Forinden det ikoniske Silverstone Grand Prix havde SpilXperten muligheden for at tale med tidligere Formel 1 kører, Juan Pablo Montoya.
Den colombianske racerkører, der vandt på Silverstone i 2005, blev spurgt til, hvordan Haas kunne forbedre sig i forhold til sidste løb, hvor Mick Schumacher måtte udgå grundet motorproblemer, og hvor Kevin Magnussen endte på en skuffende 17. plads. Montoya forholdte sig også til Mick Schumachers vanskeligheder og Sebastian Vettels kommetarer om, at medierne skulle give ham mere tid og fred.
Hvordan tror du, at Haas forbedrer sig på Silverstone ift. I Montreal?
“Det store spørgsmål for Haas er, om de har mistet tid på udviklingen af bilen, mens de har bygget reservedele”
“Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om penge. Ja, de kommer til at miste en lille smule penge her eller der. Du skal huske, at hver gang du bygger noget, og du arbejder på noget nyt, og bilen kører galt, så skal det nye projekt stoppes, fordi der er behov brug for dele til næste løb. Det kan være, at vi har brug for en ny gearkasse, vi har brug for ny affjedring, nyt gulv, ny bagvinge, ny frontvinge. Og det er hundredvis af timer, der bruges på at bygge dele til et af løbene, som forsinker de nye dele.”
“Det forsinker bilens nye ydeevne. Det er det, holdene virkelig bliver sure over.”
“Ja, det er en skam, at han har haft et par store uheld, men det er, hvad det er. Det er ikke sådan, at han ‘crasher’ med vilje, men det gør ondt er, at man forsinker, hvordan nye dele kommer ind.”
“Jeg var virkelig aggressiv, når der overhales folk, og jeg plejede at ødelægge en masse gulve og sidedele og små ting på bilen. Der var ingen store uheld. Og holdene kom til mig og sagde: “Du må forstå, at hver gang du gør det her, skader du dig selv.”
Er du enig med Sebastian Vettel i hans opfattelse af, at medierne skal slappe af med Mick Schumacher? Har han brug for mere tid?“
Ja, han har brug for mere tid!”
“Det er svært, for, for når (Kevin) Magnussen kommer ind, efter at have været ude af en bil i et år, og direkte ind til det første løb og slår ham, hvordan forventer man så, at medierne skal holde sig tilbage?”
“Det kan man ikke. Det er Mick (Schumacher). Det er sønnen til den syvdobbelte verdensmester, Michael Schumacher. Han har vundet alle yngre serier. Vundet F3. Vundet F2.”
“Og så har du den her fyr (Kevin) Magnussen, som ‘burde’ være ‘afdanket’, og han slår ham hver uge.”
“For Magnussen er der ikke er nogen ulempe for ham lige nu.”
“Han har fået en ny chance, og han vil få det meste ud af den, men han er egentlig ligeglad med, om det går godt eller skidt, og jeg tror, at det tager meget af presset. Når du kan slippe presset, så kommer præstationerne meget lettere.”
Skriv første kommentar