Loke Barrett: Tips til Dricus Du Plessis vs. Khamzat Chimaev
Naturkræfter kolliderer, når Dricus Du Plessis og Khamzat Chimaev mødes i oktagonen natten til søndag d. 17. august 2025. Loke Barrett er klar med både tip og optakt.
Khamzat Chimaev er favorit i weekendens helt store UFC-brag. Foto: Alamy
Hvem vinder kampen?
Går kampen tiden ud?
Dricus Du Plessis vs. Khamzat Chimaev optakt
Dricus du Plessis var trods en solid rekordliste og flere bælter relativt ukendt før sin UFC-debut i 2020, men han har været fuldstændig uimodståelig i oktagonen. Det er blevet til ni sejre i ni kampe mod en række forrygende modstandere, hvor han gentagne gange har været underdog, men selvom de fleste efterhånden har opdaget, at sydafrikaneren er noget helt særligt, så rynker de stadig på næsen over hans akavede, nærmest klodsede fremtoning.
Jeg synes dog, at mange lader sig narre af, at Du Plessis ikke følger lærebøgerne. Hans stil er måske ikke smuk eller poleret, men intet ved hans tilgang er et tilfælde. Bag de atypiske angreb gemmer sig en brutal effektivitet, der har overrumplet enhver, som har stået over for ham i buret. Alligevel er han underdog igen.
Khamzat Chimaev kom til UFC få måneder før Du Plessis, men efter at have ødelagt tre modstandere på rekordtid blev han øjeblikkeligt en stjerne. Det var ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår han ville blive mester. Alle var totalt solgt. Så ramte en voldsom omgang corona, en midlertidig pension og en række uheldige skader, men nu får tjetjeneren langt om længe sin første titelkamp.
Der er ingen tvivl om, at sygdommen gjorde noget ved ham. Hans krop holder sjældent til en fuld camp. Når han endelig er i aktion, så er han dog den mest elektriske fighter i sporten. Det ligner nærmest det perfekte matchup – an immovable object vs. an unstoppable force. SpilXperten tager et kig på oddsene og de to kombattanter, før det går løs natten til søndag d. 17. august.
Odds på Du Plessis vs. Chimaev
Chimaev kom ud som klar favorit, da bookmakerne åbnede for spil på kampen, men oddset på ham er alligevel faldet en smule, som vi er kommet tættere på eventet, så man i skrivende stund får 1.40 på ham hos bet365. Omvendt får man 3.00, hvis man spiller på underdoggen.
Jeg er på ingen måde overrasket over, at Chimaev betragtes som favorit. Jeg var også solgt, da jeg så ham kæmpe for første gang. Når dette er sagt, så mener jeg ikke, at denne linje kan retfærdiggøres. Det er aldrig sjovt at spille imod en så dominerende fighter, men hvis nogen skal slå ham, så er sydafrikaneren efter min mening det bedste bud. Han har flere af de ting, som jeg tror, at det kræver. Hvis han ikke kan gøre det, så er det til gengæld lige før, at jeg godt tør sige, at jeg ikke kommer til at gå imod Chimaev igen.
Jeg har beskrevet Chimaev som divisionens bøhmand i flere år. Hvis kampe varede fem minutter, så ville han formentligt være uovervindelig. Jeg har aldrig set nogen så uhyggelig i første runde. Solide fightere som Li Jingliang og Kevin Holland har end ikke fået et ben til jorden, mens store navne som Gilbert Burns og Kamaru Usman blev domineret. De formåede dog at ride stormen af, inden de kom tilbage og pressede Chimaev.
Du Plessis skal forsøge at gøre det samme. Første runde handler kun om overlevelse, men hvis det lykkes, så bliver det interessant. Tjetjeneren lader nemlig til kun at have et gear. Det er 100 kilometer i timen fra start, men hvis han ikke finder et finish, så begynder han at gå ned i tempo. Når han er træt, så er han mere tilbøjelig til at brawle, hvor han bør være mere sårbar.
Stillknocks
Jeg husker tydeligt, da jeg så Du Plessis kæmpe første gang. Jeg var på ingen måde imponeret. Han virkede tung og ukoordineret, han svingede vildt og lukkede øjnene, når han slog kontra. Han slog Trevin Giles ud med et perfekt slag, men jeg gned mig i hænderne og tænkte, at ham skulle jeg tjene en masse på at spille imod.
Det viste sig endda, at dette var hans anden UFC-kamp. Han debuterede året før ved et event, som jeg med sikkerhed så live fra start til slut. Hans knockoutsejr over Markus Perez havde altså ikke gjort det mindste indtryk på mig, hvilket siger en del. Jeg tog grueligt fejl. Han havde forfærdelige første runder mod Brad Tavares, Darren Till og Derek Brunson, men han vadede igennem alt, hvad de kom med, inden han fik skovlen under dem.
Kan Dricus Du Plessis levere overraskelsen? Foto: Alamy
Nu blev jeg simpelthen nødt til at finde ud af, hvad der foregik. Jeg så hans kampe fra EFC, hvor han blev mester på både weltervægt og mellemvægt, og så hans kampe fra KSW, hvor han også vandt bæltet på weltervægt. Der begyndte at tegne sig et billede. Han var involveret i den ene krig efter den anden, selv når han mødte modstandere, som jeg aldrig havde hørt om, men han endte altid med at slide dem op. Der var flere spektakulære highlights. Så dårlig var han heller ikke.
Du Plessis er godt nok blevet stoppet to gange i karrieren, men det var helt ung mod Gareth McLellan, hvor han løb tør for kræfter og blev submittet, samt Roberto Soldic, der knockoutede ham i 2018 i deres rematch. De færreste kender kroaten, der desværre er bundet af en kontrakt i ONE, men han er en glimrende striker, så dette er ingen skam.
Med sejren over Robert Whittaker fik jeg endelig øjnene op for Du Plessis. Den tidligere mester var bagefter på alle parametre. Nu ventede en titelkamp, men desværre satte en skade sydafrikaneren ud af spillet. I stedet fik Sean Strickland muligheden mod Israel Adesanya og overraskede alt og alle ved at tage bæltet. Da Du Plessis vendte tilbage, stod han over for amerikaneren i en rigtig tæt kamp, hvor aggression og volume blev udslagsgivende.
Jeg så en markant anderledes Du Plessis denne aften. Han holdt et højt tempo over fem omgange til trods for, at han en stor del af sin karriere havde prustet som den store stygge ulv tidligt i kampe. Han havde brugt skadespausen på at få repareret sin næsten totalt blokerede næse.
Hans to seneste kampe mod Adesanya og Strickland har været åbenbaringer. Han er stadig det samme muskelbundt, der er nærmest umulig at dominere rent fysisk – men nu med markant bedre kondition. Han er svær at tage ned med sin judobaggrund, han er svær at tage ud med sin stærke kæbe og ukuelige vilje, han har rutinen i lange, udmagrende kampe, og han har altid en god gameplan klar. Hans striking er stadig akavet, men virkelig effektiv. Alt i alt gør det ham til en enorm mundfuld.
Borz
Jeg har efterhånden skrevet om Chimaev flere gange. Man løber hurtigt tør for superlativer, men den bedste beskrivelse, jeg kan komme på, er en ultraaggressiv udgave af Khabib Nurmagomedov. Han tager alle sine modstandere ned efter behag, angriber nådesløst med ground-and-pound, uden at tage nogen som helst skade selv, før han afgør kampen med et choke.
Han har leveret one-punch knockouts mod Ikram Aliskerov og Gerald Meerschaert, så man skal også passe på stående, men grapplingen er hans spidskompetence. Jeg var lige dele imponeret og bekymret, da han i 2022 valgte at gå i krig med Burns efter en glimrende første runde. Hans striking er god, men han tog store chancer og blev rystet hårdt flere gange. Det var første gang, at nogen stod imod hans angreb, så jeg forventede, at han ville lære en masse af kampen, men det ved jeg ikke, om han gjorde.
Året efter kastede Chimaev rundt med Usman tidligt, hvilket i sig selv er vanvittigt, men uden at få ham ud, hvilket var tæt på at koste ham. Man kunne bestemt argumentere for et draw i kampen. Det er de færreste, der er i stand til at holde skansen, når tjetjeneren går bersærk, men hvis han fortsætter med at give så meget fra start, så må det blive straffet før eller siden.
Sidste år kørte han Whittaker over på tre minutter, så der lærte vi desværre ikke noget nyt. Australieren tappede som besat, mens hans tænder blev omrokeret, men det kom frem, at han havde en gammel skade, som han aldrig havde fået gjort noget ved. Det var lidt en skam, for han var ellers en af de få, som kunne true Chimaev, hvis han fik ham ud på dybt vand. Nu gentager jeg, hvad jeg sagde op til den kamp, men hvis Du Plessis også bliver maltrakteret på kort tid, så må jeg bøje mig i støvet.
