topniveau. For der er én ting, man altid får fra den 3- dobbelte hollandske verdensmester: Topniveau!

Favorit 2: Sergio Perez, Red Bull

Sergio Perez er til Verstappen, hvad Robin er til Batman. Et ekstremt velfunderet, analytisk og skarpt sidekick. Perez er den mest vindende mexicaner i Formel 1 nogensinde med i alt 6 GP-titler og 37 podium-placeringer. 

Perez er hårdtarbejdende med et stort fighter-hjerte, og han har et klassisk mexicansk temperament fyldt med brandvarmt blod og ophedede diskussioner. 

Det kan han dog blande med en kontrolleret opførsel i bilen, hvor han er stærk på dækkontrol og på at holde fast ved den planlagte strategi.

Favorit 3: Charles Leclerc, Ferrari

Charles Leclerc har mange træk til fælles med Max Verstappen. Mentaliteten og viljen til hele tiden at arbejde hårdt på forbedringer har de til fælles. 

Leclerc har også elementer i sin kørestil, der minder om Verstappen med aggressive angreb af sving, der giver kortere vej og mulighed for at komme hurtigere ud – men også større risiko. 

Favorit 4: Carlos Sainz, Ferrari

Hvis Leclerc er en aggressiv og offensiv kører, er Sainz næsten det modsatte. Spanieren er stilistisk korrekt og kører sine sving med større sikkerhed og kontrol, selv om det måske koster en anelse på farten. 

Sainz har dog ved flere lejligheder vist, at han kan tilpasse sin kørestil, hvis bilens setup kræver det, og i denne sæson, som bliver den sidste hos Ferrari i denne omgang for spanieren, kan han måske køre endnu mere afslappet og uden pres. 

Favorit 5: Kan Lando Norris (McLaren) eller andre komme på podiet i 2024?

Wow! McLaren er som genfødt i Formel 1-sammenhæng. Midtvejs i 2023 fandt de det helt rigtige setup, og siden har de gjort sig bemærket i den sjove ende af feltet.

Det gælder primært Lando Norris, men Oscar Piastri stikker også snuden frem nu og da. De kan begge på en god dag være med i kampen om podiepladserne. 

Det kan de to Mercedes-kørere, Hamilton og Russell, også, og ligeledes kan erfarne Fernando Alonso altid skrue en solid præstation sammen, så han holder sig aktuel hele vejen til målstregen.

Konstruktørernes mesterskab

Red Bull er store favoritter i konstruktørernes mesterskab. Igen. De vandt i 2022 og igen i 2023. I seneste sæson fik de mere end dobbelt så mange point som nummer 2, Mercedes, der til gengæld blot havde tre point mere end Ferrari på 3. pladsen. 

De tre store teams er igen favoritter, men de får heftig konkurrence bagfra af både McLaren og Aston Martin, der i 2023-sæsonen fandt fornyet kraft, saft og konkurrence-evne. 

De fem teams er sandsynligvis de eneste, der kan gøre sig gældende i konstruktør-mesterskabet, hvor der så samtidig formentlig bliver intens kamp blandt de fem nederste teams om pladserne lige uden for top 5. 

Haas og Kevin Magnussen kæmper med RB Honda, Williams, Kick Sauber og Alpine, og det kan såmænd blive meget svært at få point, så der skal næppe meget til at ende øverst af den nederste kvintet blandt konstruktørerne. 

I 2022 endte Alpine og Aston Martin på en delt 6. plads med hver 55 point. Er der nogen af de nederste fem teams, der rammer 55 point i åt, vil det formentlig være rigeligt til at snuppe 6. pladsen.


Vi forudsiger dette resultat i konstruktørmesterskabet 2024

  1. Red Bull
  2. Ferrari
  3. McLaren
  4. Mercedes
  5. Aston Martin
  6. RB Honda
  7. Haas
  8. Alpine
  9. Williams
  10. Kick Sauber

Formel 1 resultater: Tidligere vindere og statistikker

  • Max Verstappen har vundet VM-titlen de seneste tre sæsoner – 2021, 2022 og 2023

  • Lewis Hamilton og Michael Schumacher har flest Formel 1-mesterskaber i historien. De har hver vundet 7 gange

  • Da Lewis Hamilton vandt VM-titlen i 2020, blev han samtidig den 9. ældste verdensmester nogensinde med 39 år og 313 dage

  • Argentineren Juan Manuel Fangio er den ældste Formel 1-verdensmester i historien. Da han vandt titlen i 1957, var han 46 år og 41 dage

  • Fernando Alonso har med 384 Formel 1-løb kørt flere løb end nogen anden

  • Max Verstappen har med 10 sejre på stribe vundet flest GP i træk. Det var i sæsonen 2023

  • 2 kørere har prøvet at vinde 8 gange på den samme bane i karrieren. Det er Michael Schumacher, der elskede at køre på franske Magny-Cours, mens Lewis Hamilton har opnået 8 sejre både på hjemmebanen Silverstone og på Hungaroring 

  • Da Max Verstappen 15. Maj i 2016 vandt det spanske GP i Barcelona, blev han samtidig den yngste Formel 1-vinder nogensinde. Hollænderen var bare 18 år, 7 måneder og 15 dage

  • Max Verstappen vandt i 2023 19 af sæsonens 20 løb. Det er flest vundne løb på en sæson igennem historien

Formel 1 løbsprogram 2024

Formel 1 programmet i 2024 er som følger:

#DatoSted
129. februar – 2. martsBahrain
27. marts – 9. martsSaudi-Arabien
322. marts – 24. marts Australien
45. april – 7. aprilJapan
519. april – 21. aprilKina
63. maj – 5. majUSA, Miami
717. maj – 19. majItalien, Imola
824. maj – 26. majMonaco
97. juni – 9. juniCanada
1021. juni – 23. juniSpanien
1128. juni – 30. juniØstrig
125. juli – 7. juliStorbritanien
1319. juli – 21. juliUngarn
1426. juli – 28. juliBelgien
1523. august – 25. augustHolland
1630. august – 1. septemberItalien, Monza
1713. september – 15. septemberAserbajdsjan
1820. september – 22. septemberSingapore
1918. oktober – 20. oktoberUSA, Austin
2025. oktober – 27. oktoberMexico City
211. november – 3. novemberBrasilien
2221. november – 23. novemberUSA, Las Vegas
2329. november – 1. decemberQatar
246. december – 8. decemberDe Forenede Arabiske Emirater

Formel 1 resultat FAQ

1️⃣ Hvem vandt det seneste Formel 1 løb?

Max Verstappen (Red Bull) vandt det seneste Formel 1 løb i Japan.

2️⃣ Hvilken placering fik Kevin Magnussen i det seneste Formel 1 løb?

Kevin Magnussen blev nr. 13 i det seneste Formel 1 løb i Japan.

3️⃣ Hvem fører Formel 1 klassementet?

Max Verstappen fører Formel 1 klassementet.

Bookmakere til Formel 1

bet365 skiller sig positivt ud med en stor og dedikeret dækning af Formel 1 i Danmark.

Væddemålskreditter op til 1.000 kr. for nye kunder
SpilXperten anbefaler
  • 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil Ansvarligt | Selvudelukkelse via rofus.dk|
Startbonus: Væddemålskreditter op til 1.000 kr. for nye kunder hos bet365. Min. indbetaling 50 kr. Væddemålskreditter kan bruges efter afgørelse af væddemål til værdien af kvalificerende indbetaling. Undtagelser for min. odds/væddemål og betalingsmetode gælder. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Tidsbegrænsninger og regler gælder. Registrering påkrævet. Bonuskoden MAXSPIL kan benyttes i løbet af registrering, men beløbet ændres ikke på nogen måde. Spil ansvarligt. Alle regler og vilkår

Hvis du kan lide at satse på motorsport, så glem ikke at tjekke andre motorsport odds her på SpilXperten.

Så er du klædt på til Formel 1 2024

Fart, fart og atter fart. Spænding, drama og intensitet. Der er alle mulige gode grunde til at følge med, når verdens hurtigste biler ruller rundt på banerne over hele verden med de allermodigste og skarpeste kørere.

Du er nu klædt godt på til sæsonen 2024 og er helt klar til at udvælge din favorit og heppe med fra løb til løb til løb i denne sæson, som med hele 24 Grand Prix-løb er den mest omfattende Formel 1-sæson nogensinde, og du kan følge med via Formel 1 TV fra alle sæsonens ræs.

God fornøjelse og må den bedste mand og hurtigste bil vinde.

May the odds be ever in your favor