18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Stipe Miocic vs. Francis Ngannou 2: Odds og optakt d. 28. marts 2021

Det er efterhånden blevet umuligt at argumentere imod, at Stipe Miocic er den største sværvægter i UFC-historien, men selvom han fortsætter med at vinde, uanset hvem han møder, så bliver han ved med at være undervurderet. Han er en sublim fighter, men flash og trashtalk siger ham intet, så der er altid en mere sexet udfordrer, som stjæler opmærksomheden. Sådan er det også denne gang, hvor han skal forsvare sit bælte mod Francis Ngannou, der uden tvivl er den største power puncher i sportens historie. Der er lige det, at Miocic dominerede ham for tre år siden. Det burde vægte tungt, når man vurderer kampen, men trods min tirade, så aner jeg heller ikke, hvad der vil ske. Heldigvis bliver vi klogere natten til søndag d. 28. marts. I denne optakt tager SpilXperten et nærmere kig på oddsene og de to mænd, inden de slippes løs i oktagonen.

Af Loke Lamhauge Barrett

Optakt: Stipe Miocic vs. Francis Ngannou 2 – The Baddest Men on the Planet

Ngannou kom ud som rimelig klar favorit, da de første bookmakere åbnede for spil på kampen, men oddset på ham er steget støt, som vi er kommet nærmere eventet, så man i skrivende stund højest får 1.80 på en sejr hos bwin. Omvendt får man 2.10 hos bet365, Nordicbet og flere, hvis man har et godt øje til Miocic. Jeg forstår skam godt udviklingen, da jeg synes, at den oprindelige linje var skævt sat. Jeg var allerede inde på det i indledningen, men jeg kan ikke forsvare, at Miocic endnu en gang skal være underdog. Han bliver ved med at vinde, selvom han er undertippet, så der er tydeligvis en diskrepans mellem virkeligheden og opfattelsen af ham. Samtidig afslørede amerikaneren en række svagheder hos Ngannou i det første opgør, som man er nødt til at have med, selvom favoritten med sikkerhed har udviklet sig. Kondition er en ting, man kan arbejde på at forbedre, men tre år bør ikke være tilstrækkeligt til at lukke afstanden, når det gælder rutine og grappling. Uanset hvor meget man fokuserer på evnerne, så har Ngannou dog en equalizer. Det er næsten omsonst at tale for meget om teknik, da det hele kan være ligegyldigt, hvis han bare lander rent. Jeg har selv spillet på Miocic, men til et højere odds, som jeg stadig er nervøs for, så jeg kan dårligt komme en anbefaling på et vinderspil.

Bookmakerne er overbeviste om, at vi får en afgørelse før tid. Man kan højest få 1.25 på dette udfald hos bet365, hvilket jeg ikke ville røre med en ildtang. Jeg er ikke overrasket over linjen, når man har at gøre med en favorit, som altid vinder på knockout. Miocic er skam også farlig, men når han vandt den første kamp på decision, så ved vi allerede, at det kan lade sig gøre. Matchuppet er langt hen ad vejen det samme, så hvorfor udelukke en gentagelse. En knockoutsejr til Ngannou giver højest 2.05 hos bwin, mens en knockoutsejr til Miocic højest giver 3.10 hos Unibet. En submission ville være uhørt, så den vi springer over. Jeg kan ikke se, hvorfor disse odds skulle være interessante. Hvis jeg skulle anbefale noget, så blev det endnu en pointsejr til Miocic. Man får højest 5.50 på dette spil hos bet365, hvilket er solidt, når man tænker på, at vejen for ham er en masse bevægelighed og brydning.

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Hvis man sidder med kommentarer, spiltips eller spørgsmål, skal man endelig byde ind. Jeg vil hellere end gerne diskutere det hele nærmere, hvis det skulle være.

Haters gonna hate

Miocic er en eminent fighter, som besidder fremragende bokseevner og stærk brydning. Samtidig er han utroligt hårdfør og mere intelligent, end de fleste anerkender. Jeg mener, at han kommer til kamp efter karrierens mest fuldendte præstation mod Cormier, hvor han fik vist det hele. Han er blevet 38 år og har haft flere krige, hvilket altid er en fare, men indtil nu er han ældet som en god Chateauneuf du Pape. Selvom jeg hiver en masse superlativer frem til at beskrive ham, så må jeg indrømme, at det stadig er med et vist forbehold. Jeg har aldrig tvivlet på, at amerikaneren var god, men det tog rigtig lang tid for mig at indse, at han tilhørte eliten. Det begyndte, da han tabte til Struve, hvilket er svært at begribe, når man ser tilbage. Jeg havde hollænderen til 3.65, men det var desværre en fluke, som har kostet mig siden. Det var ikke mig, der var genial. Jeg hang fast i små detaljer og havde altid en undskyldning, når han gjorde mig til skamme. Werdum løb ind i hans slag, Overeem havde en svag kæbe, Dos Santos var mæt, Ngannou var grøn, mens Cormier slog sig selv træt.

Det er sjældent smukke sejre, men Miocic finder altid en vej. Jeg har været en rigtig hater, som har zoomet ind på alle skønhedspletterne uden at kunne påskønne det samlede billede. Problemet er, at Miocic er rimelig basal, men virkelig fundamentalt stærk på alle områder. Han springer ikke i øjnene som flere andre, men hans rekordliste taler simpelthen for sig selv. Når det er sagt, så får ingen mig til at kalde ham den største sværvægter i sportens historie. Den ære tilfalder Fedor, uanset hvad, mens jeg samtidig mener, at Velasquez er den bedste sværvægter, som jeg nogensinde har set i kamp. Han havde bare ikke den samme holdbarhed som Miocic, så han er blevet overhalet, når det kommer til historiebøgerne. Det kunne lige passe, at jeg omsider har fået øjnene op for Miocic, som han mister bæltet, men jeg vil faktisk sige, at hans position i historien allerede er cementeret.

The Predator

Der er ikke forfærdeligt meget at sige om Ngannou, hvilket næsten er en skam. Han er skåret i sten og slår hårdere end alle andre, men han er ikke den dygtigste fighter i divisionen og bliver det sikkert aldrig. Det betyder dog ikke, at han ikke kan blive mester. Han har demonstreret en absurd kæbe, så selvom Miocic afslørede mange huller i deres første kamp, så er det muligt, at han med tre års ekstra træning er blevet mere eller mindre uovervindelig. Jeg tror stadig ikke, at nogen overlever, hvis han fanger dem, hvilket har været uundgåeligt, hvis man lige ser bort fra Miocic. Ngannou havde en helt elendig kamp mod Lewis, som man er nødt til at nævne, men der var han ikke sig selv, så den lægger jeg intet i. Han havde mistet selvtilliden, efter at være blevet udstillet, så han ikke turde åbne op, men nu er han blevet genopbygget, hvorfor sådan en præstation næppe bør gentage sig.

Der har været et utal af skræmmende punchere i sportens historie, men jeg siger alligevel, at Ngannou tager førstepladsen. Hvis man har brug for et eksempel, så vil jeg anbefale, at man finder knockouten mod Overeem på YouTube, der er smuk og brutal på samme tid. Ngannou havde fire sejre på vej til kampen mod Miocic i 2018. Alle var under to minutter, hvilket er vanvittigt. Hans fire sejre, der har ført til rematchen, kom mod Blaydes, Velasquez, Dos Santos og Rozenstruik, der enten er contendere eller legender – de tog blot 162 sekunder til sammen. Ngannou er altså tilbage, men udover at være decideret dødbringende, hvilket vi allerede vidste, så er der en helt masse, som vi endnu ikke har set.